Hedehøg: En truet fuglearter i Danmark

Hedehøgen (Circus pygargus) er en af Danmarks mest truede fuglearter. I første halvdel af 1900-tallet var der omkring 350-400 par af hedehøg i Danmark. Desværre er bestanden i dag faldet drastisk, og der er kun omkring 40 par tilbage. De fleste af disse yngler i den sydvestlige del af Jylland. Hedehøgen overvintrer i Afrika og ankommer til Danmark i maj, før de trækker sydpå igen i august-september.

Levevis

Hedehøgen foretrækker at yngle på heder, hedemoser, klitlandskaber og marskområder, hvor der er få træer. De yngler dog også i stigende grad på dyrkede arealer med vinterafgrøder. Føden findes i store, åbne områder med græs og hede. Hedehøgens kost består primært af smågnavere, småfugle, krybdyr og større insekter.

For at sikre hedehøgens overlevelse er det vigtigt, at der ikke er forstyrrelser omkring reden. Nogle steder samarbejder ornitologer og landmænd, så landmændene kan undgå at køre over reden med store maskiner. Dette hjælper med at undgå tab af mange kuld.

Hedehøge hun og han

En interessant kendsgerning om hedehøgen er, at hunnen er større end hannen. Hunnen kan veje op til 500 gram, mens hannen vejer omkring 300 gram. Dette er en sjælden egenskab blandt fugle, hvor hannen normalt er større.

Sådan er hedehøgen beskyttet

Hedehøgen er beskyttet af flere internationale konventioner og direktiver. Den er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, Bonn-konventionens liste II, Bern-konventionens liste II og CITES/Washingtonkonventionens liste II/bilag A. Disse beskyttelsesforanstaltninger er med til at sikre, at hedehøgen ikke bliver udsat for unødig jagt eller ødelæggelse af dens levesteder.

Hvad kan hjælpe hedehøgen?

For at hjælpe hedehøgen er det vigtigt at bevare egnede fødesøgningsområder i nærheden af ynglestederne. Dette betyder at beskytte store eng- og græsarealer, hvor hedehøgen kan finde sin føde. Derudover kan naturgenopretning af tidligere egnede ynglesteder, såsom drænede moser og vådområder, være til stor gavn for hedehøgen.

Hvis hedehøgen yngler på din ejendom, kan du kontakte Naturstyrelsens lokale enhed for at få nærmere oplysninger om, hvordan du kan hjælpe og beskytte denne truede fugleart.

Læs mere om hedehøgen, herunder aktuel bestandsudvikling, på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside. Du kan også læse om Projekt Hedehøg på dofbasen.dk.

Hedehøg – Danmarks sjældne rovfugl

Hedehøgen (Circus pygargus) er en sjælden og fascinerende fugl, der tidligere var mere udbredt i Danmark. I første halvdel af 1900-tallet var der omkring 350-400 par hedehøge i Danmark, men i dag tæller den danske ynglebestand kun omkring 40 par. De fleste af dem yngler i den sydvestlige del af Jylland. Hedehøgen overvintrer i Afrika og ankommer til Danmark i maj for at trække sydpå igen i august-september.

Levevis

Hedehøgen foretrækker at yngle på heder, i hedemoser, klitområder og marskområder, hvor der er minimalt med træer. Den er dog begyndt at yngle i stigende grad på dyrkede arealer med vinterafgrøder. Føden findes i store, åbne, og udyrkede områder med hede og enge med vedvarende græs. Hedehøgens kost består hovedsageligt af smågnavere, småfugle, krybdyr og større insekter.

Det er afgørende, at der ikke er forstyrrelser omkring hedehøgens rede. Nogle steder samarbejder ornitologer og landmænd, så landmændene kan undgå reden med deres store maskiner. Dette bidrager til at reducere tabet af reder og sikre en bedre overlevelse for fuglereden.

Beskyttelse og bevarelse

Hedehøgen er beskyttet af flere internationale og nationale love og konventioner. Den er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I, Bonn-konventionens Liste II, Bern-konventionens Liste II og Washingtonkonventionens Liste II / Bilag A.

For at bevare hedehøgen og dens levesteder er det vigtigt at sikre store eng- og græsarealer, hvor fuglene kan finde føde. Tidligere egnede ynglesteder, der er blevet opdyrket eller drænet, kan med fordel genoprettes som vådområder for at gavne hedehøgen og dens levested. Desuden skal man undgå at forstyrre reden i perioden april til midt i august og holde en afstand på omkring 200 meter.

Ynglesteder og observationer

Hvis du har hedehøge, der yngler på din ejendom, kan du kontakte Naturstyrelsens lokale enhed for at få mere information om, hvordan du bedst muligt kan bevare og hjælpe arten. Det er vigtigt at indberette observationer af hedehøge og andre arter i den danske natur til artsportalen for at bidrage til forskning og overvågning.

Naturligvis er hedehøgen en fascinerende og sjælden fugl, og det er vores fælles ansvar at beskytte dens habitater og sørge for dens overlevelse i Danmark.

Danske dyr, der ligner Hedehøg

Hedehøg (Circus pygargus) er en smuk rovfugl, der engang var ret almindelig i Danmark. Desværre er bestanden drastisk faldet, og i dag er der kun omkring 40 par tilbage. Denne artikel vil introducere dig til nogle andre danske dyr, der ligner hedehøgen og deler nogle af dens egenskaber.

Tårnfalk

En af de mest almindelige rovfugle i Danmark er tårnfalken (Falco tinnunculus). Ligesom hedehøgen jager tårnfalken små gnavere og fugle. Den er kendt for sin evne til at hænge stille i luften, mens den leder efter bytte. Tårnfalken kan findes overalt i Danmark og er i stand til at tilpasse sig forskellige levesteder, herunder landbrugsområder og byer.

Rørhøg

En anden rovfugl, der minder om hedehøgen, er rørhøgen (Circus aeruginosus). Rørhøgen foretrækker vådområder som moser, søer og våde enge som levesteder. Den jager småfisk, frøer og mindre vanddyr. Rørhøgen er en imponerende flyvefærdig fugl med lange vinger og en karakteristisk flyvestil.

Spurvehøg

Spurvehøgen (Accipiter nisus) er en mindre rovfugl, der kan minde om hedehøgen, men med en mere kompakt og kraftig krop. Den lever primært af småfugle og kan findes i skove og haver i hele Danmark. Spurvehøgen har den fantastiske evne til at accelerere hurtigt og smidigt gennem træerne i sin jagt på bytte.

Blå kærhøg

Blå kærhøg (Circus cyaneus) er en anden rovfugl, der har visse ligheder med hedehøgen. Den foretrækker vådområder som heder, moser og enge. Blå kærhøgen jager smågnavere og fugle og har en fantastisk evne til at svæve over landskabet på jagt efter bytte.

Vrangbilledet

Et af de mest bemærkelsesværdige danske dyr, der ligner hedehøgen, men faktisk ikke er en rovfugl, er vrangbilledet (Maculinea arion). Vrangbilledet er en sjælden sommerfugl, der er afhængig af bestemte typer af myrer for at overleve. Denne specielle interaktion mellem sommerfuglen og myrerne er fænomenal og er et fascinerende eksempel på naturens kompleksitet.

Konklusion

Der er flere danske dyr, der deler visse karakteristika med hedehøgen. Tårnfalken, rørhøgen, spurvehøgen, blå kærhøg og vrangbilledet er alle smukke dyr, der har tilpasset sig forskellige levesteder og jagttaktikker. Selvom hedehøgen er i fare for at forsvinde fra Danmark, er det vigtigt at værdsætte og beskytte alle disse unikke og vidunderlige arter.

Andre populære artikler: Sommerfuglebusk: En smuk og invasiv prydplante • Birkemus – En lille gnaver med unikke egenskaber • Hunderose: En smuk og almindelig busk i den danske natur • Slåen: En omfattende guide til denne danske dyreart • Vandspidsmus – En guide til Danmarks største spidsmusart • Blå iris: En smuk og sjælden plante i det østlige Danmark • Vildkanin – En omfattende guide til dette fascinerende dyr • Douglas – En Nøjsom og Anvendelig Træart • Almindelig ulvefod: En sjælden plante i Danmark • Kæmpepileurt: En invasiv art, der kræver bekæmpelse • Krybdyr: En omfattende guide til disse fascinerende dyr • Armensk brombær – en tornet busk med stor udbredelse i Danmark • Dådyr: En Mellemstor Hjort med Unikke Egenskaber • Sommerfuglebusk: En smuk og invasiv prydplante • Gråt egern: Et introduceret dyr i Danmark • Kæmpepileurt: En invasiv art, der kræver bekæmpelse • Eng-brandbæger: En vidt udbredt gul kurvblomst på græssede enge • Rød skovlilje – En sjælden og smuk orkidé • Kildevælds vindelsnegl • Iberisk skovsnegl: En omfattende guide til denne fascinerende skabning