Kæmpepileurt: En invasiv art, der kræver bekæmpelse
Kæmpepileurt (Fallopia sachalinensis) er en plante, der anses for at være en invasiv art og derfor ønskes bekæmpet. Den danner tætte bestande, hvor kun få andre planter, dyr eller fugle trives. Her kan du læse mere om hvorfor kæmpepileurt er uønsket, hvordan den bekæmpes, og hvordan den adskiller sig fra andre pileurter.
Hvorfor er kæmpepileurt uønsket?
Kæmpepileurt danner flere meter høje, meget tætte bestande, hvor der er meget mørkt, og næsten ingen andre planter, dyr eller fugle trives. Dette skyldes, at kæmpepileurt vokser meget hurtigt og skygger for andre planter. Når den vokser langs vandløb, kan der desuden komme problemer med erosion om vinteren, når der ikke er nogen planter til at beskytte brinkerne og holde på jorden.
Status for bekæmpelse
Kæmpepileurt er i fremgang og ses flere steder i Danmark. Derfor er det vigtigt at bekæmpe den for at forhindre yderligere spredning. Al bekæmpelse bør starte tidligt om foråret. Den bedste bekæmpelse er konstant nedskæring i et par år eller gentagen slåning. Du kan læse mere om bekæmpelse af kæmpepileurt i Miljøstyrelsens vejledning.
Udbredelse og udseende
Kæmpepileurt stammer fra det fjerne østen og har sin naturlige udbredelse i Japan, Kina, Korea og Taiwan. Den blev indført som prydplante til haver og parker for ca. 100 år siden. Nogle steder er planten anvendt til dyrefoder. I Danmark er kæmpepileurt fundet forvildet første gang i 1950.
Kæmpepileurt kan blive 3-4 meter høj og danner ofte meget tætte bestande med ca. 80 skud pr. kvadratmeter. Stænglerne er oprette, kantet-furede, hule og bambusagtige, med spredte blade. Bladene er tilspidsede ovale med hjerteformet grund og ca. 15-30 cm lange. Bladenes midtribbe er ofte rød. Planten blomstrer fra august til oktober med gulgrønne blomster i tætte aks. Når bladene visner, er der kun de nøgne, tomme stængler tilbage. De nøgne stængler og det rigt forgrenede netværk af jordstængler overvintrer. Planternes underjordiske dele kan nå 2 meter ned i jorden og ud til 7 meter fra centrum.
I Danmark findes der to arter af store pileurter: kæmpepileurt og japansk pileurt (Fallopia japonica) samt hybrider af disse. Den største forskel på de to arter er, at bladenes midtribbe hos kæmpepileurt ofte er rød, mens den hos japansk pileurt er lys grøn. Desuden er kæmpepileurt højere og bladene er længere end hos japansk pileurt (ca. 15-30 cm lange modsat japansk pileurts 5-12 cm lange blade). Der er også forskel på bladbasis som hos japansk pileurt danner en ret vinkel modsat kæmpepileurts hjerteformet grund.
Vidste du…?
At kæmpepileurt endnu ikke er et lige så stort problem som japansk pileurt, da den formerer sig langsomt og herved spredes dårligt ved egen hjælp. Desværre ses den ofte i bunker af haveaffald, som folk har smidt i vejkanten og herved spredes den hurtigere. Kæmpepileurt kaldes undertiden også kæmpe-boghvede.
På latin hersker der også en del uenighed om navngivningen, idet der findes tre forskellige slægter, der tidligere blev betragtet som én og samme art.
Kæmpe-pileurt er en invasiv art, der har potentialet til at fortrænge den naturlige flora og fauna. Det er vigtigt at bekæmpe den for at bevare vores økosystemer. – Naturforsker, Peter Jensen
For mere information om kæmpepileurt og bekæmpelse af invasive arter, kan du besøge Miljøstyrelsens hjemmeside.
Kæmpepileurt: En invasiv art, der trives for godt
Kæmpepileurt (Fallopia sachalinensis) er en plante, der ofte betragtes som en invasiv art og anses for at være uønsket i naturen. Den formerer sig hurtigt og danner store, tætte bestande, hvor få andre planter, dyr eller fugle kan trives. I denne artikel vil vi udforske denne fascinerende plante og dens udbredelse samt diskutere metoder til at bekæmpe den.
Udbredelse og udseende
Kæmpepileurt stammer fra det fjerne østen og har sin naturlige udbredelse i Japan, Kina, Korea og Taiwan. Den blev introduceret som en prydplante til haver og parker for omkring 100 år siden. I Danmark blev kæmpepileurt første gang fundet forvildet i 1950.
Denne plante tilhører syrefamilien (Polygonaceae) og tilhører gruppen af store pileurter. Kæmpepileurt kan blive imponerende 3-4 meter høj og danner tætte bestande med ca. 80 skud pr. m2. Stænglerne er oprette, rødbrune og bambusagtige med spredte blade. Bladene er tilspidsede ovale med en hjerteformet grund og kan være mellem 15-30 cm lange. Blomstringen finder sted fra august til oktober med tætte aks af gulgrønne blomster.
Hvorfor er kæmpepileurt uønsket?
Problemet med kæmpepileurt er dens invasive natur. Den danner tætte bestande, hvor der er meget lidt lys og næsten ingen andre planter kan vokse. Dette betyder, at det naturlige økosystem i området forstyrres, og dyr og fugle kan have svært ved at finde mad og beskyttelse. Desuden kan kæmpepileurt forårsage erosion langs vandløb, da dens massive bestande ikke kan beskytte brinkerne og holde på jorden om vinteren.
Bekæmpelse og regulering
Kæmpepileurt er i fremgang og ses på flere steder i Danmark. Der er behov for indsats for at bekæmpe og regulere denne invasive art. Den bedste måde at bekæmpe kæmpepileurt er konstant nedskæring i et par år eller gentagen slåning. Det anbefales at starte bekæmpelsen tidligt om foråret for at forhindre planten i at sprede sig yderligere. Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning om bekæmpelse af kæmpepileurt, som giver mere detaljeret information og gode råd.
Vidste du at…
- Kæmpepileurt kaldes undertiden også kæmpe-boghvede.
- Den formerer sig langsomt og spredes hovedsageligt gennem menneskelig aktivitet, såsom dumpning af haveaffald i vejkanten.
Det er vigtigt at være opmærksom på udbredelsen af kæmpepileurt og at tage skridt til at bekæmpe denne invasive art for at bevare vores naturlige økosystemer og biodiversitet. Ved at følge de anbefalede bekæmpelsesmetoder kan vi hjælpe med at stoppe spredningen og bevare vores naturlige flora og fauna.
Andre populære artikler: Bakke-gøgelilje • Gråsæl: En guide til Nordatlantens vidunderlige dyr • Dobbeltbekkasin: En fascinerende vadefugl i Danmark • Hindbær: En lækker og velsmagende bærbusk • Mnemosyne: En sjælden sommerfugl på tilbagegang i Danmark • Hvid stork: En truet fugleart i Danmark • Indisk huskrage • Knærod: En sjælden orkidé i Danmark • Flerårig steppegræs: En tueformet græs med lang blomstringsperiode • Storplettet Perlemorsommerfugl • Robinie: Et træ med potentiale til at skabe problemer • Husmåren: En almindelig og fascinerende dansk dyreart • Nilgås: En invasiv art med aggressiv adfærd • Hvepsevåge: En fascinerende fugl i den danske natur • Flerårig steppegræs: En tueformet græs med lang blomstringsperiode • Krybdyr: En omfattende guide til disse fascinerende dyr • Ringduen – Den mest almindelige due i Danmark • Rød skovlilje – En sjælden og smuk orkidé • Sortspætte – En fascinerende fugl i Danmark • Stålorm – en fascinerende øgle i den danske natur