Lækatten (hermelin): Et fascinerende dyr i det danske landskab

Lækatten, også kendt som hermelin, er et lille pattedyr, der findes spredt over hele Danmark undtagen på Bornholm og en række mindre øer. Den lever i åbent land på arealer med græsvegetation og krat ved enge, moser, langs levende hegn og andre småbevoksninger, skovkanter samt i skove. Lækatten færdes også langs gærder, diger og stenbunker og holder jævnligt til ved bebyggelse i det åbne land, hvor den kan gå ind i skure, udhuse, kældre og på lofter for at tage ophold. Den finder smuthuller i nærheden af jorden i hule grene og træstammer, brændestabler, stenhobe eller i forladte huller. Lækatten ses sjældent i træer.

Udbredelse og status

Lækattens bestandstæthed varierer meget fra landsdel til landsdel. Forekomsten afhænger af mængden af smågnavere, som udgør lækattens vigtigste fødeemne. Desværre har lækattens bestand været i tilbagegang de seneste 40 år på grund af nedgangen i bestanden af disse smågnavere. Dette skyldes, at smågnavernes levevilkår er blevet forringet gennem intensivering af landbrugsdriften og fjernelse af vigtige biotoper som hegn, krat, stendiger og grøfter. Selvom der ikke foreligger nyere data om lækattens udbredelse og status, antages det, at den stadig er almindelig og at dens bestandsmæssige situation er stabil.

Udseende og tilpasning

Lækatten er et meget let og slankt pattedyr. Kroppen er langstrakt, hvilket gør det muligt for den at følge små mus ned i deres bo. Den måler omkring 16-33 cm i kropslængde, hvor hannen er større end hunnen. Halen er ca. halvt så lang som kroppen. Lækatten kan forveksles med den mindre brud, men kendes fra denne på grund af sin sorte halespids.

Lækatten er det eneste pattedyr i Danmark, der skifter til en hvid vinterpels. Skiftet til den tykkere vinterpels sker meget hurtigt i november-december, og ved forårsfældningen i februar-april skiftes til den lysebrune sommerpels. Dog har lækatten den hvide farve på maven og den sorte halespids året rundt. Den hvide vinterpels er en tilpasning til det sneklædte landskab i længere perioder af vinteren. Det er værd at bemærke, at lækattene i Mellemeuropa og England ikke skifter til vinterpels.

Lækatten bevæger sig hurtigt fremad i spring og kan springe op til 40-70 cm i højden og længden. Den kan også svømme og klatre udmærket, og den er i stand til at klatre med hovedet nedad.

Beskyttelse og betydning

Lækatten er et fredet dyr ifølge Bern-konventionen liste III. Der har været debat om lækattens betydning for det jagtbare vildt, da den lejlighedsvis tager harekillinger samt fasan- og agerhønsekyllinger. Men en engelsk undersøgelse af dens prædation på agerhøns har vist, at dens skadelige indflydelse på det jagtbare vildt er blevet stærkt overvurderet. Før fredningen var det årlige jagtudbytte typisk på nogle få tusinde og faldt jævnt gennem årene.

Vidste du…?

Lækatten er vores eneste pattedyr, der skifter til hvid vinterpels. I sin vinterdragt er lækatten også kendt under navnet hermelin.

Samlet set er lækatten et fascinerende dyr, der tilpasser sig forskellige miljøer og har en unik evne til at jage små mus. Det er vigtigt at værne om lækattens levesteder og arbejde for at bevare dens bestand i Danmark.

Lær alt om lækatten (hermelin): Et fascinerende dyr i naturen

Lækat (hermelin), også kendt som Mustela erminea, er en spændende lille skabning, der findes i Danmark. Denne artikel vil give dig en dybdegående indsigt i lækattens egenskaber og livsstil, samt nogle sjove fakta om dette dyr.

Udbredelse og leveområder

Lækatten findes spredt over hele landet undtagen på Bornholm og en række mindre øer. Den lever normalt i åbent land på arealer med græsvegetation og krat ved enge, moser, langs levende hegn, og andre småbevoksninger, skovkanter samt i skove. Den færdes også langs gærder, diger og stenbunker og kan jævnligt ses ved bebyggelse i det åbne land, hvor den kan søge ly i skure, udhuse, kældre og på lofter. Den foretrækker smuthuller i nærheden af jorden, som kan være i hule grene og træstammer, brændestabler, stenhobe eller forladte huller. Det er sjældent at se lækatten i træer.

Lækkattens bestandstæthed varierer meget fra landsdel til landsdel, og dens forekomst afhænger meget af mængden af smågnavere, som udgør dens vigtigste fødekilde. I de sidste 40 år er lækattens bestand desværre faldet på grund af nedgangen i antallet af smågnavere. Dette skyldes, at smågnavernes levevilkår er blevet forringet på grund af intensivering af landbrugsdriften og fjernelse af vigtige biotoper som hegn, krat, stendiger og grøfter. Selvom der ikke findes nyere data om lækattens udbredelse, anses den stadig for at være almindelig og dens bestand formodes at være stabil.

Udseende og tilpasninger

Lækatten er et let og lille pattedyr med en slank og langstrakt krop, typisk fordyret i mårfamilien. Dette giver lækatten fordelen af at kunne følge små mus ned i deres huller. Kroppen måler omkring 16-33 cm, hvor hannen er større end hunnen. Halen er ca. halvt så lang som kroppen og kendetegnes ved den sorte halespids. Lækatten kan forveksles med den mindre brud, men kan adskilles fra denne på grund af den sorte halespids.

Lækatten er vores eneste pattedyr, der skifter til hvid vinterpels. Dette sker hurtigt i november-december for at tilpasse sig det sneklædte landskab. Om foråret fældes den lysebrune sommerpels frem i februar-april. Hvid farve på maven og sort halespids er dog karakteristisk for lækatten året rundt.

Lækatten bevæger sig hurtigt og elegant med spring. Den kan springe op til 40-70 cm i højden og samme distance i længden. Den kan også svømme og klatre godt, og endda klatre med hovedet nedad.

Fakta om lækatten (hermelin)

Her er nogle sjove fakta om lækatten:

Lækatten er vores eneste pattedyr, der skifter til hvid vinterpels. I denne dragt er lækatten også kendt som hermelin.
Denne art er fredet i henhold til Bern-konventionen liste III.
I jægerkredse har lækattens jagt på harekillinger samt fasan- og agerhønsekyllinger været meget omdiskuteret på grund af dens påvirkning på det jagtbare vildt. Dog har en engelsk undersøgelse vist, at dens negative indvirkning på jagtbart vildt er blevet overvurderet.

Som du kan se, er lækatten (hermelin) et fascinerende dyr med unikke tilpasninger til sin levestil. Forhåbentlig har denne artikel givet dig en dybere forståelse af dette lille pattedyr.

Andre populære artikler: Klitrose: En smuk og nyttig plante til klitter og sandjorde • Sandløber: En fascinerende fugl på de danske kyster • Skotsk Lostilk: En sjælden og duftende plante langs kysten i Thy • Knarand: En Guide til denne Fascinerende And • Plettet gøgeurt: En sjælden orkidé med unikt udseende • Dværgmåge: En sjælden ynglefugl i Danmark • Skov-hullæbe: En almindelig orkidé i Danmark • Lækatten (hermelin): Et fascinerende dyr i det danske landskab • Fjeldribs – En alsidig og robust busk til danske landskaber • Vårkobjælde: En sjælden og smuk plante på hederne i Midt- og Vestjylland • Vårkobjælde: En sjælden og smuk plante på hederne i Midt- og Vestjylland • Engriflet tjørn – En omfattende guide • Liden ulvefod: En sjælden plante i Danmark • Grøn fluesvamp: En af Danmarks mest giftige svampe • Spidssnudet frø: En Guide til Danmarks Brune Frøer • Taks: Et sjældent nåletræ i Danmark • Stillehavsøsters: En introduktion til en invasiv art • Rødhøne: En smuk og farverig hønsefugl • Strandtudse: En sjælden og fascinerende tudseart • Havlit: En karakteristisk dykand