Strandtudse: En sjælden og fascinerende tudseart
Strandtudsen (Bufo calamita) er en lille og tætbygget tudse, der er kendt for sin karakteristiske gul stribe ned langs ryggen. Denne fascinerende tudse kan blive op til 8 cm lang og er udbredt i Vesteuropa, Sydsverige, det vestlige Rusland og Schweiz. Tidligere var strandtudsen almindelig i hele Danmark, men den er nu blevet sjælden mange steder.
Udbredelse og levesteder
Strandtudsen er kendt fra hele Danmark, inklusive mange små øer, dog ikke Læsø. Desværre er dens bestande gået stærkt tilbage og er blevet sjældne i mange dele af landet. I Østdanmark findes der kun fire kendte lokaliteter på Sjælland, og i Himmerland og Østjylland er arten også gået tilbage. Strandtudsen synes helt at være forsvundet fra Sønderjyllands vestkyst. Flest strandtudser findes formodentlig nu langs vestkysten af Jylland og omkring Limfjorden. På trods af sit navn findes den også flere steder langt inde i landet, f.eks. i Midtjylland.
Udseende og kendetegn
Strandtudsen er en lille tætbygget tudse, der kan være mellem 4-8 cm lang. Den har relativt korte bagben, hvilket gør, at den løber mere end den hopper. Både hanner og hunner er næsten lige store. Den mest iøjnefaldende karakteristik af strandtudsen er den tydelige gule stribe ned langs midten af ryggen. Dog kan nogle strandtudser mangle denne stribe. Ryggen er grå eller brunlig med rødbrune eller mørkegrønne pletter. Øjnene er gulgrønne.
I yngletiden udvikler hannen en stor blålig eller lilla kvækkepose under struben. Den kvækker primært om natten, og et større kor af strandtudser kan høres op til 2 km væk. Lyden minder om en rullende, langstrakt snerren, der kan minde om natravnens stemme eller lyden af et elektrisk bor, der presses ind i en hård mur.
Føde og levevis
Strandtudsen søger føde om natten på bar jord eller sand, hvor den primært tager myrer og biller. Den foretrækker vandhuller, der kun eksisterer i en kortere periode. Dette kan være vandhuller med lavt vand, der tørrer ud i løbet af sommeren, eller nyligt dannende vandhuller med nøgne kanter. Strandtudsen yngler ofte i nøgne søer i grusgrave, men kan også findes ved større, næringsfattige søer med spredt og tynd rørskov.
Under yngletiden er det vigtigt for strandtudsen at finde vandhuller, hvor haletudserne kun er udsat for få rovdyr og ingen konkurrenter i form af haletudser fra andre frøer og tudser. Nogle gange kan den endda yngle i havet, da både æg og haletudser tåler en vis koncentration af salt i vandet. Strandtudsen kan hurtigt lokke andre hanner og hunner til nye vandhuller ved sin kraftige kvækken, hvilket betyder, at den kan udnytte nye levesteder effektivt.
Bestande af strandtudser, der i længere tid ikke har haft ynglesucces, kan bestå af individuelle tudser, der tidligere har ynglet på samme sted. Hanner, der har ynglet flere gange samme sted, er ofte trofaste mod ynglestedet. Hvis ynglestedet ødelægges, kan det betyde, at selv nye vandhuller ikke vil tiltrække disse hanner, og de vil derfor ikke yngle.
På grund af mange af dens ynglevandhuller, der tørrer ud i løbet af sommeren, har strandtudsen en hurtig udvikling fra æg til fuldt udviklet tudse. Dette er en overlevelsesstrategi, der hjælper arten med at tilpasse sig skiftende miljøforhold.
Konklusion
Strandtudsen er en sjælden og fascinerende tudseart, der tidligere var almindelig i Danmark, men nu er blevet sjælden mange steder. Kendt for sin karakteristiske gul stribe ned langs ryggen og dens unikke kvækken, er strandtudsen en spændende skabning at observere i naturen. Det er vigtigt at bevare og beskytte dens levesteder for at sikre dens overlevelse i fremtiden.
Strandtudsen – En sjælden dansk tudse med en spændende livsstil
Strandtudsen, også kendt som Bufo calamita, er en lille og tætbygget tudse. Den er kendetegnet ved en tydelig gul stribe ned langs ryggen og kan blive op til 8 cm lang. Selvom arten tidligere var udbredt i hele Danmark, er den nu blevet sjælden mange steder.
Udbredelse
Strandtudsen er oprindeligt udbredt i Vesteuropa, Sydsverige, det vestlige Rusland og Schweiz. Den er kendt fra hele Danmark, inklusive mange små øer, dog ikke Læsø. Desværre er dens bestand gået stærkt tilbage, og den er nu blevet sjælden i mange dele af landet. I Østdanmark er der kun fire kendte lokaliteter på Sjælland. Også i Himmerland og Østjylland er strandtudsen blevet mindre udbredt. På Sønderjyllands vestkyst synes den endda helt at være forsvundet. I dag er der formentlig flest strandtudser langs vestkysten af Jylland og omkring Limfjorden. Det er dog vigtigt at bemærke, at strandtudsen, på trods af sit navn, også findes længere inde i landet, eksempelvis i Midtjylland.
Udseende
Strandtudsen er en lille og tætbygget tudse, som typisk måler mellem 4-8 cm i længden. Den har relativt korte bagben, hvilket giver den evnen til at løbe frem for at hoppe. Hannen og hunnen er stort set lige store.
Den mest markante kendetegn ved strandtudsen er den tydelige gule stribe, der løber ned langs midten af ryggen. Dog kan nogle individer mangle denne stribe. Ryggen har en grå eller brunlig farve med rødbrune eller mørkegrønne pletter. Øjnene er gulgrønne og skiller sig også ud.
I yngletiden udvikler hannen en stor blålig eller lilla kvækkepose under struben. Den kvækker primært om natten, og hvis der er mange strandtudser til stede, kan der dannes et kor, der kan høres op til 2 km væk. Kvankeposens lyd minder om en rullende, langstrakt snerren, der kan sammenlignes med natravnens kalden eller lyden fra et elektrisk bor, der presses ind i en hård mur.
Føde
Strandtudsen søger føde primært om natten på bar jord eller sand, hvor den især jager efter myrer og biller.
Levevis
Strandtudsen foretrækker vandhuller, der kun eksisterer i kortere perioder. Det kan eksempelvis være vandhuller med lavt vandstand, der tørrer ud i løbet af sommeren, eller nydannede vandhuller med nøgne kanter. En af dens primære ynglesteder er nøgne søer i grusgrave, men den kan også findes ved større, næringsfattige søer med spredt og tynd bevoksning af rørskov.
Under parringstiden tiltrækker hannen andre hanner og hunner til et nyt vandhul ved at kvække kraftigt. Dette gør det muligt for strandtudsen at udnytte nye levesteder hurtigt.
Der er også tilfælde, hvor bestanden af strandtudser ikke har haft succes med ynglingen i flere år. I disse tilfælde kan bestanden bestå af tudser, der alle har ynglet før. Hannen, der har ynglet flere gange på samme sted, vil ofte være trofast mod ynglestedet. Hvis ynglestedet ødelægges, kan det betyde, at selv nye vandhuller ikke vil tiltrække disse hanner, og de vil derfor ikke yngle.
På grund af at mange af dens ynglesteder tørrer ud om sommeren, har strandtudsen en hurtig udvikling af dens haletudser, så de kan udvikles til voksne tudser inden vandhullet forsvinder.
Så næste gang du er ved en sø eller et vandhul, så hold øje med strandtudsen og bemærk dens unikke kendetegn og sjældenhed i det danske dyreliv!
Danske dyr der ligner strandtudse
Strandtudsen er en lille og tætbygget tudse, der er kendt for sin tydelige gule stribe ned langs ryggen. Denne artikel vil introducere dig til nogle andre danske dyr, der har visse ligheder med strandtudsen.
1. Skrubtudse
Skrubtudsen (Bufo bufo) er en anden almindelig tudseart i Danmark. Den er også lille og tætbygget og kan blive op til 11 cm lang. Skrubtudsen har en brun eller gråbrun farve med mørke pletter på ryggen og kan nogle gange have en svag stribe langs ryggen.
Ligesom strandtudsen yngler skrubtudsen i vandhuller. Den foretrækker vandhuller med lavt vand eller med nøgne kanter. Skrubtudsen kan også findes i næringsfattige søer og damme med spredt vegetation. Den føder primært af insekter og edderkopper.
2. Stor vandsalamander
Stor vandsalamander (Triturus cristatus) er en større amfibie end strandtudsen, hvor voksne individer kan blive op til 14 cm lange. Den har en slank krop og en karakteristisk gul eller orange stribet mave. Farven på ryggen kan variere fra brun til sort.
Stor vandsalamander yngler i vandhuller og foretrækker vandhuller med vegetation og lidt mere dybde end strandtudsen. Den lever af forskellige vandinsekter og smådyr.
3. Grønbroget tudse
Grønbroget tudse (Bombina variegata) er en mindre tudseart, der bliver op til 5 cm lang. Den har en ru hud med skarpe knogleruder og en karakteristisk grønfarve med sorte pletter.
Grønbroget tudse yngler i vandhuller og foretrækker vandhuller med vegetation og vandplanter. Den lever af forskellige insekter og smådyr. Grønbroget tudse er kendt for dens evne til at skille sig af med sin slimhud som en forsvarsmekanisme mod fjender.
4. Løgfrø
Løgfrø (Pelobates fuscus) er en anden tudseart, der minder om strandtudsen. Den er mellemstor og har en karakteristisk brun farve med mørke pletter.
Løgfrø yngler i vandhuller og foretrækker vandhuller med lidt mere vegetation end strandtudsen. Den lever af forskellige insekter og smådyr. Ligesom strandtudsen kan løgfrø også producere slimhud som forsvar.
Disse er blot nogle af de danske dyr, der ligner strandtudsen. Hver art har sine unikke egenskaber og tilpasninger til forskellige levesteder, men de deler også visse fællestræk i deres udseende og levevis.
Selvom strandtudsen er blevet sjælden mange steder i Danmark, er det vigtigt at værne om og beskytte dens levesteder for at bevare biodiversiteten i vores natur. – Naturforsker Jane Jensen
Andre populære artikler: Lærk: En omfattende guide til denne fascinerende træart • Markfirben: Et kraftigt og kortbenet firben • Nordisk Radeløv: En sjælden bregne i Danmark • Rød glente – en majestætisk fugl vender tilbage til Danmark • Bruden: Danmarks mindste rovdyr • Rådyr: Danmarks mindste hjorteart • Sværd-skovlilje: En sjælden orkidé i Danmark • Perleugle – En sjælden dansk ynglefugl • Skovmus: En almindelig og fascinerende gnaver i Danmark • Stalling: En Stålgrå Laksefisk • Ræven: En vidt udbredt og fascinerende dansk dyreart • Halsbåndmus: En omfattende guide til en fascinerende dyreart • Nilgås: En invasiv art med aggressiv adfærd • Hasselmus: En fascinerende gnaver i Danmark • Hvidbrystet præstekrave: En sjælden fugl i Danmark • Rødel: Et unikt dansk træ med mange egenskaber • Mink – Et lille rovdyr med stor betydning • Iris: En Stor Sommerfugl i Danmark • Kæmpe salvinia: En frit flydende vandbregne • Kødfarvet gøgeurt: En smuk orkidé i den danske natur