Spidssnudet frø: En Guide til Danmarks Brune Frøer
Spidssnudet frø (Rana arvalis) er en fascinerende og unik art af frø, der findes i næsten hele Danmark. Denne artikel vil udforske spidssnudet frøs udbredelse, udseende, føde, levevis, fjender og beskyttelse.
Udbredelse
Spidssnudet frø findes i næsten hele Danmark, med undtagelse af Bornholm og nogle mindre øer som Rømø, Anholt, Endelave, Ærø og Saltholm. De største bestande af spidssnudet frø findes i Vest- og Nordjylland samt i Nordsjælland. Desværre er arten i stærk tilbagegang på Sydfyn og Lolland. Spidssnudet frø er en af vores tre arter af brune frøer, de to andre er butsnudet frø og springfrø.
Udseende
Spidssnudet frø er en mindre brun frø med mørkere tegninger, herunder en mørk maske bag hvert øje. Denne frø bliver typisk mellem 3,5 og 5 cm lang. Den ligner meget ofte butsnudet frø, men adskiller sig ved at have en mere spids snude og være mindre og slankere.
For at skelne mellem spidssnudet frø og butsnudet frø kan man se på længden af fodrodsknuden på bagfoden. Se tegning side 86 i Nordens padder og krybdyr af Kåre Fog m.fl. for mere information.
Føde
Spidssnudet frøs føde ligner meget butsnudet frøs, men spidssnudet frø tager lidt flere små og livlige dyr såsom edderkopper, biller, fluer, myg og sommerfugle.
Levevis
Spidssnudet frø yngler ofte i de samme vandhuller som butsnudet frø. De to arter lægger deres æg blandet mellem hinanden. Hunnen lægger mellem 500 og 3.000 æg, som hænger fast i noget bevoksning under vandet.
Spidssnudet frø kræver lidt varmere vand end butsnudet frø for at yngle og yngler derfor en smule senere. De små frøer går på land omkring Sankt Hans. De opholder sig tættere ved ynglevandhullerne og på mere fugtige steder end butsnudet frø. Et vandhul omgivet af enge, moser og græsmarker er derfor særligt egnet, da frøerne kan finde føde her.
Spidssnudet frø er mere aktiv midt om sommeren og mindre aktiv i den kolde årstid. Fra november går de i ret fast dvale, mest på land, men de kan også overvintre i vand. Det er sjældent, at frøer bliver ældre end 5 år.
Fjender
De mindre haletudser spises af forskellige vandinsekter og hundestejler. De større frøer bliver taget af larver af stor vandkalv, stor vandsalamander, fisk, snoge, ænder, hejrer og andre rovdyr.
De voksne spidssnudet frøer er bytte for mange forskellige dyr, herunder gedder, snoge, hugorme, hejrer, ænder, måger, rovfugle, pindsvin, rotter, grævlinger og andre.
Beskyttelse
Spidssnudet frø er en beskyttet art i henhold til Habitatdirektivets bilag IV og Bern-konventionen. Det er vigtigt at bevare deres levesteder, herunder vandhuller omgivet af enge, moser og græsmarker. Hvis du vil lære mere om spidssnudet frø, kan du læse Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV udgivet af DMU i 2007.
Vidste du…? Spidssnudet frø kan være meget vanskelig at kende fra butsnudet frø. Faktisk er det eneste sikre kendetegn, at spidssnudet frøs fodrodsknude er højere og mere sammentrykt, og at den er længere end længden af det inderste led på indertåen.
Spidssnudet frø er en fascinerende og vigtig del af Danmarks natur. Lad os arbejde sammen for at bevare og beskytte denne unikke art for kommende generationer.
Spidssnudet frø – en brun frø med spids snude
Spidssnudet frø, også kendt som Rana arvalis, er en mindre brun frø med mørkere tegninger, herunder en mørk maske bag hvert øje. Denne frø findes i næsten hele Danmark, undtagen på Bornholm og nogle mindre øer som Rømø, Anholt, Endelave, Ærø og Saltholm. De største bestande findes i Vest- og Nordjylland og i Nordsjælland. Desværre er arten i stærk tilbagegang på blandt andet Sydfyn og Lolland. Spidssnudet frø er en af vores tre arter af brune frøer, de to andre er butsnudet frø og springfrø.
Udseende
Den spidssnudede frø bliver typisk mellem 3,5-5 cm lang og ligner meget ofte den butsnudede frø. Dog har den normalt en mere spids snude og bliver ikke så stor og fed som den butsnudede frø. Hvis man er i tvivl mellem de to arter, kan de kendes fra hinanden ved længden af fodrodsknuden på bagfoden.
Føde
Spidssnudet frø lever af lignende føde som den butsnudede frø, men den tager lidt flere små og livlige dyr såsom edderkopper, biller, fluer, myg og sommerfugle.
Levevis
Spidssnudet frø yngler ofte i de samme vandhuller som den butsnudede frø, og begge arter lægger deres æg blandet mellem hinanden. Hunnen lægger mellem 500 og 3.000 æg, som hænger fast i bevoksning under vandet. Den spidssnudede frø kræver lidt varmere vand end den butsnudede frø for at yngle og yngler derfor en smule senere. De små frøer går på land omkring Sankt Hans.
Den spidssnudede frø opholder sig tættere ved ynglevandhullerne og på mere fugtige steder end den butsnudede frø. Ungerne især opholder sig tæt på vandhullet, og et vandhul er derfor særligt egnet, hvis det er omgivet af enge, moser og græsmarker, hvor frøerne kan finde føde. Den er mere aktiv midt om sommeren og mindre aktiv i den kolde årstid. Fra november går den i ret fast dvale og overvintrer mest på land, men kan også overvintre i vand. Få frøer bliver ældre end 5 år.
Fjender
De mindre haletudser bliver spist af forskellige vandinsekter og hundestejler, og de større spises af larver af stor vandkalv, stor vandsalamander, fisk, snoge, ænder og hejrer. De voksne frøer bliver bytte for en lang række af dyr, herunder gedder, snoge, hugorme, hejrer, ænder, måger, rovfugle, pindsvin, rotter, grævlinger og andre.
Beskyttelse
Den spidssnudede frø er beskyttet i henhold til Bern-konventionen og Habitatdirektivet, der sikrer dens overlevelse og bevaring i naturen.
Vidste du…?
Det kan være meget vanskeligt at kende forskel på den spidssnudede frø og den butsnudede frø. Det eneste sikre kendetegn er, at den spidssnudede frøs fodrodsknude er højere og mere sammentrykt og længere end længden af det inderste led på indertåen.
For mere information om den spidssnudede frø kan du læse Kåre Fog og andre forfatteres bog Nordens padder og krybdyr fra 1997.
Danske dyr der ligner Spidssnudet frø
Spidssnudet frø (Rana arvalis) er en kendt og udbredt art af frøer i Danmark. Men der er også andre dyr i Danmark, der minder om denne lille brune frø. Lad os udforske nogle af disse dyr og deres ligheder med spidssnudet frø.
1. Butsnudet frø
En tæt beslægtet art med spidssnudet frø er butsnudet frø. Disse to arter er svære at skelne fra hinanden, men der er visse kendetegn, der kan hjælpe. Spidssnudet frø har normalt en mere spids snude og bliver ikke så stor og fed som butsnudet frø. Et sikkert kendetegn er længden af fodrodsknuden på bagfoden. Spidssnudet frø har en højere og mere sammentrykt fodrodsknude end butsnudet frø.
Udbredelse
Begge arter findes i næsten hele Danmark, undtagen på Bornholm og nogle mindre øer som Rømø, Anholt, Endelave, Ærø og Saltholm. De største bestande af både spidssnudet frø og butsnudet frø findes i Vest- og Nordjylland samt Nordsjælland. På Sydfyn og Lolland er begge arter i stærk tilbagegang.
Føde
Spidssnudet frø og butsnudet frø har lignende fødevaner. De spiser begge små og livlige dyr som edderkopper, biller, fluer, myg og sommerfugle. Derfor er deres fødevalg meget ens.
Levevis
Både spidssnudet frø og butsnudet frø yngler ofte i de samme vandhuller. De to arter lægger deres æg blandet mellem hinanden. Hunnen lægger mellem 500 og 3.000 æg i et sted, hvor de kan hænge fast i noget bevoksning under vandet. Dog kræver spidssnudet frø lidt varmere vand end butsnudet frø for at yngle, og de yngler derfor en smule senere. De små frøer går på land omkring Sankt Hans.
2. Springfrø
En anden art af frøer, der minder om spidssnudet frø, er springfrø. Denne art adskiller sig i udseendet, da springfrø er mere grønlig eller brunlig i farven. Dog er lighederne mellem deres levevis og fødevalg bemærkelsesværdige.
Udbredelse
Springfrø findes også i Danmark og har en lignende udbredelse som spidssnudet frø. Denne art kan ses i næsten hele landet, undtagen på Bornholm og nogle mindre øer.
Føde
Ligesom spidssnudet frø og butsnudet frø tager springfrø også små og livlige dyr som føde. Edderkopper, biller, fluer, myg og sommerfugle er blandt deres foretrukne byttedyr.
Levevis
Springfrø yngler også i vandhuller og lægger deres æg i bevoksning under vandet. Deres små frøer går også på land efter at være blevet tilstrækkeligt udviklet. De lever primært i fugtige områder tæt på vandhullerne.
3. Brune frøer
Endelig er det værd at nævne, at spidssnudet frø tilhører en gruppe kaldet brune frøer, der inkluderer både spidssnudet frø, butsnudet frø og springfrø. Disse tre arter deler visse ligheder i udseende og levevis, men de har også deres unikke kendetegn. Det er fascinerende at observere, hvordan disse frøer tilpasser sig deres forskellige levesteder i Danmark.
Beskyttelse
Både spidssnudet frø og butsnudet frø er beskyttet i henhold til Habitatdirektivets bilag IV. Dette betyder, at der er bestemmelser for at bevare og beskytte deres levesteder og sikre deres overlevelse i naturen.
Så næste gang du støder på en spidssnudet frø, kan det være interessant at tænke på de andre dyr i Danmark, der deler visse ligheder med denne lille brune frø. De er alle en vigtig del af vores naturlige økosystemer og fortjener vores beskyttelse og opmærksomhed.
Andre populære artikler: Tyttebær – En Smagfuld Dværgbusk fra Danmark • Hylde-gøgeurt – en sjælden og kraftig orkidé • Smalbladet vandpest: En omfattende guide • Lomvie: En Fascinerende Havfugl • Guide til Spindlere: Edderkopper, Skorpioner, Mejere og Mider • Lodden søpung: En rund og beskyttende havbundskreatur • Mosehornugle: En truet fugleart i Danmark • Kæmpe salvinia: En frit flydende vandbregne • Pelikanfodssnegl – En Fascinerende Skabning fra Dybhavet • Bruden: Danmarks mindste rovdyr • Havskildpadder: En sjælden gæst i Danmark • Gul stenbræk: En truet plante i Midt- og Nordjylland • Hjejle: En Fascinerende Trækfugl i Danmark • Hvidnæse: En omfattende guide til denne fascinerende havdyr • Blå kærhøg: En sjælden og fascinerende fugl i Danmark • Markmus: En almindelig og talrig art i Danmark • Dyndsmerling: En Fascinerende Fisk i Danmark • Stillehavsøsters: En introduktion til en invasiv art • Galizisk sumpkrebs: En invasiv art, der truer den hjemmehørende flodkrebs • Klokkefrø: En lille og sjælden frø i Danmark