Gråand – Den mest talrige andeart i Danmark

Gråanden (Anas platyrhynchos) er den mest talrige andeart i Danmark og ses ofte i stort antal i parksøer og lignende. Den er en stor svømmeand med en længde på 55-65 cm og et vingefang på 80-90 cm. Hannen kendes nemmest på dens grønt metalskinnende hoved, hvide halsring og gule næb. Brystet er brunt, kroppen grå, og den har karakteristiske krøllede sorte fjer på halen. Begge køn har et blåt vingespejl, hvilket er det bedste kendetegn for hunnen, der ellers er i helt brun fjerdragt og kan forveksles med andre arters hunner som knarand, skeand og spidsand.

Udbredelse

Gråanden er ikke kun talrig i Danmark, men også over store dele af verden med sit store udbredelsesområde. Den findes naturligt i Nordamerika, det meste af Europa samt det nordlige Asien. Den er også blevet introduceret til Australien og New Zealand. I Danmark findes den ved de fleste søer og vådområder.

De fleste af de danske ynglefugle bliver i landet om vinteren, men i løbet af efteråret passerer mange gråænder fra Norddanmark, og om foråret trækker de tilbage til deres yngleområder. De danske ynglefugle samler sig ofte i store flokke om vinteren, hvilket f.eks. kan ses ved de Vestjyske fjorde.

Levevis

Gråanden har en alsidig kost, men lever primært af frø og vandplanter. Den kan ofte ses på stubmarker, hvor den spiser spildkorn, og den kan også spise større emner som bog og agern. Desuden suppleres dens føde ofte med brød i de bynære områder, hvor ænderne har vænnet sig til mennesker.

Når hunnerne går i gang med at ruge, forlader hannerne dem for at fælde svingfjerende. Plejen af ungerne er derfor op til hunnen alene. Den lægger 9-13 æg i reden, som ruges i 27-28 dage, og ungerne er udvokset efter 50-60 dage.

Vidste du…?

Det er ikke ualmindeligt, at gråanden parrer sig med undslupne tamænder. Afkommet af disse får ofte andre farver, f.eks. brun med hvidt bryst, og de kaldes populært for franskbrødsænder, da de ofte ses i de bynære områder, hvor de fodres med brødrester.

Yderligere information

Hvis du vil vide mere om gråanden, herunder aktuel bestandsudvikling, kan du besøge Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside. Du kan også indberette dine fund af gråanden og andre arter i den danske natur på artsportalen.

Beskyttelse af gråanden

Gråanden er opført på Bonn-konventionens liste II, Bern-konventionens liste III og er fredet uden for jagttid. For jagttid på gråand henvises til de gældende regler og bestemmelser.

Gråand: Den mest talrige andeart i Danmark

Gråanden (Anas platyrhynchos) er den mest talrige andeart i Danmark og ses ofte i stort antal i parksøer og lignende. Den er en stor svømmeand med en længde på 55-65 cm and og et vingefang på 80-90 cm.

Kendetegn

Gråandens hannen kendes nemmest på dens grønt metalskinnende hoved, hvide halsring og gule næb. Brystet er brunt, kroppen grå, og den har karakteristiske krøllede sorte fjer på halen. Begge køn har et blåt vingespejl, som er det bedste kendetegn for hunnen, der ellers er i helt brun fjerdragt og derfor kan forveksles med andre arters hunner som f.eks. knarand, skeand og spidsand.

Udbredelse

Gråanden er ikke kun talrig i Danmark, men også over store dele af verden. Dens naturlige udbredelsesområde er Nordamerika, det meste af Europa samt det nordlige Asien. Den er desuden introduceret til Australien og New Zealand. I Danmark findes gråanden ved de fleste søer og vådområder.

De fleste af de danske ynglefugle bliver i landet vinteren over, men om efteråret passerer mange gråænder fra Norddanmark, og om foråret trækker de tilbage til deres yngleområder. De danske ynglefugle samler sig ofte i store flokke om vinteren, hvilket man f.eks. kan se ved de Vestjyske fjorde.

Levevis

Gråanden har en alsidig kost, men lever mest af frø og vandplanter. Det er ikke ualmindeligt at se dem på stubmarker, hvor de spiser spildkorn, og de kan også spise større emner som bog og agern. Desuden suppleres føden ofte med brød i de bynære områder, hvor ænderne har vænnet sig til mennesker.

Når hunnerne begynder at ruge, forlader hannerne dem for at fælde svingfjerende. Plejen af ungerne er således op til hunnen alene. Den lægger mellem 9-13 æg i reden, som ruger i 27-28 dage. Ungerne er udvokset efter 50-60 dage.

Vidste du…

Det er ikke ualmindeligt, at gråanden parrer sig med undslupne tamænder. Afkommet fra denne parring får ofte andre farver, f.eks. brun med hvidt bryst, og de kaldes populært for franskbrødsænder, da de ofte ses i de bynære områder, hvor de fodres med brødrester.

Hvis du vil vide mere

Du kan læse mere om arten, herunder aktuel bestandsudvikling, på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside. Du kan også indberette dine fund af gråand og andre arter i den danske natur på artsportalen.

Sådan er arten beskyttet

Gråanden er opført på Bonn-konventionens liste II og Bern-konventionens liste III. Den er også fredet uden for jagttid.

Jagttiden og andre regler for jagt på gråand kan findes på relevante jagtmyndigheders hjemmesider.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan genkender man en gråand?

Gråanden kan genkendes ved dens grønne metalskinnende hoved med en hvid halsring og gult næb. Den har brune fjer på brystet, grå krop og karakteristiske krøllede sorte fjer på halen. Hannen har desuden et blåt vingespejl, mens hunnen har helt brun fjerdragt.

Hvor udbredt er gråanden?

Gråanden er ikke kun talrig i Danmark, men også over store dele af verden. Den findes naturligt i Nordamerika, det meste af Europa og det nordlige Asien. Den er også blevet indført til Australien og New Zealand. I Danmark kan man finde gråænder ved de fleste søer og vådområder.

Hvad fodrer gråanden med?

Gråanden har en alsidig kost, men lever hovedsageligt af frø og vandplanter. Den kan også spise spildkorn på stubmarker og større emner som bog og agern. I bynære områder har gråænder vænnet sig til mennesker og supplerer deres føde med brød.

Hvordan er gråandens yngleadfærd?

Når hunnerne begynder at ruge, forlader hannerne dem for at fælde svingfjerende. Plejen af ungerne er derfor op til hunnen alene. Hunnen lægger typisk 9-13 æg i reden, og efter 27-28 dage er æggene udruget. Ungerne er udvokset efter 50-60 dage.

Hvilke andre ænder kan gråand ofte forveksles med?

Gråanden kan forveksles med andre arter som knarand, skeand og spidsand. Det bedste kendetegn for hunnen er dens blå vingespejl, da hun ellers har en helt brun fjerdragt.

Hvad er gråandens vingefang?

Gråandens vingefang er på 80-90 cm.

Hvorfor er gråanden populær blandt jægere?

Gråanden er en populær fugl blandt jægere, og der skydes årligt mange af dem. En del gråænder udsættes i søer i Danmark, især på store godser i Østdanmark.

Hvad er unikke træk ved gråandens fjerdragt?

Gråanden har en unik fjerdragt med grønt metalglans på hannens hoved, krøllede sorte fjer på halen og en hvid halsring. Begge køn har desuden et blåt vingespejl.

Hvordan kaldes afkommet af gråand og tamand?

Afkommet af gråand og tamand kaldes franskbrødsænder. Disse ænder kan have forskellige farver, såsom brun med hvidt bryst. De ses ofte i bynære områder, hvor de fodres med brødrester.

Hvilke farver har gråandens hunner?

Gråandens hunner har en helt brun fjerdragt, hvor det blå vingespejl er det bedste kendetegn.

Andre populære artikler: Carolina cabomba: En robust og uønsket akvarieplante • Stillehavsøsters: En introduktion til en invasiv art • Dværgflagermus: Danmarks mindste flagermusart • Grøn fluesvamp: En af Danmarks mest giftige svampe • Grævling: Et fascinerende dyr i den danske natur • Canadisk bakkestjerne: En uønsket plante i Danmark • Lille fluesnapper: En sjælden gæst i Danmark • Dådyr: En Mellemstor Hjort med Unikke Egenskaber • Taks: Et sjældent nåletræ i Danmark • Grågås: En omfattende guide til denne imponerende fugl • Koralrod: En sjælden og fascinerende orkidé i Danmark • Hvidnæse: En omfattende guide til denne fascinerende havdyr • Syren, almindelig • Glatsnog – En sjælden og mystisk slange i Danmark • Knarand: En Guide til denne Fascinerende And • Stor kærguldsmed: En sjælden guldsmed i Danmark • Bløddyr: En Guide til Danmarks Havets Skabninger • Navr: En Guide til Dette Unikke Træ • Grønåret Kålsommerfugl: En Guide til Danmarks Smukke Sommerfugl • Stillehavsøsters: En introduktion til en invasiv art