Carolina cabomba: En robust og uønsket akvarieplante
Carolina cabomba (også kendt som grøn cambomba) er en yndet akvarieplante i private hjem med sine findelte blade og flotte blomster. Den stammer oprindeligt fra subtropiske og tempererede egne af Nordøst- og Sydøstamerika. Der findes to forskellige varianter med forskellig udbredelse. Med akvariekulturen er den blevet spredt til hele verden og er blevet introduceret i den vilde natur flere steder, hvor den fortrænger den lokale flora.
Hvorfor er Carolina cabomba uønsket?
Carolina cabomba er utrolig robust og spredningsdygtig og kan derfor hurtigt udkonkurrere lokale arter. Dens massive forekomster forsager ofte tilstopning af grøfter og vandløb. I store populationer kan der ske en forskydning i næringsbalancen i vandløbene, når planterne dør ned om efteråret, da store mængder plantemateriale så bliver frigivet på én gang.
Carolina cabomba tåler ikke udtørring, men kan godt tåle store udsving i vanddybde og tåler også tilfrysning. Den trives bedst i næringsrige vande og hellere i sure miljøer end i basiske.
Udseende og voksested
Carolina cabomba vokser under vandet på 0,4 til 1,2 meters dybde, men bladene flyder også nogle gange i overfladen. Den vidt forgrenede stængel kan blive op til 10 meter lang og har spredte hvide eller rødbrune hår. De undersøiske blade er findelte, så de nærmest fremstår fjer- eller vifteagtigte. De bliver omkring 5 centimeter brede og udskiller et gelatinelignende stof, der dækker de nedsænkede dele af planten. Grenene i vandoverfladen og over vand har dog nogle mindre og mere diamantformede, helrandede blade. På disse grene kommer de hvide, lilla eller gule blomster på cirka 6-16 millimeter frem. Planten slår rødder i vandbunden, men kan også overleve i frit flydende tilstand i op til otte uger.
Carolina cabomba formerer sig primært vegetativt ved at et stykke af planten river sig løs, driver med strømmen og slår rødder et nyt sted. Det gør også planten svær at få bugt med, da selv små stykker af planten kan overleve og slå rødder igen, når man prøver at begrænse planten ved at fjerne den.
Forvekslingsmuligheder
De fint forgrenede trådformede undervandsblade af Carolina cabomba kan umiddelbart forveksles med arter af tusindblad (Myriophyllum spp.) eller vandranunkel (Ranunculus spp.) samt Tornfrøet Hornblad (Ceratophyllum demersum L.). Dog udgår Aks-tusindblads blade centralt fra stænglen, hvorimod Carolina cabomba danner en vifte af trådformede blade, som sidder på en flere centimeter lang bladstilk. Både vandranunkels blomster og undervandsblade kan minde om Carolina cabomba. De skelnes på, at Vandranunkel har 5 blosterblade, modsat 6 bægerblade og 6 blosterblade hos Carolina cabomba. Bladene på Tornfrøet Hornblad sidder i kranse af 5 eller flere og har tandede blade. Tornfrøet hornblad fastholder formen over vand, modsat Carolina cabomba, som har.
Carolina cabomba – En uønsket indvandrer i danske farvande
Carolina cabomba (også kendt som grøn cambomba) er en yndet akvarieplante i private hjem med sine findelte blade og flotte blomster. Den stammer oprindeligt fra subtropiske og tempererede egne af Nordøst- og Sydøstamerika. Der findes to forskellige varianter med forskellige udbredelse. Med akvariekulturen er den blevet spredt til hele verden og er blevet introduceret i den vilde natur flere steder, hvor den fortrænger den lokale flora. Carolina cabomba er utrolig robust og spredningsdygtig og kan derfor hurtigt udkonkurrere lokale arter. Dens massive forekomster forsager ofte tilstopning af grøfter og vandløb. I store populationer kan der ske en forskydning i næringsbalancen i vandløbene, når planterne dør ned om efteråret, da store mængder plantemateriale så bliver frigivet på én gang.
Udseende og voksested
Carolina cabomba vokser under vandet på 0,4 til 1,2 meters dybde, men bladene flyder også nogle gange i overfladen. Den vidt forgrenede stængel kan blive op til 10 meter lang og har spredte hvide eller rødbrune hår. De undersøiske blade er findelte, så de nærmest fremstår fjer- eller vifteagtigte. De bliver omkring 5 centimeter brede og udskiller et gelatinelignende stof, der dækker de nedsænkede dele af planten. Grenene i vandoverfladen og over vand har dog nogle mindre og mere diamantformede, helrandede blade. På disse grene kommer de hvide, lilla eller gule blomster på cirka 6-16 millimeter frem. Planten slår rødder i vandbunden, men kan også overleve i frit flydende tilstand i op til otte uger.
Forvekslingsmuligheder
De fint forgrenede trådformede undervandsblade af Carolina cabomba kan umiddelbart forveksles med arter af tusindblad (Myriophyllum spp.) eller vandranunkel (Ranunculus spp.) samt Tornfrøet Hornblad (Ceratophyllum demersum L.). Dog udgår Aks-tusindblads blade centralt fra stænglen, hvorimod Carolina cabomba danner en vifte af trådformede blade, som sidder på en flere centimeter lang bladstilk. Både vandranunkels blomster og undervandsblade kan minde om Carolina cabomba. De skelnes på, at Vandranunkel har 5 blosterblade, modsat 6 bægerblade og 6 blosterblade hos Carolina cabomba. Bladene på Tornfrøet Hornblad sidder i kranse af 5 eller flere og har tandede blade. Tornfrøet hornblad fastholder formen over vand, modsat Carolina cabomba, som har.
Spredning og bekæmpelse
Carolina cabomba tåler ikke udtørring, men kan godt tåle store udsving i vanddybde og tåler også tilfrysning. Den trives bedst i næringsrige vande og hellere i sure miljøer end i basiske. Den formerer sig primært vegetativt ved at et stykke af planten river sig løs, driver med strømmen og slår rødder et nyt sted. Det gør også planten svær at få bugt med, da selv små stykker af planten kan overleve og slå rødder igen, når man prøver at begrænse planten ved at fjerne den.
Konklusion
Carolina cabomba er en smuk akvarieplante, men dens spredning i danske farvande udgør en trussel mod den lokale flora og vandmiljøet. Det er vigtigt at være opmærksom på risikoen for, at denne invasive art kan fortrænge naturligt forekommende planter og skabe ubalance i vandløb og grøfter. Derfor er det anbefalet at undgå udsætning af Carolina cabomba i naturen og kontrollere dens tilstedeværelse i akvarier for at forhindre spredning. Lad os passe godt på vores naturlige levesteder og bevare den biologiske mangfoldighed.
Andre populære artikler: Sika – En oversigt over denne fascinerende hjorteart • Rådyr: Danmarks mindste hjorteart • Flodkrebs: En Guide til Danmarks Største Ferskvandskrebs • Mesquite træ: En introduktion til denne fascinerende plante • Grøn mosaikguldsmed: En farvestrålende og sjælden guldsmed • Kirkeuglen: Danmarks mindste ugle • Canadisk bakkestjerne: En uønsket plante i Danmark • Fugle i Danmark: En guide til de forskellige arter • Egen – En Guide til Danmarks Stolte Træ • Selje pil: En omfattende guide til denne danske pileart • Stilk-månerude: En sjælden og smuk bregne • Svampe: En nærmere slægtning til dyr end planter • Brasen: Danmarks største karpefisk • Sort svane: en smuk og mystisk fugl • Spættet sæl – Danmarks mest almindelige sælart • Hunderose: En smuk og almindelig busk i den danske natur • Husskade: En let genkendelig og alsidig fugl • Nældens takvinge: En smuk og almindelig sommerfugl i Danmark • Rød skovlilje – En sjælden og smuk orkidé • Spættet sæl – Danmarks mest almindelige sælart