Dværgflagermus: Danmarks mindste flagermusart

Dværgflagermusen (Pipistrellus pygmaeus) er en almindeligt forekommende flagermusart i Danmark. Den er dog sjælden i det vestlige Jylland, på Bornholm og nogle mindre øer. Med en længde på omkring 7 cm, en vægt på 3-8 gram og et vingefang på ca. 20 cm, er dværgflagermusen den mindste flagermusart i både Danmark og Europa. Den har en rødbrun eller mørkebrun pels på oversiden og en gulbrun pels på undersiden. Dværgflagermusen har korte og brede ører, snude og flyvehud, som alle er sorte.

Leveområde og føde

Dværgflagermusen lever primært i tilknytning til løvskov. Den finder sommer- og vinterkvarterer i hule træer, gamle spættereder og bygninger. Under jagtflugten flyver dværgflagermusen i 5-10 meters højde langs skovkanter, skovlysninger og levende hegn. Den er en hurtig flyver og bevæger sig i store sving og buer.

Som alle danske flagermusarter lever dværgflagermusen af insekter. Myg, døgnfluer og natsværmere udgør en stor del af dens føde. Flagermusen orienterer sig og fanger byttedyr ved hjælp af ekkolokalisering. Den udsender ultralydsskrig, som kastes tilbage som et ekko, når de rammer byttedyr, grene eller bygninger. Ved at opfange ekkoet med sine ører kan flagermusen danne sig et lydbillede af omgivelserne og finde sit bytte.

Parring og formering

I parringssæsonen, som varer fra juli til september, forsvarer hannerne et territorium mod andre hanner. Hunnerne opsøger disse parringsområder, og en enkelt han kan have et harem på op til ti hunner. I juli samles hunnerne i kolonier, hvor hver hun føder en eller to unger. Der kan være op mod 100 hunner i en koloni. Drægtighedsperioden varer kun omkring halvanden måned, da sæden har holdt sig levedygtig i livmoderen siden parringen i sensommeren året før. Ægget bliver først befrugtet ved ægløsningen om foråret.

Naturlige fjender og bevarelse

Dværgflagermusen har naturlige fjender som skovmår, husmår og visse uglearter. For at bevare flagermusbestandene i Danmark overvåger Zoologisk Museum dem og indsamler viden om deres opholdskvarterer, f.eks. i hule træer og kældre. Hvis du finder en død flagermus eller dele af en flagermus, kan du sende den til Zoologisk Museum til artsbestemmelse. Emballér den omhyggeligt i en tæt plasticpose og oplys dit navn, adresse og hvor du har fundet flagermusen. Du kan også kontakte den lokale vildtkonsulent for at aflevere flagermusen.

Dværgflagermusen er en fascinerende og vigtig del af Danmarks naturlige økosystem. Lad os alle bidrage til at beskytte og bevare denne fantastiske lille flagermusart.

Dværgflagermus – Danmarks mindste flagermusart

Dværgflagermusen (Pipistrellus pygmaeus) er en almindeligt forekommende flagermusart i Danmark, med undtagelse af det vestlige Jylland, Bornholm og visse mindre øer. Den er kendt for sin lille størrelse, med en længde på ca. 7 cm fra snude til halespids og en vægt på 3-8 gram. Dværgflagermusen har også det mindste vingefang af alle flagermusarter i Europa, med kun ca. 20 cm.

Udseende

På oversiden har dværgflagermusen en rødbrun eller mørkebrun pels, mens undersiden er gulbrun. Den har korte og brede ører samt en sort snude og flyvehud.

Føde

Som de fleste andre flagermusarter i Danmark ernærer dværgflagermusen sig primært af insekter. Det inkluderer myg, døgnfluer og natsværmere, som udgør en stor del af dens føde.

Levevis

Dværgflagermusen lever hovedsageligt i skovområder. Den finder både sommer- og vinterkvarterer i hule træer, gamle spættereder og bygninger. Under jagtflugt flyver dværgflagermusen i en højde på 5-10 meter langs skovkanter, skovlysninger og levende hegn. Den er kendt for sin hurtige flyvehastighed og evne til at lave store sving og buer.

For at orientere sig og fange byttedyr bruger dværgflagermusen ekkolokalisering. Den udsender ultralydsskrig, der rammer byttedyr, grene eller bygninger og vender tilbage som et ekko. Ved at opfange ekkoet med ørerne kan flagermusen skabe et lydbillede af omgivelserne og afgøre byttets placering.

I parringssæsonen fra juli til september forsvarer hannerne et territorium mod andre hanner, mens hunnerne opsøger disse parringsområder. En enkelt han kan have et harem på op til ti hunner. I juli finder hunnerne sammen i kolonier, hvor hver hun føder en eller to unger. En koloni kan bestå af op mod 100 hunner. Drægtighedsperioden varer kun omkring halvanden måned, så sæden har været levedygtig i livmoderen siden parringen i sensommeren året før. Ægget bliver først befrugtet ved ægløsningen om foråret.

Naturlige fjender

Rovdyr som skovmår, husmår og visse uglearter kan tage dværgflagermus som bytte, selvom det kun er lejlighedsvist.

Vidste du…?

Når flagermus sover vintersøvn, nedsættes deres stofskifte, og deres hjerte slår kun omkring 25 gange i minuttet. I vågen tilstand slår hjertet omkring 400 gange i minuttet, når flagermusen er i hvile.

Hvis du har oplysninger om flagermus opholdskvarterer, f.eks. i hule træer eller kældre, kan du kontakte Zoologisk Museum, som overvåger flagermusbestandene i Danmark og indsamler viden om dem. Du kan også sende en død flagermus eller dele af en flagermus til museet til artsbestemmelse. Emballér flagermusen omhyggeligt i en tæt plasticpose og påsæt dine kontaktoplysninger samt hvor du har fundet flagermusen. Send den til: Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø, tlf. 35 32 22 22, att.: Patt.

Danmarks andre flagermusarter: En guide

Flagermus er fascinerende skabninger, og en af de mest almindelige arter i Danmark er dværgflagermusen (Pipistrellus pygmaeus). Med sin imponerende evne til at navigere og jage ved hjælp af ekkoer er dette en lille flagermus, der er vigtig for økosystemet. Men hvilke andre flagermusarter kan vi finde i Danmark, og hvordan adskiller de sig fra dværgflagermusen? Lad os udforske nogle af vores lokale flagermusarter.

Skovflagermus (Myotis brandtii)

Som navnet antyder, er skovflagermusen en flagermusart, der foretrækker skovområder. Den lever ofte i gamle hule træer og bygninger som sommer- og vinterkvarterer. Skovflagermusen er større end dværgflagermusen, med en længde på omkring 10 cm og en vægt på op til 20 gram. Den har smukke mørkebrune eller sorte pelse og store ører. Skovflagermusen jager primært insekter, ligesom dværgflagermusen, men dens favoritbyttedyr inkluderer billelarver og ørentviste.

Landskabets flagermus (Nyctalus noctula)

Landskabets flagermus er en imponerende art, der kan nå en størrelse på op til 11 cm og veje omkring 40 gram. Denne flagermus er kendt for sin hurtige og elegante flugt og har et karakteristisk rødligt brunt udseende. Landskabets flagermus lever i kuperet terræn og foretrækker at jage over åbne områder som marker og moser. Den spiser både insekter og små hvirveldyr som mus og småfugle.

Vandflagermus (Myotis daubentonii)

Vandflagermusen er en unik flagermusart, der adskiller sig fra dværgflagermusen ved sin tilknytning til vand. Den lever tæt på vandoverfladen, hvor den jager efter vandinsekter som døgnfluer og myg. Vandflagermusen er omkring 8-9 cm lang og vejer omkring 10 gram. Den har en karakteristisk brun eller gråbrun pels og store fødder, der hjælper den med at fange byttedyr tæt på vandoverfladen.

Langøret flagermus (Plecotus auritus)

Langøret flagermus er en charmerende art, der får sit navn fra sine ekstremt lange ører. Disse flagermus har ører, der kan være op til 4 cm lange, hvilket er betydeligt længere end ørene på dværgflagermusen. Langøret flagermus er omkring 9-11 cm lang og vejer omkring 20 gram. De har en blød, gråbrun pels og er ofte fundet i gamle bygninger, huler og træer. Deres primære fødekilde er sommerfugle og møl.

Fugleflagermus (Vespertilio murinus)

Endelig har vi fugleflagermusen, der er en af de største flagermusarter i Danmark. Fugleflagermusen kan nå en længde på op til 12 cm og veje omkring 30 gram. Den har en sortbrun pels med lysebrune hårspidser. Fugleflagermusen har en imponerende flugt og kan jage insekter i luften eller hente dem fra overfladen. Den lever primært i skove og foretrækker huler og træhuller som tilholdssted.

Selvom dværgflagermusen er en af de mest almindelige flagermusarter i Danmark, er der et rigt og varieret udvalg af andre flagermusarter at opdage. Disse arter har forskellige leveområder, jagtmetoder og kostvaner, hvilket gør dem alle til unikke og fascinerende tilføjelser til vores naturlige omgivelser.

Andre populære artikler: Hvid sækspore: En sjælden orkidé i Jylland • Bjergfyr: En nøjsom og invasiv art i Danmark • Kødfarvet gøgeurt: En smuk orkidé i den danske natur • Rødstrubet lom: En fascinerende fugl med global udbredelse • Almindelig mynah: En introduktion til denne fascinerende fugl • Ilderen: En omfattende guide til dette fascinerende dyr • Fugle i Danmark: En guide til de forskellige arter • Blåhals: En Fascinerende Ynglefugl i Danmark • Bæveren: Europas største gnaver • Guide til Mygblomst: En sjælden orkidé i Danmark • Ræveegern: Et fascinerende dyr med en potentiel trussel • Guide til Flueblomst: En lille orkidé med insektlignende blomster • Det Hvide C: En Fascinerende Sommerfugl i Danmark • Almindelig konk: En omfattende guide til denne danske havsnegl • Engsnarre: En truet fugl i Danmark • Brasen: Danmarks største karpefisk • Krikand – Den mindste svømmeand i Danmark • Kirkeuglen: Danmarks mindste ugle • Skovfyr: Et nøjsomt træ med stor udbredelse • Sibirisk jordegern: En lille stribet egern fra Sydøstasien