Husrotten

Husrotten (Rattus rattus) er en østasiatisk art, der på et ukendt tidspunkt blev indslæbt med skibe til Sydeuropa og siden bredte sig til andre steder i Europa. Den var talrig og vidt udbredt i Danmark indtil den brune rotte indvandrede for mere end 250 år siden. I dag findes husrotten kun på Lolland og Falster.

Udseende

Husrotten er mindre end den brune rotte og måler fra snudespids til halerod 16-23 cm. Den vejer som regel mellem 150-250 gram. Halen er ca. 19-24 cm lang og er altid en smule længere end hoved-kropslængden. Hunnerne er lidt mindre end hannerne. Snuden er spids, øjnene store, og de lange ører er ikke pelsklædte. Pelsen på oversiden er brunlig eller gråsort, mens undersiden er gråhvid. Halen er meget sparsomt behåret.

Føde

Husrotten spiser både planteføde og dyrisk føde. Størstedelen af føden er dog planteføde som frø, frugter og friske grønne plantedele, men den tager også eksempelvis larver, insekter og snegle.

Levevis

I Danmark har husrotten altid levet i tilknytning til bebyggelse, da klimaet er for koldt til, at de kan overvintre i det fri. Husrotten er en eminent klatrer og holder sig oftest til i de øverste dele af bygninger. Rotterne lever som regel i større grupper eller flokke med både hanner og hunner, men der er en streng rangorden. En enkelt han dominerer alle de andre rotter, mens enkelt hunner rangerer lige under ham og kan dominere både hanner og hunner. Flokken forsvares aggressivt mod fremmede individer. Det er som regel den dominerende han, der parrer sig med flest hunner. Efter en drægtighedsperiode på 21-29 dage fødes et kuld på 6-7 unger. Ungerne dier i tre-fire uger og er derefter i stand til at klare sig selv. En husrotte kan få op til fem kuld årligt, og der fødes flest unger i sommerhalvåret.

Naturlige fjender

Da husrotten primært lever i bygninger, er der kun få rovdyr, der kan udnytte rotterne som fødekilde.

Vidste du…? Husrotten er næsten forsvundet fra Danmark. Konkurrence fra den brune rotte synes at være en stor del af årsagen.

Beskyttelse og regulering

Husrotten må bekæmpes året rundt uden forudgående tilladelse. Læs mere om rottebekæmpelse. Indberet dine fund af arter i den danske natur på artsportalen.

Artikelkilde: Husrotte fra Miljøstyrelsen.

Disclaimer: Denne artikel er kun beregnet som en generel vejledning og bør ikke erstatte professionel rådgivning. For mere præcis og detaljeret information anbefales det at konsultere relevante eksperter.

Husrotte: En østasiatisk art

Husrotten (Rattus rattus) er en østasiatisk art, der på et ukendt tidspunkt blev indslæbt med skibe til Sydeuropa og siden bredte sig til andre steder i Europa. I Danmark var husrotten talrig og vidt udbredt, indtil den brune rotte indvandrede for mere end 250 år siden. Nu findes husrotten kun på Lolland og Falster.

Udseende og størrelse

Husrotten er mindre end den brune rotte. Den måler mellem 16-23 cm fra snudespids til halerod og vejer normalt mellem 150-250 gram. Halen er omkring 19-24 cm lang og altid en smule længere end hoved-kropslængden. Hunnerne er lidt mindre end hannerne. Husrotten har en spids snude, store øjne og lange ører uden pels. På oversiden af kroppen er pelsen brunlig eller gråsort, mens undersiden er gråhvid. Halen er meget sparsomt behåret.

Føde

Husrotten spiser både planteføde og dyreføde. Den største del af dens føde består dog af planter, såsom frø, frugter og friske grønne plantedele. Den kan dog også tage larver, insekter og snegle.

Levevis

I Danmark lever husrotten altid i tilknytning til bebyggelse, da klimaet er for koldt til, at den kan overvintre i det fri. Husrotten er en fremragende klatrer og opholder sig ofte i de øverste dele af bygninger. Rotterne lever normalt i større grupper, eller flokke, med både hanner og hunner, men der eksisterer en tydelig rangorden. En enkelt hanrotte dominerer alle de andre rotter, mens enkelte hunrotter rangerer lige under ham og kan dominere både hanner og hunner. Flokken forsvares aggressivt mod fremmede individer. Det er normalt den dominerende hanrotte, der formerer sig med flest hunrotter. Efter en drægtighedsperiode på 21-29 dage fødes et kuld på 6-7 unger. Ungerne die i tre-fire uger og er derefter i stand til at klare sig selv. En husrotte kan få op til fem kuld om året, og der fødes flest unger om sommeren.

Naturlige fjender

Eftersom husrotten primært lever i bygninger, er der kun få rovdyr, der kan udnytte rotterne som fødekilde.

Vidste du…? Husrotten er næsten forsvundet fra Danmark, hvor konkurrence fra den brune rotte synes at være en stor del af årsagen.

Beskyttelse og regulering

Husrotten må bekæmpes året rundt uden forudgående tilladelse. Du kan læse mere om rottebekæmpelse på relevante hjemmesider. Husk også at indberette dine fund af arter i den danske natur på artsportalen.

Andre populære artikler: Hvidnæse: En omfattende guide til denne fascinerende havdyr • Hvidgul skovlilje: En sjælden orkidé i Danmark • Flerårig steppegræs: En tueformet græs med lang blomstringsperiode • Stilk-månerude: En sjælden og smuk bregne • Stenbideren: En fascinerende havfisk med en unik reproduktionscyklus • Purpur-gøgeurt: En sjælden orkidé i det danske landskab • Hvid sækspore: En sjælden orkidé i Jylland • Contortafyr: Et hårdført træ med en unik tilpasningsevne • Tyttebær – En Smagfuld Dværgbusk fra Danmark • Stør: En fascinerende og truet fisk i Danmark • Dunet gedeblad: En robust og hårdfør plante til din have • Egernet: En karakteristisk og almindelig art i Danmark • Bechsteins Flagermus: En sjælden og fascinerende art • Dværgmåge: En sjælden ynglefugl i Danmark • Grøn kølleguldsmed: Danmarks største og mest elegante guldsmed • Stormmåge: En almindelig og alsidig fugl i Danmark • Bjergfyr: En nøjsom og invasiv art i Danmark • Bøg: Et almindeligt og smukt træ i Danmark • Bredøret flagermus: En sjælden og fascinerende art • Vildæbler: En Guide til Naturelskere