Bredøret flagermus: En sjælden og fascinerende art
Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus) er en sjælden flagermusart, der findes overalt i Europa. I Danmark er der sandsynligvis en lille bestand af bredøret flagermus på Sjælland, Lolland og Falster, men det er også muligt, at de blot er tilflyvere fra Sverige, Tyskland eller Polen. Denne artikel vil udforske udseendet, leveviset og truslerne mod denne fascinerende art.
Udseende
Bredøret flagermus har en karakteristisk kort og sort snude, en lille mund og små tænder. Dens ører er korte, brede, sorte og let forudbøjede, og de mødes ved øjenbrynene. På oversiden har den en relativt lang pels, der varierer i farve fra mørkebrun til sort, og hårene kan have lyse spidser. På undersiden er pelsen mørkegrå.
Denne flagermusart er relativt lille, med en længde på ca. 9-10 cm fra snude til halespids og et vingefang på omkring 26-29 cm. Den vejer mellem 6-13 gram.
Levevis
Bredøret flagermus er tilknyttet gamle løvskove med hule træer og mindre åbne områder. Den jager ofte langs skovkanter, levende hegn og veje, men kan også findes i og omkring bebyggelse. Den foretrækker at jage i lav højde, ca. 4-5 meter over jorden, og den jager ofte over vand, levende hegn og skovbryn.
Flagermusen orienterer sig og fanger byttedyr ved hjælp af ekkolokalisering. Den udsender ultralydsskrig, der kastes tilbage som et ekko, når de rammer byttedyr eller omgivelserne. Ved at opfange ekkoet med sine ører kan flagermusen danne et lydbillede af omgivelserne og finde sit bytte.
Parringen finder som regel sted i sensommeren og tidligt efterår, og sjældnere om vinteren. Hunnerne danner små kolonier og føder en enkelt unge. Ynglekvarteret er typisk et hult træ, men det kan også være en større bygning. Vinterkvarteret er normalt kældre og gruber, hvor flagermusene hænger enkeltvis under vintersøvnen.
Trusler og bevaring
Bredøret flagermus er afhængig af tilstedeværelsen af hule træer som sommerkvarterer. Derfor vil flere og mere sammenhængende områder med urørt skov, der har gamle hule træer, gavne arten og dens leveområde.
Menneskelige forstyrrelser under vintersøvnen kan være skadelige for flagermusene, da de skal bruge energi for at varme sig op og flyve i sikkerhed. Gentagne forstyrrelser kan koste flagermusene livet, da der ikke er føde tilgængelig om vinteren, og de derfor tærer på deres fedtdepoter.
Da bredøret flagermus lever af en ensidig kost, er det muligt, at tilbagegangen af arten i Europa skyldes bekæmpelsen af skadelige insekter, herunder natsværmere.
Vidste du…?
De orienteringsskrig, som bredøret flagermus udsender under jagtflugten, ligger mellem 40 og 45 kHz.
Har du set en flagermus? Zoologisk Museum overvåger flagermusbestandene i Danmark.
Bredøret flagermus er en fascinerende og sjælden art, der fortjener vores opmærksomhed og beskyttelse. Ved at bevare deres levesteder og mindske menneskelige forstyrrelser kan vi bidrage til at sikre deres overlevelse.
Bredøret flagermus: En sjælden og fascinerende art
Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus) er en sjælden flagermusart, der er hjemmehørende i Europa. Der findes sandsynligvis en lille bestand af bredøret flagermus på Sjælland, Lolland og Falster, men der er også mulighed for, at de kun er tilflyvere fra Sverige, Tyskland eller Polen. Denne artikel vil give dig et indblik i dette fantastiske dyr og dele nogle sjove fakta om bredøret flagermus.
Udseende
Bredøret flagermus er kendt for sit karakteristiske udseende. Den har en kort og sort snude, en lille mund og små tænder. De brede og sorte ører er let forudbøjede, og de mødes ved øjenbrynene. På oversiden er den relativt lange pels mørkebrun til sort, men der kan også forekomme lyse spidser i hårene. Undersiden af pelsen er mørkegrå.
En bredøret flagermus måler cirka 9-10 cm fra snuden til halespids, og dens vingefang er omkring 26-29 cm. Den vejer mellem 6 og 13 gram.
Føde
Størstedelen af bredøret flagermus kost består af natsværmere, men de tager også andre insekter som føde.
Levevis
Bredøret flagermus lever primært i gamle løvskove med gamle hule træer og mindre åbne områder. De jager ofte langs skovkanter, levende hegn og veje. De kan dog også findes i og omkring bebyggelse.
Denne flagermusart foretrækker sommerkvarteret i et hult træ, men det kan også være i en større bygning. Vinterkvarteret er typisk i kældre eller gruber, hvor de hænger enkeltvis under vintersøvnen.
Bredøret flagermus jager normalt i lav højde, ca. 4-5 meter oppe, og de flyver som regel over vand, levende hegn og skovbryn. De bruger en metode kaldet ekkolokalisering til at orientere sig og fange byttedyr. Flagermusen udsender ultralydsskrig, som bliver kastet tilbage som et ekko, når det rammer byttedyr, grene eller bygninger. Ved at opfange ekkoet med deres ører kan flagermusen danne sig et lydbillede af omgivelserne.
Parringen af bredøret flagermus finder som regel sted i sensommeren og tidligt efterår, og mere sjældent om vinteren. Hunnerne danner små kolonier, og hver hun føder en enkelt unge. Ægløsningen sker om foråret, og først da bliver ægget befrugtet.
Naturlige fjender
Nogle naturlige fjender af bredøret flagermus inkluderer skovmår, husmår og visse ugler.
Trusler og bevaring
Bredøret flagermus er sårbare over for menneskelig aktivitet og afhænger af tilstedeværelsen af hule træer som sommerkvarterer. Udvidede områder med urørt skov, der inkluderer gamle hule træer, vil være gavnligt for artens overlevelse.
Forstyrrelser under vintersøvnen kan være skadelige for flagermusene, da det kræver ekstra energi at varme op og flyve væk fra forstyrrelsen. Gentagne forstyrrelser kan koste flagermusenes liv, da der ikke er tilstrækkelig føde at skaffe om vinteren, og de derfor vil bruge af deres fedtdepoter.
På grund af deres afhængighed af et begrænset udvalg af fødevarer spekulerer nogle forskere på, om tilbagegangen af bredøret flagermus i store dele af Europa skyldes bekæmpelse af skadelige insekter, herunder natsværmere.
Vidste du, at bredøret flagermus udsender orienteringsskrig under jagtflugten, som ligger mellem 40 og 45 kHz?
Hvis du har set en flagermus, kan du melde det til Zoologisk Museum, som overvåger flagermusbestandene i Danmark.
For mere information og spændende fakta om bredøret flagermus og andre flagermusarter, skal du besøge vores hjemmeside og følge med i vores nyeste opdateringer!
Andre populære artikler: Skovgøgeurt: En Sjælden Orkidé i Danske Skove • Sumpbæver: En Akvatisk Gnaver med Fascinerende Levevis • Grøn kølleguldsmed: Danmarks største og mest elegante guldsmed • Guldsjakal: En sjælden gæst i den danske natur • Knærod: En sjælden orkidé i Danmark • Sortmundet kutling: En omfattende guide til denne fascinerende fisk • Ørred • Gøg: En Fascinerende Fugl med Unik Ynglebiologi • Kamillebladet månerude: En sjælden bregne i Danmark • Rød Hestehov: En omfattende guide til denne danske plante • Atlinganden: En Fascinerende Svømmeand • Hestekastanje: Et smukt og alsidigt træ • Almindelig mynah: En introduktion til denne fascinerende fugl • Almindelig konk: En omfattende guide til denne danske havsnegl • Tøffelsnegl: En introduktion til denne fascinerende havsnegl • Plettet gøgeurt: En sjælden orkidé med unikt udseende • Asiatisk strandkrabbe: En invasiv art, der truer det marine økosystem • Bævreasp • Dværgflagermus: Danmarks mindste flagermusart • Rødeg: Et smukt træ med en rig historie