Egernet: En karakteristisk og almindelig art i Danmark
Egernet er en vidt udbredt og almindelig art i Danmark. Dog kan det mangle på nogle mindre øer. Dette dyr, også kendt som Sciurus vulgaris, er let genkendeligt med sin karakteristiske lange buskede hale, røde farve og lange totter af hår på ørerne. Dog er det vigtigt at bemærke, at ikke alle egern har rød pels. Pelsen på oversiden kan også være brun eller næsten sort, mens pelsen på bugen altid er hvid. Et egern har en kropslængde på omkring 20 cm og en halelængde på ca. 15-20 cm. Voksne individer vejer typisk mellem 250-450 gram. De relativt store øjne giver egernet en skarp synsevne og en vid synsvinkel.
Føde og spisevaner
Egernet er primært en planteæder, selvom det lejlighedsvis tager insekter, fugleæg og unger. På dets spiselisten står frø og skud fra nåletræer, nødder, agern og bog øverst. Egernet kan dog også spise svampe, bær, frugter og blomster. Dets kost varierer afhængigt af tilgængeligheden af føde i dens habitat.
Levevis og habitat
Egernet er især knyttet til nåle- og blandingsskove, men det kan også findes i løvskove, haver og parker. Både hanner og hunner lever hver for sig og forsvarer deres eget territorium. Egernet bygger flere næsten kugleformede reder i sit område, som placeres højt i træerne. Rederne er lavet af kviste og plantemateriale og bruges både som skjul og hvilested. Reden, hvor ungerne fødes, er mere solidt bygget. Egernet gemmer ofte små forråd af føde i skovbunden, i jorden eller i revner og huller i træer. Hannen deltager ikke i opfostringen af ungerne, så voksne hanner og hunner færdes kun sammen omkring parringstidspunktet. Egernet får et eller to kuld af tre til seks unger om året. De første unger fødes typisk i marts-april efter en drægtighedsperiode på omkring 40 dage. Et andet kuld fødes som regel i juli-august. Egernet kan leve op til 6-7 år.
Vidste du…?
Man kan se på en gnavet kogle, om det er et egern, der har haft fat i den. Hvis der er efterladt nogle skæl i toppen af koglen, har et egern været på spil. Nogle af egernets naturlige fjender inkluderer duehøg og skovmår.
Beskyttelse af egernet
Egernet er en fredet art i Danmark. Det er vigtigt at indberette fund af arter i den danske natur på artsportalen for at bidrage til overvågning og beskyttelse af egernet og andre dyrearter.
Egern: Det charmerende og genkendelige danske dyr
Egernet er et af de mest genkendelige og charmerende dyr i den danske natur. Med sin lange buskede hale, røde farve og lange totter af hår på ørerne, er egernet let at spotte, når det løber rundt mellem træerne. Men vidste du, at ikke alle egern har rød pels? Nogle kan have brun eller næsten sort pels på oversiden, men pelsen på bugen er altid hvid.
Udbredelse
Egernet er vidt udbredt og almindeligt i Danmark, men det kan mangle på nogle mindre øer. Hvis du er heldig, kan du dog stadig støde på dette muntre dyr i både nåle- og blandingsskove, løvskov, haver og parker.
Udseende
Et typisk egern har en kropslængde på omkring 20 cm og en halelængde på ca. 15-20 cm. Som voksne vejer de omkring 250-450 gram. Det er værd at bemærke, at de relativt store øjne giver egernet et skarpt syn og en bred synsvinkel, som hjælper dem med at bevare overblikket i deres omgivelser.
Føde
Selvom egernet også tager insekter og indimellem fugleæg og unger, er det primært en planteæder. Frø og skud fra nåletræer, nødder, agern og bog står øverst på spiselisten. Men egernet kan også indtage svampe, bær, frugter og blomster alt efter årstid og tilgængelighed af føde.
Levevis
Et egern er et solitært dyr, hvor hannen og hunnen lever hver for sig. Begge køn forsvarer deres område og bygger flere næsten kugleformede reder højt oppe i træerne. Rederne er lavet af kviste og plantemateriale og bruges både som skjulesteder og hvilesteder. Reden, hvor ungerne bliver født, er kraftigere bygget. Egernet kan også gemme små forråd af føde i skovbunden, jorden eller i revner og huller i træer.
Det er primært hunnen, der tager sig af opfostringen af ungerne, da hannen ikke deltager. Egernet får et eller to kuld af tre-seks unger om året. De første unger fødes typisk i marts-april efter en drægtighedsperiode på omkring 40 dage. Et andet kuld fødes normalt i juli-august. Egernet kan leve op til 6-7 år.
Vidste du…?
Et sjovt faktum om egernet er, at man kan se på en gnavet kogle, om det er et egern, der har haft fat i den. Hvis der er efterladt skæl i toppen af koglen, så har et egern helt sikkert været på spil.
Naturlige fjender
Blandt de naturlige fjender for egernet er duehøg og skovmår. Disse rovdyr kan udgøre en trussel for egernets overlevelse.
Beskyttelse
Egernet er fredet i Danmark, hvilket betyder, at det er forbudt at skade eller forstyrre dem og deres reder. Hvis du ser et egern i naturen, kan du indberette dit fund af arten på artsportalen, således at forskere har bedre mulighed for at følge udviklingen i bestanden.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan er udbredelsen af egern i Danmark?
Hvordan ser et egern ud?
Hvad spiser egernet?
Hvor lever egern?
Hvordan lever de?
Hvordan opdrætter egernet deres unger?
Hvor længe lever egernet?
Hvad er egerns naturlige fjender?
Hvordan er egernet beskyttet?
Hvordan kan man indberette fund af arter i den danske natur?
Andre populære artikler: Grågås: En omfattende guide til denne imponerende fugl • Grøn frø: En fascinerende amfibie i det danske dyreliv • Stormmåge: En almindelig og alsidig fugl i Danmark • Smalbladet vandpest: En omfattende guide • Spidsand: En fascinerende svømmeand • Sortspætte – En fascinerende fugl i Danmark • Rynket rose – hyben • Ædelgran: En omfattende guide til denne majestætiske træart • Stor kærguldsmed: En sjælden guldsmed i Danmark • Kamillebladet månerude: En sjælden bregne i Danmark • Lille Kålsommerfugl: En Guide til Danmarks Smukke Sommerfugl • Brombær – En vild og tornerig busk • Gul Gyvelkvæler: En sjælden og fascinerende snylteplante • Hjejle: En Fascinerende Trækfugl i Danmark • Kildevælds vindelsnegl • Rød fluesvamp: En karakteristisk og giftig svamp i Danmark • Amerikansk knivmusling: En invasiv art på den danske kyst • Bæveren: Europas største gnaver • Krikand – Den mindste svømmeand i Danmark • Newzealandsk fladorm: En introduktion til denne fascinerende art