Ræveegern: Et fascinerende dyr med en potentiel trussel

Ræveegernet, også kendt som Sciurus niger, minder om det danske røde egern, men det er større og har en gulbrun farve samt en stor, pelset hale, der kan minde om halen på en ræv. Oprindeligt stammer ræveegernet fra Nordamerika.

Udseende og adfærd

Ræveegernet har en overvejende brungrå pels og en gulbrun underside. Dets hale er stor og busket, og kan have en orangebrun underside. Der findes variationer i pels- og halefarven. Et voksent ræveegern vejer mellem et halvt til et helt kilo. Hunnerne bliver kønsmodne, når de er omkring et år gamle, og de føder to kuld unger om året med tre unger i hvert kuld.

Ræveegernet lever primært i skove og parker. De foretrækker at bygge rede i træer, der bærer nødder, som de gemmer som forråd til vinteren. Ræveegern færdes mest på jorden og ofte langt fra træer og skove. Deres kost består af kogler, frugt, insekter, rødder, fugleæg, knopper fra træer og planter, svampe, frø og nødder. Ræveegernet holder særligt meget af agern, som er rige på tannin (garvesyre), der er giftigt for mange andre dyr. Tannin er også giftigt for indvoldsorme, og derfor er ræveegern helt fri for orme, rundorme og spoleorm.

Forvekslingsmuligheder

Ræveegernet kan forveksles med det røde egern, vi kender i Danmark. Dog er ræveegernet væsentligt større end det røde egern og har små, afrundede ører uden den hårdusk, de røde egern har på ørerne. Ræveegern bruger meget tid på jorden og bevæger sig gerne ud i det åbne land langt væk fra træer og skove, hvor andre egernarter gerne holder sig i nærheden af træer.

Derfor er arten uønsket

Ræveegern kan skade fuglelivet, da de æder både fugleæg og unger. Desuden kan ræveegern udkonkurrere det røde egern, som vi har i Danmark. En bestand af ræveegern i Danmark vil også kunne resultere i problemer i skovene, da ræveegern afbarker træer, hvilket kan medføre svampe- og insektangreb på træerne. Dette kan forringe tømmerkvaliteten og ændre artssammensætningen i skovene.

Er arten i Danmark?

På nuværende tidspunkt findes der ikke ræveegern i Danmark eller vores nabolande. Spredning af ræveegern til Danmark kan ske, hvis ræveegern, der holdes som kæledyr, slipper fri, eller hvis egern undslipper fra dyrehandlere og zoologiske haver.

For mere information om ræveegern kan du besøge Invasive Species Compendium.

Hvis du ser eller finder ræveegern i den danske natur, kan du indberette det på artsportalen.

Ræveegern: Et Spændende Dyr med Fascinerende Træk

Ræveegernet, også kendt som Sciurus Niger, er en unik og smuk skabning, der minder om det røde egern, vi kender i Danmark. Det adskiller sig dog fra det danske egern ved at være større og have en gulbrun farve og en imponerende pelset hale, der minder om halen på en ræv. Ræveegernet stammer oprindeligt fra Nordamerika og har på trods af sin mangel i Danmark en helt særlig charme og interesse for dyreentusiaster.

Udseende og Adfærd

Ræveegernet har en smuk brungrå pels med en gulbrun underside. Dets buskede hale kan have en orangebrun underside og tilføjer til dens iøjnefaldende udseende. Der findes forskellige farvevariationer både på pels- og halefarven. Ræveegernets kropslængde kan variere mellem 45-70 centimeter, og halen kan være mellem 20-33 centimeter lang. Et voksent ræveegern vejer typisk mellem et halvt og et helt kilo.

Hunnerne af arten bliver kønsmodne omkring et år gamle og føder to kuld af tre unger årligt. Ræveegern lever primært i skove og parker, hvor det foretrækker at bygge reder i træer, der bærer nødder, som de så gemmer som forråd til vinteren. Interessant nok færdes ræveegernet ofte på jorden og langt væk fra træer og skove, i modsætning til andre egernarter.

Ræveegernet har en varieret diæt, der inkluderer kogler, frugt, insekter, rødder, fugleæg, knopper fra træer og planter, svampe, frø og nødder. De har også en særlig forkærlighed for agern, der er rige på tannin, en garvesyre, som er giftig for mange andre dyr. På grund af indholdet af tannin er ræveegern beskyttet mod orm, hvilket er en fordel for arten.

Forvekslingsmuligheder

Det er vigtigt at bemærke, at ræveegernet kan forveksles med det røde egern, der allerede findes i Danmark. Men ræveegern er væsentlig større end det danske egern og har små afrundede ører uden den karakteristiske hårdusk, som det danske egern har på ørerne. Derudover tilbringer ræveegernet mere tid på jorden og bevæger sig gerne ud i åbent terræn langt væk fra træer og skove, hvor andre egernarter foretrækker at opholde sig.

Hvorfor er Ræveegernet uønsket i Danmark?

Den primære bekymring ved introduktionen af ræveegern i Danmark er, at det kan skade fuglelivet ved at æde både fugleæg og unger. Der er også en risiko for at ræveegernet vil udkonkurrere det røde egern, der allerede har sin plads i den danske natur. En større bestand af ræveegern i Danmark kan også føre til problemer i skovene, da ræveegern har tendens til at afbarkere træer, hvilket kan medføre svampe- og insektangreb. Dette kan forringe kvaliteten af træet og ændre sammensætningen af arter i skovene.

Er Ræveegern i Danmark?

På nuværende tidspunkt er ræveegern ikke til stede i Danmark eller vores nabolande. Hvis ræveegern skulle spredes til Danmark, ville det sandsynligvis være på grund af undslupne kæledyr eller undslippede dyrehandlere og zoologiske haver.

Derfor er det vigtigt at forstå konsekvenserne ved at have ræveegern i den danske natur og aktivt overvåge indførelsen af ​​denne art for at bevare vores naturlige økosystem og biodiversitet.

Andre populære artikler: Stavsild: En Guide til Danmarks Kystfisk • Splitterne: En fascinerende fugl i det danske dyreliv • Tyttebær – En Smagfuld Dværgbusk fra Danmark • Ungefødende strandsnegl: En guide til den danske kyst • Mose-post: En sjælden og duftende plante i Nordjylland • Hasselmus: En fascinerende gnaver i Danmark • Sortterne: En truet fugl i Danmark • Plettet gøgeurt: En sjælden orkidé med unikt udseende • Almindelig ulvefod: En sjælden plante i Danmark • Gråand – Den mest talrige andeart i Danmark • Rødgran: En Nøjsom Skovtræart med Stor Udbredelse i Danmark • Sortterne: En truet fugl i Danmark • Bløddyr: En Guide til Danmarks Havets Skabninger • Indisk huskrage • Liden najade: En sjælden undervandsplante i Danmark • Skovmåren • Nældens takvinge: En smuk og almindelig sommerfugl i Danmark • Husmåren: En almindelig og fascinerende dansk dyreart • Plettet gøgeurt: En sjælden orkidé med unikt udseende • Fugle i Danmark: En guide til de forskellige arter