Skovmåren

Skovmåren (Martes martes) er et lille mårdyr, der er udbredt over hele Danmark med undtagelse af Bornholm og nogle mindre øer. Arten er dog forholdsvis sjælden og kan være svær at få øje på. I denne artikel vil vi dykke ned i skovmårens udseende, levevis og trusler, samt hvordan vi kan bidrage til at bevare denne unikke dyreart.

Udseende

Skovmåren er et smukt dyr med en mørkebrun pels, der er kort og ru om sommeren, men tyk og glansfuld om vinteren. Den vejer omkring halvanden kilo, og hunnerne er lidt mindre end hannerne. Fra snudespids til halerod måler skovmåren ca. 50 cm, og den buskede hale bliver omkring 25 cm lang. På halsen har skovmåren en gullig plet, og underulden er lys brun. På poterne er pelsen lidt mørkere end på resten af dyret, og om vinteren er trædepuderne dækket af hår. Skovmåren har følsomme knurhår omkring den sorte snude, og ørerne er store og trekantede. Kløerne kan trækkes delvis ind.

Føde

Skovmåren er en dygtig jæger og lever primært af smågnavere, egern, fugle og fugleæg. Den tager også snegle, frøer, insekter og bær, især om efteråret. Skovmåren kan både søge føde på jorden og i træerne og gemmer ofte små forråd rundt omkring i sit territorium, når der er rigeligt med føde tilgængelig.

Levevis

Skovmåren foretrækker at leve i nåleskov, løvskov og blandingsskov, men kan også forekomme i mere åbne habitattyper. Den er primært nataktiv og er både en dygtig jæger og klatrer. Skovmåren lever alene og markerer sit territorium med urin, ekskrementer og et sekret fra kirtler ved halen. Hanner og hunner færdes kun sammen i parringstiden, og begge køn forsvarer deres territorium mod individer af samme køn. Boet er som regel en naturlig hulhed i et træ eller en gammel sortspætterede, og der kan være flere bo inden for et individs territorium.

Trusler og bevaring

Skovmåren har få naturlige fjender i Danmark, men ræven kan være en trussel for arten. Den største trussel for skovmåren er manglen på egnede hvilesteder og bo. Det er derfor vigtigt at bevare gamle, hule træer og træer med sortspættereder for at sikre skovmårens overlevelse. I 1930erne blev skovmåren fredet i Danmark, da bestanden var meget lille på grund af jagt.

Ved at bevare skovområder og skabe egnede levesteder for skovmåren kan vi bidrage til at bevare denne unikke dyreart. Det er også vigtigt at indberette fund af skovmåren og andre arter i den danske natur på artsportalen for at hjælpe med at overvåge bestandene og træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte dem.

Skovmåren er et fantastisk dyr, der beriger vores natur med sin smukke pels og sin rolle som rovdyr. Lad os sammen gøre vores bedste for at bevare skovmåren og sikre dens overlevelse i den danske natur.

Introduktion til Skovmåren

Skovmåren (Martes martes) er et lille og sjældent dyr, der er udbredt over hele Danmark, undtagen på Bornholm og nogle mindre øer. Denne lille mårdyr har en unik livsstil og interessante træk, der gør den til et spændende emne at udforske. I denne artikel vil vi dykke ned i Skovmårens udseende, føde, levevis og trusler. Vi vil også dele nogle sjove facts om dette fascinerende dyr. Lad os komme i gang!

Udseende

Skovmåren vejer omkring halvanden kilo, dog er hunnerne lidt mindre. Den måler ca. 50 cm fra snudespids til halerod, og dens buskede hale bliver omkring 25 cm lang. Skovmårens pels er mørkebrun og kort om sommeren, men tyk og glansfuld om vinteren. Underulden er lys brun, og den har en gullig plet på halsen. Skovmåren har store trekantede ører og følsomme knurhår omkring den sorte snude. På poterne er pelsen lidt mørkere end på resten af dyret, og om vinteren er trædepuderne dækket af hår. Kløerne kan trækkes delvis ind.

Føde

Skovmåren har en varieret kost og spiser primært smågnavere, egern, fugle og fugleæg. Den tager også snegle, frøer, insekter og bær. Især om efteråret udgør bær en stor del af dens føde. Med sin dygtighed som jæger og samler kan Skovmåren sikre sig mad, selv når den er svær at finde.

Levevis

Skovmåren lever primært i nåleskov, løvskov og blandingsskov, men den kan også forekomme i mere åbne områder. Den er hovedsagelig nataktiv og søger føde både på jorden og i træerne. Om sommeren og efteråret, når der er rigeligt med føde, gemmer Skovmåren små forråd rundt omkring i terrænet.

Hanner og hunner færdes oftest kun sammen i parringstiden, og begge køn forsvarer et territorium mod individer af samme køn. Hannerne har et større territorium end hunnerne, og der kan være flere hun-territorier inden for et enkelt hanters leveområde. Territoriet markeres med urin, ekskrementer og et sekret fra nogle kirtler, der findes ved halen. Skovmåren er en fremragende klatrer og finder typisk sin bolig i en naturlig hulhed i et træ eller en gammel sortspættetere. Der kan være flere boliger inden for et individs territorium.

Naturlige fjender

Ræven er den eneste art i Danmark, der er en trussel for Skovmåren. Den har tilpasset sig godt til at undgå rovdyr og klarer sig godt i sit naturlige habitat.

Trusler og bevaring

Mangel på egnede hvilesteder og bo kan være en lokal trussel for Skovmåren. For at bevare dyret er det derfor vigtigt at bevare gamle, hule træer og træer med sortspættede. Disse er vigtige dele af dyrets levesteder og bør beskyttes.

Vidste du…?

I 1930erne blev Skovmåren fredet i Danmark. På det tidspunkt var bestanden meget lille på grund af jagt.

Habitatdirektivets bilag V beskytter Skovmåren.

Nu har du lært meget mere om Skovmåren og dens fascinerende liv. Hvis du ser dette sjældne dyr i naturen, er det vigtigt at indberette det på artsportalen, så vi kan følge med i bestandens udvikling og træffe de nødvendige foranstaltninger for at give Skovmåren de bedste vilkår i vores natur.

Andre populære artikler: Tøffelsnegl: En introduktion til denne fascinerende havsnegl • Tørst: En Surbundsplante med Mange Anvendelsesmuligheder • Mosegrisen: En guide til Danmarks almindelige gnaver • Egernet: En karakteristisk og almindelig art i Danmark • Femhannet pil: En guide til denne fascinerende plante • Eng-brandbæger: En vidt udbredt gul kurvblomst på græssede enge • Fugle i Danmark: En guide til de forskellige arter • Tyndakset gøgeurt: En sjælden og duftende orkidé • Stellas mosskorpion: En sjælden og fascinerende skabning • Hjertelæbe: En sjælden og fascinerende orkidé • Hunderose: En smuk og almindelig busk i den danske natur • Sitkagran: Et Nåletræ med Stikkende Nåle • Sibirisk jordegern: En lille stribet egern fra Sydøstasien • Galizisk sumpkrebs: En invasiv art, der truer den hjemmehørende flodkrebs • Damflagermus: En sjælden og truet art i Danmark • Gråand – Den mest talrige andeart i Danmark • Snogen: En fascinerende slange i Danmark • Skeanden – En fascinerende fugl med et skeformet næb • Kildevælds vindelsnegl • Hvidklire: En fascinerende fugl på træk