livop.dk

Ungefødende strandsnegl: En guide til den danske kyst

Ungefødende strandsnegl (Littorina saxatilis) er en almindelig art langs de danske kyster. Denne artikel vil give dig en omfattende og indsigtsfuld indsigt i denne fascinerende havsnegl.

Udbredelse

Ungefødende strandsnegl er almindelig ved de fleste danske kyster. Du kan finde dem på både blød og hård bund. De er mere tolerant over for udtørring end almindelig strandsnegl og kan derfor optræde talrigt på bolværker og havnemoler tæt ved eller over højvandslinien. De er også meget almindelige i strandkanten, hvor de lever af algebelægning på sten og tang.

Udseende

Ungefødende strandsnegl måler omkring 1,5 cm i højden. Skallens farve, form og mønster varierer meget. Skallen har et kort, buttet spir, og hver tentakel har 1 eller 2 mørke længdegående striber. De kan forveksles med små individer af almindelig strandsnegl, men der er nogle kendetegn, der adskiller dem. Randen af skalåbningen sidder hæftet til hovedskallen i en mere vinkelret vinkel hos ungefødende strandsnegl, mens den hæfter i en spids vinkel hos almindelig strandsnegl. Striberne på tentaklerne går på langs hos ungefødende strandsnegl og på tværs hos almindelig strandsnegl. Ungefødende strandsnegl har en mere buttet skal med et stumpt spir sammenlignet med almindelig strandsnegl.

Føde

Den ungefødende strandsnegl lever af at raspe algebelægninger af underlaget. De spiller derfor en vigtig rolle i økosystemet ved at bidrage til at opretholde en sund balance af algevækst langs kysten.

Formering

Den ungefødende strandsnegl har fået sit navn, fordi den føder levende unger. Æggene udvikles fuldstændigt i hunnens ynglekammer, og ungerne bliver født som små udgaver af de voksne snegle. Ved forsigtigt at knuse hunnens skal og krænge kappen tilbage, kan man se ynglerummet, hvor der typisk kan ses tre kuld æg/unger på samme tid – et kuld nylagte æg, et kuld larver med ansats til skal og et kuld unger med rødbrune skaller, som er klar til at blive født.

Naturlige fjender

De unge ungefødende strandsnegle lever på bunden, hvor de er føde for krabber og hesterejer. Ældre dyr bliver spist ved lavvande af kystfugle og ved højvande af hurtige fisk og krabber, der kan tage en bid af sneglens fod, inden sneglen når at trække sig ind i skallen.

Ungefødende strandsnegl er en fascinerende skabning, der bidrager til det marine økosystem langs de danske kyster. Når du går på stranden næste gang, kan du holde øje med disse snegle og nyde deres skønhed og unikke reproduktionsmetode.

Vidste du…? At litus er latin og betyder strandbred eller kyst. Saxum betyder sten, og Saxatilis betyder at have sit tilholdssted blandt sten. Ungefødende strandsnegl tilhører gruppen af forgællesnegle (Prosobranchia) inden for sneglene (Gastropoda). Alle snegle tilhører bløddyrene (Mollusca).

Husk at indberette dine fund af arter i den danske natur på artsportalen.

Den ungefødende strandsnegl – en almindelig snegl ved de danske kyster

Den ungefødende strandsnegl (Littorina saxatilis) er en almindelig art, der trives ved de fleste danske kyster. Den kan findes både på blød og hård bund og er kendt for at kunne tåle en høj grad af udtørring. Dette betyder, at den ofte optræder talrigt på bolværker, havnemoler og i strandkanten tæt ved eller over højvandslinien.

Udseende og kendetegn

Den ungefødende strandsnegl har en skaltårn, der opnår en højde på omkring 1,5 cm. Det er interessant at bemærke, at farven, formen og mønstret på skallen varierer betydeligt mellem individer. Skallen har en kort, men butt spir, og hver tentakel har 1 eller 2 mørke længdegående striber.

Det er vigtigt at kunne skelne den ungefødende strandsnegl fra den almindelige strandsnegl, da de kan forveksles. En af de mest markante forskelle er, at skalåbningsranden hos den ungefødende strandsnegl hæfter i en mere vinkelret vinkel, mens den hos den almindelige strandsnegl hæfter i en spids vinkel og har en næsten jævn overgang til resten af sneglehuset. Derudover går striberne på tentaklerne på tværs hos den almindelige strandsnegl og på langs hos den ungefødende strandsnegl. Den ungefødende strandsnegl har også en mere butt skal med et stumpt spir sammenlignet med den almindelige strandsnegl.

Føde

Den ungefødende strandsnegl lever af at raspe algebelægninger af underlaget. Den er derfor ofte at finde i strandkanten, hvor den lever af algebelægning på sten og tang.

Formering

Den ungefødende strandsnegl har fået sit navn, fordi den føder levende unger. Æggene udvikles fuldstændigt i hunnens ynglekammer, og ungerne bliver født som små udgaver af de voksne snegle, der kun måler omkring 0,5 mm. I hunnens ynglekammer kan man typisk se tre kuld æg og unger på samme tid, heriblandt nylagte æg, larver med ansats til skal og unger med rødbrune skaller, der er klar til at blive født.

Vidste du…

At litus er latin og betyder strandbred eller kyst? Og at saxum betyder sten og saxatilis betyder at have sit tilholdssted blandt sten? Dette giver god mening, da den ungefødende strandsnegl ofte findes på stenede områder ved kysterne.

Naturlige fjender

De unge ungefødende strandsnegle lever på bunden, hvor de er føde for krabber og hesterejer. Ældre dyr ædes ved lavvande af kystfugle og ved højvande af hurtige fisk og krabber, der kan tage en bid af sneglens fod inden sneglen når at trække sig ind i skallen.

Hvis du skulle finde en ungefødende strandsnegl under dine oplevelser ved stranden, så husk at indberette din fund på artsportalen. Det hjælper med at samle vigtig information om vores danske natur.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor er ungefødende strandsnegl almindelige?

Ungefødende strandsnegl er almindelige ved de fleste danske kyster.

Hvor kan man finde ungefødende strandsnegl?

Ungefødende strandsnegl findes på både blød og hård bund. De tåler en højere grad af udtørring end almindelig strandsnegl og kan optræde talrigt på bolværk og havnemoler tæt ved eller over højvandslinien. Den er også meget almindelig i strandkanten, hvor den lever af algebelægning på sten og tang.

Hvordan ser ungefødende strandsnegl ud?

Ungefødende strandsnegl kan variere i farve, form og mønster på skallen. Den har et kort, but spir, og hver tentakel har 1 eller 2 mørke længdegående striber. Den kan forveksles med små individer af almindelig strandsnegl, men de kan kendes fra hinanden ved randen af skalåbningen, hvor den hos ungefødende strandsnegl hæfter i en mere vinkelret vinkel.

Hvad lever ungefødende strandsnegl af?

Den ungefødende strandsnegl lever af at raspe algebelægninger af underlaget.

Hvordan formerer ungefødende strandsnegl sig?

Ungefødende strandsnegl har fået sit navn, fordi den føder levende unger. Æggene udvikles fuldstændigt i hunnens ynglekammer, og ungerne bliver født som små udgaver af de voksne snegle. Hunnens skal kan forsigtigt knuses og kappen krænges tilbage for at se ynglerummet, hvor der typisk findes tre kuld æg/unger samtidig – et kuld nylagte æg, et kuld larver med ansats til skal og et kuld unger med rødbrune skaller, der er klar til at blive født.

Hvad betyder litus, saxum og saxatilis?

Litus betyder strandbred eller kyst på latin, saxum betyder sten, og saxatilis betyder at have sit tilholdssted blandt sten.

Hvilken gruppe tilhører ungefødende strandsnegl?

Ungefødende strandsnegl tilhører gruppen af forgællesnegle (Prosobranchia) inden for sneglene (Gastropoda). Alle snegle tilhører bløddyrene (Mollusca).

Hvad er ungefødende strandsnegles naturlige fjender/skadedyr?

De unge ungefødende strandsnegle er føde for krabber og hesterejer, når de lever på bunden. Ældre dyr ædes ved lavvande af kystfugle og ved højvande af hurtige fisk og krabber, der kan tage en bid af sneglens fod inden sneglen når at trække sig ind i skallen.

Hvordan kan man indberette fund af ungefødende strandsnegl?

Man kan indberette sine fund af arter i den danske natur på artsportalen.

Hvilke gode lokaliteter er der for ungefødende strandsnegl?

Gode lokaliteter for ungefødende strandsnegl er både blød og hård bund. De optræder ofte på bolværk og havnemoler tæt ved eller over højvandslinien, hvor de tåler en højere grad af udtørring. De er også meget almindelige i strandkanten, hvor de lever af algebelægning på sten og tang.

Andre populære artikler: Mesquite træ: En introduktion til denne fascinerende planteRobinie: Et træ med potentiale til at skabe problemerStålorm – en fascinerende øgle i den danske naturSika – En oversigt over denne fascinerende hjorteartHalsbåndmusHjertebladet fliglæbe: En sjælden og uanseelig orkidé i DanmarkSangsvane: En smuk trækfugl, der overvintrer i DanmarkHalsbåndmusLøvfrøen: En truet art i DanmarkKongebregne: En Majestætisk Plante i Den Danske NaturButsnudet frø: En omfattende guideRødøret, guløret og cumberland terrapinOdderen: En unik dansk dyreartBrombær – En vild og tornerig buskSortterne: En truet fugl i DanmarkØresvin – En Guide til dette Fascinerende HavdyrHvid stork: En truet fugleart i DanmarkCypres: Et stedsegrønt træ med mange anvendelserAlmindelig netbladhat: En guide til denne almindelige danske svampRødeg: Et smukt træ med en rig historie