Rørhøg: En truet fugleart i Danmark
Rørhøg (Circus aeruginosus) er en fugleart, der var truet af udryddelse i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. Heldigvis blev arten fredet i yngletiden i 1922, og bestanden begyndte at vokse. I starten af 1970erne var der omkring 80-90 par rørhøge i Danmark, og i midten af 1990erne var antallet steget til omkring 650 par. Rørhøgene ankommer til Danmark i april og trækker tilbage til overvintringskvartererne i Sydvesteuropa og Afrika i august-september.
Levevis
Rørhøgene yngler i rørskove i moser og ved søer. De søger føde både over rørskoven og i det åbne land, herunder dyrkede marker med vintersæd samt udyrkede områder med enge. Rørhøgenes føde består hovedsageligt af mus og småfugle.
Det er vigtigt, at der er uforstyrrede steder til placeringen af reden, for at et område er egnet som ynglested for rørhøg.
Beskyttelse af rørhøgen
Rørhøgen er beskyttet af flere internationale konventioner og direktiver, herunder Fuglebeskyttelsesdirektivet, Bonn-konventionen, Bern-konventionen og CITES/Washingtonkonventionen.
Hvordan kan vi hjælpe rørhøgen?
Der er flere måder, hvorpå vi kan hjælpe rørhøgen. Det er vigtigt at bevare rørskovene, så der er egnede steder til placering af rørhøgenes reder. Desuden kan genoprettelse af tidligere egnede levesteder, såsom vådområder der er blevet drænet og opdyrket, også være til gavn for arten.
For at undgå forstyrrelser er det vigtigt at undlade at færdes i umiddelbar nærhed af reden i perioden fra april til august.
Hvis du har observeret rørhøge eller andre arter i den danske natur, kan du indberette dine fund på artsportalen.
Rørhøg: En truet fugl, der fortjener vores beskyttelse
Rørhøg er en fugleart, der var truet af udryddelse i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. Takket være naturbeskyttelsesforanstaltninger er bestanden af rørhøge vokset betydeligt siden da. I denne artikel vil vi udforske fascinerende fakta om rørhøgen og lære, hvordan vi kan hjælpe med at bevare denne smukke fugleart.
Udbredelse og bestandsudvikling
I 1922 blev rørhøgen fredet i yngletiden, hvilket hjalp med at redde arten fra udryddelse. På det tidspunkt var bestanden på omkring 80-90 par. I midten af 1990erne var antallet af rørhøge vokset til omkring 650 par i Danmark. Disse imponerende tal viser, at vores bevaringsindsats har været succesfuld.
Levevis og føde
Rørhøgene yngler i rørskove i moser og ved søer. De søger føde over rørskoven og i det åbne land, hvor de lever af mus og småfugle. Det er vigtigt, at der er uforstyrrede områder til placeringen af deres reder for at sikre et egnet ynglested.
Beskyttelse af rørhøgen
Rørhøgen er beskyttet af forskellige internationale konventioner og direktiver, herunder Fuglebeskyttelsesdirektivet, Bonn-konventionen og Bern-konventionen. For at hjælpe arten er det vigtigt at bevare rørskovene og genoprette tidligere egnede levesteder, såsom vådområder, der er blevet drænet og opdyrket.
Desuden bør man undgå at forstyrre reden i perioden fra april til august. Dette vil bidrage til at bevare yngleområderne og give rørhøgene en bedre chance for at opfostre deres unger.
Hjælp med at overvåge rørhøgene
Hvis du vil bidrage til bevaringen af rørhøgen, kan du indberette dine fund af arter i den danske natur på artsportalen. Dine observationer kan hjælpe forskere med at overvåge bestanden af rørhøge og træffe passende beskyttelsesforanstaltninger.
Rørhøgen er en fantastisk fugl, der fortjener vores opmærksomhed og beskyttelse. Lad os sammen sørge for, at den fortsætter med at trives i vores naturlandskab. – Naturentusiast
Ved at tage disse enkle trin og være opmærksom på vigtigheden af at bevare levestederne for rørhøgen kan vi alle bidrage til at sikre denne truede fugl en lysere fremtid.
Rørhøgs Lignende Dyr i Danmark
Rørhøgen (Circus aeruginosus) er en af Danmarks mest ikoniske og imponerende fugle. Den har dog været truet af udryddelse i begyndelsen af 1900-tallet. Heldigvis blev arten fredet i yngletiden i 1922, og bestanden er siden vokset markant. I midten af 1990erne var der omkring 650 par i Danmark. Rørhøgen ankommer til landet i april og trækker tilbage til Sydvesteuropa og Afrika for at overvintre i august-september.
Levested og Adfærd
Rørhøgen yngler primært i rørskove nær moser og søer. Den søger føde over rørskoven såvel som over åbne marker, hvor vintersæd dyrkes, samt i udyrkede områder med enge. Rørhøgens kost består hovedsageligt af mus og småfugle.
Et vigtigt kriterium for et egnet ynglested for rørhøgen er tilstedeværelsen af uforstyrrede områder til placering af reden.
Beskyttelse af Rørhøgen
Rørhøgen er beskyttet i henhold til flere internationale aftaler og konventioner, herunder Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, Bonn-konventionens liste II, Bern-konventionens liste II, og CITES/Washingtonkonventionen liste II/bilag A.
For at hjælpe rørhøgen kan man bidrage ved at bevare rørskovene, så der er egnede steder til placering af reden. Genoprettelse af tidligere egnede levesteder, såsom vådområder der er blevet drænet og opdyrket, vil også være til gavn for arten.
Det er også vigtigt at undgå at forstyrre reden i perioden fra april til august.
Indberetning af Fund
Hvis du er heldig nok til at observere rørhøgen eller andre arter i den danske natur, er det muligt at indberette dine fund på artsportalen.
Samlet set er rørhøgen en fascinerende fugl, der trods tidligere trusler nu blomstrer i Danmark takket være beskyttelsesforanstaltninger og bevarelsen af dens naturlige levesteder. Lad os værne om vores danske dyreliv og fortsætte med at beskytte vores dyrebare naturressourcer.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår blev rørhøgen fredet i yngletiden, og hvordan har bestanden udviklet sig siden da?
Hvornår ankommer rørhøgene til Danmark, og hvornår trækker de tilbage til deres overvintringssteder?
Hvor yngler rørhøgene, og hvor søger de føde?
Hvorfor er det vigtigt for rørhøgene at have uforstyrrede steder til placeringen af reden?
Hvilke love og konventioner beskytter rørhøgen?
Hvordan kan man hjælpe rørhøgen?
Hvor kan man finde mere information om rørhøgen og dens aktuelle bestandsudvikling?
Hvilken liste er rørhøgen opført på i CITES/Washingtonkonventionen?
Hvilke andre fugle er opført på Bern-konventionens liste II?
Hvad er formålet med at indberette fund af arter i den danske natur på artsportalen?
Andre populære artikler: Bruden: Danmarks mindste rovdyr • Æskulapsnog – En uddød slangeart i Danmark • Hedepletvinge: En Spraglet Sommerfugl på Heder og Enge • Æskulapsnog – En uddød slangeart i Danmark • Tidsel-gyvelkvæler: En sjælden plante i den danske natur • Ahorn – Et smukt og udbredt træ i Danmark • Guide til Mygblomst: En sjælden orkidé i Danmark • Øresvin – En Guide til dette Fascinerende Havdyr • Rørhøg: En truet fugleart i Danmark • Grøn mosaikguldsmed: En sjælden og farvestrålende guldsmed i Danmark • Engriflet tjørn – En omfattende guide • Hasselmus: En fascinerende gnaver i Danmark • Pastinak: En Grov og Gulliggrøn Skærmplante • Stenbideren: En fascinerende havfisk med en unik reproduktionscyklus • Vrietorn: En Guide til denne Fascinerende Plante • Ungefødende strandsnegl: En guide til den danske kyst • Dværgmåge: En sjælden ynglefugl i Danmark • Knærod: En sjælden orkidé i Danmark • Blå iris: En smuk og sjælden plante i det østlige Danmark • Spættet sæl – Den mest almindelige sælart i Danmark