Spættet sæl – Den mest almindelige sælart i Danmark

Spættet sæl (Phoca vitulina) er den mest almindelige sælart i Danmark. Den lever primært i Kattegat, Limfjorden og Vadehavet, men der er også en bestand i den sydøstlige del af landet. Hvis du ønsker at opleve sæler i Danmark, er de bedst at se på Avnø og på Fanø.

Udseende

Spættet sæl er tilpasset livet i vand med sine luffer, spæklag og korte, glatte pels. En voksen spættet sæl vejer normalt mellem 80-125 kg og har en kropslængde på 1,5-2,0 meter. Hunnerne er generelt mindre end hannen. Sælens hoved er lille og kort, og panden er tydelig. Forluffernes kløer bruges til at rense pelsen og til forsvar. De bruges også, når sælen bevæger sig på land og til at styre, når den svømmer. Baglufferne bruges til at skabe fremdrift i vandet.

Pelsen på spættet sæl er tæt og kort og varierer i farve fra lysegrå til gråbrun med et mørkere, uregelmæssigt mønster. Hver sæl har sit eget unikke mønster, hvilket gør det muligt at kende de forskellige individer fra hinanden.

Føde

Den spættede sæl lever primært af fisk, men den spiser også blæksprutter og krebsdyr.

Levevis

Spættet sæl forekommer primært i kystnære farvande, hvor der er rigeligt med føde og uforstyrrede hvilepladser som sandbanker, rev og øer. Sælerne tygger ikke deres føde, de sluger den helt eller river den i stykker og sluger den.

Når der er uforstyrrede sandbanker, øer og lignende, kan sælerne ses hvilende på land i flokke. Men det er også almindeligt at se spættede sæler, der færdes alene.

Sælerne parrer sig om sommeren, oftest i juli. Efter parringen befinder det befrugtede æg sig i et hvilestadium i livmoderen. Efter to-tre måneder sætter ægget sig fast i livmodervæggen, og fosterudviklingen begynder. Denne forlængede drægtighedsperiode varer omkring otte måneder, og i juli fødes ungen. Ungen die i omkring fire uger, hvorefter den må klare sig selv.

Krav til levesteder

En undersøgelse har vist, at når sælerne forstyrres i deres hvileperiode, vender kun omkring en femtedel tilbage til hvilepladserne inden for samme tidevandsperiode. Dette har især stor betydning for ungerne, der kun die i cirka fire uger og risikerer at miste et ud af to dagsmåltider, hver gang de bliver forstyrret.

For at sikre sælernes ynglesucces er det vigtigt at have uforstyrrede øer, sandbanker og rev, hvor sælerne kan hvile og yngle.

Fisk er den spættede sæls foretrukne føde, men blæksprutter og krebsdyr er også en del af dens kost. Et område er derfor kun egnet som levested for sæler, hvis der er rigelige mængder af disse fødeemner tilgængelige.

Vidste du…?

Sælunger, der ligger alene på stranden og hyler, er oftest ikke blevet forladt. Moren er sandsynligvis svømmet ud for at finde føde, og ungen kan være efterladt alene i flere timer. Det er vigtigt at lade sælungerne være, da menneskers tilstedeværelse kan forhindre, at moren vender tilbage.

Med de rette levesteder og bevarelse af deres naturlige miljø kan vi sikre, at den spættede sæl fortsætter med at trives i Danmark.

Spættet sæl (Phoca vitulina)

Det spættede sæl er den mest almindelige sælart i Danmark og lever primært i Kattegat, Limfjorden og Vadehavet. Der er også en bestand i den sydøstlige del af landet. For at se sæler bedst kan man besøge Avnø eller Fanø.

Udseende

Det spættede sæl har tilpasset sig livet i vand med dens lemmer omdannet til luffer, dens kropsform, spæklag og korte, glatte pels. En spættet sæl vejer typisk mellem 80-125 kg og har en kropslængde på 1,5-2,0 meter. Hunnen er mindre end hannen. Hvad angår udseende, har det spættede sæl et lille og kort hoved med en tydelig pande. Forluffernes kløer bruges til at rense pelsen og til forsvar. De bruges også, når sælen bevæger sig på land og til at styre under svømning. Baglufferne bruges til at skabe fremdrift i vandet.

Sælens pels er tæt og kort, og dens farve varierer fra lysegrå til gråbrun med et mørkere, uregelmæssigt mønster. Hver sæl har sit eget unikke mønster, hvilket gør det muligt at kende individuelle sæler fra hinanden.

Føde

Fisk udgør størstedelen af det spættede sæls kost, men det spiser også blæksprutter og krebsdyr.

Levevis

Det spættede sæl lever primært i kystnære farvande, hvor der er rigeligt med føde og uforstyrrede hvilepladser som sandbanker, rev og øer. Sælen tygger ikke sin mad, men sluger byttet helt eller river det i stykker og sluger det.

Hvor der er uforstyrrede sandbanker, øer og lignende, kan man se sæler hvile på land i flokke. Det er dog ikke usædvanligt at se enkelte spættede sæler, der bevæger sig alene. Sælerne parrer sig om sommeren, primært i juli. Efter parringen hviler det befrugtede æg i livmoderen i en kort periode, inden den egentlige fosterudvikling starter. Dette kaldes forlænget drægtighed. Fosterudviklingen tager cirka otte måneder, og ungen fødes i juli. Ungen dier i omkring fire uger, hvorefter den er i stand til at klare sig selv.

Vidste du…?

Sælunger, der ligger alene på stranden og huler, er som regel ikke blevet forladt. Moren er sandsynligvis svømmet ud for at finde føde, og ungen kan være efterladt alene i flere timer. Det er vigtigt at lade sælungerne være, da menneskers tilstedeværelse kan forhindre moren i at vende tilbage.

Krav til levesteder

En undersøgelse har vist, at når sælerne forstyrres i deres hvileperiode, vender kun omkring en femtedel tilbage til hvilepladserne inden for samme tidevandsperiode. Dette har en stor indvirkning på ungerne, der kun får fyldt maven cirka to gange om dagen. For at sikre sælens overlevelsesevne og reproduktion er det vigtigt at sikre uforstyrrede øer, sandbanker og rev, som sælerne kan bruge som hvile- og ynglepladser.

Fisk er det spættede sæls foretrukne fødeemne, men blæksprutter og krebsdyr er også en del af dens fødegrundlag. Et område er derfor kun egnet som levested for sælen, hvis der forekommer rigelige mængder af disse byttedyr.

Selvom det spættede sæl er en almindelig syn i Danmarks farvande, er det vigtigt at respektere deres naturlige levesteder og værne om deres trivsel.

Andre populære artikler: Avnbøg: En hårdfør træart med mange anvendelsesmuligheder • Musvågen – Danmarks mest udbredte rovfugl • Tæt kæmpevandpest: En invasiv plante, der truer vandmiljøet • Java mangust – En guide til dette fascinerende dyr • Enkelt Månerude: En sjælden bregne i Danmark • Bjergfyr: En nøjsom og invasiv art i Danmark • Java mangust – En guide til dette fascinerende dyr • Husmåren: En almindelig og fascinerende dansk dyreart • Springfrø: En elegant og hoppende frø i det danske dyreliv • Sort Stork: En sjælden og beskyttet fugl i Danmark • Delfin – Den Almindelige Delfin i danske farvande • Vandrefalk: En majestætisk fugl, der vender tilbage til Danmark • Pomeransfugl: En trækfugl, der besøger Danmark • Mose-post: En sjælden og duftende plante i Nordjylland • Glatsnog – En sjælden og mystisk slange i Danmark • Pensel-klippekrabben • Belugastør: En Fascinerende Fisk • Husskade: En let genkendelig og alsidig fugl • Nældens takvinge: En smuk og almindelig sommerfugl i Danmark • Markfirben: Et kraftigt og kortbenet firben