Springfrø: En elegant og hoppende frø i det danske dyreliv

Springfrøen er en lille og fascinerende frø, der findes i de sydøstlige dele af Danmark. Den er dog fraværende i Jylland. Fra øen Endelave i vest til Bornholm i øst, kan man finde denne unikke art. Det er interessant at bemærke, at springfrøen kun findes et enkelt sted i Nordsjælland, hvor den blev introduceret ved en tilfældig udsætning af ægklumper i et vandhul nord for Hillerød i 1969. Siden da har springfrøen spredt sig fra dette område og er blevet en del af det danske dyreliv.

Udseende

Springfrøen ligner til forveksling de to andre brune frøer, butsnudet frø og spidssnudet frø. Navnet kommer af, at den med sine lange bagben kan springe højt og langt. Denne frø bliver kun omkring 7 cm lang, og hunnerne er generelt større end hannerne. Den virker relativt slank og elegant med et fladt hoved. Farven på dens ryg varierer mellem beige, rødbrun og teglrød med få eller ingen mørke pletter. Iris i dens øje er skarpt opdelt, hvor den øverste tredjedel er lys, og de nederste to tredjedele er mørke. Hannerne kan være ensfarvet sortbrune med mørke øjne under yngletiden. De har ingen kvækkeposer, så deres lyd kan normalt kun høres op til 10 meter væk. Deres stemme er en række ru eller grove lyde, der gradvist stiger i styrke og tempo.

Føde

Springfrøen lever af mange forskellige insekter, herunder biller, edderkopper, mejere, tusindben, bænkebidere, snegle, fluer, græshopper og regnorme. Den har en alsidig kost og spiller en vigtig rolle i økosystemet ved at kontrollere bestanden af visse skadedyr.

Levevis

Springfrøen yngler ofte i de samme vandhuller som de to andre brune frøer, butsnudet frø og spidssnudet frø. Den foretrækker velmarkerede og dybe vandhuller som f.eks. mergelgrave, men det er vigtigt, at vandhullerne ikke er forurenet. Desuden bør der ikke være ænder eller fisk til stede i vandhullet. Når det ikke er yngletid, opholder springfrøerne sig ofte langt væk fra ynglevandhullet og foretrækker lysåbne områder i løvskove. De kan dog også findes på græsmarker, i skovbryn og i haver.

Hvis springfrøen bliver bange, tager den 3-4 lange spring i forskellige retninger og sidder derefter helt stille for at gemme sig. Den kan springe op til 2 meter i luften, hvilket er imponerende for dens størrelse.

Springfrøerne kommer til ynglevandhullerne tidligt om foråret, nogle gange allerede i februar. Hannerne ligger skjult på bunden af vandhullet om dagen og kvækker om natten for at tiltrække hunnerne. Hver hun lægger mellem 450 og 3.000 æg. Æggene placeres på en karakteristisk måde, hvor en gren eller plantestængel går igennem ægklumpen og holder den fast. Æggene lægges typisk omkring 1. april. Efter æglægningen gemmer frøerne sig på bunden af vandhullet, i vandkanten eller på land nær vandhullet. De bliver aktive igen, når varmen kommer i maj og begynder at søge føde. De er mest aktive omkring solopgang og solnedgang samt i mørkt og fugtigt vejr om dagen.

Springfrøen forlader vandet og går på land i begyndelsen af juli. Den kan opholde sig langt væk fra vandhullet, ofte mellem 100 og 700 meter eller endnu længere væk. Den trives bedre end de andre brune frøer i landbrugsområder med få og spredte vandhuller, da den kan vandre lange strækninger hen over markerne. I Danmark overvintrer springfrøen på land og går i dvale sidst i oktober.

Springfrøen er en bemærkelsesværdig art i det danske dyreliv, der beriger vores naturlige omgivelser med sin elegante fremtoning og unikke evne til at hoppe lange afstande. Lad os værne om denne lille frø og sikre dens fortsatte tilstedeværelse i vores natur.

Springfrø: En Fornøjelig Springer

Springfrøer er fascinerende skabninger, der findes i de sydøstlige dele af Danmark. Du vil ikke finde dem i Jylland, men fra øen Endelave i vest til Bornholm i øst har disse små springere gjort sig hjemme. Hvad gør dem så specielle? Lad os dykke ned i nogle sjove fakta om springfrøen.

Udseende

Springfrøen ligner til forveksling de to andre ‘brune frøer’, butsnudet frø og spidssnudet frø. Den er kun 7 cm lang, og kvindelige springfrøer er de største. Med deres lange bagben kan de hoppe højt og langt, hvilket har givet dem deres navn. De har en relativt slank og elegant krop, fladt hoved og farven på ryggen varierer mellem beige, rødbrun og teglrød. Deres øjne har en skarp opdeling med den øverste tredjedel lys og de nederste to tredjedele mørke.

Føde

Springfrøer lever af mange forskellige typer insekter såsom biller, edderkopper, mejere, tusindben, bænkebidere, snegle, fluer, græshopper og regnorme. De er opportunistiske jægere og udnytter enhver mulighed for at få fat i deres næste måltid.

Levevis

Springfrøer yngler ofte i de samme vandhuller som de to andre brune frøer, butsnudet frø og spidssnudet frø. De foretrækker velmarkerede og dybe vandhuller som f.eks. mergelgrave. Vandhullerne skal være fri for forurening og bør helst ikke have ænder eller fisk i sig. Når det ikke er yngletid, kan springfrøerne findes i lysåbne områder i skove, græsmarker og haver.

Hvis springfrøen bliver bange, vil den tage tre til fire lange spring i forskellige retninger og derefter sidde helt stille og gemme sig. Den kan hoppe op til 2 meter i vejret, hvilket er imponerende for sådan en lille skabning!

Yngelprocessen

Springfrøerne kommer til ynglevandhullerne tidligt om foråret, ofte allerede i februar. Hannerne ligger skjult i mudderet på bunden af vandhullet om dagen, men om natten kvækker de for at tiltrække hunner. Hver hun lægger mellem 450 og 3.000 æg, som bliver placeret på en karakteristisk måde. En gren eller plantestængel går gennem ægklumpen og holder den fast.

Efter yngling gemmer springfrøerne sig på bunden af vandhullet, i vandkanten eller på land i nærheden. De bliver først aktive igen, når varmen kommer i maj, og de begynder at søge efter føde. De er mest aktive omkring solopgang og solnedgang samt i mørkt og fugtigt vejr om dagen.

Overlevelse og Vinterdvale

Springfrøerne forlader vandhullerne og går på land i begyndelsen af juli. De kan opholde sig langt væk fra vandhullet, omkring 100-700 meter eller endnu længere. De klarer sig bedre end de andre brune frøer i landbrugsområder med få og spredte vandhuller, da de kan vandre lange strækninger hen over markerne.

I Danmark overvintrer springfrøerne på land og går i dvale sidst i oktober. De finder ly under blade eller i små skjulesteder, hvor de kommer sig og venter på forårets ankomst.

Springfrøer er utrolige skabninger med deres unikke evne til at springe og tilpasse sig forskellige levesteder. De er en del af vores naturarv og en fornøjelse at observere. Næste gang du er ude og udforske naturen, så se dig omkring – måske får du øje på en springfrø i aktion!

Danske dyr, der ligner Springfrøen

Springfrøen er en af Danmarks mest unikke og fascinerende dyr. Den findes primært i de sydøstlige dele af landet, men er sjældent set i Jylland. Med sit karakteristiske udseende og spændende levevis er Springfrøen en sand fornøjelse at observere. Men hvilke andre danske dyr ligner Springfrøen? I denne artikel vil vi udforske nogle af disse lignende arter og lære mere om deres egenskaber og levesteder.

1. Butsnudet frø (Bufo bufo)

Butsnudet frø er en anden brun frøart, der minder meget om Springfrøen. Den kan findes over hele Danmark og er kendt for sin karakteristiske butsnudede snude, der adskiller den fra andre frøarter. Butsnudet frø har også evnen til at springe, selvom det ikke når samme imponerende højder som Springfrøen. Den lever primært i skove, moser og andre fugtige områder, hvor den jager insekter og andre smådyr.

2. Spidssnudet frø (Epidalea calamita)

Spidssnudet frø er en mindre almindelig frøart i Danmark, men den har mange fællestræk med både Springfrøen og Butsnudet frø. Den kommer også i en brun farvevariation og har en spids snude. Spidssnudet frø kan findes i vådområder som moser, sumpe og søer, hvor den jager efter insekter og andre smådyr. Den har også evnen til at springe, men dens spring er normalt kortere og lavere end Springfrøens imponerende springerytme.

3. Vandtæge (Notonecta glauca)

Selvom Vandtæge ikke er en frøart som Springfrøen, har den en lignende evne til at hoppe og svømme i vandet. Vandtægen tilhører familien af insekter og er kendt for sin karakteristiske rygsvømmende adfærd. Den lever primært i ferske vandkilder som damme, søer og grøfter, hvor den jager efter smådyr og larver. Vandtægen kan ses både på land og i vandet og kan optræde i forskellige farvevariationer, herunder brune og grønne toner.

4. Grønbroget tudse (Bombina variegata)

Denne farverige tudse er en anden art, der deler nogle ligheder med Springfrøen. Grønbroget tudse har en kort og bred krop og kan findes i en række farvevariationer, herunder brunlige nuancer. Den lever primært i vådområder, hvor den jager insekter og andre smådyr. Grønbroget tudse har også evnen til at springe, selvom dens spring normalt er kortere og mindre imponerende end Springfrøens.

5. Skovflåten (Ixodes ricinus)

Skovflåten er ikke ligefrem et dyr, der ligner Springfrøen, men det er alligevel et insekt, der er værd at nævne. Skovflåten er kendt for at være en af de mest almindelige blodsugende parasitter i Danmark og findes i skovområder over hele landet. Selvom den ikke springer som Springfrøen, har den en lignende evne til at bevæge sig hurtigt og finde sig et værtsdyr. Pas derfor godt på, når du færdes i naturen og undgå at blive bidt af skovflåter.

Som du kan se, er der flere danske dyr, der minder om Springfrøen på forskellige måder. Fra andre frøarter til insekter og tudser, er naturen fuld af fascinerende og unikke væsner at udforske. Næste gang du er ude i naturen, så hold øje med disse dyr og nyd deres skønhed og æstetik.

Andre populære artikler: Salep-gøgeurt: En sjælden orkidé i Danmark • Enkelt Månerude: En sjælden bregne i Danmark • Almindelig netbladhat: En guide til denne almindelige danske svamp • Syren, almindelig • Stor gøgeurt: Danmarks største orkidé • Gedde: En guide til Danmarks største rovfisk • Bjergsalamander: En Langstrakt Paddes Fascinerende Liv • Husskade: En let genkendelig og alsidig fugl • Glat-hullæbe/Nikkende hullæbe: En Orkidé i Danmark • Bechsteins Flagermus: En sjælden og fascinerende art • Tørst: En Surbundsplante med Mange Anvendelsesmuligheder • Rødben: En Guide til Danmarks Raste- og Yngleområder • Blisgås: En Fascinerende Fugl med Enestående Kendetegn • Skov-gøgelilje: En smuk orkidé i Danmarks natur • Grågås: En omfattende guide til denne imponerende fugl • Douglas – En Nøjsom og Anvendelig Træart • Stor gyvelkvæler: En sjælden plante med røde blomster • Kortnæbbet gås: En lille og lys gås med unikke karakteristika • Sandløber: En fascinerende fugl på de danske kyster • Pomeransfugl: En trækfugl, der besøger Danmark