livop.dk

Markfirben: Et kraftigt og kortbenet firben

Markfirbenet (Lacerta agilis) er en kraftig og kortbenet firbenart. Det adskiller sig fra det almindelige firben ved at have en mere robust krop og en kort, høj hoved samt en afstumpet snude. Denne art kan blive op til 23 cm lang og er mest almindelig ved kysterne. Markfirbenet lever i åbne områder med løs, gerne sandet jord og findes ofte i små kolonier.

Udbredelse

Markfirbenet er udbredt over det meste af Danmark, dog mangler det på Læsø og er sjældent i den vestlige del af Midtjylland. Det mangler muligvis helt på Falster, Lolland og Langeland. En af de største bestande findes i Mols Bjerge, hvor der menes at være omkring 500 individer. Desværre er markfirbenet gået betydeligt tilbage i de sidste 100 år, muligvis på grund af tab af levesteder.

Udseende

Markfirbenet kan let skelnes fra det almindelige firben på grund af sin kraftigere kropsbygning og kortere ben. Hovedet er højt og sammentrykt, og øreåbningen er stor og iøjnefaldende. I Norden kan markfirbenet blive op til 23 cm lang, hvoraf kroppen udgør 6-9 cm, resten er hale.

I løbet af foråret kan hannen genkendes på sine grønne kropssider med mørke pletter. Farven kan dog variere afhængigt af levestedet. Hunnen er lidt større end hannen og har en gråbroget farve på både ryg og sider. Hos begge køn er der et gennemgående lysegråt bånd langs ryggens sider.

Den bedste tid til at observere markfirbenet er, når det solbader. Dette sker oftest midt på formiddagen og sidst på eftermiddagen.

Føde

Markfirbenets mest almindelige bytte består af græshopper, sommerfuglelarver og biller, som det ofte finder i umiddelbar nærhed af sit skjul.

Levevis

Markfirbenet trives bedst på steder med bar og løs, gerne sandet jord. Det kan være heder, klitter, overdrev, råstofgrave og skråninger langs veje eller jernbaner. Disse steder skal have stor variation og forskellige planter, da det giver mulighed for mange insekter, solbadning og skjul mod fjender. Variationen i landskabet gør det muligt for dyret at skifte mellem varme og kølige steder og regulere sin kropstemperatur. Markfirbenet lever ikke jævnt spredt i landskabet, men i kolonier med mindst 4-6 dyr og op til 40 dyr.

Hannen kommer frem af vinterdvalen i midten af april og solbader for at modne sine sædceller. Hunnen kommer først frem i midten af maj, og paringen finder sted. Efter parringen solbader hunnen for at modne æggene. I juni finder hunnen en bar plet med sand, hvor hun lægger sine 6-12 æg i 5-10 cms dybde. Æggene klækkes normalt i august-september, men hvis sommeren er kold, klækkes de slet ikke.

De voksne dyr går i dvale igen i september, men ungerne kan blive fremme helt ind i november. Vinterdvalen foregår i gange, som de ofte selv graver i sandet.

Introduktion

Markfirbenet (Lacerta agilis) er et kraftigt og kortbenet firben. Den adskiller sig fra det almindelige firben ved at være mere robust og have et kort, højt hoved samt en afstumpet snude. Den kan blive op til 23 cm lang og findes i hele landet, dog er den mest almindelig ved kysterne. Markfirbenet lever primært i åbne områder med løs og gerne sandet jord og findes ofte i små kolonier. Desværre er markfirbenet i tilbagegang, hvilket kan skyldes, at dens levesteder gror til.

Udbredelse

Markfirbenet er udbredt over det meste af Danmark, men det mangler på Læsø og er sjældent i blandt andet den vestlige del af Midtjylland. Det antages, at det måske er helt fraværende på Falster, Lolland og Langeland. En af de største bestande findes i Mols Bjerge, hvor der menes at være omkring 500 individer. Desværre er markfirbenet gået betydeligt tilbage inden for de sidste 100 år.

Udseende

Markfirbenet kan let kendes fra det almindelige firben på grund af sin mere robuste kropsbygning og kortere ben. Hovedet er relativt højt og sammentrykt med en ret stor og iøjnefaldende øreåbning. I Norden kan markfirbenet blive op til 23 cm lang, hvoraf 6-9 cm udgør kroppen, resten er hale. I løbet af foråret er hannen nem at kende fra hunnen på grund af sine grønne kropssider med mørke pletter. Farven på hannerne kan dog variere afhængig af deres levested. Hunnen er lidt større end hannen og har en gråbroget farve på både ryggen og siderne. Hos begge køn er der et gennemgående lysegråt bånd langs ryggens sider.

Den bedste chance for at spotte et markfirben er, når det solbader. Dette sker typisk midt på formiddagen og sidst på eftermiddagen.

Føde

Markfirbenets mest almindelige bytte inkluderer græshopper, sommerfuglelarver og biller, som det ofte finder i umiddelbar nærhed af sit skjul.

Levevis

Markfirbenet trives bedst på steder med bar og løs, helst sandet jord. Dette kan være heder, klitter, overdrev, råstofgrave og skråninger langs veje eller jernbaner. Stedet skal have stor variation og forskellige planter for at muliggøre et rigt insektliv, solbadning og muligheden for at søge tilflugt mod fjender. Variationen i landskabet giver også mulighed for, at dyret hurtigt kan skifte mellem varme og kølige områder for at regulere sin kropstemperatur. Markfirbenet solbader ofte for at være aktiv i kortere perioder og herefter solbade igen. Markfirbenet lever ikke jævnt spredt i landskabet men i kolonier med mindst 4-6 individer og op til 40 dyr.

Hannen kommer frem fra vinterdvalen i midten af april og solbader for at modne sine sædceller. Hunnen kommer først frem i midten af maj, her finder parringen sted, og han og hun følges ad i et par dage. Efter parringen er det hunnen, der har brug for at solbade for at modne æggene.

Markfirbenet lægger æg i modsætning til det almindelige firben, der føder levende unger. I juni finder hunnen en bar plet med sand, der udsættes for solen og derved kan udruge æggene. Hunnen lægger sine 6-12 æg i en dybde på 5-10 cm. Æggene klækkes normalt i august-september, men hvis sommeren er kold, kan de slet ikke klække.

De voksne dyr går i dvale igen i september, men ungerne kan forblive aktive helt ind i november. Vinterdvalen foregår i gange, som dyrene ofte graver selv.

Markfirbenet er en fascinerende skabning, der beriger vores naturlandskab. Det er vigtigt at værne om dens levesteder for at bevare denne smukke art.

1. Spidssnudet vandsalamander (Triturus vulgaris)

Spidssnudet vandsalamander er en af de mest almindelige padder i Danmark og kan findes i søer, vandhuller og moser over hele landet. Ligesom markfirbenet har den en kraftig krop og er kortbenet. Dog har vandsalamanderen en mere spids snude og lever primært i vandmiljøer. Den kan vokse op til 10-15 cm i længden og er kendt for sin smukke mønstrede hud.

2. Skovfirben (Lacerta vivipara)

Skovfirbenet er en tæt slægtning til markfirbenet og findes i skovområder over hele Danmark. Det er også et kraftigt og kortbenet firben, men adskiller sig ved at have en længere snude. Skovfirbenet kan vokse op til 15-18 cm og er kendt for sin brune eller grønne farve, der hjælper det med at kamuflere sig blandt skovbundens vegetation.

3. Almindelig firben (Zootoca vivipara)

Almindelig firben er en anden art af firben, der minder meget om markfirbenet. Den findes også i Danmark, men i modsætning til markfirbenet er det almindelige firben mere jævnt fordelt over hele landet. Det har også en kort kraftig krop, men har en mere spids snude og kan være lidt mindre i størrelse. Det almindelige firben er kendt for sin brune eller gråbrune farve og kan findes i mange forskellige levesteder, såsom heder, overdrev og skovkanter.

4. Københavns firben (Podarcis muralis)

Et sjældent og fascinerende firben findes i hjertet af København. Københavns firben er en introduceret art, der oprindeligt stammer fra Sydeuropa. Det minder om markfirbenet med sin korte og kraftige krop, men adskiller sig ved at have en mere slank snude og en mere farverig fremtoning. Københavns firben kan vokse op til 15 cm og er kendt for sin grønne eller brunlige farve med mørke pletter.

Disse firben, ligesom markfirbenet, har brug for åbne områder med løs jord og forskellige levesteder for at trives. For at se dem skal du være opmærksom på de tidspunkter, hvor de solbader og er mest aktive, normalt midt på formiddagen og sidst på eftermiddagen. De er også afhængige af insekter som føde og finder ofte deres bytte i nærheden af deres skjulesteder.

Hvis du ønsker at opleve disse spændende firben eller bidrage til deres bevarelse, er det vigtigt at beskytte deres naturlige levesteder. Sørg for at bevare åbne områder med løs jord og varieret vegetation, så de kan finde mad og tilflugtssteder. Lad også være med at forstyrre dem under deres solbadning, da dette er afgørende for at regulere deres kropstemperatur.

Vores danske dyreliv er en national skat, og ved at lære mere om dyrene, der lever her, kan vi også bidrage til deres bevarelse. Tag en tur ud i naturen og se om du kan spotte nogle af disse fascinerende firben og nyd deres skønhed og unikke karakter.

Andre populære artikler: Stor gøgeurt: Danmarks største orkidéGrøn fluesvamp: En af Danmarks mest giftige svampeLysbuget knortegås – en trækfugl i DanmarkAlt om Admiralen: En smuk sommerfugl i den danske naturPurpur-gøgeurt: En sjælden orkidé i det danske landskabNordmannsgran – Et populært juletræ i DanmarkHalsbåndmusSitkagran: Et Nåletræ med Stikkende NåleLærk: En omfattende guide til denne fascinerende træartBirkemus – En lille gnaver med unikke egenskaberHavlampret – En Fascinerende HavdyrDværgmus – Danmarks mindste gnaverSangsvane: En smuk trækfugl, der overvintrer i DanmarkMnemosyne: En sjælden sommerfugl på tilbagegang i DanmarkHusskade: En let genkendelig og alsidig fuglRødhøne: En smuk og farverig hønsefuglPibeanden – En Mellemstor SvømmeandRød Hestehov: En omfattende guide til denne danske planteKongekrabben: En indføring i dette imponerende havdyrTårnfalken – Danmarks Almindelige Rovfugl