Løvfrøen: En truet art i Danmark

Løvfrøen (Hyla arborea) er en lille, grøn frø med en unik evne til at klatre i træer. Tidligere var løvfrøen udbredt i hele Danmark, undtagen Vest-, Midt- og Nordjylland. Desværre er arten nu forsvundet fra 90% af dens ynglevandhuller siden 1950erne. I dag findes løvfrøen primært i Sydøstjylland, Als, Lolland, Sydsjælland og Bornholm. Der er dog også succesfulde genudsættelsesprojekter i Århus og Slagelse, hvor løvfrøen nu lever i livskraftige bestande. Den samlede danske bestand af løvfrøer udgør omkring 16.000 hanner, svarende til ca. 25.000 individer inklusive hunner.

Udseende

Løvfrøen er kendt for sin lille størrelse, der kun når omkring 4 cm i længden. Den har en glinsende, ensfarvet, grøn hud og er let at genkende ved dens evne til at klatre i buske takket være de hæfteskiver, den har på tæerne. Hannen har en veludviklet kvækkepose i yngletiden, og dens stemme er en kraftig, skrattende lyd. I yngletiden kan man høre løvfrøernes kvækken fra vandhullerne efter solnedgang, hvor det lyder som et vedholdende, larmende kor. Løvfrøen kan også kvække om sommeren, når den sidder i buske. Det er let at registrere løvfrøen ved at lytte efter dens kvækken om natten i yngletiden.

Føde

Løvfrøen lever af insekter, der tiltrækkes af blomstrende planter. Derfor er det vigtigt, at der er mange blomster i dens levested. Uden for yngletiden jager løvfrøen om natten, mens haletudserne lever af alger.

Levevis

Løvfrøen trives bedst i et varieret landskab med haver, levende hegn og skovbryn. Den er den eneste danske frø, der kan klatre i træer. Den er også kendt for at vandre op til 1 km for at komme til det vandhul, hvor den skal yngle. Et egnet vandhul for løvfrøen skal være solbeskinnet, rent og uden fisk. Vandhuller, der tørrer ud om sommeren, og lavvandede vandhuller i enge og græsmarker er særligt egnede.

Løvfrøerne lever uden for yngletiden i solbeskinnet vegetation som levende hegn, skovbryn og haver. Hannerne begynder at kvække i de sidste dage af april, og æggene lægges i maj-juni. Antallet af æg varierer meget fra 160 til 1100. Haletudserne forvandler sig til frøer mellem 20. juli og 15. august og går derefter på land. De bliver kønsmodne efter cirka 2 år, men kun 10% overlever de første 2 år. Løvfrøerne forlader ynglevandhullerne i juni-juli.

Om sommeren kan løvfrøerne lide at opholde sig i buske eller høje urter med solskin. De kan være svære at få øje på, men det er lettere i diset solskin. De sidder gerne nær blomster, der tiltrækker insekter. Når frøerne er blevet varmet igennem, søger de skygge. Fra midten af september til midten af oktober søger de vinterkvarteret, hvor de overvintrer i huller i jorden, under visne blade, i træer, sprækker i murværk og i stengærder.

Naturlige fjender

Løvfrøens æg bliver spist af mosesnegle, og haletudserne bliver taget af larver af stor vandkalv, stor vandsalamander, hundestejler og andre fisk. De voksne løvfrøer er godt camouflerede og har kun få fjender, herunder fasaner, tamhøns og snoge ved vandhullerne.

Trusler

Løvfrøen er desværre gået meget tilbage i antal. Den er forsvundet fra 97% af de vandhuller, hvor den blev fundet i 1950erne. Heldigvis er tilbagegangen nu stoppet, og der er håb for arten. Det er vigtigt at bevare og beskytte løvfrøens levesteder for at sikre dens overlevelse.

Guide til Løvfrøen: En sjov og interessant lille amfibie

Løvfrøen, eller Hyla arborea, er en lille og charmerende frø, der engang var udbredt i hele Danmark. Desværre er det nu en sjælden art, der kun findes i visse områder af landet. I denne artikel vil vi udforske løvfrøens udseende, levevis, føde og trusler, samt nogle sjove fakta om denne fascinerende skabning.

Udbredelse og tilbagegang

Løvfrøens udbredelse var tidligere i hele Danmark undtagen Vest-, Midt- og Nordjylland. Desværre er arten siden 1950erne forsvundet fra 90% af dens ynglevandhuller. I dag findes løvfrøen primært i Sydøstjylland, Als, Lolland, Sydsjælland og Bornholm. Der er også genudsætningsprojekter i Århus og Slagelse, hvor løvfrøen nu lever i sunde bestande. Den samlede danske bestand af løvfrøer tæller omkring 16.000 hanner, svarende til ca. 25.000 individer inklusive hunner.

Udseende og kendetegn

Løvfrøen er kendt for sin lille størrelse på ca. 4 cm. Den har en glinsende, ensfarvet grøn hud og kan klatre i buske takket være hæfteskiver på tæerne. Hannen har en veludviklet kvækkepose i yngletiden, og dens stemme lyder som en kraftig, skrattende lyd. Løvfrøerne er bedst kendt for deres kor af kvækken, der kan høres fra vandhullerne efter solnedgang.

Levevis og føde

Løvfrøen trives i et varieret landskab med haver, levende hegn og skovbryn. Den er den eneste danske frø, der klatrer i træer. Den jager om natten og lever primært af insekter, der tiltrækkes af blomstrende planter. I yngletiden går hunnen på jagt efter passende vandhuller til at lægge sine æg. Vandhuller skal være solbeskinnede, rene og fri for fisk for at være egnet som ynglested.

Overlevelse og naturlige fjender

Løvfrøens æg ædes af mosesnegle, og haletudserne er bytte for larver af store vandkalve, stor vandsalamander, hundestejler og andre fisk. De voksne løvfrøer har kun få fjender og er godt camoufleret i deres omgivelser. Nogle af deres naturlige fjender omfatter fasaner, tamhøns og snoge ved vandhullerne.

Sjove fakta om løvfrøen

Løvfrøen kan vandre op til 1 km for at komme til sit ynglested.
Den kan kvække i sensommeren, selv når den sidder i buske.
Kun 10% af løvfrøerne overlever de første 2 år af deres liv.
Løvfrøerne kan være svære at få øje på i sommeren, da de gemmer sig i buske og høje urter.
De overvintrer i huller i jorden, under visne blade, i huller i træer, sprækker i murværk og i stengærder.

Som en af Danmarks mest sjældne og naturskønne arter er det vigtigt at beskytte løvfrøen og dens levesteder. Hvis du har fornøjelsen af at møde en løvfrø, skal du huske at beundre dens skønhed og unikke egenskaber.

Løvfrøens levevis og udbredelse i Danmark

Løvfrøen (Hyla arborea) er en lille frø, der tidligere var udbredt i hele Danmark med undtagelse af Vest-, Midt- og Nordjylland. Desværre er arten blevet sjældnere og sjældnere, og siden 1950erne menes den at være forsvundet fra 90% af dens ynglevandhuller. I dag findes løvfrøen primært i Sydøstjylland, Als, Lolland, Sydsjælland og Bornholm. Man har forsøgt at genudsætte løvfrøen i Århus og Slagelse i 1990erne, og der findes nu levedygtige populationer i disse områder. Den samlede danske bestand af løvfrøer, talt ud fra antallet af kvækkende hanner, udgør omkring 16.000 hanner eller cirka 25.000 individer inklusive hunner.

Udseende og stemme

Løvfrøen kendes på sin lille størrelse, cirka 4 cm lang, dens glinsende grønne ensfarvede hud, dens evne til at klatre i buske og dens hæfteskiver på tæerne. Hannen har en veludviklet kvækkepose i yngletiden, og dens stemme er en kraftig og skrattende lyd. I yngletiden kan man høre løvfrøernes kvækken fra vandhullerne efter solnedgang som et vedholdende og larmende kor. De kan også kvække i sensommeren, når de sidder i buske. Det er nemmest at spotte løvfrøen ved at lytte efter dens kvækken om natten i yngletiden.

Føde og levevis

Løvfrøen lever primært af insekter, der tiltrækkes af blomstrende planter. Derfor er det vigtigt, at der er rigeligt med blomster i løvfrøernes levesteder. Uden for yngletiden søger løvfrøen på jagt om natten. Haletudserne, der er løvfrøens larvestadium, lever af alger.

Løvfrøen trives bedst i et varieret landskab med haver, levende hegn og skovbryn. Den er den eneste danske frø, der kan klatre i træer. Den kan vandre op til 1 km for at nå frem til det vandhul, hvor den vil yngle. Et egnet ynglested for løvfrøen skal være solbeskinnet, have rent vand og være fri for fisk. Vandhuller, der tørrer ud om sommeren, samt lavvandede vandhuller i enge og græsmarker er særligt velegnede.

Uden for yngletiden opholder løvfrøerne sig gerne i solbeskinnet vegetation såsom levende hegn, skovbryn og haver. Om sommeren kan de være svære at få øje på, da de gerne sidder i buske eller høje urter med sol på. Det er nemmest at spotte dem i diset solskin. Når frøerne er blevet varmet op, søger de dog skygge.

Om efteråret, fra midten af september til midten af oktober, søger løvfrøerne vinterkvarter. De overvintrer i huller i jorden, under visne blade, i huller i træer, sprækker i murværk og i stengærder.

Naturlige fjender og trusler

Løvfrøernes æg bliver ædt af mosesnegle, og haletudserne bliver jaget af larver af stor vandkalv, stor vandsalamander, hundestejler og fisk. De voksne frøer er godt kamufleret og har kun få fjender, herunder fasaner, tamhøns og snoge ved vandhullerne.

Desværre er løvfrøen gået meget tilbage i Danmark. Den er forsvundet fra 97% af de vandhuller, hvor den fandtes i 1950erne. Heldigvis er tilbagegangen nu stoppet, og den samlede bestand af løvfrøer er stabiliseret.

Andre populære artikler: Hjejle: En Fascinerende Trækfugl i Danmark • Hedepletvinge: En Spraglet Sommerfugl på Heder og Enge • Kæmpe salvinia: En frit flydende vandbregne • Æblerose: En Dansk Naturperle • Skov-hullæbe: En almindelig orkidé i Danmark • Grøn mosaikguldsmed: En sjælden og farvestrålende guldsmed i Danmark • Hvepse: En omfattende guide til Danmarks insektverden • Liden najade: En sjælden undervandsplante i Danmark • Rødrygget tornskade: En fascinerende fugl • Vårkobjælde: En sjælden og smuk plante på hederne i Midt- og Vestjylland • Storplettet Perlemorsommerfugl • Lægeigle: En sjælden og fascinerende skabning • Havlit: En karakteristisk dykand • Hvidbrystet præstekrave: En sjælden fugl i Danmark • Skovmus: En almindelig og fascinerende gnaver i Danmark • Natlyssværmer – En fascinerende aftenflyver • Dværgspidsmus: En lille og alsidig skabning i den danske natur • Stor hornugle – en genindvandret art i Danmark • Guldsjakal: En sjælden gæst i den danske natur • Skovgøgeurt: En Sjælden Orkidé i Danske Skove