livop.dk

Sika – En oversigt over denne fascinerende hjorteart

Sikaen (Cervus nippon) er en hjorteart, der er mindre end dådyr og krondyr, men større end rådyr. Den er kendt for sin karakteristiske sommerpels, der er rødbrun med hvide pletter og en sort stribe ned langs ryggen. Om vinteren skifter den til en tykkere, mørkegrå pels uden pletter. Kun hannen (hjorten) bærer et imponerende gevir, der kastes og vokser ud igen hvert år.

Udseende og størrelse

Sikaen måler omkring 80 cm i skulderhøjde og er typisk 140-150 cm lang fra snude til halerod. Hannen vejer omkring 50 kg, mens hunnen vejer omkring 35 kg. Den har en lys gulbrun underside og et hvidt spejl omkring halen, der er omkranset af en sort stribe.

Føde

Sikaen lever udelukkende af planteføde. Den spiser græsser, urter, svampe, skud, knopper, bregner, bark og olden. Den er tilpasset til at finde føde både i skovene og på de omkringliggende marker.

Levevis

Sikaen er primært nataktiv og søger føde både i skoven og på markerne om natten. Om dagen opholder den sig i tæt skov. Uden for brunsttiden lever hannen og hunnen i separate grupper. Hannerne danner små hjortegrupper, der består af en ældre hjort og et par yngre hjorte. Hunnerne danner også små grupper, der består af en eller to hinder med deres kalve og eventuelt nogle ungdyr.

Fortplantning

Brunstperioden for sikaen varer fra september til december. Hannen tiltrækker hunnerne ved at lave brunstgruber med forbenene og geviret. Efter en drægtighedsperiode på omkring syv en halv måned føder hunnen en kalv. Kalven die indtil den er omkring syv til ti måneder gammel.

Udbredelse og trusler

Sikaen er en asiatisk hjorteart, der blev indført til Danmark i 1900-tallet. I dag findes der omkring 600 dyr fordelt på nogle få lokaliteter i den nordøstlige del af Jylland og i sydvestsjælland. Den største trussel mod sikaen i Danmark er jagt, hvor der hvert år skydes omkring 400 dyr.

Sikaen er fredet uden for jagttiden og kan reguleres som skadevoldende vildt. Der er ingen naturlige fjender for sikaen i Danmark, bortset fra muligvis ræve, der kan tage sikakalve.

Konklusion

Sikaen er en fascinerende hjorteart med sit karakteristiske udseende og unikke levevis. Selvom den er mindre kendt end andre hjorte i Danmark, er den en vigtig del af den danske natur og fortjener vores opmærksomhed og beskyttelse.

Sika – En Spændende Hjortearter

Sikaen er en smuk hjortearter, der findes i Danmark. Den er mindre end dådyr og krondyr, men større end rådyr. En voksen sika måler cirka 80 cm i skulderhøjde og er omkring 140-150 cm lang målt fra snudespids til halerod. Hanhjorten vejer omkring 50 kg, mens hunhjorten vejer cirka 35 kg.

Udseende

Sikaen har en rødbrun sommerpels med hvide pletter og en sort stribe langs ryggen. Undersiden af sikaen er lys gulbrun. Om vinteren skifter sikaen pels til en tykkere, mørkegrå farve uden pletter. Hanhjorten får også en kraftig manke omkring halsen i vinterdragten. Sikaens spejl, som er den del af bagenden der omgiver halen, er hvidt og omkranset af en sort stribe både i sommerpels og vinterdragt. Kun hanhjorten bærer gevir, og det kastes i april-maj hvert år for herefter straks at begynde at vokse ud igen. Geviret er dækket af et tyndt lag hud, kaldet basten, indtil det er fuldudviklet i august-september. For at slippe af med den døde hud, fejer hanhjorten geviret mod træstammer og grene.

Føde

Sikaen lever udelukkende af planteføde. Den spiser græsser, urter, svampe, skud og knopper, bregner, bark og olden. Den er en tilpasningsdygtig spiser, der kan finde føde i både skove og på marker.

Vidste du…?

Når sikaen er i brunst, udstøder hanhjorten et højt og gennemtrængende fløjt eller skrig for at tiltrække hunhjortene.

Levevis

Sikaerne er primært nataktive dyr. Om natten søger de føde i skove og på nærliggende marker, mens de om dagen opholder sig i tætte skovområder. Uden for brunsttiden holder hanhjortene sig sammen i mindre grupper, der ofte består af en ældre hanhjort og et par yngre hjorte. Hunhjortene danner også deres egne grupper, der typisk består af en eller to hind med deres kalve og eventuelt nogle ungdyr.

Brunstperioden hos sikaen varer fra september til december. Hjortene søger til specifikke brunstområder, hvor de laver såkaldte brunstgruber ved at skrabe med forbenene og geviret. Brunstgruber er små fordybninger i jorden, som hjortene urinerer og afgiver sædvæske i. Efter en drægtighedsperiode på cirka syv en halv måned føder hinden en kalv. Kalven dieur indtil den er cirka syv til ti måneder gammel.

Udbredelse

Sikaen er oprindeligt en asiatisk hjortearter, der blev indført til Danmark i 1900-tallet. I dag findes sikaen i begrænset antal i Danmark, med en samlet bestand på omkring 600 dyr. Den lever primært i den nordøstlige del af Jylland og i sydvestsjælland.

Naturlige fjender

Muligvis kan ræve tage sika-kalve, men ellers er der ingen dyr i Danmark, der har sikaen på menuen. Sikaen klarer sig godt i den danske natur uden større trusler fra rovdyr.

Trusler og bevaring

I Danmark er der regulær jagt på sikaen, og der skydes omkring 400 dyr hvert år. Trods jagten er sikaarten fortsat beskyttet og fredet uden for jagtsæsonen. Jagttider kan variere og bør altid tjekkes inden jagtudøvelse.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan adskiller sikaen sig i størrelse fra dådyr og krondyr?

Sikaen er mindre end både dådyr og krondyr, men større end rådyr. Den måler ca. 80 cm i skulderhøjde.

Hvordan ser sikaens sommerpels ud?

Sikaens sommerpels er rødbrun med rækker af hvide pletter. Fra nakken og ned langs dyrets ryg er der desuden en sort stribe.

Hvad sker der med sikaens pels om vinteren?

I oktober fælder sikaen sommerpelsen og erstatter den med en tykkere, mørkegrå vinterpels uden pletter. Hjorten har også en kraftig manke omkring halsen i vinterpelsen.

Hvordan skifter sikaen sin pels?

Sommerpelsen skiftes til vinterpelsen i oktober. Hjortene fejer geviret mod træstammer og grene for at fjerne det døde hudlag og basten.

Hvad lever sikaen af?

Sikaen lever udelukkende af planteføde. Græsser, urter, svampe, skud, knopper, bregner, bark og olden udgør en stor del af dens føde.

Hvornår er sikaerne mest aktive?

Sikaerne er primært nataktive og søger føde i både skov og på nærliggende marker om natten. Om dagen holder de sig primært til tæt skov.

Hvordan lever sikaerne sammen uden for brunsttiden?

Uden for brunsttiden lever hjortene sammen i små hjorterudler, der oftest består af en ældre hjort og et par yngre hjorte. Hinderne danner også små rudler med deres kalve og eventuelt andre ungdyr.

Hvornår er brunstperioden for sika?

Brunstperioden for sikaen varer fra september til december.

Hvordan tiltrækker hjortene hinderne i brunstperioden?

Hjortene laver brunstgruber med forbenene og geviret for at tiltrække hinderne i brunstperioden. Brunstgruber er små fordybninger i jorden, som hjortene oversprøjter med urin og sædvæske.

Hvordan reguleres sikaen i Danmark?

Der er jagt på sika i Danmark, og der skydes omkring 400 dyr hvert år. Artens beskyttelse varierer, men generelt er sika fredet uden for jagttid.

Andre populære artikler: Gul Kæmpekalla: En trussel mod biodiversitetenSyren, almindeligRødmus: En Guide til Danmarks StudsmusStor hornugle – en genindvandret art i DanmarkStor regnspove: En fascinerende fugl i DanmarkRundfinnet radeløv: En sjælden bregne i DanmarkRødgran: En Nøjsom Skovtræart med Stor Udbredelse i DanmarkStor gøgeurt: Danmarks største orkidéHusmåren: En almindelig og fascinerende dansk dyreartHasselmus: En fascinerende gnaver i DanmarkBlå kærhøg: En sjælden og fascinerende fugl i DanmarkBirkemus – En lille gnaver med unikke egenskaberSkovflåt: En omfattende guide til denne lille blodsugerBævreaspAlmindelig spidsmus – en omfattende guideGråand – Den mest talrige andeart i DanmarkGedde: En guide til Danmarks største rovfiskSnæbel – En sjælden laksefisk i VadehavetVaskebjørn: En omfattende guide til dette fascinerende dyrStor gyvelkvæler: En sjælden plante med røde blomster