Vandflagermus: En almindelig og fascinerende dansk dyreart

Vandflagermus (Myotis daubentoni) er en vidt udbredt og almindelig forekommende dyreart i Danmark. Disse flagermus er kendt for deres unikke udseende og fascinerende levevis. I denne artikel vil vi udforske mere om vandflagermusen og dens betydning for vores økosystem.

Udseende

En voksen vandflagermus har et vingefang på omkring 25 cm og vejer ca. 10 gram. Den måler cirka 8-9 cm fra snudespids til halespids. Vandflagermusen har en tæt gråbrun pels på oversiden og en gråhvid pels på undersiden. Både flyvehuden og de forholdsvis korte ører er gråbrune, og snuden er rødbrun.

Føde

Vandflagermus lever af små insekter som stankelben, myg og natsværmere. De jager primært insekterne over vandoverfladen på søer og vandløb, men de kan også ses jagende mellem træer, langs skovkanter og levende hegn. Under jagtflugten flyver vandflagermus meget tæt på vandoverfladen, og flere individer fouragerer indimellem i samme område. De orienterer sig og fanger byttedyr ved hjælp af ekkolokalisering, hvor de udsender ultralydsskrig, der bliver kastet tilbage som et ekko, når det rammer byttet eller omgivelserne.

Levevis

Vandflagermusen har forskellige kvarterer afhængigt af årstiden. Om vinteren finder de ly i kalkgruber, klippespalter og kældre, hvor de går i dvale fra oktober til april. De hænger ofte alene, men det er ikke usædvanligt at finde flere individer tæt sammen. Om sommeren opholder de sig typisk i hule træer i skove og parker, men de kan også finde ly under en gammel stenbro eller endda i bygninger.

I juni-juli danner flere hunner små kolonier, hvor de føder deres unge. Flagermus har en forsinket befrugtning, så parringen finder sted om vinteren eller efteråret. Ægløsningen og befrugtningen sker først om foråret, hvor sæden forbliver levedygtig i livmoderen. Drægtighedsperioden varer omkring halvanden måned.

Naturlige fjender

Vandflagermusen har naturlige fjender som slørugle, skovmår og husmår, der kan tage dem som bytte.

Vidste du…?

Flagermus overvintrer på steder, der er frostfrie, uforstyrrede og har høj luftfugtighed.

Hjælp med at overvåge vandflagermusbestanden

Zoologisk Museum overvåger flagermusbestandene i Danmark og indsamler viden om flagermus. Hvis du har oplysninger om flagermus opholdskvarterer, f.eks. i hule træer eller kældre, vil museet gerne kontaktes. Hvis du finder en død flagermus eller dele af en flagermus, kan du sende den ind til Zoologisk Museum til artsbestemmelse. Emballér den omhyggeligt i en tæt plastikpose og medtag dit navn, adresse og hvor du har fundet flagermusen. Du kan sende flagermusen til: Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø, Telefon 35 32 22 22, att.: Pattedyrsektionen.

Hvis du er fascineret af dyrelivet i Danmark, er vandflagermusen bestemt en art, du bør lære mere om. Deres unikke udseende og spændende levevis gør dem til en vigtig del af vores økosystem. Lad os alle bidrage til at bevare og beskytte disse fantastiske dyr.

Vandflagermus – Et fabelagtigt dyr

Er du nysgerrig på dyrelivet omkring dig? Så vil du helt sikkert finde vandflagermusen interessant. Vandflagermusen, også kendt som Myotis daubentoni, er en almindelig og vidt udbredt art i Danmark. Lad os dykke ind i denne spændende verden af vandflagermus og opdage nogle sjove fakta om dette fantastiske dyr.

Udseende og størrelse

En vandflagermus har et imponerende vingefang på omkring 25 cm, og den vejer kun omkring 10 gram. Den måler ca. 8-9 cm fra snuden til halen. Vandflagermusen har en tæt gråbrun pels på oversiden og en gråhvid pels på undersiden. Både flyvehuden og de korte ører er gråbrune, og snuden er rødbrun.

Føde og levevis

Vandflagermusen lever hovedsageligt af små insekter som stankelben, myg og natsværmere. Den jager disse insekter over vandoverfladen på søer og vandløb, men den kan også ses jage mellem træer, langs skovkanter og levende hegn. Under jagtflugten flyver vandflagermusen meget tæt på vandoverfladen, og flere individer fouragerer indimellem i samme område. Et fascinerende træk ved vandflagermusen er dens evne til at orientere sig og fange byttedyr ved hjælp af ekkolokalisering. Den udsender ultralydsskrig, som bliver kastet tilbage som et ekko, når det rammer byttet eller omgivelserne. Dette hjælper flagermusen med at afgøre, hvor byttet befinder sig.

Vinter- og sommerkvarterer

Vandflagermusen har forskellige kvarterer afhængigt af årstiden. Om vinteren finder den tilflugt i kalkgruber, klippespalter og kældre, hvor den går i dvale fra oktober til april. I løbet af denne periode hænger den ofte alene, men det er ikke usædvanligt at se flere flagermus hænge tæt sammen. Om sommeren bor vandflagermusen normalt i hule træer i skove og parker, men den kan også finde tilholdssted under en gammel stenbro eller endda i bygninger.

Reproduktion og naturlige fjender

I juni-juli samles flere hunner i små kolonier, hvor de føder deres unger. Parringen finder sted om vinteren eller efteråret, og selve drægtighedsperioden varer omkring halvanden måned. Flagermus har, hvad man kalder forsinket befrugtning, hvilket betyder, at sæden bevarer sin levedygtighed i livmoderen indtil foråret. Vandflagermusen har få naturlige fjender, men i sjældne tilfælde kan sløruglen, skovmår eller husmår tage en flagermus som bytte.

Zoologisk Museum – Hjælp os med at indsamle viden om flagermus

Zoologisk Museum overvåger flagermusbestanden i Danmark og indsamler information om flagermus. Hvis du har oplysninger om flagermusens opholdssteder, såsom hule træer eller kældre, opfordrer museet dig til at kontakte dem. Hvis du finder en død flagermus eller dele af en flagermus, er du også velkommen til at sende den til Zoologisk Museum til artsbestemmelse. Husk at pakke den omhyggeligt i en tæt plasticpose og inkludere dine oplysninger om hvor og hvordan du har fundet flagermusen.

Vandflagermusen er et fascinerende dyr, der beriger vores natur med sin tilstedeværelse. Lad os værne om dette fantastiske væsen og bidrage til vores viden om det. Har du nogensinde set en flagermus? Del din oplevelse og hjælp os med at lære endnu mere om denne vidunderlige skabning.

Danske dyr, der minder om Vandflagermus

Vandflagermusen er et almindeligt syn i Danmark og spiller en vigtig rolle i vores økosystem. Men hvis du er interesseret i at lære om andre dyr, der ligner vandflagermus, har du flere muligheder. Lad os se på nogle af de danske dyr, der deler nogle ligheder med vandflagermusen.

Dværgflagermus

En af de mest lignende arter til vandflagermusen er dværgflagermusen (Pipistrellus pipistrellus). Dværgflagermusen er også en lille flagermus med en tynd krop og lange vinger. Den måler omkring 4-5 cm fra snuden til halespidsen og vejer ca. 4-8 gram. Den har en mørkbrun pels med lysere bug. Dværgflagermusen foretrækker at leve i skove, parker og haver, hvor den jager insekter om natten.

Rørvagtel

En anden fugl, der minder om vandflagermusen, er rørvagtel (Crex crex). Rørvagtel er en lille vadefugl med et skjult levested i rørskove og lavvandede søer. Den har en tynd krop og lange ben, der gør det nemt for den at bevæge sig i rørskovene. Rørvagtlen er kendt for sin karakteristiske kalden om natten, der minder om flagermusens ultralydsskrig.

Kæmpeflagermus

Hvis du er interesseret i flagermus, der minder om vandflagermusen i størrelse, kan du kigge nærmere på kæmpeflagermusen (Nyctalus noctula). Kæmpeflagermusen er den største flagermus i Danmark med et vingefang på op til 40 cm. Den vejer omkring 20-40 gram og har en mørkbrun pels. Kæmpeflagermusen foretrækker at leve i skove og parker, hvor den jager insekter om natten.

Spidsmus

Mens spidsmusen ikke nødvendigvis ligner vandflagermusen fysisk, deler de begge den samme jagtteknik. Spidsmusen er en lille mosegris, der jager insekter og smådyr ved hjælp af ekkolokalisering. Den udsender højfrekvente klik og lyde for at opfange sit bytte og navigere i mørket. Spidsmusen er en af de mest almindelige pattedyr i Danmark og findes i forskellige levesteder som skove, marker og haver.

Afsluttende tanker

Selvom der ikke er mange dyr, der har de samme egenskaber som vandflagermusen, er der stadig flere danske dyr, der deler nogle ligheder. Dværgflagermusen, rørvagtlen, kæmpeflagermusen og spidsmusen er blot nogle af de dyr, der kan være værd at lære mere om, hvis du er interesseret i naturen og dyrelivet i Danmark.

Vidste du? Zoologisk Museum overvåger flagermusbestanden i Danmark og indsamler viden om flagermus. Museet vil gerne kontaktes, hvis du har information om flagermusenes opholdssteder eller hvis du finder en død flagermus. Du kan sende flagermusen til: Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø, Telefon 35 32 22 22, att.: Pattedyrsektionen

Andre populære artikler: Stellas mosskorpion: En sjælden og fascinerende skabning • Brombær – En vild og tornerig busk • Halsbåndmus: En omfattende guide til en fascinerende dyreart • Ædelgran: En omfattende guide til denne majestætiske træart • Kamillebladet månerude: En sjælden bregne i Danmark • Lille regnspove: En fascinerende trækfugl • Gul stenbræk: En truet plante i Midt- og Nordjylland • Karsporeplanter: En Guide til Flerårige Urter • Rødben: En Guide til Danmarks Raste- og Yngleområder • Gulgrøn brasenføde: En sårbar vandplante i Danmark • Gråsæl: En guide til Nordatlantens vidunderlige dyr • Fisk: En omfattende guide til Danmarks dyreliv • Almindelig Lungelav: En sjælden og truet art i Danmark • Høgesanger – En truet fugl i Danmark • Lægeigle: En sjælden og fascinerende skabning • Åkande Kærguldsmed: En sjælden og unik guldsmed i Danmark • Mosegrisen: En guide til Danmarks almindelige gnaver • Troldand: En karakteristisk vandfugl i Danmark • Tåre-akacie: En Hurtigt Voksende Busk med Invasiv Potentiale • Haren: En omfattende guide til dette fascinerende dyr