livop.dk

Lægeigle: En sjælden og fascinerende skabning

Lægeiglen, også kendt som Hirudo medicinalis, er en unik og sjælden skabning med en lang, blød krop op til 15 cm lang. Den er inddelt i ringe og har en mørk overside og en grønlig underside. Lægeiglen findes kun på Bornholm og nogle få andre steder og er mest almindelig i småsøer. Desværre er den blevet sjælden i de senere år.

Udbredelse

Lægeiglen er primært kendt for at leve på Bornholm i en række småsøer. Den findes dog også sjældent i nogle få områder i Nordsjælland og andre enkelte steder. De lægeigler, der findes i disse områder, tilhører en vildtlevende dansk stamme. Tidligere blev lægeiglen også indført til Danmark til medicinsk brug til åreladning.

Udseende

Lægeiglen har en blød krop, der er inddelt i en række ringe. Den kan blive op til 15 cm lang og har to sugeskåle, en forrest og en bagerst på kroppen, som den bruger til at bevæge sig og svømme i vandet. På oversiden har lægeiglen et smukt, orangefarvet mønster, mens undersiden er grønlig. Det er vigtigt at bemærke, at lægeiglen kan forveksles med hesteiglen, der er af samme størrelse, men hesteiglen er ensfarvet.

Føde

Lægeiglens kost består primært af store snegle, hvor den tømmer sneglen helt for bløddele. Den suger også blod fra padder og fisk. Lægeiglens unger lever af små snegle og orme.

Levevis

Lægeiglen trives i søer og damme. Den suger blod ved hjælp af tre kæber med skarpe kalktænder, der gør det let for den at skære et hul i for eksempel menneskers hud. Når lægeiglen suger blod, kan den øge sin vægt 5-10 gange. Den har også et stof i sit spyt, der forhindrer blodet i at størkne. Det er blevet observeret, at lægeiglen kan leve i mere end et år på et enkelt stort måltid.

Lægeiglen er tvekønnet, hvilket betyder, at den er både han og hun. Den kan dog ikke parre sig med sig selv og skal finde en anden lægeigle at parre sig med. Parringen finder sted sent på foråret, og lægeiglen kryber først på land midt på sommeren for at lægge sine æg. Den graver sig ned og lægger æggene i mudder eller fugtig jord. Under æglægningen udskiller lægeiglen en væske, der stivner og danner en beskyttende kokon rundt om æggene. Kokonen er lysebrun, 2-3 cm lang og indeholder omkring 30 æg. Efter cirka 2 måneder klækkes æggene, og de små igler kryber straks ned i vandet og kan klare sig selv. Ungernes vækst er langsom, og de bliver først voksne og kønsmodne efter 2-3 år.

Trusler

Lægeiglen blev tidligere brugt til åreladning som en form for medicinsk behandling mod forskellige sygdomme. Dette førte til en stor efterspørgsel på lægeigler, hvilket næsten førte til deres totale udryddelse i Europa. I dag er lægeiglen listet som sårbar på den danske rødliste fra 1997.

Lægeiglen er en fascinerende skabning med unikke egenskaber og en vigtig rolle i økosystemet. Det er vigtigt at beskytte og bevare denne sjældne art for at sikre dens overlevelse i fremtiden.

Lær alt om lægeiglen – en fascinerende skabning på Bornholm

Lægeiglen er en sjælden og mystisk skabning, der kun findes på Bornholm og nogle få andre steder. Denne guide vil give dig en dybere forståelse for lægeiglens liv og egenskaber.

Udbredelse og udseende

Lægeiglen, også kendt som Hirudo medicinalis, har en lang og blød krop, der kan nå op til 15 cm i længden. Den er inddelt i ringe og har en mørk overside og en grønlig underside. Du kan finde lægeigler i småsøer på Bornholm, samt i nogle begrænsede områder i Nordsjælland og andre steder i Danmark.

Det er vigtigt at vide, at lægeiglerne i Danmark tilhører en vildtlevende dansk stamme. Tidligere blev lægeiglen imidlertid også indført til Danmark til medicinsk brug, primært til åreladning mod sygdomme.

Føde og levevis

Lægeiglen er kendt for at leve i småsøer og damme. Disse fascinerende væsener lever primært af store snegle, hvor de tømmer sneglens hus for bløddele. Derudover suger de også blod fra padder og fisk.

Lægeiglerne har tre kæber med skarpe kalktænder, som de bruger til at skære huller i for eksempel menneskehuden for at suge blod. Når lægeiglen suger blod, kan den øge sin vægt op til 5-10 gange. Dens spyt indeholder et stof, der forhindrer blodet i at størkne.

Det er interessant at bemærke, at lægeiglen kan leve i mere end et år på et enkelt stort måltid. Den er også tvekønnet, hvilket betyder, at den er både han og hun. Den kan dog ikke parre sig med sig selv og skal finde en anden lægeigle at parre sig med. Lægeiglen lægger sine æg i mudder eller fugtig jord, og efter omkring 2 måneder klækkes æggene.

Trusler og status

I tidligere tider blev lægeiglen brugt til åreladning og havde stor betydning inden for medicin. Dette førte dog også til en stor efterspørgsel, hvilket resulterede i, at lægeiglen næsten blev udryddet i Europa. I dag er lægeiglen listet som sårbar på den danske rødliste fra 1997.

Vidste du…

At lægeiglen kan forøge sin vægt 5-10 gange, når den suger blod? Dens spyt indeholder et stof, der forhindrer blodet i at størkne.

Lægeiglen er virkelig en fascinerende skabning med en unik rolle i naturen. På trods af dens sjældenhed og truslerne imod dens overlevelse, er det vigtigt at bevare dens levesteder og sikre dens overlevelse for kommende generationer.

Lægeigle: En sjælden danske art med helbredende egenskaber

Lægeiglen, også kendt som Hirudo medicinalis, er en sjælden dansk art, der har en lang, blød krop inddelt i ringe og kan blive op til 15 cm lang. Den har en mørk overside og en grønlig underside. Lægeiglen findes kun på Bornholm og nogle få andre steder i Danmark. Den lever primært i småsøer, men er nu blevet sjælden. Den ernærer sig hovedsageligt af store snegle og suger også blod fra padder og fisk. Tidligere blev lægeiglen brugt til åreladning mod sygdomme, men i dag er den så sjælden, at den er listet som sårbar på den danske rødliste.

Udbredelse

Lægeiglen kan kun findes på Bornholm og nogle få andre steder i Nordsjælland og andre få lokaliteter. De lægeigler, der findes på disse steder, tilhører den vilde danske stamme. Dog blev lægeiglen tidligere indført til Danmark til medicinsk brug til åreladning.

Udseende

En lægeigle har en blød krop, der er inddelt i en række ringe og kan blive op til 15 cm lang. Den har to sugeskåle, en forrest og en bagerst på kroppen, som den bruger til at bevæge sig og svømme i vandet. På oversiden har den et smukt, orangefarvet mønster, mens undersiden er grønlig. Hesteiglen, der er af samme størrelse, kan forveksles med lægeiglen, men hesteiglen er ensfarvet.

Føde

En stor del af lægeiglens føde består af store snegle, hvor sneglens hus helt tømmes for bløddele. Udover dette suger lægeiglen også blod fra padder og fisk. Unge lægeigler lever af små snegle og orme.

Levevis

Lægeiglen lever primært i småsøer og damme, hvor den suger blod. Den har tre kæber med skarpe kalktænder, hvormed den let kan skære et hul i for eksempel menneskehud. Når lægeiglen suger blod, kan den øge sin vægt 5-10 gange. Dens spyt indeholder et stof, der forhindrer blodet i at størkne. Det er blevet observeret, at en lægeigle kan leve i mere end et år efter et enkelt stort måltid. Lægeiglen er tvekønnet, men den kan ikke parre sig med sig selv og må finde en anden lægeigle at parre sig med. Efter parring kryber lægeiglen på land i midten af sommeren for at lægge sine æg. Lægeiglen graver sig ned og lægger æggene i mudder eller fugtig jord. Under æglægningen udskiller lægeiglen en væske, som stivner og danner en beskyttende kokon omkring æggene. Efter cirka to måneder klækkes æggene, og de små igler kryber straks ned i vandet, hvor de kan klare sig selv. Ungerne vokser langsomt og er først voksne og kønsmodne efter 2-3 år.

Trusler

Tidligere blev lægeiglen brugt til åreladning, hvilket medførte en stor efterspørgsel på lægeigler. Dette førte til, at lægeiglen næsten blev udryddet i mangel på områder i Europa. I dag er lægeiglen listet som sårbar på den danske rødliste fra 1997.

Vidste du…?

Lægeiglen kan forøge sin vægt 5-10 gange, når den suger blod. Dens spyt indeholder et stof, der forhindrer blodet i at størkne. Dette gjorde den til et populært middel til åreladning mod mange sygdomme i forrige århundrede.

Andre populære artikler: Spættet sæl – Den mest almindelige sælart i DanmarkGråand – Den mest talrige andeart i DanmarkRødkonk – Danmarks største havsneglKarsporeplanter: En Guide til Flerårige UrterSkovmårenHarlekinmariehønen: En farverig og alsidig artBlishøne: En almindelig ynglefugl i DanmarkStor gyvelkvæler: En sjælden plante med røde blomsterTejsten: En Fugl af KlippekysterneKæmpebjørneklo: En guide til at genkende og håndtere denne invasive planteLiden najade: En sjælden undervandsplante i DanmarkBenved – En populær prydbusk med farvestrålende frugterBelugastør: En Fascinerende FiskBakke-gøgeliljeIsfuglen: En smuk og fascinerende fugl i dansk naturSenegal teplante: En flerårig vandplante med en imponerende vækstSkovskade: En farverig og sky skovfuglLøvfrøen: En truet art i DanmarkAurora – En karakteristisk sommerfugl i den danske naturGuide til brushane: Udbredelse, levevis og beskyttelse