Bjergsalamander: En Langstrakt Paddes Fascinerende Liv

Bjergsalamander (Triturus alpestris) er en interessant og unik art af salamander, der findes i den sydøstlige del af Sønderjylland. Denne langstrakte padde er kendt for sin mørke overside og orange bug og kan vokse op til 12 cm i længden. Bjergsalamanderen adskiller sig fra andre danske frøer, tudser og salamandre ved at være den eneste, der går frem på landsplan.

Udbredelse

Bjergsalamanderen lever kun i den sydøstlige del af Sønderjylland, primært i områder lige nord for grænsen og skovene omkring Åbenrå. Den findes i omkring 150 vandhuller, og bestanden anslås at være på flere tusinde individer.

Udseende

Bjergsalamanderen kan let skelnes fra andre danske salamandre på grund af dens ensfarvede mørkegule eller røde bug, som står i kontrast til dens mørke overside. Den har også et stort og bredt hoved. Hannen har et hvidt bånd langs kroppens sider med mange sorte, runde pletter. I parringstiden har hannen en kam på ryggen, der er lysegul med sorte pletter. Hannen kan blive op til 9 cm, mens hunnen kan nå en længde på op til 12 cm.

Føde

Larverne af bjergsalamanderen jager dafnier, vandlopper og insektlarver, mens de voksne primært spiser larver og pupper af dansemyg. De kan også tage larver af guldsmede og vandkalve, vandbænkebidere, tanglopper og snegle. På land består deres bytte af insekter og insektlarver, bænkebidere, nøgne snegle og regnorme.

Levevis

I Danmark yngler bjergsalamanderen primært i små vandhuller på under 100 m², der ofte findes i løvskove eller tæt på dem. Den foretrækker vandhuller, der er helt eller delvist i skygge, da den ikke tåler så meget varme som andre salamanderarter. Både voksne og larver opholder sig mest nær bunden af vandhullerne og undgår vand, der er over 20 °C. Larverne dør, hvis vandtemperaturen overstiger 29 °C.

Bjergsalamanderen er mest aktiv, lige når det er ved at blive mørkt eller lyst. De voksne dyr lever på land det meste af året, men vandrer til vandhullerne fra midten af marts til midten af maj for at parre sig. Hunnerne lægger æg fra sidst i april til begyndelsen af juli, og en enkelt hun kan lægge op til 250 æg. Efter parringen vender de voksne salamandre tilbage til land, mens larverne forbliver i vandhullerne indtil september-oktober, hvor de går på land og tilbringer de næste år i skovbunden.

Bjergsalamanderen lever skjult i skovbunden uden for yngletiden og ses sjældent. Den overvintrer i træstubbe, under bunker af blade eller i huller i jorden, men kan også overvintre i vandhullerne. Bjergsalamanderen kan i naturen leve op til 10 år.

Fjender

Larverne af bjergsalamanderen ædes af fisk og ænder, mens de voksne kan blive byttedyr for vandkalve, større fisk, snoge, hejrer og ænder. På land kan de blive ædt af hugorme, pindsvin, rotter, katte, hermeliner, musvåger og stære.

Trusler

Da bjergsalamanderen primært yngler i vandhuller på under 100 m², er deres levesteder ikke beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Mange af disse vandhuller bruges også som vandingshuller til landbrugsformål, hvilket kan udgøre en trussel for bjergsalamanderen og dens levesteder.

Bjergsalamanderen er en fascinerende skabning, der beriger den danske natur med sin tilstedeværelse. Det er vigtigt at beskytte deres levesteder og bevare deres population for at sikre deres overlevelse i fremtiden.

Bjergsalamander: En Fascinerende Danske Paddedyr

Bjergsalamanderen (Triturus alpestris) er en langstrakt padde med en mørk overside og en orange bug. Den kan blive op til 12 cm lang og er kendt for sin unikke tilstedeværelse i den sydøstlige del af Sønderjylland. Dette væsen er den eneste af de danske frøer, tudser og salamandre, der går frem på landsplan. Lad os dykke ned i denne spændende skabning og lære mere om dens udseende, levevis og trusler.

Udbredelse

Bjergsalamanderen findes kun i den sydøstlige del af Sønderjylland, både i områder lige nord for grænsen og i skovene omkring Åbenrå. Den kan findes i omkring 150 vandhuller, og bestanden tæller flere tusinde individer.

Udseende

Den mest karakteristiske træk ved bjergsalamanderen er dens ensfarvede mørkegule eller røde bug, som kontrasterer mod dens mørke overside. Den har også et stort og bredt hoved. Hannen har et hvidt bånd langs kroppens side med mange sorte, runde pletter. Under parringstiden udvikler hannen en lysegul kam på ryggen med sorte pletter. Hannen kan blive op til 9 cm lang, mens hunnen kan nå 12 cm.

Føde

Bjergsalamanderens larver jager dafnier, vandlopper og insektlarver. De voksne bjergsalamandre spiser primært larver og pupper af dansemyg, men de tager også larver af guldsmede og vandkalve samt tanglopper og snegle. På land består deres føde af insekter, insektlarver, bænkebidere, nøgne snegle og regnorme.

Levevis

Bjergsalamanderen yngler primært i små vandhuller på under 100 m2 i løvskov eller tæt ved denne. Den foretrækker vandhuller, der ligger helt eller delvist i skygge, da den tåler mindre varme end andre danske salamanderarter. Både voksne og larver opholder sig oftest nær bunden og undgår vand, der er over 20 grader Celsius. I parringssæsonen vandrer de voksne til vandhullerne fra midten af marts til midten af maj. Hannen udvikler kammen på ryggen, og hunnen lægger æg fra slutningen af april til starten af juli, op til 250 æg pr. kuld. Efter ynglesæsonen går de voksne bjergsalamandre på land. Larverne bevæger sig på land i september-oktober og tilbringer de næste år på skovbunden.

Bjergsalamanderen lever skjult i skovbunden uden for yngletiden og bliver sjældent set. Den overvintrer i træstubbe, under bunke af blade eller i jordhuller, men kan også overvintre i vandhullerne. Til forskel fra de to andre salamanderarter ses bjergsalamanderen kun meget sjældent i kældre.

Fjender

Larverne er bytte for fisk og ænder, mens de voksne bjergsalamandre kan blive ædt af vandkalve, større fisk, snoge, hejrer og ænder på land. Hugorme, pindsvin, rotter, katte, hermeliner, musvåger og stære er også kendte fjender for bjergsalamanderen.

Trusler

En af de største trusler mod bjergsalamanderen er manglen på beskyttelse af dens vigtige vandhuller, der ofte er mindre end 100 m2. Disse vandhuller er ikke omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven. Mange af disse vandhuller bruges også som vandingshuller, hvilket kan forstyrre deres naturlige levesteder.

Bjergsalamanderen er en fascinerende skabning, der beriger den danske fauna. Vi bør gøre vores bedste for at beskytte dens habitat og bevare dens population for kommende generationer.

Andre populære artikler: Rødrygget tornskade: En fascinerende fugl • Skovfyr: Et nøjsomt træ med stor udbredelse • Spættet sæl – Danmarks mest almindelige sælart • Hvidnæse: En omfattende guide til denne fascinerende havdyr • Pibeanden – En Mellemstor Svømmeand • Guide til Fasanen: Udseende, Udbredelse og Levevis • Hassel – En Almindelig Skovbusk i Danmark • Sitkagran: Et Nåletræ med Stikkende Nåle • Sortplettet blåfugl: En sjælden sommerfugl i Danmark • Den Hemmelighedsfulde Skovsneppe • Grønbroget tudse: En fascinerende dansk padde • Bæveren: Europas største gnaver • Svampe: En nærmere slægtning til dyr end planter • Sorthovedet måge: En guide til denne fascinerende fugl • Krybdyr: En omfattende guide til disse fascinerende dyr • Sølvgran: Et smukt og alsidigt træ • Knælæbe: En Sjælden og Fascinerende Orkidé • Hvepsevåge: En fascinerende fugl i den danske natur • Pibesvane: En trækfugl i Danmark • Hassel – En Almindelig Skovbusk i Danmark