Spættet sæl – Danmarks mest almindelige sælart

Spættet sæl (Phoca vitulina) er den mest almindeligt forekommende sælart i Danmark. Den lever især i Kattegat, Limfjorden, Vadehavet, og der er tillige en bestand i den sydøstlige del af landet. Sæler opleves i Danmark bedst på Avnø og på Fanø.

Udseende

Lemmerne, der er omdannede til luffer, kropsformen, spæklaget, og den korte, glatte pels er alle tilpasninger til livet i vand. En spættet sæl vejer som regel 80-125 kg og har en kropslængde på 1.5-2.0 meter. Hunnen er mindre end hannen. Hovedet er lille og kort, og panden er tydelig. Forluffernes kløer bruges til at rense pelsen med og til forsvar, men forlufferne bruges også, når sælen bevæger sig på land, og til at styre med, når den svømmer. Baglufferne bruges til at skabe fremdrift, når sælen svømmer. Pelsen er tæt og kort og varierer i bundfarven fra lysegrå til gråbrun, og med et mørkere, uregelmæssigt mønster. Hver sæl har sit eget mønster, hvilket gør det muligt at kende de forskellige individer fra hinanden.

Føde

Fisk udgør størstedelen af den spættede sæls føde, men den tager også blæksprutter og krebsdyr.

Levevis

Spættet sæl forekommer især i kystnære farvande, hvor der er rigelig føde, og hvor der findes uforstyrrede hvilepladser så som sandbanker, rev, holme og øer. Den spættede sæl synes ikke at tygge føden. Når den spiser, bliver byttet slugt helt eller også bliver det revet i stykker og slugt. Hvor der er uforstyrrede sandbanker, øer og lignende, kan sælerne ses hvilende på land i flokke. Men det er ikke usædvanligt at se spættede sæler, der færdes alene.

Sælerne parrer sig om sommeren, oftest i juli. Kort efter parringen befinder det befrugtede æg sig i et hvilestadium i livmoderen. Efter to-tre måneder sætter ægget sig fast i livmodervæggen, og den egentlige fosterudvikling begynder. Det kalder man forlænget drægtighed. Fosterudviklingen tager ca. otte måneder, og i juli fødes ungen. Ungen die i en periode på omkring fire uger, hvorefter den må klare sig selv.

Vidste du…?

Sælunger der ligger alene på strandbredden og hyler, er oftest ikke blevet forladt. Moren er sandsynligvis svømmet ud for at finde føde, og ungen kan være ladt alene i flere timer. Man skal derfor lade sælungerne være. Menneskers færden i nærheden af ungen kan hindre, at moren vender tilbage.

Krav til levesteder

En undersøgelse har vist, at når sælerne forstyrres i deres hvileperiode, vender kun omkring en femtedel tilbage til hvilepladserne inden for samme tidevandsperiode. Det har især stor betydning for ungerne, der kun die i cirka 4 uger, og som på grund af forstyrrelserne risikerer at miste et ud af to dagsmåltider, hver gang sælerne forstyrres. For at sikre ynglesuccesen skal der derfor være uforstyrrede øer, sandbanker og rev, hvor sælerne har deres hvile- og ynglepladser.

Fisk er den spættede sæls foretrukne fødeemne, men også blæksprutter og krebsdyr indgår i fødegrundlaget. Et område er derfor kun egnet som levested for sælen, hvis der forekommer rigelige mængder af disse.

Spættet sæl – Danmarks mest almindelige sælart

Spættet sæl (Phoca vitulina) er den mest almindelige sælart i Danmark. Den findes primært i Kattegat, Limfjorden og Vadehavet, samt i den sydøstlige del af landet. Hvis du vil se sæler i Danmark, kan du besøge områder som Avnø og Fanø.

Udseende

Spættede sæler har tilpasninger til vandlivet, herunder lemmer, der er omdannet til luffer, en kropsform, et spæklag og en kort, glat pels. En voksen spættet sæl vejer normalt mellem 80 og 125 kg og har en kropslængde på 1,5-2,0 meter. Hunnerne er generelt mindre end hannerne. Hovedet er lille og kort, og panden er tydelig. Sælen bruger forluffernes kløer til at rense pelsen og til forsvar. Forlufferne bruges også, når sælen bevæger sig på land, eller til at styre sig i vandet. Baglufferne bruges til at skabe fremdrift under svømning.

Spættede sæler har en tæt og kort pels, der varierer i farver fra lysegrå til gråbrun med et mørkere, uregelmæssigt mønster. Hvert individ har sit eget unikke mønster, hvilket gør det muligt at kende forskel på de forskellige sæler.

Føde

Spættede sæler lever hovedsageligt af fisk, men de spiser også blæksprutter og krebsdyr.

Levevis

Spættede sæler foretrækker kystnære farvande med rigelige mængder af føde og uforstyrrede hvilepladser såsom sandbanker, rev og øer. De spættede sæler synes ikke at tygge føden. Byttedyr bliver enten slugt hele eller revet i stykker og slugt. Når der er uforstyrrede sandbanker, øer og lignende, kan sælerne ses hvilende på land i flokke. Det er dog ikke usædvanligt at se en spættet sæl færdes alene.

Sælerne parrer sig om sommeren, typisk i juli. Efter parringen hviler det befrugtede æg i livmoderen i et kort stykke tid. Efter to til tre måneder sætter ægget sig fast i livmodervæggen og fosterudviklingen begynder. Denne forlængede drægtighedsperiode tager ca. otte måneder, og i juli fødes sælungen. Sælungen dies i omkring fire uger, hvorefter den er i stand til at klare sig selv.

Vidste du…?

Hvis du ser en sælunge alene på stranden, betyder det ikke nødvendigvis, at den er blevet forladt. Moderen kan være ude at finde føde, og sælungen kan være blevet efterladt i flere timer. Lad være med at forstyrre sælungerne, da menneskelig aktivitet i nærheden kan forhindre moderen i at vende tilbage.

Krav til levesteder

En undersøgelse har vist, at hvis sælerne forstyrres under deres hvileperiode, vender kun omkring en femtedel tilbage til hvilepladserne inden for samme tidevandsperiode. Dette har især betydning for sælungerne, da de kun die i omkring fire uger og kan risikere at miste to dagsmåltider hver gang de bliver forstyrret. For at sikre sælernes ynglesucces er det afgørende at have uforstyrrede øer, sandbanker og rev til rådighed, som fungerer som hvile- og ynglepladser.

Fisk er sælens foretrukne føde, men de spiser også blæksprutter og krebsdyr. Et område kan kun anses som egnet levested for sæler, hvis der er rigelige mængder af disse fødekilder tilgængelige.

Danske dyr, der ligner spættet sæl

Hvis du er interesseret i spættede sæler og vil lære om andre dyr i Danmark, der minder om dem, er du kommet til det rette sted. I denne artikel vil vi udforske nogle af de danke dyr, der deler visse ligheder med spættede sæler.

Gråsæl

Gråsæler, også kendt som knop- eller havsæler, er en anden almindelig sælart i Danmark. De lever primært ved Vesterhavet og i de danske farvande. Gråsæler kan veje op til 300 kg og kan blive op til 2,3 meter lange. Deres pels er normalt gråbrun med mørkere pletter, der varierer fra sæl til sæl. Gråsæler lever af fisk, og de kan også tage blæksprutter og krebsdyr som føde.

Spættet marsvin

Spættet marsvin er en lille tandhval, der også kan ses langs de danske kyster. Selvom de ikke er sæler, har de nogle ligheder med spættede sæler. Spættede marsvin har en karakteristisk sort og hvid pels med spredte pletter, der ligner mønstret på spættede sæler. De lever normalt i grupper og føder primært af fisk og blæksprutter.

Tumleren

Tumleren er en anden dansk delfinart, der kan forveksles med spættede sæler på afstand. Selvom de lever i vand og ikke har de samme fysiske egenskaber som sæler, kan deres farve og mønstre give dem nogle ligheder. Tumleren har en gråbrun farve med en lysere underside og kan også have pletter på kroppen. De lever normalt i mindre grupper og spiser primært fisk.

Sælernes betydning for Danmarks natur

Spættede sæler, gråsæler, spættede marsvin og tumlere spiller alle en vigtig rolle i Danmarks marine økosystem. Som rovdyr hjælper de med at opretholde balancen i fiskbestandene og bidrager til biodiversiteten langs kysterne. Deres tilstedeværelse i danske farvande er en vigtig indikator for havets sundhed og økosystemets generelle tilstand.

Ved at lære om og værdsætte disse fantastiske dyr kan vi bidrage til deres bevarelse og sikre, at de fortsat kan berige vores naturlige omgivelser i mange år fremover.

Andre populære artikler: Tidsel-gyvelkvæler: En sjælden plante i den danske natur • Bruden: Danmarks mindste rovdyr • Lækatten (hermelin): Et fascinerende dyr i det danske landskab • Mosser, lav og alger: En omfattende guide • Mosser, lav og alger: En omfattende guide • Rødmus: En Guide til Danmarks Studsmus • Almindelig ryle: En trækfugl med en vigtig rolle i Danmark • Blegblå anemone: En sjælden og smuk blomst på Nordbornholm • Mursejler – En Fascinerende Fugl i Luften • Bjerganden: En Mellemstor Dykand • Knarand: En Guide til denne Fascinerende And • Dagpåfugleøje – En Fascinerende Sommerfugl • Havterne: En fascinerende havfugl i Danmark • Iberisk skovsnegl: En omfattende guide til denne fascinerende skabning • Fisk: En omfattende guide til Danmarks dyreliv • Hvid vipstjert: En livlig og elegant spurvefugl • Krikand – Den mindste svømmeand i Danmark • Vildæbler: En Guide til Naturelskere • Murrude: En guide til Danmarks mindste bregne • Bæveren: Europas største gnaver