Pibeanden – En Mellemstor Svømmeand

Pibeanden (Anas penelope) er en mellemstor svømmeand, der måler omkring 46 cm i længden og har et vingefang på 75-86 cm. Hannen er let genkendelig med sit rødbrune hoved, hvor der i panden er en gullig blis. Hunnen har mere neutrale brunlige farver, ligesom mange andre ænder.

Udbredelse

Hvert efterår og forår passerer tusindvis af pibeænder Danmark på deres træk mellem ynglestederne i Nord-Skandinavien og Rusland og overvintringskvartererne i lande som England, Holland og Frankrig. Pibeænderne raster i Danmark i september-november og igen i marts-april. En del fugle overvintrer dog i landet i milde vintre. Vadehavet, Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Vejlerne udgør nogle af de vigtigste rasteområder. Det er sjældent, at pibeanden yngler i Danmark.

Levevis

Pibeanden holder til i lavvandede fjorde og vige samt på strandenge og dyrkede arealer i nærheden. Føden består primært af vandplanter, især ålegræs og alger som søsalat, som fuglene finder på lavt vand og mudderflader. Om foråret græsser pibeænderne også i vegetation på strandenge og ferske enge. Pibeænder ses i stigende grad fouragere på dyrkede marker med vinterafgrøder. For at understøtte de nuværende bestande af pibeænder skal der være tæt bunddække af vandplanter i dens leveområder.

Vidste du…?

I perioden 1/9-31/12 må der drives jagt på pibeænder i Danmark. Du kan indberette dine fund af arter i den danske natur på artsportalen.

Sådan er arten beskyttet

Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4(2), Bonn-konventionens liste II, Bern-konventionens liste II. Pibeanden er fredet uden for jagttid.

Hvad kan hjælpe arten?

Ved høj vandstand udgør strandenge med lav vegetation en alternativ fødekilde for pibeænderne. At vegetationen er lav, og derfor egnet, kan sikres ved at lade strandengene afgræsse eller ved at foretage høslet. På nogle levesteder er udledningen af næringsstoffer så høj, at algernes opblomstring skygger vandplanterne væk, og derved går en stor del af pibeændernes fødegrundlag tabt. Et lavere niveau af næringsstoffer vil derfor gavne fuglene.

Pibeand – En Mellemstor Svømmeand med Rødbrunt Hoved

Pibeanden (Anas penelope) er en mellemstor svømmeand med en længde på ca. 46 cm og vingefang på 75-86 cm. Den er let genkendelig med sit rødbrune hoved, hvor der i panden er en gullig blis. Hannen har en karakteristisk farve, mens hunnens farver er mere neutrale og brunlige, ligesom mange andre ænder. Pibeanden er sjælden som ynglefugl i Danmark, men passerer gennem landet i tusindvis hvert efterår og forår på træk mellem ynglestederne i Nord-Skandinavien og Rusland og overvintringskvartererne i lande som England, Holland og Frankrig.

Udbredelse af Pibeand

Pibeanden raster i Danmark i september-november og igen i marts-april. En del fugle overvintrer dog i landet i milde vintre. Nogle af de vigtigste rasteområder for pibeænderne er Vadehavet, Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Vejlerne. Det er ikke almindeligt, at pibeanden yngler i Danmark.

Levevis og Føde

Pibeanden trives i lavvandede fjorde, vige samt på strandenge og dyrkede arealer i nærheden. Føden består primært af vandplanter, især ålegræs og alger som søsalat, som fuglene finder på lavt vand og mudderflader. Om foråret græsser pibeænderne også i vegetationen på strandenge og ferske enge. På dyrkede marker med vinterafgrøder ses pibeænderne i stigende grad fouragere. For at understøtte de nuværende bestande af pibeænder er det vigtigt at sikre tæt bunddække af vandplanter i deres leveområder.

Fakta om Pibeand

Perioden 1/9-31/12 er jagttid på pibeænder i Danmark.
Indberet dine fund af pibeænder og andre arter i den danske natur på artsportalen.

Beskyttelse og Bestandsudvikling

Pibeanden er beskyttet af Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4(2), Bonn-konventionens liste II og Bern-konventionens liste II. Den er fredet uden for jagttid. For at hjælpe arten kan strandenge med lav vegetation fungere som en alternativ fødekilde ved høj vandstand. Det kan sikres ved at lade strandengene afgræsse eller foretage høslet. Desuden kan reduktion af næringsstoffer i udledningen gavne pibeænder, da høje niveauer af næringsstoffer kan skygge vandplanterne væk og reducere fødegrundlaget for fuglene.

Introduktion

Pibeanden er en mellemstor svømmeand, der findes i Danmark under træksæsonen. Den har karakteristiske træk, der afslører dens køn, og dens leveområder og fødevaner gør den til en unik art. I denne artikel vil vi udforske nogle lignende arter i Danmark, der minder om Pibeanden.

Krikand

Krikanden (Anas crecca) er en fugl, der er lignende i størrelse og udseende i forhold til Pibeanden. Hannen har et karakteristisk grønt hoved og en fin stribe på brystet, mens hunnen har neutrale brune farver. Krikanden er også en trækfugl, der passerer Danmark i tusindvis hvert år. Den foretrækker lavvandede søer og vådområder som yngle- og rasteområder.

Gråand

Gråanden (Anas platyrhynchos) er en velkendt svømmeand i Danmark. Den er større end Pibeanden, men de har lignende kropsform og svømmeadfærd. Gråanden kan findes i mange forskellige vandmiljøer, herunder søer, floder og vandløb. De er tilpasset til at opnå føde fra både vandet og landjorden.

Skeand

Skeanden (Aythya marila) er en anden art, der minder om Pibeanden. Den findes i Danmark både i ynglesæsonen og under træk. Hannen har et karakteristisk blågrønt hoved og en hvid plet på ryggen, mens hunnen er brunlig. Skeanden foretrækker dybere vandmiljøer som søer og fjorde, og den er kendt for sin dykning efter føde.

Konklusion

Der er mange forskellige svømmeænder i Danmark, der minder om Pibeanden. Krikand, Gråand og Skeand er blot nogle af de artsvariationer, man kan opleve i landet. Disse fugle har lignende udseende, leveområder og fødevaner, hvilket gør dem interessante at studere og observere. Når du udforsker Danmarks natur, vil du måske støde på nogle af disse lignende arter og få en dybere forståelse af det rigtige fugleliv i landet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan ser en pibeand ud?

En pibeand er en mellemstor svømmeand med en længde på ca. 46 cm og et vingefang på 75-86 cm. Hannen har et rødbrunt hoved med en gullig blis i panden, mens hunnen har mere neutrale brunlige farver.

Hvor er pibeanden udbredt?

Pibeænder passerer Danmark hvert efterår og forår på deres træk mellem ynglestederne i Nord-Skandinavien og Rusland og overvintringskvartererne i lande som England, Holland og Frankrig. I Danmark raster pibeænderne i september-november og marts-april. Nogle fugle overvintrer også i de milde vintre. Vadehavet, Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Vejlerne er nogle af de vigtigste rasteområder. Det er sjældent, at pibeanden yngler i Danmark.

Hvordan er pibeandens levevis?

Pibeænder foretrækker lavvandede fjorde og vig samt strandenge og dyrkede arealer. Deres føde består hovedsageligt af vandplanter som ålegræs og alger, som de finder på lavt vand og mudderflader. Om foråret græsser de også i vegetationen på strandenge og enge. Pibeænder ses også i stigende grad fouragere på dyrkede marker med vinterafgrøder. For at bevare pibeandens bestande er det vigtigt at sikre tæt bunddække af vandplanter i deres leveområder.

Hvad kan hjælpe pibeanden som art?

Ved høj vandstand kan strandenge med lav vegetation være en alternativ fødekilde for pibeænderne. Det er vigtigt at sikre, at vegetationen er lav ved at lade strandengene afgræsse eller foretage høslet. På nogle levesteder er udledningen af næringsstoffer så høj, at opblomstring af alger skygger vandplanterne væk, og det går ud over pibeændernes fødegrundlag. Et lavere niveau af næringsstoffer vil derfor være til gavn for fuglene.

Hvad er jagtreglerne for pibeænder i Danmark?

I Danmark må der drives jagt på pibeænder i perioden 1/9-31/12. Det er vigtigt for jægere at være opmærksomme på lovgivningen og eventuelle ændringer i jagttider og regler.

Hvordan er pibeanden beskyttet?

Pibeanden er fredet i henhold til Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4(2), Bonn-konventionens liste II og Bern-konventionens liste II. Dette betyder, at arten er beskyttet og ikke må jages uden for jagttiden.

Hvilke andre arter kan man finde i nærheden af pibeanden?

I nærheden af pibeanden kan man finde andre vandfugle som svaner, gæs, andefugle, vadefugle og måger. Disse arter deler ofte levesteder og kan spotte under observation af pibeænder.

Hvilke udfordringer står pibeanden over for?

Pibeænder står over for udfordringer som tab af fødegrundlag på grund af udledning af næringsstoffer, forringelse af levesteder som manglende tæt bunddække af vandplanter og klimaforandringer, der påvirker deres træk og ynglesæsoner. At tackle disse udfordringer er afgørende for at bevare pibeandens bestande.

Hvad er den aktuelle bestandsudvikling for pibeanden?

For at få opdateret og detaljeret information om den aktuelle bestandsudvikling for pibeanden, kan du besøge Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside. Her kan du finde opdaterede og pålidelige data og forskning om pibeandens population og trivsel.

Hvordan kan man indberette observationer af pibeænder i den danske natur?

Du kan indberette dine observationer af pibeænder og andre arter i den danske natur på artsportalen. Her kan du bidrage med vigtige data til overvågning og forskning om den danske fuglefauna.

Andre populære artikler: Damflagermus: En sjælden og truet art i Danmark • Krondyr – Det majestætiske dyr i de danske skove • Amerikansk Skarveand: En sjælden og invasiv art i Danmark • Krikand – Den mindste svømmeand i Danmark • Bjergfyr: En nøjsom og invasiv art i Danmark • Marsvin: Verdens mindste hval • Thuja – En Guide til Danmarks Nåletræ • Hassel – En Almindelig Skovbusk i Danmark • Pastinak: En Grov og Gulliggrøn Skærmplante • Dyndsmerling: En Fascinerende Fisk i Danmark • Cypres: Et stedsegrønt træ med mange anvendelser • Rødben: En Guide til Danmarks Raste- og Yngleområder • Rødstrubet lom: En fascinerende fugl med global udbredelse • Myrer – En omfattende guide til Danmarks små insekter • Sandterne: En truet fugleart i Danmark • Spættet sæl – Den mest almindelige sælart i Danmark • Mink – Et lille rovdyr med stor betydning • Sortplettet blåfugl: En sjælden sommerfugl i Danmark • Purpursnegl: En Fascinerende Skabning i Vest- og Nordjylland • Blåhals: En Fascinerende Ynglefugl i Danmark