Grønbroget tudse, også kendt som Pseudepidalea viridis (tidligere Bufo viridis), er en lille padde med en sydøstlig udbredelse i Danmark. Den findes på flere større og mindre danske øer, men er helt fraværende i Jylland. Desværre er bestanden af denne smukke tudse gået meget stærkt tilbage, og den er nu kun sjældent at finde på Fyn og Sjælland. Ifølge skøn er der kun omkring 20.000 grønbrogede tudser tilbage i Danmark, hvoraf halvdelen findes på Møn.
Grønbroget tudse er mellem seks og ni centimeter lang og ligner til forveksling en skrubtudse. Dog har den langt flottere farver. Den er lysegrå til olivengrå med store, grønne, bugtede pletter med en sort kant. Dette farvemønster minder om militært camouflage. Hannen har en kvækkepose, som kan pustes kraftigt op. Derfor bliver den også kaldt fløjtetudse, da dens kvækken lyder som en fløjtetriller. Når mange hanner kvækker samtidigt, lyder det som en konstant fløjtelyd.
Unge tudser spiser myrer, små biller og andre små insekter, mens de voksne tudser tager sig af myrer, biller, myg, sommerfuglelarver og tusindben.
Den grønbrogede tudse yngler i mange forskellige slags vandhuller, så længe de er solbeskinnede og ikke har for meget bevoksning langs bredden. Dette kan være vandhuller i grusgrave, nygravede vandhuller, gadekærlavninger med vand i klipper ved kysten, vandingshuller for kvæg, oversvømmelser på marker og brakvand. Det er vigtigt, at der er så lidt konkurrence som muligt fra andre frøer og tudser, og at der ikke er nogen fisk, med undtagelse af hundestejler.
Grønbrogede tudser yngler ofte i vandhuller, der ikke findes hvert år eller er nye. Deres kraftige stemme kan være en tilpasning til dette, da en enlig han ved at kvække kan tiltrække andre artsfæller, når han har fundet et nyt vandhul. Ynglevandhullerne kan være lavvandede vandhuller på enge og strandenge eller vandhuller i grusgrave. Grønbrogede tudser kan også yngle i brakvandslaguner med en saltholdighed på op til 8 promille.
Om foråret kommer tudserne ud af deres vinterhi, når vejret bliver mildt, og i april-maj vandrer de ned til deres ynglevandhul. Grønbrogede tudser lægger flest æg af alle vores padder. En hun kan lægge mellem 2.000 og 18.000 æg. Efter yngletiden vandrer tudserne ud og kan slå sig ned flere kilometer væk fra vandhullet, hvor de bliver resten af sommeren.
Om dagen gemmer de sig i musehuller eller under løse sten og fliser. Grønbrogede tudser kan i langt højere grad end andre tudser opholde sig tæt på menneskelig beboelse, f.eks. på gårdspladser, langs husmure og i drivhuse. Om efteråret graver de sig ned for at overvintre eller søger ned i dybe musegange, typisk i sydvendte skrænter. I naturen kan den grønbrogede tudse leve i 7 år eller længere.
Grønbrogede tudser har naturlige fjender, herunder vandkalve og guldsmedelarver, der jager deres haletudser.
Den grønbrogede tudse er en fascinerende og unik del af Danmarks dyreliv. Det er vigtigt at bevare deres levesteder og beskytte dem mod trusler, så vi kan fortsætte med at nyde synet af disse smukke padder i vores natur.
Grønbroget tudse, også kendt som Pseudepidalea viridis (tidligere kendt som Bufo viridis), er en art med en sydøstlig udbredelse i Danmark. Denne spændende padde findes på flere danske øer, både store og små, men mangler helt i Jylland. Desværre er dens population gået meget stærkt tilbage, og den er forsvundet fra mange områder på Fyn og Sjælland. Ifølge skøn findes der cirka 20.000 individer i Danmark, hvor halvdelen af dem lever på Møn. Takket være vandhulsprojekter er udbredelsen og det samlede antal grønbrogede tudser dog blevet stabiliseret. Det skal dog bemærkes, at der stadig sker gradvis forsvinden fra mange mindre bestande.
Grønbroget tudse er seks til ni centimeter lang og ligner en skrubtudse. Dog er dens farver mere iøjnefaldende. Den er lysegrå til olivengrå og har store grønne pletter med sorte kanter, der ligner militært camouflage. Hannen har en kvækkepose, som kan pustes kraftigt op. Den kaldes også fløjtetudse på grund af dens fløjtende kvækken. Når mange hanner kvækker samtidigt, lyder det som en konstant fløjtelyd.
De unge tudser spiser myrer, små biller og andre små insekter, mens de voksne tudser spiser myrer, biller, myg, sommerfuglelarver og tusindben.
Den grønbrogede tudse yngler i forskellige typer vandhuller, der skal være solbeskinnede og have begrænset bevoksning langs bredden. Disse kan være vandhuller i grusgrave, nygravede vandhuller, vandhuller i gadekærlavninger ved kysten, vandingshuller til kvæg, oversvømmede marker og brakvand. Der skal være så lidt konkurrence som muligt fra andre frøer og tudser, og der må ikke være fisk, undtagen hundestejler.
Grønbrogede tudser yngler ofte i vandhuller, der ikke forekommer hvert år, eller som er nye. Den kraftige stemme af hannerne kan være en tilpasning, hvor en enkelt han kan tiltrække andre arter, når den har opdaget et nyt vandhul.
Ynglevandhullerne kan være lavvandede på enge og strandenge eller vandhuller i grusgrave. Grønbrogede tudser kan også yngle i brakvandslaguner med en saltholdighed på op til 8 promille. De forlader deres hi første gang, vejret bliver mildt, og i april-maj går de ned til deres ynglevandhul. Grønbrogede tudser lægger flest æg af alle vores padder. En hun lægger mellem 2.000 og 18.000 æg.
Efter yngletiden vandrer tudserne væk fra vandhullet og kan slå sig ned flere kilometer derfra. Her bliver de resten af sommeren. Om dagen gemmer de sig i musehuller, under løse sten og fliser. De kan opholde sig tættere på mennesker end andre tudser, for eksempel på gårdspladser, langs husmure og i drivhuse. Om efteråret graver de sig ned for vinteren eller søger ned i dybe musegange, typisk i sydvendte skrænter. I naturen kan grønbrogede tudser leve i syv år eller mere.
Grønbrogede tudser er byttedyr for vandkalve og guldsmedelarver.
Grønbrogede tudser er fascinerende skabninger. Deres flotte farver og karakteristiske lyd gør dem til en unik del af den danske natur. Trods en betydelig tilbagegang er der stadig håb om at bevare og øge deres bestand gennem bevaringsprogrammer og beskyttelse af deres levesteder. Det er vigtigt, at vi alle gør en indsats for at respektere og bevare denne smukke paddeart.
Andre populære artikler: Kødfarvet gøgeurt: En smuk orkidé i den danske natur • Taffeland – En Dykand med Karakteristisk Udseende • Iris: En Stor Sommerfugl i Danmark • Rødkonk – Danmarks største havsnegl • Vildsvin: Et fascinerende dyr i den danske natur • Purpursnegl: En Fascinerende Skabning i Vest- og Nordjylland • Koralrod: En sjælden og fascinerende orkidé i Danmark • Muntjak: En lille hjort fra Asien • Sibirisk jordegern: En lille stribet egern fra Sydøstasien • Bjergfyr: En nøjsom og invasiv art i Danmark • Nilgås: En invasiv art med aggressiv adfærd • Kongeørn: En majestætisk fugl i Danmark • Grenet Edderkopurt: En sjælden og sårbar blomst på Sjælland • Snehvid fluesvamp: En giftig og farlig svamp i den danske natur • Karl Johan – spiselig rørhat • Isfuglen: En smuk og fascinerende fugl i dansk natur • Tårnfalken – Danmarks Almindelige Rovfugl • Laks: En guide til denne fascinerende fisk • Rødben: En Guide til Danmarks Raste- og Yngleområder • Husrotten
