Ravnen – Danmarks største kragefugl
Ravnen er en imponerende fugl, der tilhører kragefuglefamilien. Den er ikke kun den største kragefugl, men også den største spurvefugl i Danmark. Med sin kulsorte fjerdragt, en vingefang på 120-150 cm og en længde på 56-69 cm er ravnen en imponerende skabning. Den vejer mellem 800-1.500 g og har en lang, kileformet hale. Næbbet og fødderne er også sorte og kraftige. Når ravnen flyver hurtigt og kredser med sine let sænkede vinger, ligner den et stort sort kors. Ravnen har en karakteristisk stemme med et vidtlydende, groft skurrende rrårk, der har en metallisk klang. Men den kan også lave andre lyde, især når den viser forårsfornemmelser med klukkende og knækkende lyde. Måske på grund af tidligere forfølgelse er ravnen en meget sky og vagtsom fugl.
Udbredelse
Ravnen er en standfugl i Danmark. Den er mest talrig i det sydlige og østlige Jylland samt på Fyn, men findes også på Sjælland og Bornholm. Ravnen yngler i øde skove, bjerge og ved kystklipper på stejle, utilgængelige og afsides beliggende steder. I Danmark foretrækker den gamle løvtræer, men kan undtagelsesvis også finde sig til rette i nåletræer. Tidligere var ravnen almindelig i hele landet, men efter midten af 1800-tallet blev den forfulgt på grund af dens skadelighed på vildtet og overtro. Man troede, at ravnen stod i forbindelse med onde kræfter og magter. Det siges, at denne overtro går tilbage til tiden før kristendommen, hvor ravnen ifølge myterne var knyttet til Odins to ravne, Hugin og Munin. Ravnen var også upopulær på grund af dens natur som ådselsæder. I 1950 var arten næsten udryddet i Danmark, men efter totalfredningen i 1960 har bestanden været i god fremgang og talte i 2011 mere end 1000 ynglepar.
Levevis
Forældrefuglene holder sammen parvist hele året og resten af livet. Parforholdet indgås, når ravnen er mellem 3-4 år gammel. Hannerne kan dog besøge et andet pars rede og en anden hun, hvis deres mage er fraværende. Ravnen har store territorier, hvor de bygger flere reder og skifter mellem dem fra år til år. De forsvarer aggressivt deres territorium mod andre ravne. Den store rede placeres i en grenkløft eller på en utilgængelig klippehylde, undertiden i store tårne, højt i træernes kroner. Den bygges af store grene og har et indre lag af kviste, rødder, mudder og bark, som er foret med uld og græs.
Tidligt om foråret lægger ravnen 4-7 bleg-blågrønne æg med brune pletter. Rugetiden varer 21 dage, og opfostringen af ungerne tager 35-40 dage. Hunnerne udruger ungerne, men hannen kan lægge sig beskyttende over dem. Begge forældrefugle fodrer ungerne, og der opfostres kun et kuld om året. Ravne har en tendens til at skændes, men de er samtidig hengivne over for deres familier. Ungfuglene bliver sammen med forældrefuglene, selv efter de er flyvefærdige. Parrene yngler enkeltvis, og mens de gamle ravne bliver i deres territorium året rundt, strejfer ungfuglene omkring i mindre flokke. Ligesom andre kragefugle overnatter ravne kollektivt på udvalgte overnatningspladser.
Vidste du…?
Ravne har den største hjerneskal blandt alle fugle. Deres intelligens og evne til at løse komplekse problemer er velkendt. De er også kendt for deres evne til at efterligne lyde og stemmer. I mange kulturer er ravnen blevet betragtet som et symbol på visdom og mystik.
Ravnen – Vores Største Kragefugl
Ravnen er en imponerende fugl og vores største kragefugl. Den tilhører også spurvefugleordenen og er større end en musvåge. Med sin kulsorte fjerdragt, et vingefang på 120-150 cm og en længde mellem 56-69 cm, er ravnen en majestætisk skabning. Den vejer mellem 800-1.500 g og har en lang, kileformet hale. Den sorte, let bøjede næb er meget kraftigt, ligesom fødderne også er sorte. Når ravnen flyver hurtigt og kredser på plane, let sænkede vinger, danner den et sort kors, der virkelig fanger øjet. Stemmen er karakteristisk med dens vidtlydende, groft skurrende rrårk, der har en metallisk klang. Om foråret kan den også lave ejendommelige, klare, klukkende og knækkende lyde, der signalerer forårsfornemmelser. Måske er ravnen på vagt på grund af tidligere tiders skånselsløs forfølgelse, hvilket gør den meget sky og opmærksom på sine omgivelser.
Udbredelse
Ravnen er en standfugl og findes mest talrigt i det sydlige og østlige Jylland samt på Fyn. Den findes dog også på Sjælland og på Bornholm. Ravnen yngler i øde skove, i bjerge og ved kystklipper på stejle og utilgængelige steder. I Danmark findes ravne mest i gamle løvtræer, men undtagelsesvis også i nåletræer. Engang var de almindelige i hele landet, men efter midten af 1800-tallet blev de forfulgt. De var skadelige for vildtet og blev også forbundet med onde kræfter ifølge overtroen. Man troede, at ravne havde forbindelse til de onde magter. Måske går denne overtro tilbage til tiden før kristendommen, hvor ravne ifølge myterne var knyttet til Odins to ravne, Hugin og Munin. Ravnen var også upopulær på grund af dens natur som ådselsæder. I 1950 var bestanden af ravne næsten udryddet med kun 16 ynglepar tilbage. Efter totalfredningen i 1960 har bestanden heldigvis været i fremgang, og i 2011 talte vi mere end 1000 ynglepar i Danmark.
Levevis
Ravne danner par i en tidlig alder og holder sammen hele livet. Hannen kan dog besøge et andet pars rede og parrer sig med en anden hun, hvis hans mage er fraværende. Ravne har store territorier og bygger flere reder, som de skifter imellem fra år til år. De forsvarer aggressivt deres territorium mod andre ravne. Den store rede placeres i en grenkløft eller på en utilgængelig klippehylde, som ofte er højt oppe i træerne. Reden er bygget af store grene og har et indre lag af kviste, rødder, mudder og bark, som er foret med uld og græs. Om foråret lægger hunnen 4-7 bleg-blågrønne æg med brune pletter. Rugningen varer i 21 dage, og opfostringen af ungerne tager 35-40 dage. Hannen kan lægge sig beskyttende over ungerne, men hunnen udruger dem. Både hannen og hunnen fodrer ungerne. Der opfostres kun et kuld om året. Ravne er kendt for at skændes, men de er også hengivne overfor deres familie, og ungfuglene bliver sammen med forældrefuglene, selv efter de er flyvefærdige. Parrene yngler enkeltvis, og mens de voksne ravne bliver i deres territorium året rundt, strejfer ungfuglene rundt i mindre flokke. Som vores andre kragefugle overnatter ravne kollektivt på udvalgte overnatningspladser.
Vidste du…?
Ravne har den største intelligens blandt kragefugle og er kendt for deres imponerende evner. De kan f.eks. bruge redskaber til at hente og fange føde. De kan også løse komplekse opgaver og huske forskellige placeringer, hvor de har gemt føde til senere brug. Derudover er ravnen også en historisk og mytologisk vigtig fugl. I mange kulturer betragtes ravnen som en budbringer mellem guder og mennesker. I den nordiske mytologi er ravnen knyttet til Odin og hans to ravne, Hugin og Munin, der bærer budskaber til guden. Der er mange fascinerende sider ved denne vidunderlige fugl.
Danske dyr, der ligner ravnen
Ravnen (Corvus corax) er en imponerende fugl, der tilhører kragefamilien. Den er ikke kun den største kragefugl, men også den største spurvefugl i verden. Ravnen er større end en musvåge og har en flot kulsort fjerdragt. Med et vingefang på 120-150 cm og en længde på 56-69 cm vejer ravnen mellem 800-1.500 g. Den har en lang og kileformet hale samt et sort, kraftigt næb og sorte fødder.
Ravnen er kendt for sin hurtige flyvning og når den kredser på plane, let sænkede vinger, danner den et imponerende sort kors. Stemmen er også meget karakteristisk med dens vidtlydende, groft skurrende rrårk med en metallisk klang. Men ravnen laver også andre lyde, især om foråret, hvor den viser sin forårsfornemmelse med ejendommelige klukkende og knækkende lyde.
Ravnen er en skyr og vagtsom fugl, måske som følge af tidligere tiders forfølgelse. Den er en standfugl og findes især i det sydlige og østlige Jylland samt på Fyn, men den kan også findes på Sjælland og Bornholm. Ravnen yngler i øde skove, bjerge og ved kystklipper på utilgængelige og afsides beliggende steder. I Danmark bygger den sine reder i gamle løvtræer, men lejlighedsvis også i nåletræer.
Frem til midten af 1800-tallet var ravnen almindelig i hele Danmark. Desværre blev den forfulgt efter midten af 1800-tallet på grund af dens skadelighed på vildtet og overtro. Ravnen blev forbundet med onde kræfter og magter, hvilket måske stammer fra en tid før kristendommen, hvor arten ifølge myterne var knyttet til Odins to ravne, Hugin og Munin. Derudover var den upopulær på grund af dens natur som ådselsæder. I 1950 var arten næsten udryddet i Danmark, men efter totalfredningen i 1960 er ravnebestanden blevet genoprettet, og i 2011 talte den mere end 1.000 ynglepar.
Levevis
Ravne danner par for livet og holder sammen parvist året rundt. Parforholdet dannes i 3-4 års alderen. Hannen kan dog besøge en anden rede og en anden hun, hvis hans mage er fraværende. Parrene har store territorier, hvor de bygger flere reder, som de skifter imellem fra år til år. De forsvarer aggressivt deres territorium mod andre ravne.
Ravnen bygger sine reder i høje træers grenkløfter, på utilgængelige klippehylder eller endda i store tårne. Reden består af meget store grene med et indre lag af kviste, rødder, mudder og bark, der er foret med uld og græs. Tidligt om foråret lægger hunnen 4-7 bleg-blågrønne æg med brune pletter. Rugetiden varer 21 dage, og opfostringen af ungerne tager 35-40 dage. Hunnen udruger ungerne, men hannen kan lægge sig beskyttende over dem. Ungerne fodres af begge forældrefugle, og der opfostres et kuld om året.
Ravne skændes ofte, men de er hengivne overfor deres familier, og ungfuglene bliver hos forældrene efter at de er flyvefærdige. Parrene yngler enkeltvis, og mens de voksne ravne bliver i deres territorium året rundt, strejfer ungfuglene omkring i mindre flokke. Som andre kragefugle overnatter ravne kollektivt på udvalgte overnatningspladser.
Vidste du…?
Ravne har den største hjernestørrelse blandt alle fugle, og de er kendt for deres intelligens og evne til at bruge værktøjer. De kan bl.a. lære at åbne lukkede nøddebrædder for at få fat i belønningen inden i. Ravnen er en bemærkelsesværdig fugl, der fortjener vores bevågenhed og respekt.
Andre populære artikler: Ulv: Europas næststørste rovdyr på land • Delfin – Den Almindelige Delfin i danske farvande • Grønbroget tudse: En fascinerende dansk padde • Blåbær: En Guide til Dette Lille Dværgbuskdyr • Sibirisk jordegern: En lille stribet egern fra Sydøstasien • Pibesvane: En trækfugl i Danmark • Vildkanin – En omfattende guide til dette fascinerende dyr • Pukkellæbe: En sjælden orkidé i Danmark • Gulgrøn brasenføde: En sårbar vandplante i Danmark • Hvid vipstjert: En livlig og elegant spurvefugl • Kinesisk uldhåndskrabbe: En introduktion til denne fascinerende art • Bakke-gøgeurt: En spinkel orkidé truet af udryddelse • Stor gøgeurt: Danmarks største orkidé • Dværgspidsmus: En lille og alsidig skabning i den danske natur • Vildæbler: En Guide til Naturelskere • Sølvgran: Et smukt og alsidigt træ • Rød fluesvamp: En karakteristisk og giftig svamp i Danmark • Dværgflagermus: Danmarks mindste flagermusart • Melet kodriver: En sjælden og smuk plante • Liden ulvefod: En sjælden plante i Danmark