Rudskalle: En guide til denne fascinerende fisk

Rudskalle (Scardinius erythrophthalmus) er en fisk, der findes jævnt fordelt i hele Danmark. Mens den er lidt mindre almindelig end skallen, er rudskallen en spændende og smuk fisk, der fortjener vores opmærksomhed. I denne artikel vil vi udforske rudskallens udseende, levevis og nogle interessante fakta om denne fascinerende art.

Udseende

Rudskallen har en sammentrykt og relativt høj krop. Ryggen er brungrøn, siderne er sølvskinnende til bronzefarvede og bliver mørkere på ældre fisk. Bugen er hvidlig og kan have et gulligt skær. Finnerne, undtagen rygfinnen, er røde. Særligt bug- og gatfinnerne er kraftigt farvede. Rudskallen kan blive op til 50 cm lang og veje over 2 kg, men en størrelse på omkring 20 cm er mere almindelig.

Rudskallen kan forveksles med skallen, men der er nogle kendetegn, der adskiller dem. Forkanten af rudskallens rygfinne sidder længere tilbage på kroppen end basis af bugfinnerne, mens de på skallen flugter. Rudskallen er også mere bronzefarvet, men dette kan være svært at se på yngre fisk.

Levevis

Rudskallen er almindelig i de fleste søer, moser og gadekær samt i langsomt flydende åer. Den er knyttet til bredzonen, både i rørsumpen og grødebæltet. Dog kan rudskallen også findes overalt i søen, hvis den er lavvandet og grødefyldt eller hvis vandet er uklart.

Rudskallen spiser primært vandplanter, men den tager også små dyr som orme og snegle. Store individer kan endda tage fiskeyngel, små skaller og hundestejler. Rudskallen er berygtet for at æde aborreæg, men det er uklart, om dette har nogen egentlig indflydelse på aborrens ynglesucces.

Rudskallen har en opadvendt mund, hvilket gør den velegnet til at søge føde i overfladen. I vande, hvor skalle og rudskalle forekommer sammen, minimeres konkurrencen mellem de to arter, da rudskallen i højere grad end skallen søger føde i overfladen.

Rudskallen lever i stimer, selvom store, gamle individer ofte findes i små grupper eller alene. Den yngler på lavt vand med mange vandplanter, hvor en gruppe hanner jager en hun og på skift befrugter de æg, hun frigiver. Æggene er meget klistrede og sætter sig på vegetationen. Ynglen lever i begyndelsen af dyreplankton og småalger og gradvist overgår til en mere vegetabilsk kost som voksne. Da rudskallen yngler senere end skalle, kan der i søer, hvor begge arter yngler, opstå mangel på passende føde til rudskalleynglen, hvilket kan føre til en lav rekruttering af nye individer til bestanden. Rudskallens yngel ædes desuden af aborre og geddeyngel.

Vidste du…?

Man har fremavlet en orange variant af rudskallen, som kaldes guldrudskalle. Den sælges nogle steder som havedamsfisk til bekæmpelse af trådalger.

Beskyttelse og regulering

Rudskallen er hverken omfattet af fredning eller minstemål. Hvis du har set eller fanget en rudskalle, kan du indberette dit fund af arten i den danske natur på artsportalen.

Rudskallen er en spændende fisk, der beriger vores danske vandmiljøer. Med sit smukke udseende og unikke levevis er den en vigtig del af vores økosystem. Næste gang du er ude og fiske eller udforske naturen, så hold øje med denne fascinerende fisk og vær med til at bevare dens levesteder.

Rudskalle: En fascinerende fisk i Danmark

Rudskalle (Scardinius erythrophthalmus) er en fisk, der findes jævnt fordelt i hele Danmark. Den er lidt mindre almindelig end skallen, men ikke desto mindre en fascinerende skabning.

Udseende

Rudskallen har en sammentrykt og relativt høj krop. Ryggen er brungrøn, siderne er sølvskinnende til bronzefarvede, og ældre fisk har en mørkere farve. Bugen er hvidlig og kan have et gulligt skær. Finnerne er røde med undtagelse af rygfinnen, og bugfinnen og gatfinnen er særligt kraftigt farvede. Rudskallen kan vokse op til 50 cm og veje over 2 kg, men en størrelse på omkring 20 cm er mere almindelig.

Rudskallen kan nemt forveksles med skallen, men der er nogle karakteristiske forskelle. Forkanten af rudskallens rygfinne sidder længere tilbage på kroppen end basis af bugfinnene, mens de hos skallen flugter. Rudskallen har desuden en mere bronzefarvet farve, selvom denne forskel kan være svær at se på yngre fisk.

Levevis

Rudskallen er almindelig i de fleste søer, moser, gadekær og langsomt flydende åer. Den er knyttet til bredzonen, både i rørsumpe og grødebælter. I lavvandede og grødefyldte søer eller når vandet er uklart, kan man dog finde rudskallen overalt i søen.

Denne fascinerende fisk lever primært af vandplanter, men den spiser også små dyr som orme og snegle. Store individer kan endda tage fiskeyngel, små skaller og hundestejler. Rudskallen er kendt for at æde aborreæg, men det er uklart, om dette har en egentlig indflydelse på aborrens ynglesucces.

Rudskallen har en opadvendt mund, hvilket gør den velegnet til at søge føde i overfladen. I vande, hvor skalle og rudskalle forekommer sammen, minimeres konkurrencen mellem de to arter, da rudskallen i højere grad søger føde i overfladen.

Rudskallen lever i stimer, selvom store, gamle individer ofte findes i små grupper eller alene.

Fortplantning

Rudskallen parrer sig på lavt vand med mange vandplanter. En gruppe hanner jager hunnen og befrugter hendes æg, som hun frigiver. Æggene er meget klistrede og sætter sig fast på vegetationen. Ynglen lever først af dyreplankton og småalger og gradvist skifter den til en mere vegetabilsk kost som de voksne rudskaller. Da rudskallen yngler senere end skalle, kan der i søer, hvor begge arter yngler, opstå mangel på passende føde til rudskalleynglen. Dette kan føre til en lav rekruttering af nye individer til bestanden. Rudskalle-yngel bliver også ædt af aborre og geddeyngel.

Vidste du…?

Der er faktisk en orange variant af rudskallen, som også kaldes for guldrudskalle. Denne variant bliver solgt nogle steder som en havedamsfisk til bekæmpelse af trådalger.

Beskyttelse og regulering

Rudskallen er hverken omfattet af fredning eller minstemål i Danmark.

For at dele dine observationer af dyr i den danske natur, kan du indberette dine fund på artsportalen.

Dyrenavne på dansk, der minder om Rudskalle

Rudskalle er en fisk, der findes i danske farvande, men er mindre almindelig end skallen. Hvis du er interesseret i at lære om andre dyr, der minder om Rudskalle, er der flere muligheder at udforske.

1. Skalle (Rutilus rutilus)

Skalle er en fisk, der ligner Rudskalle, men er mere almindelig. Den har en brungrøn ryg og sølvfarvede til bronzefarvede sider. Skallen kan også forveksles med Rudskalle, men en af de menest bemærkelsesværdige forskelle er, at forkanten af rygfinnen sidder længere tilbage på kroppen end basis af bugfinnerne. Skallen er mere bronzefarvet sammenlignet med Rudskalle, især hos yngre fisk.

2. Skrubbe (Platichthys flesus)

En anden fisk, der minder om Rudskalle, er skrubben. Skrubben har en flad krop og en grønlig-brun farve. Den kan dog skelnes fra Rudskalle ved sin form og størrelse. Skrubben er fladere og mindre end Rudskalle. Den har en mere aflang krop sammenlignet med Rudskalles sammentrykte og højere krop.

3. Spætte (Platessa platessa)

Spætte er en fladfisk, der kan minde om Rudskalle i sin form og størrelse. Spættens krop er flad og bred, ligesom Rudskalles. Farvemæssigt er spætten dog forskellig, da den har en mere brunlig farve på ryggen og hvid på bugen.

4. Elritse (Phoxinus phoxinus)

Elritsen er en fisk, der minder om Rudskalle i størrelse og form. Elritsens krop er også sammentrykt og relativt høj. Den har en brungrøn ryg og sølvfarvede sider, ligesom Rudskalle. Elritsen adskiller sig dog fra Rudskalle ved sin mindre størrelse. Elritsen når normalt kun en størrelse på omkring 10-15 cm.

5. Brasen (Abramis brama)

Brasen er en stor fisk, der kan minde om Rudskalle i sin form og farve. Brasens krop er også sammentrykt og relativt høj. Den har en brungrøn ryg og sølvfarvede til bronzefarvede sider. Brasen kan nå en størrelse på over 50 cm og veje mere end 2 kg, ligesom Rudskalle.

Så hvis du er interesseret i at vide mere om dyr, der minder om Rudskalle, er der flere muligheder at udforske. Skalle, skrubbe, spætte, elritse og brasen er blot nogle af de dyr, der deler visse fællestræk med Rudskalle og kan være spændende at lære mere om.

Andre populære artikler: Bæveren: Europas største gnaver • Elm: Et oversigt over et ikonisk træ i Danmark • Almindelig mynah: En introduktion til denne fascinerende fugl • Vrietorn: En Guide til denne Fascinerende Plante • Sibirisk jordegern: En lille stribet egern fra Sydøstasien • Ægbladet fliglæbe: En overset skønhed i den danske natur • Fuglekirsebær – En Vidunderlig Træart i Danmark • Vildæbler: En Guide til Naturelskere • Kirkeuglen: Danmarks mindste ugle • Knarand: En Guide til denne Fascinerende And • Gråand – Den mest talrige andeart i Danmark • Cypres: Et stedsegrønt træ med mange anvendelser • Snehvid fluesvamp: En giftig og farlig svamp i den danske natur • Lægeigle: En sjælden og fascinerende skabning • Elm: Et oversigt over et ikonisk træ i Danmark • Grøn mosaikguldsmed: En farvestrålende og sjælden guldsmed • Hedehøg: En truet fuglearter i Danmark • Havtorn: En guide til denne alsidige busk • Plettet gøgeurt: En sjælden orkidé med unikt udseende • Agerhøne: En kompakt og charmerende hønsefugl