Rundlobet bjørneklo: En invasiv art i Danmark

Rundlobet bjørneklo (Heracleum sosnowskyi) er en mindre variant af den mere almindelige kæmpe-bjørneklo. Oprindeligt stammer den fra området omkring Kaukasus, men den har spredt sig voldsomt i flere østeuropæiske lande, hvor den blev brugt til ensilage og biomasseproduktion i slutningen af 1900-tallet. I Danmark er den kun blevet observeret få gange i den vilde natur.

Udseende og voksested

Rundlobet bjørneklo kan blive op til 3 meter høj, men er normalt kun omkring 1,5 meter. Stænglen er rillet, sparsomt håret og har lilla pletter. Bladene varierer i form, fra 3-delte til fler-delte med butte bladafsnit. På bladoversiden er de uden hår, mens de på undersiden er lettere hårede. Bladkanten har korte rundede tænder. De hvide til let lyserøde blomster fremkommer i runde skærme, der bliver 30-50 cm i diameter. Blomstringen varer som regel fra juni til august. Rundlobet bjørneklo trives bedst i forstyrrede områder som grøfter, marker, enge og græsningslandskaber, hvor den tåler slåning og hurtigt kan overvokse og udkonkurrere anden flora. Planten er hårdfør, og frøene spredes med vinden og især langs vandløb.

Forvekslingsmuligheder

Rundlobet bjørneklo kan forveksles med den invasive art kæmpe-bjørneklo. Den kendes på de rundede bladspidser og den kun sparsomt hårede stængel. Kæmpe-bjørneklo har stive hvide hår på bladstænglen og spidse, groft tandede bladafsnit. Rundlobet bjørneklo kan også forveksles med hårfrugtet bjørneklo, der dog næsten altid har en rødlig-lilla stængel og dufter af anis.

Uønsket art

Ligesom andre arter af bjørneklo er rundlobet bjørneklo lettere giftig for mennesker ved berøring. Desuden kan den være et problem for græssende dyr, hvis de spiser planten. På samme måde som kæmpe-bjørneklo spreder den sig let og udkonkurrerer den lokale flora, hvilket udgør en trussel mod de danske arter, hvis den skulle etablere en vild bestand.

Forekomst i Danmark

Rundlobet bjørneklo er blevet fundet ved Mindelunden Ryvangen i København, hvor den sandsynligvis er kommet med haveaffald eller har spredt sig med frø fra en nærliggende have. I Ungarn, Letland og Rusland betegnes den som invasiv, og man frygter, at den kan finde vej til Danmark med import af plantemateriale.

Læs mere

Du kan læse mere om kæmpebjørneklo i vores artsleksikon. Hvis du ønsker at bekæmpe kæmpebjørneklo, kan du finde vejledning hos NOBANIS – European Network on Invasive Alien Species.

Har du set en invasiv art?

Vi vil gerne vide, hvis du har set en invasiv art. Indberet din observation her: Indberet en invasiv art.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Rundlobet bjørneklo?

Rundlobet bjørneklo (Heracleum sosnowskyi) er en mindre variant af kæmpe-bjørneklo og stammer oprindeligt fra Kaukasus-området. Den har spredt sig voldsomt i flere østeuropæiske lande på grund af brugen til ensilage- og biomasseproduktion. I Danmark er den kun blevet observeret få gange i naturen.

Hvordan ser Rundlobet bjørneklo ud og hvor vokser den?

Rundlobet bjørneklo kan blive op til 3 meter høj, men normalt kun omkring 1,5 meter. Stænglen er rillet, sparsomt håret og har lilla pletter. Bladene varierer i form fra 3-delte til fler-delte med butte bladafsnit. Bladoversiden er hårløs, mens undersiden er let håret. Bladkanten har korte rundede tænder. De hvide til let lyserøde blomster vises i runde skærme, der bliver 30-50 cm i diameter. Blomstringen varer normalt fra juni til august. Arten trives bedst i forstyrrede områder som grøfter, marker, enge og græsningslandskaber, hvor den kan tåle slåning og hurtigt vokse sig større og udkonkurrere andre planter. Den er hårdfør og spredes med vinden og langs vandløb.

Hvilke andre planter kan Rundlobet bjørneklo forveksles med?

Rundlobet bjørneklo kan forveksles med den invasive art kæmpe-bjørneklo. Den adskiller sig ved at have rundede bladspidser og kun sparsomt behårede stængler. Kæmpe-bjørneklo har stive hvide hår på bladstænglen og spidse, groft tandende bladafsnit. Rundlobet bjørneklo kan også forveksles med hårfrugtet bjørneklo, der normalt har en rødlig-lilla stængel og dufter af anis.

Hvordan kan Rundlobet bjørneklo være skadelig?

Ligesom andre arter af bjørneklo er Rundlobet bjørneklo let giftig for mennesker ved berøring. Den kan også være et problem for græssende dyr, hvis de spiser planten. Planten spreder sig let og udkonkurrerer den lokale flora, hvilket udgør en trussel mod de danske arter, hvis den etablerer en vild bestand.

Hvor er Rundlobet bjørneklo blevet observeret i Danmark?

Rundlobet bjørneklo er blandt andet blevet fundet ved Mindelunden Ryvangen i København, hvor den sandsynligvis er kommet med haveaffald eller har spredt sig fra en nærliggende have. I Ungarn, Letland og Rusland betragtes den som invasiv, og der er frygt for, at den kan finde vej til Danmark via import af plantemateriale.

Hvad er betydningen af bekæmpelse af Rundlobet bjørneklo?

Da Rundlobet bjørneklo er en invasiv art, er det vigtigt at bekæmpe dens spredning. Ved at bekæmpe og fjerne planten kan man beskytte den lokale flora og undgå potentielle negative konsekvenser for mennesker og dyreliv.

Hvad er de mest effektive metoder til bekæmpelse af Rundlobet bjørneklo?

De mest effektive metoder til bekæmpelse af Rundlobet bjørneklo inkluderer manuel fjernelse ved at grave planten op, fræse eller slå den tilbage gentagne gange eller bruge kemiske bekæmpelsesmidler. Det anbefales at tage kontakt til lokale myndigheder eller specialister for at få vejledning om den bedste fremgangsmåde til bekæmpelse af Rundlobet bjørneklo.

Hvad er de økologiske konsekvenser af Rundlobet bjørneklos spredning?

Rundlobet bjørneklo har potentielt alvorlige økologiske konsekvenser, da den kan udkonkurrere den lokale flora og trænge andre planter og dyrarter væk. Dette kan forstyrre økosystemets balance og ødelægge biodiversiteten i det pågældende område.

Hvilke muligheder er der for at bidrage til bekæmpelsen af Rundlobet bjørneklo?

Man kan bidrage til bekæmpelsen af Rundlobet bjørneklo ved at rapportere observationer af planten til lokale myndigheder eller organisationer, der arbejder med bekæmpelse af invasive arter. Desuden er det vigtigt at undgå at sprede frøene ved for eksempel forsigtig håndtering af plantemateriale og haveaffald.

Hvad er den bedste måde at forhindre spredning af Rundlobet bjørneklo?

For at forhindre spredning af Rundlobet bjørneklo er det vigtigt at handle proaktivt. Hvis man ser planten, bør man straks fjerne den manuelt eller kontakte de relevante myndigheder eller organisationer for yderligere vejledning og assistancer. Desuden er det vigtigt at informere sig selv og andre om plantens udseende for at kunne genkende den og forhindre dens spredning.

Andre populære artikler: Almindelig strandsnegl: En guide til at lære om dette fascinerende dyr • Stør: En fascinerende og truet fisk i Danmark • Stor kærguldsmed: En sjælden guldsmed i Danmark • Ringduen – Den mest almindelige due i Danmark • Carolina cabomba: En robust og uønsket akvarieplante • Gråand – Den mest talrige andeart i Danmark • Guide til Flodperlemusling: Udbredelse, Udseende og Levevis • Sortspætte – En fascinerende fugl i Danmark • Ulv: Europas næststørste rovdyr på land • Mosser, lav og alger: En omfattende guide • Gul Kæmpekalla: En trussel mod biodiversiteten • Mink – Et lille rovdyr med stor betydning • Klitrose: En smuk og nyttig plante til klitter og sandjorde • But strandsnegl – En Guide til Danmarks Kyster • Enkelt Månerude: En sjælden bregne i Danmark • Signalkrebs: En omfattende guide til denne fascinerende art • Sorthovedet måge: En guide til denne fascinerende fugl • Vandspidsmus – En guide til Danmarks største spidsmusart • Amerikansk knivmusling: En invasiv art på den danske kyst • Hjortetunge: En fredet bregne i den danske natur