livop.dk

Skallen – En Guide til Danmarks Ferskvandsfisk

Skallen (Rutilus rutilus) er en ferskvandsfisk, der er udbredt i hele Danmark undtagen nogle af de mindre øer. Den lever i næsten alle typer ferskvand, undtagen områder med kraftig strøm. Skallen kan også tåle brakvand med en saltkoncentration på op til 15-20 ‰ og findes derfor også i fjorde og brakke vande rundt om i landet.

Udseende

Skallen har en strømlinet og sammentrykt krop fra siderne. Større individer er ofte højere over ryggen end ungfisk. Ryggen er blågrå til blågrøn, siderne er sølvskinnende, og bugen er hvid. Skallen har røde regnbuehinder i øjnene. Brystfinnerne er gullige eller rødlige, mens gat og bugfinner er rødlige. Halen og rygfinnen er mørke, oftest grønlige eller brunlige. Skallen kan blive op til 50 cm lang og veje op imod 2 kg, men det er sjældent. Den normale længde er op til 20-30 cm.

Skallen kan let forveksles med andre sølvblanke karpefisk som regnløje, rudskalle, strømskalle, rimte og løje. Den kendes lettest fra rudskalle på grund af dens sølvskinnende farve, hvor rudskalle er mere bronzefarvet. Basis af bugfinnerne hos skallen sidder desuden lige så langt fremme som forkanten af rygfinnen, mens rygfinnen hos rudskalle og regnløje sidder længere tilbage. Skallen kendes fra strømskalle og rimte på grund af dens røde øjne, der er gule hos de to andre arter. Endelig kendes skallen fra løjen på dens lette overbid, mens løjen har et tydeligt underbid. Løjens finner mangler desuden den røde farve.

Levevis

Skallen er en udpræget stimefisk og danner ofte stimer med andre arter, som fx rudskaller. Som yngel lever skallen af dyreplankton, hvilket fortsat kan være dens primære føde, hvis der ikke er anden føde tilgængelig. Dette kan føre til en stor opblomstring af alger, da dyreplanktonnet ikke kan yde et tilstrækkeligt græsningstryk, især i søer med få vandplanter. Dette er et problem i næringsstofbelastede søer på grund af menneskelig gødskning og udledning af spildevand.

Større skaller lever foruden dyreplankton af insekter, bløddyr og plantedele og kan endda æde nogle slags alger. Hvis konkurrencen om føden er hård, kan der opstå tusindbrødre, hvor de voksne individer sjældent bliver større end 15 cm, ligesom hos aborre.

Gydningen foregår på lavt vand, gerne over vandplanter, i store stimer. Legen kan være så voldsom, at enkelte af de inderste individer kan blive skubbet op på land. Skaller, der lever i brakvand, trækker op i åer og vandløb for at gyde, men det er også muligt, at enkelte bestande gyder i brakvand. Skaller i søer kan desuden om vinteren trække op i til- og afløbene til søen for at undgå rovfisk.

Beskyttelse og regulering

Skallen er hverken omfattet af fredning eller minstemål. Det betyder, at den kan fiskes året rundt uden begrænsninger.

Har du set en skalle? Indberet dine fund af arter i den danske natur på artsportalen.

Skallen: En fantastisk fisk med sjove facts

Skallen (Rutilus rutilus) er en fisk, der er udbredt i hele Danmark undtagen på nogle af de mindre øer. Den lever i næsten alle typer ferskvand, undtagen steder med kraftig strøm. En sjov kendsgerning er, at skallen faktisk tåler brakvand med en saltkoncentration op til 15-20 ‰, og den findes derfor også i fjorde og brakke vande rundt om i landet.

Udseende

Skallen har en strømlinet og sammentrykt krop fra siderne. De større individer er ofte højere over ryggen end ungfiskene. På ryggen har den en blågrå til blågrøn farve, mens siderne er sølvskinnende og bugen er hvid. En sjov detalje er, at skallen har en regnbuehinde i øjet, der er rød. Brystfinnerne på skallen er gullige eller rødlige, mens gat- og bugfinnerne er rødlige. Halen og rygfinnen er mørke, oftest grønlige eller brunlige. Skallen kan blive op til 50 cm og veje op imod 2 kg, men det er yderst sjældent, at den når denne størrelse. Den normale længde for skallen er op til 20-30 cm.

Skallen kan let forveksles med andre sølvblanke karpefisk som regnløje, rudskalle, strømskalle, rimte og løje. Men når du skal kende forskel på dem, så er det nemmest at se på skallens sølvskinnende farve, som er anderledes end de andre arter. Du kan også se på placeringen af bugfinnerne – hos skallen sidder de lige så langt fremme som forkanten af rygfinnen, mens de hos rudskalle og regnløje sidder længere tilbage. Desuden har skallen røde øjne, mens de er gule hos de to andre arter. En anden måde at skelne skallen fra løjen er, at skallen har et let overbid, mens løjen har et tydeligt underbid. Løjens finner mangler desuden den røde farve.

Levevis

Skallen er en udpræget stimefisk og danner ofte stimer med andre arter, fx rudskaller. Som yngel lever skallen primært af dyreplankton, og dette kan fortsat være dens primære føde, hvis der ikke er anden føde tilgængelig. Dette kan føre til en stor opblomstring af alger, da dyreplankton ikke kan yde tilstrækkeligt græsningstryk, især i søer med få vandplanter. Det er især et problem i næringsstofbelastede søer som følge af menneskelig gødskning og udledning af spildevand.

Større skaller lever ud over dyreplankton af insekter, bløddyr og plantedele og kan endda æde visse typer alger. Hvis konkurrencen om føden er hård, kan skallerne danne tusindbrødre, hvor de voksne individer sjældent bliver større end 15 cm. Skallen gyder på lavt vand, gerne over vandplanter, og ofte i store stimer. Legen kan være så voldsom, at enkelte af de inderste individer kan blive skubbet op på land. De skaller, der lever i brakvand, trækker op i åer og vandløb for at gyde, men det er muligt, at enkelte bestande gyder direkte i brakvand. Skaller i søer kan også om vinteren trække op i til- og afløbene til søen for at undgå rovfisk.

Vidste du…?

Skallen kan danne hybrider med mange andre karpefisk, herunder brasen, rudskalle og løje.

Beskyttelse og regulering

Skallen er hverken omfattet af fredning eller mindstemål.

Hvis du vil indberette dine fund af skallen eller andre arter i den danske natur, kan du gøre det på artsportalen.

Skalle (Rutilus rutilus)

Skallen er en fiskeart, der er udbredt i næsten hele Danmark, undtagen nogle af de mindre øer. Den trives i næsten alle typer ferskvand, undtagen områder med kraftig strøm. Skallen kan dog også tåle brakvand med en saltkoncentration på op til 15-20 ‰ og findes derfor også rundt omkring i fjorde og brakke vande i landet.

Udseende

Skallen har en strømlinet og sammentrykt krop fra siderne. Større individer kan være højere over ryggen end ungfisk. Ryggen er blågrå til blågrøn, siderne er sølvskinnende, og bugen er hvid. Skallens øjenhinder er røde. Brystfinnerne er gullige eller rødlige, mens gat- og bugfinnerne er rødlige. Halen og rygfinnen er mørke, ofte grønlige eller brunlige. Skallen kan blive op til 50 cm lang og veje op imod 2 kg, men det er yderst sjældent. Den normale længde er op til 20-30 cm.

Skallen kan let forveksles med andre sølvblanke karpefisk som regnløje, rudskalle, strømskalle, rimte og løje. Men den kan kendes nemmest fra rudskalle på grund af sin sølvskinnende farve, hvor rudskalle er mere bronzefarvet. Skallen adskiller sig fra strømskalle og rimte ved sine røde øjne, der er gule hos de to andre arter. Endelig har skallen et let overbid, mens løjen har et tydeligt underbid. Løjens finner mangler desuden den røde farve.

Levevis

Skallen er en typisk stimefisk og danner ofte stimer sammen med andre arter, heriblandt rudskaller. Som ung lever skallen hovedsageligt af dyreplankton. Hvis ikke der er anden føde tilgængelig, kan dyreplankton stadig udgøre hovedføden for de voksne individer. Dette kan føre til en stor opblomstring af alger, da dyreplanktonet ikke kan holde mængden af alger i skak, især i søer med få vandplanter, hvor algerne ikke har nogen konkurrence om næringsstofferne. Dette kan være et problem i næringsstofbelastede søer på grund af menneskelig gødskning og spildevandsudledning.

Større skaller lever udover dyreplankton også af insekter, bløddyr og plantedele, og kan endda æde nogle typer alger. Hvis konkurrencen om føden er intens, kan der dannes såkaldte tusindbrødre, hvor de voksne skalleindivider sjældent bliver større end 15 cm.

Skallens gydning foregår på lavt vand, gerne over vandplanter, i store stimer. Parringen kan være så voldsom, at enkelte af de inderste individer bliver skubbet op på land. Skaller, der lever i brakvand, menes at vandre op i åer og vandløb for at gyde, men det er også muligt, at enkelte bestande gyder direkte i brakvand. Skaller i søer kan desuden om vinteren trække op i til- og afløbene til søen for at undgå rovfisk.

Beskyttelse og Regulering

Skallen er hverken omfattet af fredning eller mindstemål, hvilket betyder, at der ikke er særlige regler og forskrifter for at fiske efter denne art.

For yderligere information om skallen og dens pleje, kan du besøge fiskepleje.dk.

Vidste du…? Skallen kan danne hybrider med mange andre karpefisk, herunder brasen, rudskalle og løje.

Indberet dine observationer af skallen eller andre arter i den danske natur på artsportalen.

Andre populære artikler: Cypres: Et stedsegrønt træ med mange anvendelserDværgflagermus: Danmarks mindste flagermusartLodden søpung: En rund og beskyttende havbundskreaturMark-champignon: En almindelig svamp på græsmarker og græsplænerHindbær: En lækker og velsmagende bærbuskTejsten: En Fugl af KlippekysterneStor ildfugl: En sjælden sommerfugl i DanmarkSenegal teplante: En flerårig vandplante med en imponerende vækstNavr: En Guide til Dette Unikke TræNatravnen: En fascinerende fugl i den danske naturKnopsvane: En omfattende guide til Danmarks majestætiske fuglPindsvin: Et vidunderligt dyr i den danske naturToppet skallesluger: En guide til denne fascinerende fuglPibesvane: En trækfugl i DanmarkButblæret sargassotangLind – Et smukt og betydningsfuldt træ i DanmarkKæmpe salvinia: En frit flydende vandbregneStavsild: En Guide til Danmarks KystfiskHøgesanger – En truet fugl i DanmarkEne – Et karakteristisk nåletræ med stor udbredelse

mail@tobiasehlig.dk