Ene – Et karakteristisk nåletræ med stor udbredelse
Ene (Juniperus communis) er et nåletræ, der naturligt forekommer på den nordlige halvkugle og har den største udbredelse af alle nåletræer. I Danmark er ene sammen med taks og måske skovfyr de eneste hjemmehørende nåletræarter. Den findes over det meste af Danmark, især i åbne hedeprægede områder som Enebærdalen i Tisvilde Hegn, hvor man kan beundre flere 4-5 meter høje enebær.
Udseende
Ene varierer i størrelse og form, fra flerstammede, fladt krybende buske til enkeltstammede træer på op til 12 meters højde. Barken er grå til rødlig brun og ret tyk, og med alderen skaller den af i lange smalle strimler. Almindelig ene er kendetegnet ved sine sylespidse nåle, der sidder i kranse tre og tre. Oversiden af nålene er mere eller mindre blågrøn, mens undersiden er mørkegrøn.
Ene er normalt tvebo, hvilket betyder, at han- og hunblomster ikke findes på samme individ. Han-blomsterne er gule og lette at få øje på, mens hunblomsterne er grønlige og svære at se. Ene har bærkogler, hvor kogleskællene er sammenvoksede, mere saftige og kødede i modsætning til koglerne fra gran og andre nåletræer.
Voksested
Enebær trives bedst på en mager jordbund. Den kan ofte findes på heder og andre åbne, tørre områder.
Levevis
Både han- og hunblomster fremkommer før skudstrækning i maj-juni. Koglemodningen strækker sig over to år. Det første år er koglerne grønne eller blågrønne, og det andet år bliver de mørkeblå og duggede af voksbelægning.
Anvendelse
Eneved har forskellige anvendelsesmuligheder. Splinten er smal og gullighvid, og kernen varierer i farve fra rødbrun til næsten gråviolet. Veddet har et højt indhold af forskellige olier, hvilket giver træet sin karakteristiske lugt.
Større dimensioner af eneved kan bruges til sløjdarbejder, men de lange stager, der især bruges til indhegning, er den mest almindelige anvendelse. Tyndere og mere bøjelige grene bruges til kurvefletning, og de tyndeste ris anvendes til røgning af kød og fisk.
Olie af bær og nåle udvindes stadig i visse lande og anvendes medicinsk og til fremstilling af gin.
Vidste du…?
Enebær bruges til at fremstille gin.
Hvis du vil indberette dine fund af arter i den danske natur, kan du gøre det på artsportalen.
Ene: Det karakteristiske danske nåletræ
Ene (Juniperus communis) er et af de mest karakteristiske nåletræer, der findes i Danmark. Det har en stor udbredelse på den nordlige halvkugle og er sammen med taks og skovfyr en af de få hjemmehørende nåletræarter i landet. Ene forekommer primært i åbne hedeprægede områder og kan blandt andet ses i Enebærdalen i Tisvilde Hegn, hvor imponerende enebærtræer på op til 5 meter i højden kan opleves.
Udseende
Ene er et meget varieret træ, der kan have både en busk- eller trælignende form. Det varierer både i størrelse og form, fra flerstammede buske til enkeltstammede træer, der kan nå op til 12 meter i højden. Barken er grå til rødlig brun og relativt tyk. Med alderen skaller barken af i lange smalle strimler.
En almindelig ene er kendetegnet ved sine sylespidse nåle, der sidder i kranse af tre. Nålene har en blågrøn farve på oversiden og en mørkegrøn farve på undersiden.
Blomster og bærkogler
Ene er normalt tvebo, hvilket betyder, at han- og hunblomster ikke findes på samme træ. Hanblomsterne er gule og lette at få øje på, mens hunblomsterne er grønlige og svære at se. Ene har også karakteristiske bærkogler, hvor kogleskællene er sammenvoksede, mere saftige og kødede i modsætning til de frie og forveddede skæl, som man ser på eksempelvis grantræer.
Voksested
Ene trives bedst på en mager jordbund. Det kan derfor findes på heder, i klitter og andre områder med beskedne næringsstoffer i jorden.
Brug og anvendelse
Enes træ har et højt indhold af forskellige olier, der giver det sin karakteristiske lugt. Større dimensioner af eneved kan anvendes til sløjdarbejder, men det mest almindelige er at bruge de lange stager til indhegning. Tyndere og mere bøjelige grene kan bruges til kurvefletning, og de tyndeste ris kan anvendes til røgning af kød og fisk.
Enebærbruges også til at fremstille gin. Olie udvundet fra eneens bær og nåle anvendes stadig medicinsk i visse lande.
Vidste du…?
Enebær er en vigtig ingrediens i fremstillingen af gin. Så næste gang du nyder en gin og tonic, kan du takke enebærtræet for den karakteristiske smag.
Indberet dine fund af ene og andre arter i den danske natur på Artsportalen.
Så næste gang du er på vandretur i det danske landskab, så hold øje med eneens karakteristiske nåle og bærkogler. Den er ikke kun et smukt træ, men også et værdifuldt element i naturen.
Danske dyr, der minder om Ene
Ene er et karakteristisk nåletræ, der er hjemmehørende i Danmark. Men hvilke andre dyr minder om ene? I denne artikel vil vi se nærmere på nogle danske dyr, der deler ligheder med enen.
Hedenattergal
Hedenattergalen (Luscinia luscinia) er en almindelig fugl i Danmark, der ligesom enen foretrækker åbne hedeområder. Den er mest kendt for sin flotte sang og sin evne til at imitere andre fugles lyde. Hedenattergalen har en brunlig fjerdragt og er cirka 15 centimeter lang.
Tornhale
Tornhalen (Lanius collurio) er en mindre rovfugl, der er kendt for sit karakteristiske udseende. Den har en sort maske omkring øjnene og en rødbrun ryg. Tornhalen er også en almindelig art på danske heder og lever af insekter og småfugle.
Stenpikker
Stenpikkeren (Oenanthe oenanthe) er en lille fugl, der trives i åbne landskaber med sten og klipper, herunder også hedeområder. Den har en sort og hvid fjerdragt med en karakteristisk sort hætte. Stenpikkeren er kendt for sin særprægede flugt, hvor den ofte flyver op i luften og lander igen på samme sted.
Hedepletvinge
Hedepletvingen (Clossiana dia) er en sommerfugl, der er specielt tilpasset hedeområder. Den har en brun og orange farvetone på vingerne og er kendt for sin karakteristiske flugt. Hedepletvingen er en truet art, der er afhængig af åbne hedeområder for at overleve.
Markfirben
Markfirbenet (Lacerta agilis) er en slags øgle, der er udbredt i Danmark. Det lever primært i åbne områder som heder, enge og klitområder. Markfirbenets farver er normalt brunlige og grønne og den er kendt for sin hurtige bevægelse og evnen til at skifte farve.
Snog
Snogen (Natrix natrix) er en stor slangeart, der også trives godt i hedeområder og andre åbne landskaber. Den har en brunlig farve og kan blive op til 150 centimeter lang. Snogen er ikke farlig for mennesker og lever primært af smådyr som mus og firben.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er Ene, og hvor findes den naturligt?
Hvordan ser Ene ud?
Hvor vokser Ene bedst?
Hvad er anvendelsen af Ene?
Hvordan ser modne kogler ud, og hvordan udvikles de?
Hvordan bruges Ene til ginproduktion?
Hvordan kan man bidrage til artsportalen med fund af Ene?
Hvad bruges Ene-olien til medicinsk?
Hvad er nogle andre navne, der bruges til at henvise til Ene?
Har Enebær nogen historisk eller kulturel betydning?
Andre populære artikler: Bakke-gøgelilje • Dyndsmerling: En Fascinerende Fisk i Danmark • Sumpbæver: En Akvatisk Gnaver med Fascinerende Levevis • Rådyr: Danmarks mindste hjorteart • Natlyssværmer – En fascinerende aftenflyver • Brun rotte: En udbredt og almindelig art i Danmark • Stilk-månerude: En sjælden og smuk bregne • Ungefødende strandsnegl: En guide til den danske kyst • Muntjak: En lille hjort fra Asien • Rynket rose – hyben • Birkemus – En lille gnaver med unikke egenskaber • Rudskalle: En guide til denne fascinerende fisk • Bakke-gøgeurt: En spinkel orkidé truet af udryddelse • Stålorm – en fascinerende øgle i den danske natur • Mosegrisen: En guide til Danmarks almindelige gnaver • Det Hvide C: En Fascinerende Sommerfugl i Danmark • Blå iris: En smuk og sjælden plante i det østlige Danmark • Tøffelsnegl: En introduktion til denne fascinerende havsnegl • Strandhjejle: En Trækfugl på Danmarks Kyster • Salep-gøgeurt: En sjælden orkidé i Danmark