Butblæret sargassotang
Butblæret sargassotang (Sargassum muticum) er en brunalge, der oprindeligt stammer fra det nordvestlige Stillehav og findes naturligt i vandene omkring Japan, Kina, Rusland og Korea. Denne art af sargassotang blev introduceret i den engelske kanal ved import og udsætning af østers fra Japan. Siden da har den spredt sig nordover og blev først set i Nissum Bredning i Limfjorden i 1984. I dag er den en af de mest almindelige arter i Limfjorden og findes også i Skagerrak og Kattegat. I 2005 blev den observeret voksende i det nordlige Øresund ved Helsingborg.
Udseende
Butblæret sargassotang er en stor brunalge tilhørende familien Laminariaceae. Den kan blive mellem 0,75-3 meter høj (i Norge er den set blive 8,5 meter høj). Algen klæber sig fast på sten eller lignende ved hjælp af et fæstneorgan og vokser opret i vandet.
Den er opbygget med en central, tynd stængel, hvorpå der udgår spinkle laterale skud eller grene. Tangen har mange små, luftfyldte flydeblærer, der er 2-3 mm i diameter og runde eller pæreformede. Disse flydeblærer hjælper tangen med at stå opret i vandet eller flyde til et nyt etableringssted.
Farvemæssigt varierer butblæret sargassotang fra mørkbrun til lys, gullig brun afhængigt af årstid og vækstbetingelser.
Forvekslingsmuligheder
En anden almindelig brunalge ved Danmarks kyster er almindelig blæretang (Fucus vesiculosus). Den har en brun og læderagtig overflade og vokser helst på lavt vand op til fem meters dybde. Butblæret sargassotang kan derimod ses på helt ned til 10 meters dybde. Den største forskel mellem de to arter er, at almindelig blæretang er lavere, har større luftfyldte flydeblærer og bredere skud/forgreninger end butblæret sargassotang.
Formering
Butblæret sargassotang er enårig, bortset fra fæstneorganet, som er flerårigt. Arten er selvbefrugtende og formerer sig vegetativt. Forplantningen foregår om foråret, sommeren og tidlig efterår afhængig af vandtemperaturen. I Limfjorden er spredningshastigheden estimeret til 10 kilometer pr. år. Vandtemperatur og saltholdighed kan dog være begrænsende faktorer for sargassotangens formeringsevne.
Voksested
Butblæret sargassotang vokser på lavt vand og ned til 10 meters dybde. Den etablerer sig typisk i områder, hvor den påvirkes mindst muligt af bølger, og hvor der ikke allerede er meget anden makroalgevegetation.
En invasiv art
Butblæret sargassotang anses for at være en invasiv art, da den ikke hører naturligt hjemme i danske farvande. Den hurtige vækst og udbredelse af denne tangart kan være skadelig for de nordiske arter af store tangplanter, som har stor betydning for havets økosystem, herunder fiskeyngel. Desværre kendes der ikke til effektive bekæmpelsesmetoder, og både mekaniske og kemiske forsøg har været forgæves.
Det er vigtigt at være opmærksom på denne invasive art og dens potentielle skadelige virkninger på det marine miljø. Hvis du observerer butblæret sargassotang, bør du rapportere det til de relevante myndigheder for at bidrage til overvågning og bekæmpelse af denne invasive art.
Introduktion
Butblæret sargassotang, også kendt som Sargassum muticum, er en fascinerende havplante, der stammer fra det nordvestlige Stillehav. Planten findes naturligt i vandene omkring Japan, Kina, Rusland og Korea. Men takket være import og udsætning af østers fra Japan, har den også spredt sig til den engelske kanal og videre nordpå til Limfjorden, Skagerrak og Kattegat. I denne artikel vil vi udforske nogle sjove fakta om denne interessante algeart.
Udseende
Butblæret sargassotang er en stor brunalge tilhørende familien Laminariaceae. Den kan nå en højde på mellem 0,75 og 3 meter (i Norge er den blevet set i en højde på op til 8,5 meter). Tangen klæber sig fast på sten eller andre overflader ved hjælp af et fæstneorgan og vokser opret i vandet. En unik egenskab ved denne tang er dens mange små luftfyldte flydeblærer, der hjælper den med at stå opret i vandet eller flyde til nye områder.
Forvekslingsmuligheder
Det er vigtigt at ikke forveksle butblæret sargassotang med almindelig blæretang (Fucus vesiculosus), som også er en brun alge. Almindelig blæretang er meget almindelig ved Danmarks kyster og kan kendes på dens brunlæderagtige overflade. Den vokser helst på lavt vand på op til fem meters dybde, mens butblæret sargassotang kan findes på helt ned til 10 meters dybde. En anden forskel er, at almindelig blæretang har større luftfyldte flydeblærer og bredere skud/forgreninger end butblæret sargassotang.
Formering
Butblæret sargassotang er enårig, bortset fra dens flerårige fæstneorgan. Den formerer sig vegetativt og er selvbefrugtende. Formeringen finder sted om foråret, sommeren og tidlig efterår, afhængig af vandtemperaturen. I Limfjorden er spredningshastigheden estimeret til 10 kilometer pr. år. Dog kan vandtemperaturen og saltholdigheden være begrænsende faktorer for dens formeringsevne.
Voksested
Butblæret sargassotang trives bedst på lavt vand og kan findes ned til 10 meters dybde. Planten etablerer sig typisk i områder, hvor den ikke påvirkes så meget af bølger og hvor der allerede er minimal vækst af andre makroalgearter. Dens evne til at trives og sprede sig i nye områder gør den til en invasiv art.
Vidste du…?
At man i England forsøgte at udrydde tangplanten ved at hive den op, men det resulterede i, at man spredte stykker af algen i stedet, hvilket kun medvirkede til dens vegetative formering.
En uønsket art
Butblæret sargassotang anses som en invasiv art, da den hurtigt vokser og fortrænger de nordiske arter af store tangplanter. Dette kan have negativ indvirkning på havets økosystem og eksempelvis fiskeyngel. Desværre er der endnu ikke kendte effektive metoder til bekæmpelse af denne algeart.
Status for bekæmpelse
Der er fortsat ingen kendte effektive metoder til bekæmpelse af butblæret sargassotang. Mekaniske og kemiske metoder er blevet forsøgt uden succes. Hvis du vil læse mere om bekæmpelse af denne invasive art, kan du finde yderligere information på vores hjemmeside.
Butblæret sargassotang er en spændende algeart med en fascinerende evne til at sprede sig og påvirke havmiljøet. Forhåbentlig vil videnskaben finde effektive måder at håndtere denne invasive art på, så vi kan bevare balancen i vores kystområder.
Andre populære artikler: Ulv: Europas næststørste rovdyr på land • Stor gøgeurt: Danmarks største orkidé • Brunflagermus: En Guide til Danmarks Største Flagermusart • Klokkefrø: En lille og sjælden frø i Danmark • Alt om Admiralen: En smuk sommerfugl i den danske natur • Bramgås: En omfattende guide til denne fascinerende fugl • Sibirisk jordegern: En lille stribet egern fra Sydøstasien • Natravnen: En fascinerende fugl i den danske natur • Lysbuget knortegås – en trækfugl i Danmark • Violsmælder: En sjælden bille i Danmark • Vildkanin – En omfattende guide til dette fascinerende dyr • Rødmus: En Guide til Danmarks Studsmus • Mose-post: En sjælden og duftende plante i Nordjylland • Tidselfugl: En fascinerende sommerfugl med en global udbredelse • Glat-hullæbe/Nikkende hullæbe: En Orkidé i Danmark • Harlekinmariehønen: En farverig og alsidig art • Navr: En Guide til Dette Unikke Træ • Bramgås: En omfattende guide til denne fascinerende fugl • Lille regnspove: En fascinerende trækfugl • Kirkeuglen: Danmarks mindste ugle