Tagrør – Et karakteristisk græs i den danske natur

Tagrør (Phragmites australis) er en flerårig græsart, der kan blive op til 4 meter høj. Den har glatte strå med mange knæ og grønne blade med et gråt anstrøg. Bladene er glatte, op til 40-50 cm lange og har en skarp kant. Blomsterstanden er brunviolet og samlet i en top, der er 20-30 cm lang.

Udbredelse og levested

Tagrør er udbredt over hele Danmark og findes først og fremmest ved søer, åer, strandsumpe og strandenge. Det er en plante, der er knyttet til vand og trives bedst, når der er et vandførende jordlag tæt på jordoverfladen. Tagrør kan også vokse på land, men kræver et næringsrigt miljø. Det er derfor ikke almindeligt at finde tagrør i sure og næringsfattige søer.

Tagrør danner ensartede bevoksninger, der kan dække store arealer som rørsumpe eller rørskove. Disse rørskove har et rigt dyreliv og er hjemsted for arter som rørdrum, rørhøg og odder.

Anvendelse

Tagrør har tidligere haft en praktisk anvendelse som tækkemateriale til tage. I gamle dage blev der høstet mange tagrør, da stråtækte huse var almindelige. Tagrørene blev høstet efter modning og tørret i bundter. Høsten fandt sted om vinteren, især når sumpen var frosset til.

Vidste du…?

Tagrør er udbredt over hele Danmark og findes også i resten af verden, undtagen ved polerne.

Sådan tages der hensyn til dyr og fugle ved høst af tagrør

Langs med og ud mod de åbne vandflader efterlades bræmmer af gamle tagrør. Bræmmerne bør være 10-30 m brede.
I større, ensartede, høstede områder efterlades firkanter eller striber af tagrør. De bør have en bredde på mindst 10-15 m.
Hvis der yngler rørdrum, rørhøg eller odder, bør der efterlades en sammenhængende rørskov på mindst 3 ha.
Generelt bør 10-20% af rørskoven stå tilbage efter høst.
Et bælte på 10-15 m af den inderste del af rørskoven bør skæres af hensyn til padder og andet dyreliv (den blå zone).
Hvis alle områder med tagrør høstes hver andet eller tredje år, kan man forhindre tilgroning af rørskoven med træer og buske som pil.
De afhøstede rør skal fjernes inden for vinteren, inden de første ynglefugle ankommer. Senest 1. marts.

Hvis du vil læse mere om rørhøst og dyreliv, kan du finde en folder om emnet. Du kan også indberette dine fund af arter i den danske natur på artsportalen.

Tagrør er en fascinerende plante, der beriger vores natur med sine karakteristiske bevoksninger. Det er vigtigt at tage hensyn til dyrelivet, når man høster tagrør, så vi kan bevare dette unikke levested for mange forskellige arter.

Alt du skal vide om Tagrør

Tagrør, også kendt som Phragmites australis, er en flerårig græsart, der kan blive op til 4 meter høj. Dets glatte strå har mange knæ, og bladene er grønne med et gråligt skær. Bladene kan nå en længde på 40-50 cm og har en skarp kant. Blomsterstanden er brunviolet og samles i en top, der er 20-30 cm lang.

Udbredelse og levested

Tagrør er udbredt over hele Danmark og findes i mange dele af verden, undtagen ved polerne. Den trives bedst ved vand og kan findes ved søer, åer, strandsumpe og strandenge. Tagrør kan også vokse på land, men kræver et vandførende jordlag tæt på overfladen. Den foretrækker næringsrige søer og kan også findes i brakvand ved fjorde og kyster.

Bestande af tagrør danner ensartede bevoksninger, der dækker store områder som rørsumpe eller rørskove. Disse områder har et rigt dyreliv, hvor man blandt andet kan finde rørdrum, rørhøg og odder.

Anvendelse

Tagrør kan anvendes til tækning af tage. Tidligere blev der høstet mange tagrør til stråtækte huse. Tagrørene høstes om vinteren, når sumpen er frosset til, og tørres i bundter.

Vidste du?

Tagrør er ikke kun udbredt i Danmark, men over hele verden, undtagen ved polerne.

Hensyn til dyr og fugle ved høst af tagrør

Det er vigtigt at tage hensyn til dyreliv, når man høster tagrør. Her er nogle retningslinjer:

Langs vandflader skal der efterlades bræmmer af gamle tagrør, der er 10-30 meter brede
I større høstede områder skal der efterlades firkanter eller striber af tagrør med en bredde på mindst 10-15 meter
Hvis der er ynglende fugle eller dyr som rørdrum, rørhøg og odder, skal der efterlades en sammenhængende rørskov på mindst 3 hektar
Generelt bør 10-20% af rørskoven stå tilbage efter høst
De inderste 10-15 meter af rørskoven skal skæres af for at beskytte padder og andet dyreliv
Rørskoven bør høstes hvert andet eller tredje år for at forhindre tilgroning med træer og buske
De høstede tagrør skal fjernes inden den 1. marts, inden de første ynglefugle ankommer

Hvis du finder interessante arter i den danske natur, kan du indberette dem på artsportalen.

Tagrør er en fascinerende plante, der trives i vådområder og bidrager til et rigt dyreliv. Husk at respektere naturen, når du besøger områder med tagrør!

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er tagrør?

Tagrør (Phragmites australis) er en flerårig græsart, der kan blive op til 4 meter høj. Den har glatte strå med mange knæ og grønne blade med et gråt anstrøg. Bladene er op til 40-50 cm lange med en skarp kant. Blomsterstanden er brunviolett og 20-30 cm lang.

Hvor vokser tagrør?

Tagrør er udbredt over hele Danmark og findes primært ved søer, åer, strandsumpe og strandenge. Planten kan også vokse på land, men kræver et vandførende jordlag tæt på jordoverfladen. Tagrør trives ikke i sure og næringsfattige søer, men tåler også salt og kan findes i nærheden af fjorde og langs kyster med brakvand.

Hvordan ser tagrørenes levested ud?

Tagrør kan danne ensartede bevoksninger, der dækker store arealer som rørsumpe eller rørskove. Disse rørskove har et rigt dyreliv med arter som rørdrum, rørhøg og odder.

Hvornår kommer de nye skud frem fra tagrørens rodstængler?

De nye skud på tagrøren fremkommer i perioden marts-april.

Hvornår når tagrørene deres fulde længde?

Tagrør gror langsomt over sommeren og når deres fulde længde under blomstringen i august.

Hvad kan tagrør anvendes til?

Tagrør kan anvendes til tækning af tage. Tidligere blev der høstet mange tagrør til stråtækte huse. Efter modning tørres tagrørens strå i bundter, og høsten af tagrørene sker normalt om vinteren, især når sumpen er frosset til.

Er der noget særligt hensyn, der skal tages ved høst af tagrør for at beskytte dyrelivet?

Ja, der er flere hensyn, der bør tages ved høst af tagrør for at beskytte dyre- og fuglelivet:- Langs med og ud mod åbne vandflader efterlades bræmmer på 10-30 m brede af gamle tagrør.- I større høstede områder efterlades firkanter eller striber af tagrør på mindst 10-15 m brede.- Hvis der yngler arter som rørdrum, rørhøg eller odder, bør der efterlades en sammenhængende rørskov på mindst 3 ha.- Generelt bør 10-20% af rørskoven stå tilbage efter høst.- Der bør skæres et bælte på 10-15 m af den inderste del af rørskoven af hensyn til padder og andet dyreliv.- Hvis alle områder med tagrør høstes hver andet eller tredje år, kan man forhindre tilgroning af rørskoven med træer og buske.- De afhøstede rør skal fjernes inden 1. marts, inden de første ynglefugle ankommer.

Hvorfor er tagrør så almindelige i ferskvand?

Tagrør trives godt i ferskvand, da det giver de nødvendige næringstoffer til planten. Dog kan tagrør også tåle salt og findes derfor også nær fjorde og kyster med brakvand.

Er tagrør udbredt overalt i verden?

Ja, med undtagelse af polerne er tagrør udbredt over hele verden, herunder også Danmark.

Hvad sker der med tagrørene om vinteren?

Om vinteren taber tagrørene deres blade, så stråene står tilbage med den modnende brunviolette top. De døde tagrør kan stå tilbage langt hen på foråret og skæres normalt af inden 1. marts.

Andre populære artikler: Vildæbler: En Guide til Naturelskere • Hestekastanje: Et smukt og alsidigt træ • Markpiber: En truet ynglefugl i Danmark • Muldvarpen: Et unikt dansk pattedyr • Dunet gedeblad: En robust og hårdfør plante til din have • Rogers furehætte: En sjælden og fascinerende mosart i Danmark • Bakke-gøgelilje • Hedelærke: En Fascinerende Fugl i Danmark • Lodden søpung: En rund og beskyttende havbundskreatur • Liden najade: En sjælden undervandsplante i Danmark • Ugrenet Edderkopurt: En sjælden og smuk blomst i dansk natur • Frøplanter – En omfattende guide • Stenbideren: En fascinerende havfisk med en unik reproduktionscyklus • Isfuglen: En smuk og fascinerende fugl i dansk natur • Islandsk ryle: En guide til denne fascinerende fugl • Spættet sæl – Den mest almindelige sælart i Danmark • Egernet: En karakteristisk og almindelig art i Danmark • Pukkellæbe: En sjælden orkidé i Danmark • Tårnfalken – Danmarks Almindelige Rovfugl • Skildpaddehuesnegl: En guide til en fascinerende havsnegl