Brunflagermus: En Guide til Danmarks Største Flagermusart

Brunflagermusen (Nyctalus noctula) er en relativt almindelig flagermusart i Danmark. Den findes primært i det østlige Jylland og på øerne, men den kan også findes i Sydvestjylland. Med sit karakteristiske udseende og fascinerende levevis er brunflagermusen en spændende skabning at lære mere om.

Udseende

Brunflagermusen er en af de største flagermusarter i Danmark med et vingefang på omkring 35-40 cm. Den måler cirka 12-13 cm inklusive halen og vejer mellem 20-40 gram. En af brunflagermusens kendetegn er dens lange, smalle vinger.

Som navnet antyder, har brunflagermusen en skinnende rustbrun sommerpels på ryggen. Om vinteren bliver pelsen mattere og lysere på ryggen, mens bugpelsen forbliver en lysere brun farve året rundt. Flyvehuden, snuden og de korte, brede og afrundede ører er sortbrune.

Føde

Brunflagermusen lever udelukkende af insekter som biller, myg, natsværmere og fluer. Den jager sine byttedyr højt over skove, marker og søer. Brunflagermusen bruger ekkolokalisering til at orientere sig og fange byttedyr. Den udsender ultralydsskrig, som reflekteres tilbage som et ekko, hvilket hjælper den med at bestemme byttets placering.

Levevis

Brunflagermusen vågner fra sin vintersøvn omkring starten af april. Den overvintrer ofte i hule træer, hvor små grupper af flagermus samles. Sommerkvarteret er også skove med hule træer. Brunflagermusen er nataktiv og jager om natten.

Under parringen, som finder sted i sensommeren, bliver æggene ikke befrugtet med det samme. Sæden bliver liggende i hunnens livmoder og befrugter æggene efter vintersøvnen. Hunnen føder en eller to unger i starten af juli efter en drægtighedsperiode på 10-11 uger.

Trusler og Bevaring

Manglen på hule træer udgør en trussel mod brunflagermusen, da den bruger disse træer som vinterkvarter og sommerkvarter. Bevaring af hule træer er derfor afgørende for at hjælpe arten. Lave temperaturer kan også være en trussel, da det kræver ekstra energi for flagermusen at opretholde sin kropstemperatur over frysepunktet.

Vidste du…?

Under vintersøvnen har brunflagermusen en kropstemperatur, der svarer til omgivelsernes temperatur. Hvis temperaturen falder til frysepunktet, øges stofskiftet, så dyrene ikke bliver stivfrosne og dør.

Hvis du har oplysninger om flagermusenes opholdskvarterer, f.eks. i hule træer eller kældre, vil Zoologisk Museum gerne kontaktes. Hvis du finder en død flagermus, kan du også sende den ind til museet til artsbestemmelse. Emballér flagermusen omhyggeligt i en tæt plasticpose, og send den direkte eller aflever den til den lokale vildtkonsulent.

Opdag og lær mere om brunflagermusen – en fascinerende og vigtig art i Danmarks dyreliv.

Brunflagermus – En fascinerende flagermusart med spændende fakta

Brunflagermusen (Nyctalus noctula) er en relativt almindelig flagermusart i Danmark, der primært findes i det østlige Jylland, på Øerne og i Sydvestjylland. Den adskiller sig fra andre flagermus ved sine lange, smalle vinger og imponerende vingefang på omkring 35-40 cm, hvilket gør den til en af de største flagermusarter i Danmark. Den måler omkring 12-13 cm inklusive halen og vejer mellem 20-40 gram.

Udseende og bekendtgørelser

Brunflagermusen har en karakteristisk rustbrun sommerpels på ryggen, der skinner i solen. Om vinteren bliver pelsen mattere og lysere på ryggen, mens bugen forbliver en lysere brun farve både i vinter- og sommerpels. På nær vingen, snuden og de korte, brede afrundede ører, der er sortbrune, er resten af flagermusens krop dækket af pelstøj.

Føde og jagtteknik

Brunflagermusen lever udelukkende af insekter som biller, myg, natsværmere og fluer. De jager deres byttedyr højt over skov, marker og søer ved hjælp af deres hurtige og retlinjede jagtflugt. En fascinerende egenskab ved flagermus er deres evne til at orientere sig og fange byttedyr ved ekkolokalisering. Flagermusen udsender ultralydsskrig, der rammer byttet, grenen eller en bygning og kastes tilbage som et ekko. Når ekkoet opfanges af flagermusens ører, kan den danne sig et lydbillede af omgivelserne og afgøre, hvor byttet befinder sig.

Levevis og forplantning

Som nataktive dyr vågner brunflagermusen fra sin vintersøvn omkring april. De overvintrer i hule træer eller i sjældne tilfælde i bygninger. Deres sommerkvarter er også skov, hvor der er hule træer tilgængelige.

En interessant egenskab ved brunflagermusen er dens forlængede drægtighedsperiode. Efter parringen, der foregår i sensommeren, bliver æggene ikke befrugtet med det samme. Sæden forbliver i livmoderen, og æggene befrugtes først efter vintersøvnen, når ægløsningen sker. Efter en drægtighedsperiode på 10-11 uger føder hunnen en eller to unger i starten af juli.

Naturlige fjender og trusler mod arten

Brunflagermusen kan have ugler og mår som naturlige fjender. Dog er mangel på hule træer en større trussel mod arten i Danmark. Bevarelse af hule træer er derfor vigtig for at hjælpe brunflagermusen. Lave temperaturer, der kan falde under nul grader, er også en trussel, da flagermusene bruger ekstra energi på at opretholde en tilstrækkelig kropstemperatur.

Vidste du…?

Under vintersøvnen tilpasser brunflagermusen sin kropstemperatur til omgivelsernes temperatur. Hvis temperaturerne falder til frysepunktet, øger flagermusen sit stofskifte for at undgå at blive stivfrosset og dø.

Zoologisk Museum er ansvarlig for at overvåge flagermusbestandene i Danmark og indsamle viden om flagermus. Du kan kontakte museet, hvis du har oplysninger om flagermusenes opholdssteder, f.eks. i hule træer eller kældre. Desuden beder museet om at få tilsendt døde flagermus til artsbestemmelse. Du kan enten sende flagermusen direkte eller aflevere den til den lokale vildtkonsulent. Uanset flagermusens tilstand skal den pakkes omhyggeligt i en tæt plasticpose.

Flagermus er fascinerende dyr, der spiller en vigtig rolle i økosystemet, og det er vigtigt at beskytte dem for at bevare den biologiske mangfoldighed.

Danske dyr, der minder om brunflagermus

Brunflagermusen, også kendt som Nyctalus noctula, er en relativt almindelig flagermusart i Danmark. Denne artikel vil udforske nogle andre danske dyr, der har visse ligheder med brunflagermusen. Vi vil se på deres udseende, levevis og trusler mod deres overlevelse. Læs videre for at opdage disse fascinerende dyr.

Vandflagermus

Vandflagermusen (Myotis daubentonii) er en flagermusart, der minder om brunflagermusen i Danmark. Den har også lange smalle vinger og er en af de største flagermusarter i landet. Vandflagermusens vingefang kan nå 22-26 cm.

Udover vingestørrelsen er der også ligheder i pelsfarven mellem brunflagermus og vandflagermus. Vandflagermusen har en brunlig pels, der kan variere i farvenuancer af rødbrun og mørkebrun. Sommerpelsen er normalt mørkere end vinterpelsen.

Vandflagermusen er, som navnet antyder, overvejende associeret med vandmiljøer som søer, åer og vandhuller. Den jager insekter over vandoverfladen ved at skrabe dem op med munden.

Troldflagermus

Troldflagermusen (Plecotus auritus) er en anden flagermusart, der har visse ligheder med brunflagermusen, især når det kommer til udseende. Denne flagermusart har også lange smalle vinger og er kendt for at være en af de største flagermusarter i Danmark, med en vingefang på 27-30 cm.

Troldflagermusens pels adskiller sig dog fra brunflagermusens. Den har en mere brunlig eller rødbrun pels, der kan virke noget mat. Ligesom brunflagermusen har troldflagermusen en mørk pelsfarve om sommeren og en lysere farve om vinteren.

Troldflagermusen foretrækker skovområder og jager primært efter natsværmere og andre flyvende insekter.

Bevarelse og trusler mod flagermus

Både brunflagermus, vandflagermus og troldflagermus er sårbare over for visse trusler mod deres overlevelse i Danmark. En af disse trusler er manglen på hule træer, som flagermusene bruger som vinterkvarter og sommerkvarter.

Derudover er lave temperaturer også en potentiel trussel mod flagermus, da de skal bruge ekstra energi for at opretholde en tilstrækkelig kropstemperatur i kolde perioder.

Konklusion

Brunflagermusen er en spændende flagermusart, der er relativt almindelig i Danmark. Men der er også andre flagermusarter, som vandflagermus og troldflagermus, der deler visse ligheder med brunflagermusen. Uanset hvilken flagermusart vi taler om, er bevarelsen af deres levesteder og beskyttelsen mod trusler af afgørende betydning for deres overlevelse. Lad os fortsat værdsætte og beskytte disse enestående dyr i vores naturlige omgivelser.

Andre populære artikler: Gedde: En guide til Danmarks største rovfisk • Guide til Mygblomst: En sjælden orkidé i Danmark • Knælæbe: En Sjælden og Fascinerende Orkidé • Stillehavsøsters: En introduktion til en invasiv art • Lysbuget knortegås – en trækfugl i Danmark • Spidsand: En fascinerende svømmeand • Femhannet pil: En guide til denne fascinerende plante • Blishøne: En almindelig ynglefugl i Danmark • Galizisk sumpkrebs: En invasiv art, der truer den hjemmehørende flodkrebs • Navr: En Guide til Dette Unikke Træ • Blegblå anemone: En sjælden og smuk blomst på Nordbornholm • Fugle i Danmark: En guide til de forskellige arter • Kødfarvet gøgeurt: En smuk orkidé i den danske natur • Stor skallesluger: En fascinerende vandfugl i Danmark • Damflagermus: En sjælden og truet art i Danmark • Karsporeplanter: En Guide til Flerårige Urter • Grøn buxbaumia: En sjælden skovart i Danmark • Mørkbuget knortegås: En trækfugl i Danmark • Vildkanin – En omfattende guide til dette fascinerende dyr • Storblomstret brunelle: En truet plante på Sjælland