Galizisk sumpkrebs: En invasiv art, der truer den hjemmehørende flodkrebs

Galizisk sumpkrebs (Astacus leptodactylus) er en krebsart, der adskiller sig fra den hjemmehørende flodkrebs ved sine længere kløer i forhold til bredden. Den galiziske sumpkrebs har desuden en lys underside på sin klo og spidse sider på haleleddene. Rygskjoldet er groft og varierer i farve fra gulligt til grønligt. Antennerne er også meget lange i forhold til kroppen sammenlignet med andre krebsearter.

Levevis

Den galiziske sumpkrebs lever ligesom flodkrebsen i vandhuller, søer, floder og åer. Den er tolerant over for brakvand, temperaturskift, uklart vand og iltfattige forhold. Arten er omnivor, men lever primært af bundlevende dyr, som udgør op til 97% af dens føde.

I Danmark betragtes den galiziske sumpkrebs som en invasiv art, da den konkurrerer med den hjemmehørende flodkrebs og kan overføre krebsepest. Selvom den galiziske sumpkrebs ikke er resistent over for krebsepest, truer denne sygdom arten i dens naturlige udbredelsesområde. Den galiziske sumpkrebs er aktiv året rundt.

Indsamling og regulering

Ved indsamling af krebs er det vigtigt at være opmærksom på, at den galiziske sumpkrebs kan nå længere bagover med sine kløer end flodkrebsen. Derfor skal man være forsigtig, når man indsamler krebsene, f.eks. under dykning.

Den galiziske sumpkrebs er en invasiv art og er derfor ikke omfattet af fredning eller mindstemål. Det er også forbudt at udsætte ikke-hjemmehørende krebs som den galiziske sumpkrebs i danske vandløb og søer.

Udbredelse

Galizisk sumpkrebs er udbredt i store dele af Østeuropa og Mellemøsten og er desuden spredt til mange steder i Vesteuropa. I Danmark findes den i en del mindre vande, men også i Furesøen.

Vidste du…?

Den galiziske sumpkrebs kan blive op til 30 cm lang. Den kaldes også tyrkerkrebs, da den efter krigen blev importeret levende fra Tyrkiet til konsum i Danmark.

Beskyttelse og regulering

Hvis du er i tvivl om, du har fundet en invasiv krebseart, kan du se krebsenøglen for at få mere information. Hvis du har set en invasiv art, vil vi gerne vide det. Du kan indberette din observation på vores hjemmeside.

Læs mere om krebs og fiskepleje på Fiskepleje.dk.

Galizisk sumpkrebs – En invasiv art, der truer den hjemmehørende flodkrebs

Den galiziske sumpkrebs (Astacus leptodactylus) er en invasiv art, der kan have alvorlige konsekvenser for den hjemmehørende flodkrebs i Danmark. Denne artikel vil give dig en dybere forståelse af disse krebsers udseende, levevis og hvorfor de er uønskede.

Udseende

Den galiziske sumpkrebs adskiller sig fra den hjemmehørende flodkrebs ved at have længere kløer i forhold til bredden. Kloen på den galiziske sumpkrebs har en lys underside, og siderne på rygskjoldet er grove og gullige til grønlige i farven. Antennerne er også meget lange sammenlignet med kroppen.

Levevis

Den galiziske sumpkrebs lever ligesom flodkrebsen i vandløb, søer, floder og åer. Den kan også tåle brakvand og aktive forsøg har vist, at æggenes overlevelse er begrænset til under 7‰ i brakvand, mens de voksne individer kan tåle op til 21‰. Arten er tolerant over for temperaturskift, uklart og iltfattigt vand. Den galiziske sumpkrebs er omnivor og lever primært af bundlevende dyr, der udgør op til 97% af dens føde.

I Danmark betragtes den galiziske sumpkrebs som en invasiv art, da den konkurrerer med og truer den hjemmehørende flodkrebs. Den kan også overføre krebsepest. Selvom den galiziske sumpkrebs ikke er resistent over for krebsepest, udgør denne sygdom alligevel en trussel mod arten i dens naturlige udbredelsesområder.

Vidste du?

Den galiziske sumpkrebs kan blive op til 30 cm lang. Den kaldes også tyrkerkrebs, da den blev importeret levende fra Tyrkiet til konsum i Danmark efter krigen.

Beskyttelse og regulering

Da den galiziske sumpkrebs er en invasiv art, er den ikke omfattet af nogen form for fredning eller mindstemål. Det er forbudt at udsætte ikke-hjemmehørende krebs som den galiziske sumpkrebs i danske vandløb og søer.

Udbredelse

Galizisk sumpkrebs er udbredt i store dele af Østeuropa og Mellemøsten og er også blevet spredt til mange steder i Vesteuropa. I Danmark findes den i nogle mindre vandløb samt i Furesøen.

Er du i tvivl?

Hvis du er i tvivl, om du har fundet en invasiv krebseart, kan du bruge krebsenøglen til at finde ud af det. Hvis du har observeret en invasiv art, vil vi gerne have det at vide. Indberet din observation på vores hjemmeside.

Kilder: Fiskepleje.dk – krebs

Dyrene der ligner Galizisk sumpkrebs

Galizisk sumpkrebs (Astacus leptodactylus) er en krebsart kendt for sine lange klør og lysere underside. Denne invasive art har skabt bekymring for sin evne til at true den hjemmehørende flodkrebs og overføre krebsepest. I denne guide vil vi udforske andre dyr, der minder om Galizisk sumpkrebs.

Hjemmehørende flodkrebs

Den hjemmehørende flodkrebs er den mest direkte sammenligning med Galizisk sumpkrebs. De to arter lever i lignende vandmiljøer og har mange fælles træk. Dog kan den galiziske sumpkrebs skelnes fra den hjemmehørende flodkrebs ved dens længere kløer i forhold til bredden samt en lys underside på kloen. Den galiziske sumpkrebs har også spidse sider på haleleddene og grove, gullige til grønblå rygskjold. Antennerne er også markant længere i forhold til kroppen sammenlignet med de to andre krebsearter.

Signalkrebs

En anden krebsart, der minder om Galizisk sumpkrebs, er den invasive signalkrebs. Signalkrebsen er kendt for sine karakteristiske røde kløer, der adskiller den fra både Galizisk sumpkrebs og den hjemmehørende flodkrebs. Signalkrebsen kan også overføre krebsepest, men i modsætning til Galizisk sumpkrebs er den selv resistent mod sygdommen. I modsætning til Galizisk sumpkrebs er signalkrebsen dog ikke udbredt i Danmark.

Marmorerede krebs

Et tredje dyr, der minder om Galizisk sumpkrebs, er den marmorerede krebs (Procambarus fallax f. virginalis). Denne art er også en del af de invasiv arter, der kan true den hjemmehørende flora og fauna. Den marmorerede krebs er kendt for sin farverige skjold, der kan variere mellem brun, blå, rød eller grøn. Den har også længere kløer i forhold til bredden, ligesom Galizisk sumpkrebs.

Disse er blot nogle af de dyr, der minder om Galizisk sumpkrebs. Selvom de kan dele nogle ligheder, er det vigtigt at være opmærksom på, at hver art har sin egen unikke adfærd og livsstil. Hvis du er i tvivl om, hvilken art du har fundet, kan det være en god idé at konsultere eksperter eller bruge en bestemmelsesnøgle for at identificere dyret korrekt.

Har du set eller observeret andre invasive dyr? Vi vil gerne høre om det! Indberet din observation her.

Læs mere om Danmarks dyreliv og naturbeskyttelse på Fiskepleje.dks hjemmeside.

Andre populære artikler: Sommerfuglebusk: En smuk og invasiv prydplante • Det Hvide C: En Fascinerende Sommerfugl i Danmark • Cypres: Et stedsegrønt træ med mange anvendelser • Troldand: En karakteristisk vandfugl i Danmark • Lille regnspove: En fascinerende trækfugl • Mesquite træ: En introduktion til denne fascinerende plante • Gobler – En Fascinerende Havskabning • Engriflet tjørn: Et værdifuldt træ til landskabsplantning • Markfirben: Et kraftigt og kortbenet firben • Havtorn: En guide til denne alsidige busk • Helt: En populær spisefisk med en bred udbredelse i Danmark • Canadisk bakkestjerne: En uønsket plante i Danmark • Koralrod: En sjælden og fascinerende orkidé i Danmark • Troldand: En karakteristisk vandfugl i Danmark • Pastinak: En Grov og Gulliggrøn Skærmplante • Rundlobet bjørneklo: En invasiv art i Danmark • Purpur-gøgeurt: En sjælden orkidé i det danske landskab • Skov-gøgelilje: En smuk orkidé i Danmarks natur • Kaskelot – Verdens største tandhval • Hestekastanje: Et smukt og alsidigt træ