Mørkbuget knortegås: En trækfugl i Danmark

Mørkbuget knortegås (Branta bernicla bernicla) er en af de to underarter af knortegås, der findes i Danmark. Mens knortegæssene ikke yngler i landet, er de trækfugle, der raster her i perioder. Den mørkbugede knortegås trækker til Danmark fra september til november og igen fra marts til slutningen af maj, når de er på vej til vinterkvartererne i Holland, Frankrig og andre steder. Vadehavet er en vigtig rasteplads for disse gæs.

Levevis

Om efteråret opholder mørkbuget knortegås sig primært i Vadehavet, men om foråret kan de også findes på Tipperne i Ringkøbing Fjord, i det sydfynske øhav og på Læsø. Nogle gæs bliver i Danmark om vinteren, hvis vejret er mildt.

Mørkbuget knortegås lever udelukkende af planteføde. Om efteråret spiser de især ålegræs, som de finder på mudderfladerne ved lavvande. Om foråret fouragerer de på strandenge med lav vegetation, hvor de spiser græsser og urter. Gæssene udnytter lavvandsperioderne om natten til at spise ålegræs. Gentagne forstyrrelser i disse perioder kan forhindre gæssene i at opbygge den nødvendige energi til den lange træk til deres ynglepladser i Nordsibirien.

Vidste du…?

I nogle år er is og sne på ynglepladserne i Nordsibirien så langvarige, at mørkbuget knortegås opgiver at yngle.

Beskyttelse og bevarelse

Mørkbuget knortegås er en beskyttet art og er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II, Bonn-konventionens liste II og Bern-konventionens liste II. For at bevare arten er det vigtigt at sikre egnede fødesøgningsområder ved at afgræsse strandengene omkring rasteområderne eller foretage høslæt på engene. Det er også vigtigt at begrænse færdslen på fourageringsstederne for at undgå forstyrrelser under fødesøgningen. Hvis væksten af vandplanter i rasteområderne hæmmes af næringsstoffer, kan det være nødvendigt at mindske udledningen af næringsstoffer for at hjælpe arten.

Har du set en mørkbuget knortegås eller andre arter i den danske natur? Indberet dine fund på artsportalen.

Mørkbuget knortegås – en fascinerende trækfugl i Danmark

Den mørkbuget knortegås (Branta bernicla bernicla) er en af Danmarks mest interessante fuglearter. Selvom knortegæssene ikke yngler her i landet, er de regelmæssige gæster og trækfugle, der raster i Danmark på vej til og fra deres ynglepladser i Nordsibirien. I denne artikel vil vi udforske nogle sjove fakta om denne smukke fugl og se, hvordan vi kan hjælpe med at beskytte den.

Udbredelse og trækadfærd

I Danmark findes der to underarter af knortegås – den mørkbuget og den lysbuget. Den mørkbuget knortegås raster i Danmark fra september til november og igen fra marts til slutningen af maj, når de er på vej til vinterkvartererne i Holland og Frankrig, eller når de trækker tilbage til deres yngleområder i Nordsibirien. Vadehavet er den vigtigste rasteplads for knortegæssene, men de kan også ses på Tipperne i Ringkøbing Fjord, i det sydfynske øhav og på Læsø.

Levevis og føde

Mørkbuget knortegås lever udelukkende af planteføde. Om efteråret spiser de især ålegræs, som de finder på mudderfladerne ved lavvande. Om foråret fouragerer gæssene primært på strandenge med lav vegetation, hvor de finder græsser og urter. Gæssene er afhængige af lavvandet for at få adgang til ålegræsset og bruger derfor lavvandsperioderne om natten til fødesøgning. Hvis fødesøgningen forstyrres gentagne gange, kan gæssene have svært ved at opbygge den nødvendige energi til det lange træk mod deres ynglepladser i Nordsibirien.

Fascinerende fakta

Her er nogle sjove fakta om mørkbuget knortegås:

I nogle år ligger isen og sneen så længe på ynglepladserne i Nordsibirien, at mørkbuget knortegås opgiver at yngle.
Fuglebeskyttelsesdirektivet, Bonn-konventionen og Bern-konventionen beskytter mørkbuget knortegås, og den har derfor fredningsstatus i Danmark.
Du kan hjælpe med at bevare arten ved at lade strandengene omkring rasteområderne afgræsse eller ved at foretage høslæt på engene for at sikre passende fødesøgningsområder.
Det er også vigtigt at begrænse færdslen på fourageringsstederne, så gæssene ikke bliver forstyrret under fødesøgningen.
Hvis væksten af vandplanter i et rasteområde er påvirket af næringsstoffer, kan det hjælpe at mindske udledningen af næringsstoffer for at bevare gæssenes levesteder.

Afsluttende ord

Mørkbuget knortegås er et fascinerende eksempel på den fantastiske natur, vi har her i Danmark. Ved at forstå deres trækadfærd og behov kan vi bidrage til at beskytte denne smukke fugl og dens levesteder. Lad os alle gøre vores del for at bevare vores naturarv og sikre, at kommende generationer også kan nyde synet af mørkbuget knortegås i Danmark.

Mørkbuget Knortegås

Knortegåsen er en trækfugl, der besøger Danmark i to underarter – mørkbuget og lysbuget. Desværre yngler knortegæssene ikke i Danmark, men de gør stop som trækfugle. Den mørkbugede knortegås raster i Danmark fra september til november og igen fra marts til slutningen af maj, når de er på vej til vinterkvartererne i Holland og Frankrig og når de trækker tilbage til deres yngleområder i Nordsibirien. Vadehavet er en vigtig rasteplads for knortegæssene.

Levestil

Om efteråret holder knortegæssene primært til i Vadehavet, mens de om foråret også kan findes på Tipperne i Ringkøbing Fjord, i det sydfynske øhav og på Læsø. Når vinteren er mild, vil nogle fugle forblive i Danmark hele vinteren.

Mørkbuget knortegås lever udelukkende af planteføde, især ålegræs om efteråret, som de finder på mudderfladerne ved lavvande. Om foråret fouragerer gæssene primært på strandenge med lav vegetation, hvor de både spiser græs og urter.

Gæssene har kun mulighed for at spise ålegræs, når der er lavvande, så de udnytter også lavvandsperioder om natten til fødesøgning. Hvis der gentagne gange er forstyrrelser i disse perioder, forhindres gæssene i at opbygge den store mængde energi, de har brug for til den lange rejse til ynglepladserne mod nord.

Vidste du…?

I nogle år er isen og sneen på ynglepladserne i Nordsibirien så længe, at mørkbuget knortegås giver op på at yngle.

Beskyttelse og Bevaring

Mørkbuget knortegås er anført på Bilag II i Fuglebeskyttelsesdirektivet, Liste II i Bonn-konventionen og Liste II i Bern-konventionen. Arten er fredet i Danmark.

For at beskytte arten kan man lade strandengene omkring rasteområderne blive afgræsset, eller man kan udføre høslæt på engene, så vegetationen bliver velegnet som fødesøgningsområde for mørkbuget knortegås. Det kan også hjælpe gæssene at begrænse færdslen på fourageringssteder, så de ikke bliver forstyrret under fødesøgningen. Hvis væksten af vandplanter i et rasteområde er hæmmet på grund af næringsstoffer, kan det være nyttigt at reducere udledningen af næringsstoffer.

Hvis du har observeret mørkbuget knortegås eller andre arter i den danske natur, kan du indberette dine fund på Artsportalen.

Så husk at respektere og beskytte mørkbuget knortegås og dens levesteder for at sikre dens overlevelse.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad kendetegner den mørkbugede knortegås (Branta bernicla bernicla)?

Den mørkbugede knortegås er en trækfugl, der forekommer som en af to underarter i Danmark. Den raster i Danmark fra september til november og igen fra marts til slutningen af maj, når den er på vej til vinterkvartererne i Holland og Frankrig. Den trækker også tilbage til yngleområderne i Nordsibirien. Vadehavet er den vigtigste rasteplads for den mørkbugede knortegås.

Hvordan lever den mørkbugede knortegås?

Den mørkbugede knortegås lever udelukkende af planteføde. Om efteråret spiser den hovedsageligt ålegræs, som findes på mudderfladerne ved lavvande. Om foråret fouragerer den på strandenge med lav vegetation, hvor den både tager græsser og urter. Knortegæssene tager også lavvandsperioderne om natten i brug for at kunne spise ålegræs. Hvis der er forstyrrelser i fødesøgningsperioderne, kan det hindre knortegæssene i at oplagre nok energi til det lange træk til ynglepladserne i Nordsibirien.

Hvor kan man finde den mørkbugede knortegås i Danmark?

Om efteråret er den mørkbugede knortegås hovedsageligt at finde i Vadehavet, mens den om foråret også kan ses på Tipperne i Ringkøbing Fjord, i det sydfynske øhav og på Læsø. Når vinteren er mild, bliver nogle gæs i Danmark vinteren over.

Hvordan kan man hjælpe den mørkbugede knortegås?

Man kan hjælpe den mørkbugede knortegås ved at lade strandengene omkring rasteområderne afgræsse eller ved at foretage høslæt på engene, så vegetationen bliver egnet som fødesøgningsområde for gæssene. Det er også vigtigt at begrænse færdslen på fourageringsstederne, så gæssene ikke forstyrres i deres fødesøgning. Hvis væksten af vandplanter i et rasteområde hæmmes på grund af overdreven næringsstofbelastning, kan det hjælpe at mindske udledningen af næringsstoffer.

Hvordan beskyttes den mørkbugede knortegås?

Den mørkbugede knortegås er opført på bilag II i både Fuglebeskyttelsesdirektivet og Bonn-konventionens liste II samt Bern-konventionens liste II, hvilket betyder, at den er fredet. Der er også fastsat kriterier for at opnå gunstig bevaringsstatus for fuglearter, der er omfattet af EU-fuglebeskyttelsesdirektivet.

Hvilke føde- og hvileforhold er vigtige for den mørkbugede knortegås?

Den mørkbugede knortegås lever af ålegræs og lav vegetation på strandenge. Den har brug for lavvandsperioder for at kunne spise ålegræs, og gentagne forstyrrelser kan forhindre den i at oplagre nok energi. Rasteområder med egnet vegetation og begrænset færdsel er derfor vigtige for artens overlevelse.

Hvad er vigtige trækruter og rastepladser for den mørkbugede knortegås?

Den mørkbugede knortegås trækker fra sine yngleområder i Nordsibirien til vinterkvartererne i blandt andet Holland og Frankrig. Rastepladser som Vadehavet er vigtige for gæssene undervejs.

Hvordan påvirker klimaforholdene ynglesuccesen for den mørkbugede knortegås?

I nogle år ligger isen og sneen så længe på ynglepladserne i Nordsibirien, at den mørkbugede knortegås opgiver at yngle. De klimatiske forhold kan derfor have indflydelse på artens ynglesucces.

Hvorfor er strandengene vigtige for den mørkbugede knortegås?

Strandengene fungerer som vigtige fødesøgningsområder for den mørkbugede knortegås, især om foråret. Vegetationen på engene giver gæssene adgang til ålegræs og lav vegetation, som udgør deres primære fødegrundlag.

Er den mørkbugede knortegås en permanent del af den danske fauna?

Den mørkbugede knortegås er ikke en permanent del af den danske fauna, da den kun raster i Danmark på træk mellem yngle- og vinterkvartererne.

Andre populære artikler: Gravand: En fascinerende fugl i Danmark • Kæmpepileurt: En invasiv art, der kræver bekæmpelse • Pensel-klippekrabben • Hvidklire: En fascinerende fugl på træk • Rødeg: Et smukt træ med en rig historie • Blågrøn rose: En formrig og velduftende rosenart • Hestekastanje: Et smukt og alsidigt træ • Maj-Gøgeurt: En Robust Orkidé i Danmark • Tranen: En fascinerende fugl i Danmark • Syren, almindelig • Vaskebjørn: En omfattende guide til dette fascinerende dyr • Guide til Fasanen: Udseende, Udbredelse og Levevis • Myrer – En omfattende guide til Danmarks små insekter • Smalbladet vandpest: En omfattende guide • Tårnsnegl: En Almindelig Men Fascinerende Skabning • Sædgås: En fascinerende trækfugl • Skovmåren • Canadisk bakkestjerne: En uønsket plante i Danmark • Rudskalle: En guide til denne fascinerende fisk • Guide til Spindlere: Edderkopper, Skorpioner, Mejere og Mider