Klokkefrø: En lille og sjælden frø i Danmark

Klokkefrøen (Bombina bombina) er en lille og varmekrævende frø, der tidligere var udbredt på de danske øer fra Als i vest til Bornholm i øst og mod nord til Tunø. Desværre er klokkefrøen nu kun at finde på øer i Det Sydfynske Øhav, på Østfyn, på nogle øer omkring Sjælland og et par steder på Sydsjælland. Der er kun otte til ni bestande tilbage, med omkring 2.000 individer i alt. Tidligere var den langt mere udbredt, især i den østlige del af Danmark.

Udseende

Klokkefrøen er en lille frø, der ikke bliver længere end 5,5 cm. Den har en vortet, tudseagtig hud med øjne, der sidder højt oppe på hovedet. Du kan kende klokkefrøen fra skrubtudsen på dens trekantede pupiller, hvor spidsen peger nedad. Oversiden af klokkefrøen er brun med sorte pletter, men det bedste kendetegn er dens blåsorte underside med orange, røde eller gule pletter. Disse farver kan bruges til at kende de forskellige individer fra hinanden.

Hannen har en kvækkepose i yngletiden, som den kan puste op og få til at ligne en stor ballon under struben. Når den kvækker, lyder det lidt som gøgens kukken eller som når man puster hen over en tom flaske. Lyden kan høres helt op til 3 km væk.

Føde

Klokkefrøen tager en del af sit bytte i vandet, men går også op på bredden for at søge føde. Den æder myggelarver, myggepupper, springhaler, forskellige insektlarver og vandbænkebidere. Desuden tager den en del edderkopper, biller, myrer og orme.

Levevis

Klokkefrøen trives bedst i et åbent landskab med græs, blomster, lidt krat og spredte træer, hvor nogle få kreaturer går og græsser. Den kan dog også findes ved vandhuller ude på dyrkede marker og nær sommerhuse og campingpladser. Klokkefrøen bevæger sig ikke længere omkring end i en radius på 2-300 meter fra ynglevandhullet.

I løbet af april og maj vandrer klokkefrøen ned til et vandhul, hvor den yngler. Solen skal kunne skinne på hele vandhullet, og vandet skal være så lavt, at det hurtigt kan blive varmet op. Det må gerne være bevokset, så klokkefrøen kan ligge og gemme sig. Især foretrækker den vandhuller, hvor der går kvæg. Hunnen lægger æggene i sidste halvdel af maj og en måned frem. Efter yngletiden vandrer klokkefrøerne ofte videre til andre vandhuller, som kan være mere forurenede, dybe eller groet til.

Klokkefrøen overvintrer især i musehuller, huller i stengærder og under trærødder. Det er vigtigt at bemærke, at klokkefrøen har et giftforsvar. Den udskiller en giftig slim gennem huden, som man kan få på fingrene, hvis man rører ved den. Hvis man gnider sig i øjnene efter berøring, kan man få kraftig svie. Derfor skal man altid skylle hænderne grundigt, hvis man har rørt ved en klokkefrø.

Der er brug for beskyttelse og bevarelse af klokkefrøens levesteder for at sikre dens overlevelse. Det er vigtigt at respektere og bevare de naturlige områder, hvor klokkefrøen trives, og undgå forurening og ødelæggelse af deres levesteder.

Klokkefrø: Danmarks charmerende lille frø

Den danske fauna er fyldt med fascinerende og interessante dyr. Et af disse dyr, som ofte overses, er den charmerende klokkefrø. Med dens karakteristiske udseende og unikke levevis fortjener denne lille frø at blive udforsket og værdsat. Læs videre for at få sjove fakta og opdateret information om klokkefrøen i Danmark.

Udbredelse

Klokkefrøen, også kendt som Bombina bombina, kan findes i det sydøstlige Danmark. Tidligere var den udbredt på de danske øer fra Als i vest til Bornholm i øst og mod nord til Tunø. Desværre er dens antal blevet drastisk reduceret, og den findes nu kun på øer i Det Sydfynske Øhav, på Østfyn, på nogle øer omkring Sjælland og et par steder på Sydsjælland. Der er kun otte til ni bestande tilbage med samlet ca. 2.000 frøer. Det er vigtigt at bemærke, at tidligere var klokkefrøen mere udbredt, især i den østlige del af Danmark.

Udseende

Klokkefrøen er en lille og varmekrævende frø, der sjældent bliver længere end 5,5 cm. Den har en vortet og tudselignende hud med øjne, der sidder højt oppe på hovedet. Det er på de trekantede elevpupiller, hvor spidsen peger nedad, at klokkefrøen adskiller sig fra andre tudsearter. Den har en brun overside med sorte pletter, men det mest karakteristiske kendetegn er dens blåsorte underside, der er prydet med orange, røde eller gule pletter. Disse farver kan bruges til at kende forskel på de forskellige individer.

I yngletiden har hannen en kvækkepose. Når frøen puster posen op, ligner det en stor ballon under struben. Kvæklyden minder en smule om gøgens kukken eller lyden af, når man puster hen over en tom flaske. Det er imponerende at tænke på, at kvækket kan høres op til 3 km væk!

Føde

Klokkefrøen tager en stor del af sit bytte i vandet, men den går også på land for at finde føde. Den spiser myggelarver, myggepupper, springhaler, forskellige insektlarver og vandbænkebidere. Desuden nyder den at æde edderkopper, biller, myrer og orme.

Levevis

Klokkefrøen trives bedst i åbne landskaber med græs, blomster, lidt krat og spredte træer samt et par græssende dyr. Den kan dog også findes ved vandhuller på dyrkede marker og i nærheden af sommerhuse og campingpladser.

Klokkefrøen bevæger sig normalt kun inden for en radius af 2-300 meter fra sit ynglevandhul. I april og maj vandrer frøerne ned til et vandhul, hvor de formerer sig. Når frøerne ikke er i vandhullerne eller er på vej til andre vandhuller, opholder de sig ofte i levende hegn, stengærder eller braklagte marker i nærheden af vandhullerne. Disse steder fungerer også som overvintringssteder for klokkefrøen.

Vandhullet, hvor klokkefrøen yngler, skal være solbelyst og have lavt vand, så det hurtigt kan opvarmes. Det er ideelt med nogle planter og bevoksning, hvor frøen kan gemme sig. Frøen foretrækker især vandhuller tilknyttet kvæg. Dog lægger hunnen ikke æg, hvis der er fisk eller mange ænder i vandhullet. Hunnen lægger i stedet 1-130 æg i klumper, som i alt kan overstige 700 æg. Disse klumper bliver typisk viklet rundt om lodretstående plantestængler.

Efter yngletiden migrerer klokkefrøerne ofte til andre vandhuller, som kan være mere forurenede, dybe eller groet til. De forlader vandet sent på sommeren og overvintrer primært i musehuller, huller i stengærder og under trærødder.

Giftforsvar

En vigtig ting at bemærke om klokkefrøen er dens giftforsvar. Den udskiller en giftig slim gennem huden, som kan komme på fingrene, hvis man rører ved den. Hvis man gnider sig i øjnene efter at have været i kontakt med frøen, kan det give en ubehagelig svien. Derfor er det vigtigt at vaske hænderne grundigt efter berøring af en klokkefrø.

Det er sjældent, at man får mulighed for at se klokkefrøen i naturen, da den er beskyttede og fredede i Danmark. Men hvis du er heldig nok til at se en klokkefrø, kan du være sikker på, at du har oplevet en af naturens mest interessante og unikke skabninger.

Danske dyr, der minder om klokkefrøen

Den danske natur er hjemsted for mange fascinerende og unikke dyrearter, herunder klokkefrøen. Denne lille frø har en speciel habitat og adfærd, der gør den til et spændende at observere. Hvis du er interesseret i klokkefrøen, vil du måske også finde følgende danske dyr interessante, da de deler visse ligheder med klokkefrøen.

Skrubtudse

Skrubtudsen er en anden frøart, der findes i Danmark og har visse ligheder med klokkefrøen. Den har også en vortet og tudseagtig hud, dog er dens pupiller runde, mens klokkefrøens er trekantede med spidsen pegende nedad.

Skrubtudsen er kendt for sin karakteristiske kvækkelyd, der minder om gøgens kukken eller lyden af at puste hen over en tom flaske. Denne lyd kan høres på lang afstand og er en af skrubtudsens kendetegn.

Grønbroget tudse

En anden frøart, der ligner klokkefrøen, er grønbroget tudse. Denne tudse har også en vortet hud og ser generelt ud som en typisk tudseart. Dog adskiller den sig ved at have en mere ensartet farve på undersiden, der er lys med mørke pletter.

Grønbroget tudse er også kendt for sit karakteristiske udåndingsforsvar. Hvis man rører ved den, udskiller den en slim, der kan forårsage svie, hvis man kommer i kontakt med øjnene efterfølgende.

Grøn frø

Grøn frø er en almindelig frøart i Danmark, og den minder også om klokkefrøen på visse områder. De har begge glatte og slanke kroppe, selvom grøn frø har en mere grøn farve og en mere oval kropsform sammenlignet med klokkefrøen. De er begge også vandboende frøer og kan findes i vandhuller og søer over hele landet.

Grøn frø kommunikerer også med hinanden gennem forskellige lyde, som er karakteristisk for denne art.

Opsummering

Klokkefrøen er et unikt dyr, der kun findes i visse områder i Danmark. Mens der ikke er mange dyr, der har nøjagtig samme egenskaber som klokkefrøen, er der nogle frøarter i Danmark, der ligner den på visse måder. Skrubtudsen, grønbroget tudse og grøn frø er nogle eksempler på disse dyr, der deler ligheder med klokkefrøen.

Når du udforsker den danske natur, er det spændende at lære om og observere disse forskellige frøarter og deres unikke egenskaber. Det er med til at skabe en mangfoldig og interessant biodiversitet i vores naturområder.

Andre populære artikler: Den ultimative guide til hyld • Storplettet Perlemorsommerfugl • Engriflet tjørn: Et værdifuldt træ til landskabsplantning • Stor gyvelkvæler: En sjælden plante med røde blomster • Rudskalle: En guide til denne fascinerende fisk • Brunflagermus: En Guide til Danmarks Største Flagermusart • Plettet gøgeurt: En sjælden orkidé med unikt udseende • Isfuglen: En smuk og fascinerende fugl i dansk natur • Brombær – En vild og tornerig busk • Rudskalle: En guide til denne fascinerende fisk • Engriflet tjørn – En omfattende guide • Armensk brombær – en tornet busk med stor udbredelse i Danmark • Skovmus: En almindelig og fascinerende gnaver i Danmark • Gobler – En Fascinerende Havskabning • Mosser, lav og alger: En omfattende guide • Landsvalen: En smuk og elegant fugl, der varsler sommerens komme • Ringduen – Den mest almindelige due i Danmark • Pastinak: En Grov og Gulliggrøn Skærmplante • Den ultimative guide til hyld • Vaskebjørn: En omfattende guide til dette fascinerende dyr