livop.dk

Bramgås: En omfattende guide til denne fascinerende fugl

Bramgås (Branta leucopsis) er en smuk fugl, der tidligere kun var en trækfugl i Danmark. Men siden 1992 har den også begyndt at yngle i landet, og bestanden er i stigning. Den yngler primært på Saltholm, Bornholm og i Sønderjylland. Under sin rejse til vinterkvarteret i Holland raster mange af fuglene ved Vadehavet, Vestjylland og Møn. Et stigende antal bramgæs vælger nu at overvintre i Danmark, og mere end 100 par yngler her i landet.

Levevis

Bramgåsen trives bedst på strandenge og kulturgræsarealer. Den lever hovedsageligt af græsser, men spiser også grønne skud på vintersæd. For at et område skal være egnet som yngle- og rastested for bramgås, skal vegetationen være lav, og der skal være mulighed for, at reden kan placeres på steder, hvor ræve ikke kan nå den, f.eks. på små øer. Det er også vigtigt, at reden forbliver uforstyrret for at sikre ynglesucces.

Hvis du vil vide mere om bramgåsen, herunder aktuel bestandsudvikling, kan du besøge Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside.

Beskyttelse af bramgåsen

Bramgåsen er beskyttet i henhold til forskellige internationale og nationale konventioner og direktiver, herunder Fuglebeskyttelsesdirektivet, Bonn-konventionen og Bern-konventionen. Den er også fredet i henhold til Natura 2000.

Hvordan kan vi hjælpe bramgåsen?

Der er flere måder, hvorpå vi kan hjælpe med at bevare bramgåsen og dens levesteder:

  1. Græsning eller høslæt på fødesøgningsarealerne kan medvirke til at sikre det lavtvoksende vegetationsdække, som gør et område egnet for fouragerende bramgæs.
  2. Undlad at færdes i nærheden af reden fra midten af marts til slutningen af maj for at undgå forstyrrelse af ynglesuccesen.
  3. Bevar store sammenhængende arealer med strandeng eller kulturgræsareal for at sikre egnede rasteområder for trækkende bramgæs.

Bramgåsen er en fascinerende fugl, der beriger vores natur med sin tilstedeværelse. Ved at tage disse enkle skridt kan vi alle bidrage til at bevare denne smukke art for fremtidige generationer.

Bramgås: En fascinerende fugl med stigende bestand i Danmark

Bramgåsen er en charmerende fugl med en fascinerende historie. Denne art, også kendt som Branta leucopsis, var tidligere kun en trækfugl i Danmark. Men siden 1992 har den også etableret sig som ynglefugl i landet, og bestanden er i stigende. Bramgåsen yngler især på Saltholm, Bornholm og i Sønderjylland. På vej til vinterkvarteret i Holland raster mange af disse fugle ved Vadehavet, i Vestjylland og ved Møn. Men et stigende antal vælger nu at blive i Danmark for at overvintre. Faktisk yngler mere end 100 par her i landet.

Levevis for Bramgåsen

Bramgåsen trives bedst i områder med strandenge og kulturgræsarealer. Fuglene lever især af græsser, men de kan også spise grønne skud på vintersæd. For at et område er egnet som yngle- og rastested for bramgås, skal vegetationen være lav, og der skal være mulighed for at placere reden på steder, hvor rovdyr som ræve ikke kan nå den, f.eks. på små øer. For at sikre ynglesucces er det også vigtigt, at reden forbliver uforstyrret.

Den danske Ornitologiske Forening har mere information om bramgåsen, herunder den aktuelle bestandsudvikling, på deres hjemmeside Bramgæs.

Hvordan kan vi hjælpe Bramgåsen?

Vi kan bidrage til at bevare og beskytte bramgåsen ved at tage visse forholdsregler og hjælpe med at skabe de rette levevilkår for arten:

  1. Græsning eller høslæt på fødesøgningsarealerne kan bidrage til at bevare det lavtliggende vegetationsdække, som gør området egnet for fouragerende bramgæs.
  2. Undlad at færdes i nærheden af reden fra midten af marts til slutningen af maj for at undgå unødig forstyrrelse.
  3. Større sammenhængende arealer med strandenge eller kulturgræsarealer er vigtige for at skabe egnede rasteområder for trækkende bramgæs.

Bramgåsen er en beskyttet fugleart i både Danmark og Europa. Den er opført i bilag I til Fuglebeskyttelsesdirektivet, liste II for Bonn-konventionen og Bern-konventionen og er derfor fredet. Fuglebeskyttelsesdirektivet sikrer artens overlevelse og sikrer, at dens levesteder bevares.

Yderligere information

Du kan få mere information om bevarelsestilstanden for fuglearter, der er omfattet af EUs fuglebeskyttelsesdirektiv, og hvordan du kan indberette dine fund af arter i den danske natur på artsportalen.

Så hvis du er fascineret af den smukke og charmerende bramgås, er der mange måder, du kan hjælpe med at bevare denne art og dens levesteder. Lad os arbejde sammen om at sikre, at bramgåsen fortsat trives i Danmark og bringer glæde til fremtidige generationer.

Danske dyr der minder om Bramgås

Bramgåsen (Branta leucopsis) er en trækfugl, der tidligere kun var til stede i Danmark om vinteren. Men siden 1992 har bramgåsen også begyndt at yngle i landet, og bestanden er i stigning. Den foretrækker at yngle på Saltholm, Bornholm og i Sønderjylland. Undervejs til sin vinterbase i Holland raster mange af fuglene ved Vadehavet, Vestjylland og Møn. Et stigende antal bramgæs vælger nu at blive i Danmark om vinteren, og der er mere end 100 par, der yngler her i landet.

Grågås

En anden gås, der minder om bramgåsen, er grågåsen (Anser anser). Den er også en stor gås, der yngler i Danmark og er almindelig forekommende året rundt. Grågåsen trækker ikke så langt som bramgåsen og finder let føde i de danske marker. Den er kendt for sine karakteristiske grå fjerdragt og er en af de mest kendte og udbredte fuglearter i Danmark.

Canadagås

En anden gås, der minder om bramgåsen, er canadagåsen (Branta canadensis). Canadagåsen er i øjeblikket et stigende problem i Danmark, da den har etableret sig som ynglefugl og har en tendens til at fortrænge andre fuglearter samt forårsage skader på landbrugsafgrøder. Canadagåsen har en kraftigere krop og hals end bramgåsen og kan kendes på sin karakteristiske sorte hoved og hvide halsringe.

Hvad kan hjælpe Bramgåsen og lignende arter?

For at beskytte bramgåsen og lignende arter er det vigtigt at sikre passende levesteder og fødegrundlag for dem. Græsning eller høslæt på fødesøgningsarealerne kan være med til at sikre det lavtvoksende vegetationsdække, som gør et område egnet for fouragerende gæs. Det er også vigtigt at undlade at forstyrre reden fra midten af marts til slutningen af maj. Store sammenhængende arealer med strandeng eller kulturgræs gør et område egnet som rasteområde for trækkende gæs.

Konklusion

Bramgåsen er en smuk og fascinerende fugl, der er begyndt at yngle i Danmark og opholde sig her året rundt. Der er også andre gåsearter, såsom grågåsen og canadagåsen, der minder om bramgåsen i udseende og levevis. Det er vigtigt at beskytte og bevare levestederne for disse fuglearter for at sikre deres overlevelse.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan har udbredelsen af ​​bramgåsen udviklet sig i Danmark siden 1992?

Udbredelsen af ​​bramgåsen i Danmark har udviklet sig siden 1992, hvor den begyndte at yngle i landet. Bestanden er steget, og den yngler især på Saltholm, Bornholm og i Sønderjylland. Mange Bramgæs raster også ved Vadehavet, i Vestjylland og ved Møn, mens en stigende mængde Bramgæs bliver i Danmark for at overvintre. Der er nu mere end 100 par der yngler i landet.

Hvilken slags områder er egnet som yngle- og rasteområder for bramgåsen?

Bramgåsen er tilknyttet strandenge og kulturgræsarealer. Disse områder er velegnede, da arten lever primært af græsser, men også af grønne skud på vintersæd. For at et område skal være egnet som yngle- og rasteområde for bramgåsen, skal vegetationen være lav og der skal være mulighed for at placere reden, hvor ræve ikke kan nå den, for eksempel på små øer. Det er også vigtigt, at reden er uforstyrret, for at sikre ynglesucces.

Hvad er nogle af de ting der kan hjælpe med at bevare bramgåsen?

Græsning eller høslæt på fødesøgningsarealerne kan hjælpe med at sikre det lavtvoksende vegetation som bramgæsen har brug for. Det er også vigtigt at undlade at færdes i nærheden af reden fra midten af marts til slutningen af maj for at undgå at forstyrre yngelperioden. Store sammenhængende områder med strandeng eller kulturgræsarealer gør et område egnet som rasteområde for bramgæs under træk.

Hvilken bevaringsstatus har bramgåsen ifølge EU fuglebeskyttelsesdirektivet?

Bramgåsen er inkluderet i EU fuglebeskyttelsesdirektivet og betragtes som en beskyttet fuglearter. Den er også listet i Bonn-konventionen (liste II) og Bern-konventionen (liste II). Bramgåsen er også fredet i henhold til Natura 2000 (Artkode A045) på grund af dens sårbare status.

Hvilke områder i Danmark er specielt vigtige for bramgåsen?

Bramgåsens vigtigste yngleområder i Danmark er Saltholm, Bornholm og Sønderjylland. Disse områder er ideelle på grund af de tilgængelige strandenge og kulturgræsarealer. Under træksæsonen raster mange Bramgæs også ved Vadehavet, i Vestjylland og ved Møn.

Hvad er bramgåsens primære fødekilde?

Bramgåsen lever primært af græsser, men den spiser også grønne skud på vintersæd. Disse fødekilder er tilgængelige i de udvalgte områder, hvor bramgæsen yngler og rastløver.

Hvornår er det bedst at undgå at færdes i nærheden af bramgåsens reden?

Det anbefales at undgå at færdes i nærheden af bramgåsens rede fra midten af marts til slutningen af maj. Dette er under yngelperioden, hvor det er vigtigt at undgå forstyrrelser for at sikre ynglesucces.

Hvor mange Bramgæs yngler i Danmark i dag?

Der er mere end 100 par Bramgæs der yngler i Danmark i dag. Bestanden er i stigning siden 1992, hvor Bramgåsen begyndte at yngle i landet.

Hvor vinterovervintrer bramgåsen normalt?

Bramgåsen vinterovervintrer normalt i Holland. Under træksæsonen raster mange også ved Vadehavet, i Vestjylland og ved Møn. Dog forbliver et stigende antal Bramgæs nu i Danmark for at overvintre.

Hvilken organisation har oplysninger om bramgåsen og dens aktuelle bestandsudvikling?

Dansk Ornitologisk Forening har oplysninger om bramgåsen, inklusive dens aktuelle bestandsudvikling. Dette kan findes på deres hjemmeside under Bramgæs.

Andre populære artikler: Eghjorten: Europas største billeHavterne: En fascinerende havfugl i DanmarkBævreaspGrandis: En Guide til det Majestætiske TræContortafyr: Et hårdført træ med en unik tilpasningsevneSølvgran: Et smukt og alsidigt træCanadisk bakkestjerne: En uønsket plante i DanmarkDådyr: En Mellemstor Hjort med Unikke EgenskaberAlmindelig netbladhat: En guide til denne almindelige danske svampDværgmus – Danmarks mindste gnaverSpættet sæl – Danmarks mest almindelige sælartBlishøne: En almindelig ynglefugl i DanmarkHalsbåndmusBelugastør: En Fascinerende FiskGlat-hullæbe/Nikkende hullæbe: En Orkidé i DanmarkVedbend-Gyvelkvæler: En sjælden snylteplante i DanmarkTårnsnegl: En Almindelig Men Fascinerende SkabningMaj-Gøgeurt: En Robust Orkidé i DanmarkPadder: Danmarks fascinerende amfibierSydflagermus: En Almindeligt Forekommende Art i Danmark