Karl Johan – spiselig rørhat

Spiselig rørhat – bedre kendt som Karl Johan – er en almindelig og smagfuld spisesvamp. Den tilhører arten Boletus edulis.

Voksested

Karl Johan er almindelig i løv- og nåleskove og især på mager bund. Svampen kan findes fra august og frem til oktober. Sidst i august til først i september har man mest held til at finde svampe ved at lede i ædelgranplantninger, hvor den er mest talrig i denne periode. Hvis der falder meget regn i efteråret, samtidig med at det bliver varmt, så kommer der særlig mange Karl Johan svampe frem. Man kalder det for et Karl Johan år.

Beskrivelse

Svampen kan blive temmelig stor. Normalt er hatten 5-20 cm i diameter, men den kan i sjældne tilfælde blive helt op til 25 cm. Hatten er halvkugleformet til hvælvet, brun eller gråbrun med en lidt fedtet overflade. På undersiden af hatten ses de fine runde rør tydeligt. Undersiden er hvid på unge eksemplarer. Efterhånden som svampen ældes, skifter farven over til gullig og ender i en grønlig nuance. Stokken er lys okkerbrun til gulbrun, øverste del med et fint hvidt net og nederste del med en hvidlig basis. Stokken er 6-16 cm høj og 2-5 cm i diameter og har ofte en stor bule nederst på stokken, hvilket gør at stokken får en kegleform.

Forvekslingsmulighed

Særligt unge eksemplarer af Karl Johan kan forveksles med unge eksemplarer af galderørhat (Tylopilus felleus). En god måde at kende forskel er den net-tegning, som ses på stokken på begge arter. Hos Karl Johan er den fintmasket og hvidligt. På galderørhat er den oftest grovmasket og mørkebrunt. Galderørhat kan have rosa rør, men unge eksemplarer af arten har ofte hvidlige rør, og man bør derfor være forsigtig med at bruge dette kendetegn til at skelne svampene fra hinanden. På Karl Johan er hatten lidt fedtet på oversiden, på galderørhat er den tør. Hvis man er i tvivl, så kan man prøve at lægge et lille stykke af kødet forrest på tungen (Med et lille stykke menes der mindre end svovlet på en tændstik). Er det en galderørhat, vil man smagen være bitter. Smagen kan mærkes på tungen mange timer efter.

Kan den spises?

Karl Johan svampen er en af Danmarks mest eftertragtede spisesvampe. Kødet på Karl Johan er hvidt og smagen er mild og nøddeagtig. Duften er svag og behagelig. Svampen kan spises rå, ristes eller koges. Den kan også fryses eller tørres, for at forlænge holdbarheden.

Fem eksempler på gode spisesvampe

1. Markchampignon
2. Almindelig kantarel
3. Tragt-kantarel
4. Stor trompetsvamp
5. Karl Johan, spiselig rørhat

Indberet dine fund af arter i den danske natur på artsportalen.

Karl Johan – Spiselig Rørhat: En Guide til Danmarks Mest Eftertragtede Svamp

Spiselig rørhat, bedre kendt som Karl Johan, er en almindelig og smagfuld spisesvamp, der vokser i løv- og nåleskove samt på mager bund. Denne svamp er mest udbredt fra august til oktober og trives særligt godt i ædelgranplantninger i slutningen af august og begyndelsen af september. Når der falder meget regn og temperaturen stiger om efteråret, ses der endnu flere Karl Johan svampe. Dette kaldes også et Karl Johan år.

Beskrivelse af Karl Johan

Karl Johans hatten varierer i størrelse, normalt mellem 5-20 cm i diameter, men nogle sjældne tilfælde kan den vokse op til 25 cm. Hatten er halvkugleformet til hvælvet, brun eller gråbrun med en let fedtet overflade. Undersiden af hatten har fine runde rør, der er hvide på unge eksemplarer, men som skifter farve til gullig og til sidst grønlig, når svampen ældes. Stokken er lys okkerbrun til gulbrun med et fint hvidt net på den øvre del og en hvid basis på den nedre del. Stokken kan være 6-16 cm høj og 2-5 cm i diameter med en stor bule nederst og får derfor en kegleform.

Forveksling med galderørhat kan forekomme, især når det kommer til unge eksemplarer. En måde at skelne dem fra hinanden er at se på net-tegningen på stokken – Karl Johan har en fintmasket og hvid net-tegning, mens galderørhat ofte har en grovmasket og mørkebrun net-tegning. Desuden er Karls Johans hat lidt fedtet på oversiden, hvorimod galderørhatten er tør.

En sikker måde at skelne mellem de to er også ved at smage på dem. Hvis du er i tvivl, kan du tage et lille stykke af kødet og lægge på tungen – mindre end svovlet på en tændstik. Hvis det er en galderørhat, vil du smage en bitter smag, der kan blive ved i mange timer. Karl Johan har derimod en mild og nøddeagtig smag samt en svag og behagelig duft.

Spiseoplevelse med Karl Johan

Karl Johan svampen hører til en af de mest eftertragtede spisesvampe i Danmark. Kødet på Karl Johan er hvidt og smagen er mild og nøddeagtig. Den kan spises rå, ristes eller koges. Hvis du vil gemme dem til senere, kan de også fryses eller tørres for at forlænge holdbarheden.

Fem Eksempler på Gode Spisesvampe

1. Markchampignon
2. Almindelig kantarel
3. Tragt-kantarel
4. Stor trompetsvamp
5. Karl Johan – spiselig rørhat

Hvis du har gjort spændende fund af Karl Johan eller andre arter i den danske natur, kan du indberette dem på artsportalen.

Svampe har fået sit tilnavn efter den svenske konge Karl XIV Johan, der holdt meget af at spise svampe.

Danske dyr, der ligner Karl Johan – spiselig rørhat

Karl Johan – også kendt som spiselig rørhat (Boletus edulis) – er en populær og velsmagende svamp, der findes i dansk natur. Men hvis du ikke er heldig nok til at finde denne delikatesse, er der andre dyr i den danske fauna, der minder om Karl Johan både i udseende og spiseoplevelsen.

Mousseron-svampen (Marasmius oreades)

Mousseron-svampen er en lille, spiselig svamp, der minder om Karl Johan i form og farve. Den har en karakteristisk brun hat, der kan variere i størrelse. Mousseron-svampen er almindelig i græsområder, marker og skove.

Kødet på mousseron-svampen er fast og har en mild smag. Den kan tilberedes på samme måde som Karl Johan – den kan steges, koges eller bruges i supper og gryderetter.

Skællet skørhat (Agaricus macrosporus)

Skællet skørhat er en almindelig spisesvamp i Danmark, der minder om Karl Johan i udseendet. Den har en brun hat med mørke skæl og en hvid stok. Skællet skørhat findes i græsarealer, enge og skove.

Kødet på skællet skørhat er hvidt og har en mild smag. Den kan tilberedes på samme måde som Karl Johan – den kan steges, grilles eller bruges i forskellige retter.

Sand hjortetrøffel (Tuber borchii)

Sand hjortetrøffel er en underjordisk svamp, der ligner Karl Johan i farve og tekstur. Den findes ofte i samme habitat som rørhatte – i skovbunde og i områder med kalkholdig jord.

Sand hjortetrøffel har en intens, nøddeagtig smag, der minder om smagen af Karl Johan. Den kan bruges som smagsgiver eller som erstatning i retter, der normalt kræver Karl Johan.

Rødbrun parasolhat (Macrolepiota procera)

Rødbrun parasolhat er en stor svamp, der ligner Karl Johan i form og farve. Den har en brun hat med mørke skæl og en lang stok. Rødbrun parasolhat findes i lysninger i skove og i græsarealer.

Kødet på rødbrun parasolhat er hvidt og har en mild smag. Den kan tilberedes på samme måde som Karl Johan – den kan steges, grilles eller bruges i forskellige retter.

Doggerland-kantarel (Cantharellus cibarius)

Doggerland-kantarel er en svamp, der minder om Kantarel, men den kan også ligne Karl Johan. Doggerland-kantareller findes i skove, især i områder med bøg og gran.

Kødet på Doggerland-kantarellen er fast og har en mild, nøddeagtig smag. Den kan bruges i stedet for Karl Johan i mange retter.

Uanset hvilken af disse dyr, du støder på i naturen, er det vigtigt at have kendskab til både deres udseende og spisemæssige egenskaber. Husk altid at være sikker i din svampeidentifikation, da nogle svampe kan være giftige. Hvis du er i tvivl, bør du altid rådføre dig med en ekspert eller lade være med at indsamle svampe til konsum.

Andre populære artikler: Den Hemmelighedsfulde Skovsneppe • Vandremusling: En invasiv art, der truer vores søer og vandløb • Almindelig strandsnegl: En guide til at lære om dette fascinerende dyr • Natlyssværmer – En fascinerende aftenflyver • Myrer – En omfattende guide til Danmarks små insekter • Horndrager: En sjælden orkidé på Møns Klint • Strandhjejle: En Trækfugl på Danmarks Kyster • Guide til Flodperlemusling: Udbredelse, Udseende og Levevis • Horndrager: En sjælden orkidé på Møns Klint • Damflagermus: En sjælden og truet art i Danmark • Den Hemmelighedsfulde Skovsneppe • Stillehavsøsters: En introduktion til en invasiv art • Stor kærguldsmed: En sjælden guldsmed i Danmark • Tinksmed: En sjælden fugl i dansk natur • Knærod: En sjælden orkidé i Danmark • Gul Gyvelkvæler: En sjælden og fascinerende snylteplante • Butsnudet frø: En omfattende guide • Havlit: En karakteristisk dykand • Dværgspidsmus: En lille og alsidig skabning i den danske natur • Havtorn: En guide til denne alsidige busk