Myrer – En omfattende guide til Danmarks små insekter

Myrer er en af de mest almindelige insekter, vi finder rundt omkring i vores omgivelser. I Danmark er der omkring 50 forskellige arter af myrer, ud af de ca. 9500 arter, der findes over hele verden. Disse danske myrer varierer i størrelse fra 4 til 11 mm og kan kendes på deres karakteristiske antenner med knækled og kroppen, hvor der er en indsnøring på bagkroppen, der kaldes stilken, og som har en til to pukler.

Stikmyrer og bidemyrer

Danske myrer kan opdeles i to kategorier: stikmyrer og bidemyrer. Stikmyrerne har en brod på bagkroppen, der er forbundet med en giftkirtel. Når de angriber andre dyr, kan de sprøjte gift ind i dem. Bidemyrer har derimod stærke munddele, der kan lave et sår, hvorefter myren sprøjter gift ind i såret.

Føde

Myrer lever af animalsk føde, primært insekter, samt nektar og saft fra planter. Nogle myrer lever også i symbiose med andre insekter, som f.eks. bladlus og visse sommerfuglelarver. Disse insekter udskiller sukkerholdige væsker, som myrerne spiser. For eksempel trommer den røde skovmyre på bladlusene for at få dem til at frigive sukkerholdigt sekret. Sommerfuglelarver bliver også båret ind i myreboet, hvor de udskiller en sød væske, som myrerne nyder. Inde i myreboet spiser sommerfuglelarverne af myrelarverne.

Kommunikation

Myrer kommunikerer med hinanden ved hjælp af kemiske stoffer kaldet feromoner, som de opfanger med deres antenner. Hvis en myre f.eks. finder en madkilde, vil den efterlade et feromonspor på jorden for at signalere til andre myrer. Feromoner bruges også til at kommunikere om forsvar af boet og angreb fra fjender samt til at identificere forskellige arbejdsgrupper blandt myrerne.

Dronningen udskiller et specifikt feromon, der forhindrer arbejdermyrerne i at opfostre nye dronninger. Når dronningen dør og feromonet forsvinder, begynder arbejdermyrerne at opfostre en ny dronning til boet.

Formering

I sommerperioden kan man opleve tusindvis af myredronninger og -hanner flyve højt op i luften for at parre sig. Efter parringen dør hannerne, og hunnerne lander på jorden, hvor de bider deres vinger af. Den befrugtede dronning graver derefter gange i jorden, hvor hun lægger æg, eller hun bliver optaget i et eksisterende myresamfund.

Hvis dronningen grundlægger et nyt samfund, vil hun selv passe æggene og larverne, indtil de bliver til myrer, der efterfølgende passer på boet. Herefter beskæftiger dronningen sig udelukkende med at lægge æg. Myresamfund kan leve i mange år.

Myrens leveforhold

Myrer laver normalt et underjordisk gangsystem, som f.eks. kendes fra den sorte havemyre. Deres bo er ofte placeret under fliser eller større sten. Den røde skovmyre bygger også et overjordisk afsnit, der kan blive op til en meter højt og flere meter i omkreds.

Tuen bygges hovedsageligt af grannåle, småsten, harepiks og smågrene. Den opbygges normalt omkring en træstub, hvor myrerne graver kamre og gange.

Myrer er fascinerende skabninger med komplekse sociale strukturer og en vigtig rolle i økosystemet. Næste gang du ser en myretue, kan du med fornyet viden og interesse observere og lære mere om disse små insekter.

Myrer: Fascinerende skabninger i naturen

Myrer er små insekter, der tilhører familien Formicidae. I Danmark findes der omkring 50 forskellige arter af myrer, ud af de ca. 9500 arter, der findes over hele verden. De danske myrer er mellem 4 og 11 mm lange og har karakteristiske antenner med knækled samt en krop, hvor bagkroppen indsnævres og danner en stilk med en eller to pukler.

Stikmyrer og bidemyrer

De danske myrer kan opdeles i stikmyrer og bidemyrer baseret på deres forsvarsmetoder og angreb på andre dyr. Stikmyrerne har en brod på bagkroppen, som er tilknyttet en giftkirtel. Dette giver dem mulighed for at sprøjte gift ind i de dyr, de angriber. Bidemyrer har derimod stærke munddele, der kan lave sår, hvorefter myren kan sprøjte gift i såret.

Føde

Myrer lever af animalsk føde, primært insekter, samt nektar og saft fra planter. Nogle myrearter lever endda i symbiose med andre insekter, såsom bladlus og visse sommerfuglelarver, som myrerne holder som husdyr. Disse insekter udskiller sukkerholdige væsker, som myrerne spiser. For eksempel trommer den røde skovmyre bladlusene på ryggen, hvilket får dem til at udskille en dråbe sukkerholdigt sekret.

Larver af blåfugle sommerfuglen bliver båret ind i myretuen af myrerne, hvor de udskiller en sød væske, som myrerne nyder. Inde i myreboet spiser sommerfuglelarven af myrelarverne.

Kommunikation

Myrerne kommunikerer med hinanden ved hjælp af kemiske stoffer kaldet feromoner, som de opfanger med deres antenner. Hvis en myre finder en fødekilde, efterlader den et feromonspor på jorden, så andre myrer kan følge sporet. Feromoner bruges også til at kommunikere om forsvar af tuen, angreb fra fjender og hvilke arbejdsgrupper myrerne tilhører.

Dronningen udskiller et særligt feromon, der forhindrer arbejdermyrerne i at opfostre nye dronninger. Hvis dronningen dør, og feromonet forsvinder, begynder arbejdermyrerne at opfostre en ny dronning til tuen.

Formering

I sommerperioden kan man opleve tusindvis af myredronninger og hanner flyve højt op i luften, hvor de parer sig. Efter parringen dør hannen, og hunnen lander på jorden, hvor hun bider sine vinger af. Den befrugtede dronning graver herefter gange i jorden, hvor hun lægger æg, eller hun optages i et eksisterende myresamfund.

Hvis dronningen etablerer et nyt samfund, vil hun selv passe æggene og larverne, indtil de bliver til myrer, der efterfølgende passer på tuen. Dronningen bruger herefter sin tid på at lægge æg. Et myresamfund kan leve i mange år.

Vidste du…?

• Myrer kommunikerer med hinanden ved hjælp af kemiske stoffer kaldet feromoner, som de opfanger med deres antenner.
• Myrer laver normalt et underjordisk gangsystem, men visse arter som den røde skovmyre kan også bygge et overjordisk afsnit, der kan være op til en meter højt og flere meter i omkreds.
• Myretuen bygges primært af grannåle, småsten, harepiks og smågrene og opføres ofte omkring en træstup, hvor myrerne graver kamre og gange.

Myrer er fantastiske skabninger, der lever i komplekse samfund og har en række fascinerende egenskaber. Næste gang du ser en myretue, kan du tænke over alt det, der sker under jorden og vidunderet ved disse små insekter.

Danske dyr der minder om myrer

Myrer er en særlig type insekter, der tilhører familien Formicidae. I Danmark findes der omkring 50 forskellige arter af myrer, ud af i alt cirka 9500 arter i verden. De danske myrer er mellem 4 og 11 mm lange og er kendetegnet ved deres karakteristiske antenner med knækled og deres krop, hvor der på bagkroppens indsnøring, stilken, er et til to pukler.

Stikmyrer og bidemyrer

De danske myrer kan inddeles i stikmyrer eller bidemyrer, alt efter hvordan de forsvarer sig eller angriber andre dyr. Stikmyrerne har en brod på bagkroppen, som er forbundet med en giftkirtel. Når myren angriber, kan den sprøjte gift ind i det dyr, der angribes. Bidemyrer har derimod stærke munddele, som kan lave et sår, hvorefter myren kan sprøjte gift i.

Føde

Myrer lever primært af animalsk føde som insekter, men de kan også ernære sig af nektar og saft fra planter. Nogle myrer lever i symbiose med andre insekter, såsom bladlus og visse sommerfuglelarver. Myrerne holder disse insekter som husdyr, da de udskiller sukkerholdige væsker, som myrerne spiser. For eksempel trommer den røde skovmyre bladlusene på ryggen for at signalere, at de skal frigive en dråbe sukkerholdigt sekret. Myrerne kan også udnytte sommerfuglelarver ved at lade dem blive båret ind i myreboet, hvor de udskiller en sød væske, som myrerne nyder. Inde i myreboet spiser sommerfuglelarven af myrelarverne.

Kommunikation

Myrer kommunikerer med hinanden ved hjælp af kemiske stoffer kaldet feromoner, som de opfatter med deres antenner. Når en myre finder en madkilde, efterlader den et feromonspor på jorden, så andre myrer kan følge det. Feromoner bruges også til at kommunikere angreb og forsvar af myreboet samt til at indikere, hvilke arbejdsgrupper myrerne tilhører. Dronningen udskiller et specielt feromon, der forhindrer arbejdermyrerne i at opfostre nye dronninger. Når dronningen dør, og feromonet forsvinder, begynder arbejdermyrerne at opfostre en ny dronning til myreboet.

Formering

I sommerperioden kan man opleve, at tusindvis af myredronninger og hanner flyver højt op i luften for at parre sig. Hannerne dør kort efter parringen, og hunnerne lander på jorden, hvor de bider deres vinger af. Den befrugtede dronning graver derefter gange i jorden, hvor hun lægger sine æg, eller hun optages i et eksisterende myresamfund. Hvis hun grundlægger et nyt samfund, vil hun selv passe æggene og larverne indtil de bliver til myrer, som efterfølgende tager sig af myreboet. Efter formningen beskæftiger dronningen sig udelukkende med at lægge æg. Et myresamfund kan leve i mange år.

Vidste du…? Myrerne kommunikerer med hinanden ved brug af kemiske stoffer, kaldet feromoner, som de opfatter med deres antenner.

Myrernes leveforhold

Myrerne bygger normalt et underjordisk gangsystem, som det kendes fra den sorte havemyre, der ofte har bo under fliser eller større sten. Den røde skovmyre bygger også et overjordisk afsnit, der kan blive op til en meter højt og flere meter i omkreds. Myrernes tuen består primært af grannåle, småsten, harepiks og smågrene. Tuens opbygning tager ofte udgangspunkt i en træstump, hvor myrerne graver kamre og gange.

Andre populære artikler: Kinesisk sovekutling: En indført art i Europa • Rundfinnet radeløv: En sjælden bregne i Danmark • Svampe: En nærmere slægtning til dyr end planter • Perleugle – En sjælden dansk ynglefugl • Stær: En Almindelig Fugl i Danmark • Åkande Kærguldsmed: En sjælden og unik guldsmed i Danmark • Natlyssværmer – En fascinerende aftenflyver • Isfuglen: En smuk og fascinerende fugl i dansk natur • Eghjorten: Europas største bille • Ringduen – Den mest almindelige due i Danmark • Guide til Fasanen: Udseende, Udbredelse og Levevis • Vedbend-Gyvelkvæler: En sjælden snylteplante i Danmark • Melet kodriver: En sjælden og smuk plante • Haren: En omfattende guide til dette fascinerende dyr • Guldsjakal: En sjælden gæst i den danske natur • Husrotten • Purpur-gøgeurt: En sjælden orkidé i det danske landskab • Kinesisk uldhåndskrabbe: En introduktion til denne fascinerende art • Iris: En Stor Sommerfugl i Danmark • Dådyr: En Mellemstor Hjort med Unikke Egenskaber