Klyde: En Fascinerende Fugl i Danmark

Velkommen til vores guide om klyden, en smuk fugl med unikke egenskaber, der gør den til en af Danmarks mest interessante arter. I denne artikel vil vi udforske klydens udbredelse, levevis og beskyttelse samt give dig nogle tips til, hvordan du kan hjælpe med at bevare denne trækfugl.

Udbredelse og Trækvaner

Klyden, også kendt som Recurvirostra avosetta, blev fredet i Danmark i 1922, og siden da er antallet af ynglende klyder steget. Disse fugle er trækfugle og ankommer til Danmark i marts-april. Efter ynglesæsonen samles de på fældepladser og trækker til vinterkvartererne i Sydvesteuropa og Vestafrika i perioden september-november. Den vestlige del af Jylland er det primære yngleområde for klyder i Danmark. Ynglebestanden var på sit højeste med omkring 5000 par i 1980erne, men den vurderes nu at være i tilbagegang. Om sommeren kan man se flere tusinde fældende klyder, især i Vadehavet.

Levevis

Klyder yngler ved lavvandede fjordkyster og i laguner, hvor der er åbne enge med lav vegetation. Disse fugle har et specielt næb, der er indvendigt besat med lameller. Ved at føre næbbet fra side til side i det øverste lag af mudderet fanger klyden bunddyr som børsteorme, krebsdyr og bløddyr. Fuglene yngler ofte i kolonier på småøer eller strandenge, hvor ræve og andre rovdyr ikke kan nå dem. Ynglesuccesen afhænger af forskellige faktorer, herunder vandstanden, og pludselige oversvømmelser kan ofte føre til fejlslagen yngel.

Det er vigtigt at respektere klydens behov for uforstyrrede områder både under yngleperioden og når de fælder inden trækket sydpå. For at lære mere om klyden, herunder aktuel bestandsudvikling, kan du besøge Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside.

Vidste du…?

I løbet af juli-september fælder klyden hele fjerdragten. Fældepladsen ved Rømødæmningen er en af verdens største, hvor flokke af fældende fugle kan tælle over 11.000 individer. Hvis du ser klyder eller andre arter i den danske natur, kan du indberette dine observationer på artsportalen.

Beskyttelse af Klyden

Klyden er beskyttet i henhold til Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, Bonn-konventionens liste II og Bern-konventionens liste II. Disse beskyttelsesforanstaltninger er afgørende for at bevare klydens bestand og levesteder.

Hvordan Kan Du Hjælpe?

Der er flere måder, hvorpå du kan bidrage til at bevare klyden og dens levesteder. Græsning eller høslæt af strandengene uden for yngletiden kan hjælpe med at forbedre forholdene for klyder, da de foretrækker at yngle i vegetation, der ikke er over 10 cm høj. Det er også vigtigt at undgå at forstyrre klydekolonierne i yngletiden fra midten af marts til midten af juli. Ligeledes bør man undgå at færdes inden for en afstand af 500 meter fra fældepladserne, hvor fuglene fælder, fra midten af juli til midten af september.

Ved at respektere klydens behov og bidrage til bevarelsen af dens levesteder kan vi alle spille en rolle i at sikre denne fascinerende fugls overlevelse.

Klyde: En fascinerende fugl med sjove faktorer

Klyden, også kendt som Recurvirostra avosetta, er en smuk fugl, der har fascineret ornitologer og naturinteresserede i årtier. I denne artikel vil vi udforske nogle spændende fakta om den danske klyde.

Udbredelse

Klyden blev fredet i Danmark i 1922, og siden da er antallet af ynglende klyder steget. Disse trækfugle ankommer til Danmark i marts-april og samles igen på fældepladser efter ynglesæsonen. Fra september til november migrerer de til vinterkvartererne i Sydvesteuropa og Vestafrika. Flertallet af klyder yngler i den vestlige del af Jylland. I 1980erne blev ynglebestanden anslået til omkring 5000 par, men den er nu i tilbagegang. I sensommeren kan man se flere tusinde fældende klyder, især i Vadehavet.

Levevis

Klyden yngler ved lavvandede fjordkyster og i laguner, hvor der er åbne enge med lav vegetation. Det specielle næb på klyden er indvendigt besat med lameller, og når fuglen bevæger næbbet fra side til side i det øverste lag mudder, fanger den bunddyr som børsteorme, krebsdyr og bløddyr. Klyden foretrækker at yngle i kolonier på småøer eller afsides strandenge, hvor rovdyr som ræve ikke kan nå dem. Ynglebestanden afhænger af forskellige faktorer, herunder vandstanden, og pludselige oversvømmelser kan forårsage fejlslagen yngle. Det er vigtigt at respektere og undgå forstyrrelser af kolonien, både under yngleperioden og fældeperioden, inden fuglene trækker sydpå igen.

Interessante fakta

I løbet af juli-september fælder klyden alt sit fjerdragt. Fældepladsen ved Rømødæmningen er en af verdens største, og her kan flokken af fældende fugle være på over 11.000. Klyden er beskyttet ifølge flere internationale regler og lister, såsom Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, Bonn-konventionens liste II og Bern-konventionens liste II. For at hjælpe klyden er det godt at foretage græsning eller høslæt af strandengene uden for yngletiden, da klyderne foretrækker vegetation, der er under 10 cm høj. Det er også vigtigt at undgå at færdes inden for en afstand af ca. 300 meter fra kolonien i yngletiden fra midten af marts til midten af juli og en afstand af 500 meter fra rastepladserne, hvor fuglene fælder, fra midten af juli til midten af september.

Afsluttende tanker

Klyden er en betagende fugl med et unikt udseende og en fascinerende livsstil. Det er vores ansvar at bevare og beskytte denne fugl og dens levesteder, så kommende generationer også kan nyde synet af denne fantastiske fugl. Ved at respektere og tage hensyn til klydens behov kan vi bidrage til at sikre dens overlevelse og trivsel.

Naturguide: Dyr der minder om Klyden

Klyden, eller Recurvirostra avosetta, er en beskyttet fugleart i Danmark. Klyden er en trækfugl, der ankommer til Danmark omkring marts og april for at yngle. Efter ynglesæsonen trækker de sydpå igen til deres vinterkvarterer i Sydvesteuropa og Vestafrika. Denne artikel vil introducere dig til nogle danske dyr, der minder om klyden og deler lignende træk og levevis. Lad os dykke ned i nogle af dem!

Klire

En af de fuglearter, der minder om klyden, er klire (Himantopus himantopus). Kliren er også en trækfugl og ankommer til Danmark omkring den samme tid som klyden. Den yngler også i lavvandede fjordkyster og laguner og har et karakteristisk langt og tyndt næb. Kliren lever primært af små krebsdyr og insekter, som den fanger ved at sonde næbbet ned i vandet.

Løvsangeren

Selvom løvsangeren (Phylloscopus trochilus) ikke er en fugl, er den stadig et interessant dyr at nævne. Løvsangeren er en trækfugl og ankommer til Danmark om foråret, hvor den yngler i skove og buskads. Den har en karakteristisk sang, der kan genkendes på dens trille-lignende toner. Løvsangeren lever af insekter og små edderkopper, som den finder mellem løv og grene.

Tobisfisken

Tobisfisken (Ammodytes tobianus) er en fisk, der minder om klyden i dens trækadfærd og livscyklus. Tobisfisken vandrer i store stimer langs kysterne og lever primært af plankton. Den kommer også til Danmark om foråret for at gyde og trækker sydpå igen efterfølgende. Tobisfisken er en vigtig fødekilde for mange andre havdyr, herunder fugle som klyden.

Vandrefalken

Vandrefalken (Falco peregrinus) er måske ikke umiddelbart forbundet med klyden, men den deler nogle træk. Vandrefalken er en rovfugl og en hurtig flyver. Den ankommer også til Danmark om foråret for at yngle i klipper og høje bygninger. Vandrefalken jager primært mindre fugle og bruger sin hurtighed og jagtinstinkt til at fange byttet i luften.

Afsluttende tanker

Selvom klyden er en unik og speciel fugleart, er der andre dyr i den danske natur, der deler nogle ligheder med klyden. Kliren, løvsangeren, tobisfisken og vandrefalken er blot nogle få eksempler. Når vi betragter disse dyr, kan vi få et dybere indblik i den rige biodiversitet og de forskellige træk og levevis, som den danske natur har at byde på. Lad os værne om og værdsætte vores dyreliv og naturarv for at sikre deres overlevelse for kommende generationer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår blev klyden fredet i Danmark, og i hvilke måneder ankommer de til landet?

Klyden blev fredet i Danmark i 1922, og de ankommer til Danmark i marts-april efter deres træk fra vinterkvartererne i Sydvesteuropa og Vestafrika.

Hvor yngler de fleste klyder i Danmark, og hvordan har ynglebestanden udviklet sig over tid?

De fleste klyder yngler i den vestlige del af Jylland. Ynglebestanden har været oppe på omkring 5000 par i 1980erne, men vurderes nu at være i tilbagegang.

Hvad spiser klyden, og hvordan jager den efter føde?

Klyden spiser bunddyr som børsteorme, krebsdyr og bløddyr. Den har et specielt næb, der er indvendigt besat med lameller. Ved at føre næbbet fra side til side i det øverste af mudderet fanger fuglen sin føde.

Hvor og hvordan yngler klyden, og hvad påvirker deres ynglesucces?

Klyden yngler ved lavvandede fjordkyster og i laguner, hvor der er åbne enge med lav vegetation. Fuglene yngler i kolonier, ofte på småøer eller strandenge, hvor rovdyr ikke kan nå ud. Ynglesuccesen afhænger blandt andet af vandstanden, og pludselige oversvømmelser kan være årsagen til fejlslagen yngel.

Hvordan kan man beskytte og hjælpe klyden?

Græsning eller høslæt af strandengene uden for yngletiden kan medvirke til at forbedre forholdene for klyderne, da de foretrækker at yngle i vegetation, der ikke er over 10 cm høj. Man kan også hjælpe arten ved at undlade at færdes inden for en afstand af ca. 300 meter fra kolonien i yngletiden og undlade at færdes inden for en afstand af 500 meter fra rastepladserne, hvor fuglene fælder.

Hvor mange klyder plejer at fælde samtidig, og hvor er en af verdens største fældepladser?

I løbet af juli-september fælder klyden hele fjerdragten. En af verdens største fældepladser er ved Rømødæmningen, hvor over 11.000 fældende fugle kan være samtidig.

Hvordan er klyden beskyttet ifølge national og international lovgivning?

Klyden er beskyttet i Danmark i henhold til Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, Bonn-konventionens liste II og Bern-konventionens liste II.

Hvilke fuglebeskyttelsesforanstaltninger kan hjælpe med at bevare klyden?

For at bevare klyden er det vigtigt at beskytte kolonierne både under yngleperioden og fældeperioden. Græsning eller høslæt af strandengene uden for yngletiden kan også hjælpe med at forbedre forholdene for klyderne.

Hvor kan man læse mere om klyden og dens aktuelle bestandsudvikling?

Man kan læse mere om klyden, herunder dens aktuelle bestandsudvikling, på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside.

Hvordan kan man indberette sine fund af klyden og andre arter i den danske natur?

Man kan indberette sine fund af klyden og andre arter i den danske natur på artsportalen, hvor man kan bidrage til overvågningen og kartlægningen af dyrelivet.

Andre populære artikler: Lille fluesnapper: En sjælden gæst i Danmark • Hasselmus: En fascinerende gnaver i Danmark • Engelsk vadegræs: En invasiv art med store konsekvenser • Græskarpe: En introduktion til denne invasive art • Kødfarvet gøgeurt: En smuk orkidé i den danske natur • Amerikansk Skarveand: En sjælden og invasiv art i Danmark • Landsvalen: En smuk og elegant fugl, der varsler sommerens komme • Toppet skallesluger: En guide til denne fascinerende fugl • Agerhøne: En kompakt og charmerende hønsefugl • Suder: En Almindelig Fisk i Danmark • Almindelig netbladhat: En guide til denne almindelige danske svamp • Guide til brushane: Udbredelse, levevis og beskyttelse • Almindelig mynah: En introduktion til denne fascinerende fugl • Rundlobet bjørneklo: En invasiv art i Danmark • Kirkeuglen: Danmarks mindste ugle • Rørhøg: En truet fugleart i Danmark • Kinesisk sovekutling: En indført art i Europa • Grønåret Kålsommerfugl: En Guide til Danmarks Smukke Sommerfugl • Røllike-gyvelkvæler: En sjælden plante i Danmark • Grønåret Kålsommerfugl: En Guide til Danmarks Smukke Sommerfugl