livop.dk

Guide til brushane: Udbredelse, levevis og beskyttelse

Brushane (Philomachus pugnax) var engang en almindelig ynglefugl i Danmark, men på grund af menneskelig aktivitet er bestanden drastisk faldet. I dag findes der kun omkring 65 hunner tilbage af denne fascinerende fugl, der ikke danner par. Brushaner yngler primært i Vejlerne, Tipperne og på Saltholm, og de er trækfugle, der raster langs den jyske vestkyst om foråret og trækker mod Afrika om efteråret.

Udbredelse og bestandsudvikling

Omkring år 1900 var brushanen udbredt over hele Danmark, men de seneste årtier har dræning af yngleområder og brug af insekticider haft en negativ indvirkning på arten. I dag er brushanen en truet fugl, og der er behov for at beskytte dens levesteder for at sikre dens overlevelse. Du kan læse mere om brushanens aktuelle bestandsudvikling på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside.

Levevis og habitat

Brushaner yngler på brakvandsenge med lav vegetation og nogle gange på ferske enge inde i landet. De lever af små bunddyr, som de finder på mudderflader eller på engene i småsøer og afstrømningsrender skabt af tidevandet. Brushaner har brug for vådområder med en saltholdighed på under fire promille som levested.

Det er vigtigt at give brushanen ro omkring reden. I yngleperioden fra april til midten af juli bør man undlade at færdes inden for en afstand af ca. 200 meter fra reden. Afgræsning af de egnede yngleområder kan hjælpe med at holde vegetationen nede til gavn for brushanen, men afgræsningen bør undgås i maj og juni for at beskytte rederne.

Beskyttelse og hvordan du kan hjælpe

Brushanen er en fredet fugl og er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, Bonn-konventionens liste II og Bern-konventionens liste II. For at hjælpe brushanen kan du indberette dine fund af arter i den danske natur på artsportalen.

Bevarelse af engarealerne i nærheden af brushanens reden er afgørende, da fuglene har brug for store fourageringsområder. Ved at undgå forstyrrelser i yngleperioden og ved at bevare egnede levesteder kan vi alle bidrage til at beskytte denne truede fugl.

Vidste du…? Brushanen er næsten altid tavs – selv på dansepladsen. Man kan dog somme tider høre et lavt tuuuit, når brushanen letter.

Så hvis du er heldig nok til at se en brushane, så nyd øjeblikket og hjælp med at bevare dens levesteder for kommende generationer.

Den fascinerende og truede brushane

Brushane, også kendt som Philomachus pugnax, er en fugl, der engang var vidt udbredt og almindelig i Danmark. Desværre er arten kraftigt reduceret på grund af dræning af yngleområder og brug af insekticider. I dag er der kun omkring 65 hunner tilbage, og brushaner optræder ikke i par. De primære yngleområder for brushaner er Vejlerne, Tipperne og Saltholm.

Trækfugle og livsstil

Brushaner er trækfugle, der raster langs den jyske vestkyst om foråret. Om efteråret kan de findes mere spredt. Hannerne forlader landet i juni, mens hunnerne og ungfugle følger omkring september. Vinterkvartererne for brushaner er i Afrika.

I Danmark yngler brushaner på brakvandsenge med lav vegetation og nogle gange på ferske enge inde i landet. De lever af små bunddyr, de finder på mudderflader eller på engene i småsøer og afstrømningsrender skabt af tidevandet. Brushaner kræver vådområder med en saltholdighed på under fire promille som levested.

Det er vigtigt, at der er ro omkring brushane-rederne. For at beskytte arten, bør man undgå at færdes inden for en afstand af ca. 200 meter fra reden i yngleperioden fra april til midten af juli. Desuden kan afgræsning af egnede yngleområder være en måde at holde vegetationen nede til gavn for brushaner. Det er dog vigtigt at undgå afgræsning i maj og juni, da dette kan ødelægge rederne, der kan blive trampet itu af græssende dyr. Bevarelse af engarealer i nærheden af reden vil også hjælpe brushanen, da de har brug for store fourageringsområder.

Vidste du…?

Brushanen er næsten altid tavs, selv når den er ved dansepladsen. Dog kan man af og til høre et lavt tuuuit, når brushanen letter fra sin position.

Artens beskyttelse

Brushanen er under beskyttelse af flere internationale konventioner, herunder Fuglebeskyttelsesdirektivet, Bonn-konventionen og Bern-konventionen. Det er ulovligt at forstyrre eller skade brushanen og dens levesteder.

Hvad kan du gøre for at hjælpe brushanen?

Du kan hjælpe arten ved at respektere afstanden på ca. 200 meter fra reden i yngleperioden. Derudover kan du støtte bevarelsen af engarealer nær brushane-reder, da fuglene har brug for store fourageringsområder. Din indsats kan være med til at sikre overlevelsen af denne truede fugleart.

For mere information om brushanen og aktuel bestandsudvikling kan du besøge Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside.

Danske dyr som minder om brushanen

Brushanen, eller Philomachus pugnax, var engang udbredt og almindelig som ynglefugl i Danmark omkring år 1900. Desværre er arten drastisk faldet i antal på grund af dræning af yngleområder og brugen af insekticider. I 2008 var der kun omkring 65 hunner tilbage, da brushaner ikke danner par. Yngleområderne er nu primært koncentreret i Vejlerne, Tipperne og på Saltholm. Brushaner er trækfugle, der raster om foråret langs den jyske vestkyst, mens de trækkende brushaner om efteråret forekommer mere spredt. Hannen forlader landet i juni, og hunnen og ungfuglene følger omkring september. Vinterkvartererne er i Afrika.

Levestil

Brushanen yngler på brakvandsenge med lav vegetation i Danmark, og lejlighedsvis på ferske enge inde i landet. Fuglene lever af små bunddyr, som de finder på mudderflader eller på engene i småsøer og afstrømningsrender skabt af tidevandet. Det er kun vådområder med en saltholdighed på under fire promille, der er velegnede som levested for brushanen. Det er vigtigt, at der er ro omkring reden for at sikre deres overlevelse.

Beskyttelse og trusler

Brushanen er beskyttet af Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I samt Bern-konventionens og Bonn-konventionens liste II. For at hjælpe brushanen kan man undlade at færdes inden for en afstand af ca. 200 meter fra reden i yngleperioden fra april til midten af juli. Desuden vil det hjælpe brushanen at bevare engarealerne i nærheden af reden, da fuglene kræver store fourageringsområder.

Sammenlignelige danske dyrearter

Der er flere danske dyr, der har lignende egenskaber og levevis som brushanen. Disse inkluderer:

  • Strandsild: Strandsild (Ammodytes tobianus) er en almindelig fisk langs de danske kyster. Ligesom brushanen foretrækker strandsilden lavvandede områder og lever af smådyr i sandet.
  • Isfugl: Isfuglen (Alcedo atthis) er kendt for sin smukke farve og hurtige flyvning langs vandløb og søer. Den fanger fisk ved at dykke ned i vandet, hvilket minder om brushanens måde at jage på.
  • Mudderklire: Mudderkliren (Tringa glareola) er en vadefugl, der ligner brushanen i udseendet. Den kan findes ved lavvandede mudderflader og sandstrande, hvor den søger efter føde.

Disse dyrearter deler nogle af brushanens levevis og tilpasser sig lignende miljøer som brushanens foretrukne vådområder.

Afsluttende tanker

Som en naturlig del af økosystemet i Danmark spiller brushanen en vigtig rolle. Det er afgørende at beskytte deres levesteder og tage hensyn til deres yngleperiode for at sikre deres fortsatte overlevelse. Ved at opretholde et sundt miljø for brushaner og lignende dyr, kan vi bevare den unikke biodiversitet, som Danmark har at byde på.

Blockquote: Brushanen er næsten altid tavs ​​- selv på dansepladsen. Man kan dog somme tider høre et lavt tuuuit, når brushanen letter.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan har brushanebestanden udviklet sig i Danmark gennem tiden?

Omkring år 1900 var brushanen vidt udbredt og en almindelig ynglefugl i Danmark. Men på grund af bl.a. dræning af yngleområder og brug af insekticider er arten gået voldsomt tilbage. I 2008 var der kun omkring 65 hunner tilbage. Brushanen optræder ikke i par.

Hvor kan man finde yngleområder for brushaner i Danmark?

Yngleområderne for brushaner er næsten udelukkende i Vejlerne, Tipperne og på Saltholm.

Hvorfor er brushanerne trækfugle?

Brushanerne er trækfugle, og om foråret raster et stort antal langs den jyske vestkyst. Om efteråret forekommer de trækkende brushaner mere spredt. Hannerne forlader landet i juni, mens hunnerne og ungfugle følger omkring september. Vinterkvartererne er i Afrika.

Hvad er brushanernes levevis i Danmark?

Brushaner yngler på brakvandsenge med lav vegetation og til tider på ferske enge inde i landet. Fuglene lever af små bunddyr, som de finder på mudderflader eller på engene i småsøer og afstrømningsrender skabt af tidevandet. Kun vådområder med en saltholdighed på under fire promille er egnede som levested for brushane.

Hvad er vigtigt for brushanerne i forhold til deres rede?

Det er vigtigt, at der er ro omkring reden. Brushanen er næsten altid tavs, selv på dansepladsen. Man kan dog somme tider høre et lavt tuuuit, når brushanen letter.

Hvordan er brushanen beskyttet i Danmark?

Brushanen er beskyttet som en truet fugleart i henhold til Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, Bonn-konventionens liste II og Bern-konventionens liste II.

Hvilke foranstaltninger kan hjælpe brushanen?

Man kan hjælpe brushanen ved at undlade at færdes inden for en afstand af ca. 200 meter fra reden i yngleperioden fra april til midten af juli. Ved at lade de egnede yngleområder afgræsse kan vegetationen holdes nede til gavn for brushane. Dog bør afgræsningen ikke foregå i maj og juni, da reder kan blive trampet itu af græssende dyr. Det vil også hjælpe brushanen at bevare engarealerne i nærheden af reden, da fuglene kræver store fourageringsområder.

Hvordan kan man indberette sine fund af brushaner i den danske natur?

Man kan indberette sine fund af brushaner og andre arter i den danske natur på artsportalen.

Hvor kan man finde mere information om brushanen?

Man kan finde mere information om brushanen, herunder aktuel bestandsudvikling, på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside.

Hvad er brushanens danske navn?

Brushane hedder Philomachus pugnax på dansk.

Andre populære artikler: Elm: Et oversigt over et ikonisk træ i DanmarkRødeg: Et smukt træ med en rig historieDamflagermus: En sjælden og truet art i DanmarkGravand: En fascinerende fugl i DanmarkStorplettet PerlemorsommerfuglVandflagermus: En almindelig og fascinerende dansk dyreartStribet koralmalle: En fascinerende havfiskSnogen: En fascinerende slange i DanmarkFuglekirsebær – En Vidunderlig Træart i DanmarkLøgfrøen: En sjælden og fascinerende padde i DanmarkTørst: En Surbundsplante med Mange AnvendelsesmulighederMaj-Gøgeurt: En Robust Orkidé i DanmarkHjertebladet fliglæbe: En sjælden og uanseelig orkidé i DanmarkBakke-gøgeurt: En spinkel orkidé truet af udryddelseRødben: En Guide til Danmarks Raste- og YngleområderTidselfugl: En fascinerende sommerfugl med en global udbredelseRøllike-gyvelkvæler: En sjælden plante i DanmarkLiden ulvefod: En sjælden plante i DanmarkTyttebær – En Smagfuld Dværgbusk fra DanmarkRingduen – Den mest almindelige due i Danmark

mail@tobiasehlig.dk