livop.dk

Markmus: En almindelig og talrig art i Danmark

Markmus (Microtus agrestis) er en vidt udbredt og talrig art i Danmark. Den tilhører gruppen af studsmus og har typiske træk for denne gruppe, herunder en kort hale, korte ben og korte ører. Markmusen måler mellem 8-14 cm fra snudespids til halerod, og dens hale er omkring 3-5 cm lang. En fuldvoksen markmus vejer typisk mellem 40-50 gram. Pelsen er gråbrun på oversiden og gråhvid på undersiden.

Udbredelse

Den almindelige markmus er vidt udbredt og findes i mange forskellige habitater i Danmark. Den trives særligt godt i lysninger i skoven, skovbryn, krat og enge, hvor der er rig urte- og græsvegetation.

Føde

Markmusen lever primært af græs, men den æder også blade, stængler fra urter samt bark. Den bevæger sig rundt skjult i vegetationen og efterlader ædepladser langs vekslerne, som er små stier dyrene skaber ved at færdes på stederne. Markmusene graver også gange i det øverste jordlag, hvor de føder deres unger i reder lavet af græs.

Levevis

Markmusen lever i territorier, som hannerne forsvarer mod artsfæller af samme køn. Et territorium kan dog godt overlappe med flere hunners leveområde. Ynglesæsonen strækker sig typisk fra marts til september, og i løbet af denne periode kan markmusen få op til syv kuld med hver 4-5 unger. Hunnen kan parre sig igen kort efter fødslen, da drægtighedsperioden kun varer omkring tre uger.

Naturlige fjender

Markmusen er på menuen hos mange rovdyr, herunder ræve, lækatte, brud, tårnfalke, kærhøge og natugle. Huskatten er også en naturlig fjende for markmusen.

Vidste du…?

Markmusen er den mest almindelige mus i Danmark.

Beskyttelse og regulering

Markmus må bekæmpes året rundt uden forudgående tilladelse. Det er vigtigt at indberette dine fund af arter i den danske natur på artsportalen.

Markmus: Den mest almindelige mus i Danmark

Markmusen, også kendt som Microtus agrestis, er en vidt udbredt og talrig mus i Danmark. Den tilhører gruppen af studsmus og har karakteristisk korte ben, kort hale og korte ører. En fuldvoksen markmus måler typisk mellem 8 og 14 cm fra snudespids til halerod, og halen er omkring 3-5 cm lang. Vægten af en fuldvoksen markmus ligger normalt mellem 40 og 50 gram. Pelsen er gråbrun på oversiden og gråhvid på undersiden.

Levesteder

Den almindelige markmus findes i mange forskellige habitater og trives især i lysninger i skoven, ved skovbryn, i krat og enge med rig urte- og græsvegetation. Når markmusen søger føde, bevæger den sig rundt skjult i vegetationen og skaber små stier langs vekslerne. Disse stier er kendetegnet ved små ædepladser og ophobninger af ekskrementer.

Føde

Markmusen lever primært af græs, men den spiser også blade, stængler fra urter samt bark. Den finder sin føde i det omgivende vegetation og graver ikke store dybe gange som andre mus.

Parring og ynglesæson

Markmusens ynglesæson strækker sig normalt fra marts til september. I denne periode kan markmusen få op til syv kuld med hver 4-5 unger. Drægtighedsperioden er omkring tre uger, og hunnen kan parre sig igen kort efter fødslen. Hannerne forsvarer et territorium mod artsfæller af samme køn, selvom territorierne kan overlappe med flere hunners leveområder.

Naturlige fjender

Almindelig markmus er en vigtig del af fødekæden og er på menuen hos mange rovdyr, herunder ræve, lækat, brud, tårnfalke, kærhøge og natugle. Huskatten er også en naturlig fjende for markmusen.

Vidste du…?

Markmusen er den mest almindelige mus i Danmark og findes næsten overalt i landet. Den er en vigtig del af økosystemet og spiller en væsentlig rolle som byttedyr for rovdyrene.

Beskyttelse og regulering

Markmusen må bekæmpes året rundt uden forudgående tilladelse. Det er vigtigt at indberette fund af arter i den danske natur på artsportalen for at bidrage til overvågning og bevarelse af biodiversiteten.

Danske dyr, der ligner Markmus

Markmusen, også kendt som Microtus agrestis, er en vidt udbredt og talrig art i Danmark. Den tilhører gruppen af studsmus og har karakteristiske træk såsom en kort hale, korte ben og korte ører. Den måler normalt mellem 8-14 cm fra snuden til haleroden, og dens hale er omkring 3-5 cm lang. En fuldvoksen markmus vejer typisk mellem 40-50 gram. Pelsen er gråbrun på oversiden og gråhvid på undersiden.

1. Skovmus

Skovmusen er en af de dyr, der ligner markmusen. Den har også en kort hale, korte ben og korte ører. Skovmusen måler omkring 8-12 cm fra snuden til haleroden, og dens hale er cirka 3-5 cm lang. Den vejer normalt mellem 15-30 gram. Pelsen er brun på oversiden og gråhvid på undersiden. Skovmusen er også utrolig almindelig og findes i mange af de samme habitater som markmusen, herunder lysninger i skoven, skovbryn, krat og enge med rig vegetation.

Levevis

Ligesom markmusen lever skovmusen primært af græs, blade, stængler og bark. Den bevæger sig rundt skjult i vegetationen, og den graver også gange i jorden. Skovmusen bygger sin rede af græs og føder sine unger i jorden. Den har også mange af de samme naturlige fjender som markmusen, herunder ræve, lækat, brud, tårnfalk, kærhøge og natugle.

2. Engmus

Engmusen er en anden art, der ligner markmusen. Den har også korte ben, en kort hale og korte ører. Engmusen måler omkring 8-12 cm fra snuden til haleroden, og dens hale er cirka 3-5 cm lang. Den vejer normalt mellem 20-40 gram. Pelsen er brun på oversiden og gråhvid på undersiden. Engmusen findes primært i enge og vådområder med rig vegetation, hvor den lever af græs, blade, stængler og bark.

Levevis

Akkurat som markmusen bevæger engmusen sig også rundt skjult i vegetationen og graver gange i jorden. Den lever i mange af de samme habitater som markmusen, og den har også mange af de samme naturlige fjender.

3. Halsbåndsmus

Halsbåndsmusen er en tredje art, der minder om markmusen. Den har ligeledes korte ben, en kort hale og korte ører. Halsbåndsmusen måler omkring 9-13 cm fra snuden til haleroden, og dens hale er cirka 4-6 cm lang. Den vejer normalt mellem 25-40 gram. Pelsen er brun på oversiden og gråhvid på undersiden. Halsbåndsmusen findes primært i skovområder og krat med tæt vegetation, og den lever af græs, blade, frugt og frø.

Levevis

Som markmusen lever halsbåndsmusen også i gange i jorden og bygger sin rede af græs. Den bevæger sig skjult i vegetationen og er særligt aktiv om natten. Halsbåndsmusen har også mange af de samme naturlige fjender som markmusen.

Afsluttende tanker

Disse dyr er nogle af de mest almindelige arter i Danmark, der ligner markmusen. De deler mange af de samme karakteristiske træk og lever i lignende habitater. Hvis du nogensinde støder på en af disse arter i naturen, er det vigtigt at respektere deres leveområder og huske på, at de spiller en vigtig rolle i økosystemet. Indberet dine observationer af arter i den danske natur på artsportalen for at bidrage til forskningen og bevarelsen af vores dyreliv.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er udbredelsen af den almindelige markmus i Danmark?

Den almindelige markmus er vidt udbredt og talrigt forekommende i hele Danmark.

Hvilket udseende har den almindelige markmus?

Den almindelige markmus tilhører gruppen af studsmus og har en kort hale, korte ben og korte ører. Den måler normalt mellem 8-14 cm fra snudespids til halerod, og halen er omkring 3-5 cm lang. En fuldvoksen markmus vejer typisk mellem 40-50 gram. Pelsen på oversiden er gråbrun, mens den er gråhvid på undersiden.

Hvad spiser den almindelige markmus?

Den almindelige markmus lever hovedsageligt af græs, men den spiser også blade og stængler fra urter samt bark.

Hvor lever den almindelige markmus?

Den almindelige markmus findes i mange forskellige habitater og især i lysninger i skoven, skovbryn, krat og enge, hvor der er rig urte- og græsvegetation.

Hvordan bevæger den almindelige markmus sig rundt?

Når markmusen søger føde, bevæger den sig rundt skjult i vegetationen. Den følger også vekslerne, små stier som dyrene skaber ved at færdes på stederne. Langs vekslerne finder man små ædepladser, hvor markmusen ophober ekskrementer.

Hvordan formerer den almindelige markmus sig?

Ynglesæsonen for den almindelige markmus er normalt fra marts til september. I den periode kan markmusen få op til syv kuld med hver 4-5 unger. Drægtighedsperioden varer cirka tre uger, og hunnen kan parre sig igen kort efter fødslen.

Hvem er naturlige fjender for den almindelige markmus?

Den almindelige markmus er bytte for mange rovdyr, herunder ræve, lækatte, brud, tårnfalke, kærhøge og natugle. Selvfølgelig er huskatten også en naturlig fjende.

Hvad er en interessant fakta om den almindelige markmus?

Markmusen er den mest almindelige mus i Danmark.

Er der beskyttelse eller regulering af den almindelige markmus?

Markmusen kan bekæmpes året rundt uden forudgående tilladelse. Det er også en god idé at indberette dine fund af arter i den danske natur på artsportalen.

Hvordan ser den almindelige markmus ud? (bedre beskrivelse)

Den almindelige markmus har en afrundet krop med en kort hale, korte ben og små ører. Pelsen på oversiden er gråbrun til brunlig, mens undersiden er gråhvid. Voksne markmus vejer normalt mellem 40-50 gram og måler omkring 8-14 cm fra snudespids til halerod. Halen er relativt kort og måler omkring 3-5 cm.

Andre populære artikler: Hjortetunge: En fredet bregne i den danske naturHavlampret – En Fascinerende HavdyrStilk-månerude: En sjælden og smuk bregneBøg: Et almindeligt og smukt træ i DanmarkGul Gyvelkvæler: En sjælden og fascinerende snylteplanteSværd-skovlilje: En sjælden orkidé i DanmarkÆgbladet fliglæbe: En overset skønhed i den danske naturHedepletvinge: En Spraglet Sommerfugl på Heder og EngeSpækhugger – En fascinerende havdyrAmerikansk knivmusling: En invasiv art på den danske kystDværgterne: En lille fugl med stor betydning for naturenRødben: En Guide til Danmarks Raste- og YngleområderVaskebjørn: En omfattende guide til dette fascinerende dyrKrybdyr: En omfattende guide til disse fascinerende dyrNatlyssværmer – En fascinerende aftenflyverLodden søpung: En rund og beskyttende havbundskreaturGrøn kølleguldsmed: Danmarks største og mest elegante guldsmedTejsten: En Fugl af KlippekysterneHavlit: En karakteristisk dykandHavskildpadder: En sjælden gæst i Danmark