Markmus: En almindelig og talrig art i Danmark
Markmus (Microtus agrestis) er en vidt udbredt og talrig art i Danmark. Den tilhører gruppen af studsmus og har typiske træk for denne gruppe, herunder en kort hale, korte ben og korte ører. Markmusen måler mellem 8-14 cm fra snudespids til halerod, og dens hale er omkring 3-5 cm lang. En fuldvoksen markmus vejer typisk mellem 40-50 gram. Pelsen er gråbrun på oversiden og gråhvid på undersiden.
Udbredelse
Den almindelige markmus er vidt udbredt og findes i mange forskellige habitater i Danmark. Den trives særligt godt i lysninger i skoven, skovbryn, krat og enge, hvor der er rig urte- og græsvegetation.
Føde
Markmusen lever primært af græs, men den æder også blade, stængler fra urter samt bark. Den bevæger sig rundt skjult i vegetationen og efterlader ædepladser langs vekslerne, som er små stier dyrene skaber ved at færdes på stederne. Markmusene graver også gange i det øverste jordlag, hvor de føder deres unger i reder lavet af græs.
Levevis
Markmusen lever i territorier, som hannerne forsvarer mod artsfæller af samme køn. Et territorium kan dog godt overlappe med flere hunners leveområde. Ynglesæsonen strækker sig typisk fra marts til september, og i løbet af denne periode kan markmusen få op til syv kuld med hver 4-5 unger. Hunnen kan parre sig igen kort efter fødslen, da drægtighedsperioden kun varer omkring tre uger.
Naturlige fjender
Markmusen er på menuen hos mange rovdyr, herunder ræve, lækatte, brud, tårnfalke, kærhøge og natugle. Huskatten er også en naturlig fjende for markmusen.
Vidste du…?
Markmusen er den mest almindelige mus i Danmark.
Beskyttelse og regulering
Markmus må bekæmpes året rundt uden forudgående tilladelse. Det er vigtigt at indberette dine fund af arter i den danske natur på artsportalen.
Markmus: Den mest almindelige mus i Danmark
Markmusen, også kendt som Microtus agrestis, er en vidt udbredt og talrig mus i Danmark. Den tilhører gruppen af studsmus og har karakteristisk korte ben, kort hale og korte ører. En fuldvoksen markmus måler typisk mellem 8 og 14 cm fra snudespids til halerod, og halen er omkring 3-5 cm lang. Vægten af en fuldvoksen markmus ligger normalt mellem 40 og 50 gram. Pelsen er gråbrun på oversiden og gråhvid på undersiden.
Levesteder
Den almindelige markmus findes i mange forskellige habitater og trives især i lysninger i skoven, ved skovbryn, i krat og enge med rig urte- og græsvegetation. Når markmusen søger føde, bevæger den sig rundt skjult i vegetationen og skaber små stier langs vekslerne. Disse stier er kendetegnet ved små ædepladser og ophobninger af ekskrementer.
Føde
Markmusen lever primært af græs, men den spiser også blade, stængler fra urter samt bark. Den finder sin føde i det omgivende vegetation og graver ikke store dybe gange som andre mus.
Parring og ynglesæson
Markmusens ynglesæson strækker sig normalt fra marts til september. I denne periode kan markmusen få op til syv kuld med hver 4-5 unger. Drægtighedsperioden er omkring tre uger, og hunnen kan parre sig igen kort efter fødslen. Hannerne forsvarer et territorium mod artsfæller af samme køn, selvom territorierne kan overlappe med flere hunners leveområder.
Naturlige fjender
Almindelig markmus er en vigtig del af fødekæden og er på menuen hos mange rovdyr, herunder ræve, lækat, brud, tårnfalke, kærhøge og natugle. Huskatten er også en naturlig fjende for markmusen.
Vidste du…?
Markmusen er den mest almindelige mus i Danmark og findes næsten overalt i landet. Den er en vigtig del af økosystemet og spiller en væsentlig rolle som byttedyr for rovdyrene.
Beskyttelse og regulering
Markmusen må bekæmpes året rundt uden forudgående tilladelse. Det er vigtigt at indberette fund af arter i den danske natur på artsportalen for at bidrage til overvågning og bevarelse af biodiversiteten.
Danske dyr, der ligner Markmus
Markmusen, også kendt som Microtus agrestis, er en vidt udbredt og talrig art i Danmark. Den tilhører gruppen af studsmus og har karakteristiske træk såsom en kort hale, korte ben og korte ører. Den måler normalt mellem 8-14 cm fra snuden til haleroden, og dens hale er omkring 3-5 cm lang. En fuldvoksen markmus vejer typisk mellem 40-50 gram. Pelsen er gråbrun på oversiden og gråhvid på undersiden.
1. Skovmus
Skovmusen er en af de dyr, der ligner markmusen. Den har også en kort hale, korte ben og korte ører. Skovmusen måler omkring 8-12 cm fra snuden til haleroden, og dens hale er cirka 3-5 cm lang. Den vejer normalt mellem 15-30 gram. Pelsen er brun på oversiden og gråhvid på undersiden. Skovmusen er også utrolig almindelig og findes i mange af de samme habitater som markmusen, herunder lysninger i skoven, skovbryn, krat og enge med rig vegetation.
Levevis
Ligesom markmusen lever skovmusen primært af græs, blade, stængler og bark. Den bevæger sig rundt skjult i vegetationen, og den graver også gange i jorden. Skovmusen bygger sin rede af græs og føder sine unger i jorden. Den har også mange af de samme naturlige fjender som markmusen, herunder ræve, lækat, brud, tårnfalk, kærhøge og natugle.
2. Engmus
Engmusen er en anden art, der ligner markmusen. Den har også korte ben, en kort hale og korte ører. Engmusen måler omkring 8-12 cm fra snuden til haleroden, og dens hale er cirka 3-5 cm lang. Den vejer normalt mellem 20-40 gram. Pelsen er brun på oversiden og gråhvid på undersiden. Engmusen findes primært i enge og vådområder med rig vegetation, hvor den lever af græs, blade, stængler og bark.
Levevis
Akkurat som markmusen bevæger engmusen sig også rundt skjult i vegetationen og graver gange i jorden. Den lever i mange af de samme habitater som markmusen, og den har også mange af de samme naturlige fjender.
3. Halsbåndsmus
Halsbåndsmusen er en tredje art, der minder om markmusen. Den har ligeledes korte ben, en kort hale og korte ører. Halsbåndsmusen måler omkring 9-13 cm fra snuden til haleroden, og dens hale er cirka 4-6 cm lang. Den vejer normalt mellem 25-40 gram. Pelsen er brun på oversiden og gråhvid på undersiden. Halsbåndsmusen findes primært i skovområder og krat med tæt vegetation, og den lever af græs, blade, frugt og frø.
Levevis
Som markmusen lever halsbåndsmusen også i gange i jorden og bygger sin rede af græs. Den bevæger sig skjult i vegetationen og er særligt aktiv om natten. Halsbåndsmusen har også mange af de samme naturlige fjender som markmusen.
Afsluttende tanker
Disse dyr er nogle af de mest almindelige arter i Danmark, der ligner markmusen. De deler mange af de samme karakteristiske træk og lever i lignende habitater. Hvis du nogensinde støder på en af disse arter i naturen, er det vigtigt at respektere deres leveområder og huske på, at de spiller en vigtig rolle i økosystemet. Indberet dine observationer af arter i den danske natur på artsportalen for at bidrage til forskningen og bevarelsen af vores dyreliv.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er udbredelsen af den almindelige markmus i Danmark?
Hvilket udseende har den almindelige markmus?
Hvad spiser den almindelige markmus?
Hvor lever den almindelige markmus?
Hvordan bevæger den almindelige markmus sig rundt?
Hvordan formerer den almindelige markmus sig?
Hvem er naturlige fjender for den almindelige markmus?
Hvad er en interessant fakta om den almindelige markmus?
Er der beskyttelse eller regulering af den almindelige markmus?
Hvordan ser den almindelige markmus ud? (bedre beskrivelse)
Andre populære artikler: Hjortetunge: En fredet bregne i den danske natur • Havlampret – En Fascinerende Havdyr • Stilk-månerude: En sjælden og smuk bregne • Bøg: Et almindeligt og smukt træ i Danmark • Gul Gyvelkvæler: En sjælden og fascinerende snylteplante • Sværd-skovlilje: En sjælden orkidé i Danmark • Ægbladet fliglæbe: En overset skønhed i den danske natur • Hedepletvinge: En Spraglet Sommerfugl på Heder og Enge • Spækhugger – En fascinerende havdyr • Amerikansk knivmusling: En invasiv art på den danske kyst • Dværgterne: En lille fugl med stor betydning for naturen • Rødben: En Guide til Danmarks Raste- og Yngleområder • Vaskebjørn: En omfattende guide til dette fascinerende dyr • Krybdyr: En omfattende guide til disse fascinerende dyr • Natlyssværmer – En fascinerende aftenflyver • Lodden søpung: En rund og beskyttende havbundskreatur • Grøn kølleguldsmed: Danmarks største og mest elegante guldsmed • Tejsten: En Fugl af Klippekysterne • Havlit: En karakteristisk dykand • Havskildpadder: En sjælden gæst i Danmark