livop.dk

Skestork – En sjælden og beskyttet fugl i Danmark

Skestork (Platalea leucorodia) er en sjælden og fascinerende fugl, der har gjort sin tilbagekomst til Danmark i de seneste årtier. Selvom skestorken tidligere ikke var udbredt i landet, er bestanden nu i fremgang og udgør mere end 100 ynglepar i 2011. Denne artikel vil udforske skestorkens levevis, beskyttelse og hvordan man kan hjælpe med at bevare denne truede art.

Udbredelse

Skestorken har ikke været en udbredt art i Danmark, og der har kun været få ynglepar i korte perioder siden 1900-tallet. Dog ynglede skestorken igen i Danmark i 1996 efter 27 års fravær. De danske ynglefugle ankommer i marts-april og trækker sydpå igen i slutningen af august. For at opleve skestorken bedst anbefales det at besøge Skjern Enge.

Levevis

Skestorken findes primært i åbne moseområder eller kystlaguner, hvor den bygger sin rede i rørskove eller på småøer for at beskytte æggene og ungerne mod rovdyr som ræve. Den lever af småfisk, haletudser og smådyr, som den filtrerer fra vandet med sit flade næb i lavvandede områder. Skestorken er en sky fugl og kræver ro omkring sit ynglested.

Vidste du…?

Skestorken er ved at få fodfæste i Danmark og yngler blandt andet i Vejlerne og ved den genoprettede Skjern Å. Du kan indberette dine fund af arter i den danske natur på artsportalen.

Beskyttelse af skestorken

Skestorken er beskyttet i henhold til Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, Bonn-konventionens liste II, Bern-konventionens liste II, og CITES/Washingtonkonventionen liste II/bilag A. For at hjælpe skestorken kan man etablere flere lavvandede levesteder, eventuelt ved at opretholde et højt vandniveau i inddæmmede områder. Det er også vigtigt at undlade at forstyrre skestorken ved at holde sig mindst 500 meter væk fra reden fra begyndelsen af marts til midt i juli, da forstyrrelser kan få fuglene til at opgive at yngle.

Skestorken er en fantastisk fugl, der fortjener vores opmærksomhed og beskyttelse. Ved at tage de nødvendige skridt for at bevare dens levesteder og undgå forstyrrelser kan vi bidrage til at sikre skestorkens overlevelse i Danmark.

Skestorken: En Fascinerende Fugl med Spændende Fakta

Velkommen til denne guide, hvor vi vil udforske den fantastiske skestork. Lær alt om denne sjældne fugl og nogle sjove fakta om dens liv og levevis.

Udbredelse af Skestorken

Skestorken har desværre aldrig været særlig udbredt i Danmark. Fra 1900-tallet kendes kun til ynglepar i få og korte perioder. En spændende opdagelse skete dog i 1996, efter 27 års fravær, hvor der igen blev observeret ynglende skestorke i Jylland. Siden da er bestanden af skestorke i Danmark støt vokset, og i 2011 blev der registreret mere end 100 ynglepar.

Skestorken er en trækfugl, der overvintrer i Vestafrika. De danske ynglefugle ankommer i marts-april og trækker sydpå igen i slutningen af august. For at opleve skestorken bedst anbefales det at besøge Skjern Enge.

Levevis for Skestorken

Skestorke trives bedst i åbne moseområder og kystlaguner, hvor de kan placere reden i rørskove eller på småøer for at beskytte æggene og ungerne mod ræve. De søger føde i lavvandede områder, hvor deres flade næb bruges til at filtrere småfisk, haletudser og smådyr fra vandet.

Disse sky fugle kræver ro omkring deres ynglested, så det er vigtigt at undgå forstyrrelser omkring skestorkens reden. Faktisk anbefales det ikke at færdes inden for 500 meter fra reden fra begyndelsen af marts til midten af juli, da forstyrrelser kan få fuglene til at opgive ynglingen.

Vidste du…?

Vidste du, at skestorken er ved at få fodfæste i Danmark? Arten yngler blandt andet i Vejlerne og har nu også fundet egnede ynglesteder ved den genoprettede Skjern Å. Det er fantastisk at se, hvordan denne sjældne fugl er begyndt at befolke vores danske natur igen.

Du kan også være med til at hjælpe skestorken ved at indberette dine observationer af arten i den danske natur via artsportalen. På den måde kan vi samle vigtige data om skestorkens tilstedeværelse og udvikling i Danmark.

Sådan Hjælper du Skestorken

Hvis vi ønsker at støtte skestorken i dens bestræbelser på at trives i Danmark, kan vi tage praktiske skridt til at hjælpe arten. Her er nogle tips:

  1. Etablér flere lavvandede levesteder for skestorken, eventuelt ved at holde et højt vandniveau i inddæmmede områder.
  2. Undlad at forstyrre skestorkens ynglested ved at undgå at færdes inden for 500 meter fra reden fra begyndelsen af marts til midt i juli.

Med vores fælles indsats kan vi hjælpe skestorken med at trives og bevare dens eksistens i Danmark.

Så kom og oplev denne smukke fugl, og vær med til at bevare og beskytte skestorken for kommende generationer.

Danske dyr ligner skestork

Skestorken (Platalea leucorodia) er en sjælden fugleart i Danmark, men der er andre dyr i Danmark, der minder om skestorken i udseende eller levevis. Her er nogle af dem:

1. Skarv (Phalacrocorax carbo)

Skarven er en vandfugl, der kan minde om skestorken i størrelse og form. Den har også en lang hals og et spidst næb. Skarven lever i kolonier og yngler gerne i træer eller på klipper. Den dykker efter fisk og kan opleves langs kysten og ved søer og åer.

2. Hvid pelikan (Pelecanus onocrotalus)

Hvid pelikan er en stor fugl med et kraftigt næb og en stor svømme-pedalfod. Pelikanen kan minde om skestorken i sin størrelse og sin fremtoning. Den lever i kolonier og yngler på småøer eller i rørskove. Hvid pelikan opleves sjældent i Danmark, men kan ses på træk gennem landet.

3. Stor regnspove (Numenius arquata)

Stor regnspove er en langbenet fugl med en lang og kraftig næb. Den kan minde om skestorken i sin størrelse og sin fremtoning. Regnspoven lever på åbne marker og græsområder og lever af insekter og smådyr, som den finder i jorden.

4. Sølvhejre (Ardea alba)

Sølvhejren er en stor hvid fugl med en lang hals og et langt næb. Den kan ligne skestorken i udseende og kan ofte ses i nærheden af vand og strandenge. Sølvhejren fanger fisk og smådyr i vandet ved at stå stille eller langsomt bevæge sig fremad.

5. Rørhøg (Circus aeruginosus)

Rørhøgen er en rovfugl, der kan minde om skestorken i sin størrelse og form. Den jager lavt over marker og moseområder og lever af småfugle og smådyr. Rørhøgens vingefang kan være imponerende, og den kan i visse tilfælde ses svæve rundt i luften.

Selvom skestorken er en unik og sjælden fugl i Danmark, er der andre dyr, der minder om den enten i udseende eller levevis. Disse dyr er fascinerende at observere og bidrager til biodiversiteten i vores naturlandskab.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er skestork?

Skestork (Platalea leucorodia) er en trækfugl, der tilhører familien af storke. Den er kendt for sit karakteristiske flade næb, som den bruger til at filtrere småfisk, haletudser og smådyr fra vandet.

Hvor udbredt er skestork i Danmark?

Skestork har aldrig været en udbredt art i Danmark. Fra 1900-tallet og frem til 1996 kendes kun til ynglepar i få og korte perioder. I 1996 begyndte skestorken igen at yngle i Danmark, specifikt i Jylland. Siden da har bestanden været i fremgang og lå i 2011 på mere end 100 ynglepar.

Hvorfor er skestorkene trækfugle?

Skestorken er en trækfugl, da den overvintrer i Vestafrika og flyver til Danmark om foråret for at yngle. De danske ynglefugle ankommer typisk i marts-april og trækker sydpå igen i slutningen af august.

Hvor oplever man bedst skestork i Danmark?

Skestorken opleves bedst i Skjern Enge, da den foretrækker åbne moseområder eller kystlaguner, hvor den kan placere sin rede i rørskov eller på småøer.

Hvad spiser skestorkene?

Skestorkene filtrerer deres føde fra lavvandede områder ved hjælp af deres flade næb. De spiser primært småfisk, haletudser og smådyr, som de finder i vandet.

Hvordan beskyttes skestorken?

Skestorken er beskyttet i Danmark gennem forskellige internationale aftaler og lister, såsom Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, Bonn-konventionens liste II, Bern-konventionens liste II og CITES/Washingtonkonventionen liste II/bilag A. Disse love og aftaler sikrer skestorkens beskyttelse og bevaring.

Hvad kan hjælpe skestorkene i Danmark?

For at hjælpe skestorkene i Danmark kan det være gavnligt at etablere flere lavvandede områder, hvor de kan fouragere. Dette kan f.eks. opnås ved at holde et højt vandniveau i inddæmmede områder. Desuden er det vigtigt at undlade at forstyrre skestorkene ved at holde mindst 500 meters afstand til deres rede fra begyndelsen af marts til midt i juli.

Hvilke negative konsekvenser kan forstyrrelser have på skestorkes yngleaktiviteter?

Forstyrrelser i form af færdsel eller anden aktivitet i nærheden af skestorkenes rede kan få dem til at opgive at yngle. Derfor er det vigtigt at undgå forstyrrelser og holde passende afstand for at beskytte skestorkene og deres yngel.

Er der kendte skestorkpopulationer i Danmark udover i Skjern Enge?

Udover Skjern Enge yngler skestorkene også i Vejlerne og har fundet egnede ynglesteder ved den genoprettede Skjern Å. Dette indikerer, at skestorken er ved at få fodfæste i Danmark og kan have flere leveområder.

Findes der en portal, hvor man kan indberette sine observationer af arter i den danske natur?

Ja, man kan indberette sine fund af arter i den danske natur på artsportalen.

Andre populære artikler: Stør: En fascinerende og truet fisk i DanmarkGlansbladet hæg: En introduktion til denne nordamerikanske planteHjertebladet fliglæbe: En sjælden og uanseelig orkidé i DanmarkTroldand: En karakteristisk vandfugl i DanmarkTykskallet malermusling: En sjælden og truet artHaren: En omfattende guide til dette fascinerende dyrAlmindelig kantarel: En fin og almindelig spisesvampGråt egern: Et introduceret dyr i DanmarkPibesvane: En trækfugl i DanmarkRådyr: Danmarks mindste hjorteartSumpbæver: En Akvatisk Gnaver med Fascinerende LevevisGrævling: Et fascinerende dyr i den danske naturRødel: Et unikt dansk træ med mange egenskaberMosehornugle: En truet fugleart i DanmarkTyttebær – En Smagfuld Dværgbusk fra DanmarkStor hornugle – en genindvandret art i DanmarkHavtorn: En guide til denne alsidige buskHimmelblå Lungeurt: En truet plante i DanmarkUngefødende strandsnegl: En guide til den danske kystPensel-klippekrabben