livop.dk

Glansbladet hæg: En introduktion til denne nordamerikanske plante

Glansbladet hæg, også kendt som Prunus serotina, er en løvfældende træart, der stammer fra blandede løvskove i det nordøstlige Nordamerika. I løbet af 1800-tallet blev træet introduceret som en prydplante til Danmark og er siden blevet brugt i læhegn og skove, især i det vestjyske område. Dog frarådes brugen af glansbladet hæg til udplantning, da det anbefales at vælge danske hjemmehørende arter i stedet.

Udseende og egenskaber

Glansbladet hæg er et mellemstort træ, der kan nå en højde på 2-6 meter. Det tilhører rosenfamilien (Rosaceae). Unge træer har en bred og buskagtig form, mens ældre træer har en uregelmæssig opstigende vækst.

Barken på glansbladet hæg er rødbrun på lyssiden og grøn på skyggesiden. Senere bliver barken mørk gråviolet og begynder at skalle af i smalle strimler. Ældre bark er rødbrun med furer.

Bladene på glansbladet hæg er læderagtige og ægformede med fint savtakkede kanter. De har ofte 15 utydelige sidestrenge. Bladenes overside er skinnende mørkegrøn, mens undersiden er bleggrøn og midtstrengen ved grunden er tæt håret.

Træet blomstrer i maj-juni med hvide blomster, der sidder i en opret klase. Blomsternes kronblade er kredsrunde. Efter blomstringen udvikler blomsterne sig til rødbrune stenfrugter, der er 8-10 mm store.

Forvekslingsmuligheder

Glansbladet hæg kan forveksles med almindelig hæg (Prunus padus), som er en dansk hjemmehørende art. Almindelig hæg har mere matte og rynkede blade end glansbladet hæg, og dens frugter er sorte i modsætning til glansbladet hægs rødbrune frugter.

Formering og vækststed

Stenfrugterne på glansbladet hæg indeholder frø, der spredes med fugle og dermed kan sprede sig vidt omkring. Glansbladet hæg er en nøjsom plante, der trives på sandet jordbund og tåler stærk vind og tørke. Den kan findes i læhegn, lysåbne skovtyper, heder, overdrev, krat og fyrreplantager.

Forebyggelse og bekæmpelse af invasive plantearter

Glansbladet hæg er blevet betragtet som en invasiv art og landskabsukrudt. Derfor er handel med glansbladet hæg forbudt i Danmark fra og med 1. januar 2022. Eksisterende planter kan dog blive stående, så længe de ikke spreder sig til naturen. Det anbefales generelt at undgå at plante glansbladet hæg i det åbne landskab og andre områder.

Vidste du…?

Frugterne på glansbladet hæg er spiselige og kan bruges til at lave marmelade. De har en let bitter smag og indeholder en cyanid-forbindelse, der lugter af mandler. Det er dog vigtigt at bemærke, at blade og bark fra glansbladet hæg er giftige.

Hvorfor er glansbladet hæg uønsket?

Glansbladet hæg har en tendens til at invadere naturområder som heder, overdrev og plantager. Den truer disse naturtyper samt skovbrug. Glansbladet hæg kan etablere sig i skyggen under andre træer og blive dværgformet i mange år, indtil den får lys og skyder i vejret. Arten er også almindelig i flerrækkede løvtræshegn, da fugle spiser dens frugter og spreder dem videre.

Introduktion

Glansbladet hæg, også kendt som Prunus serotina, er et løvfældende træ, der stammer fra blandede løvskove i det nordøstlige Nordamerika. I løbet af 1800-tallet blev træet introduceret som en prydplante til Danmark og har sidenhen også fundet anvendelse i læhegn og skove, især i det vestjyske område. Dog frarådes det i dag at plante glansbladet hæg, da man bør prioritere danske hjemmehørende arter til udplantning.

Udseende

Glansbladet hæg er et 2-6 meter højt træ, der tilhører rosenfamilien (Rosaceae). De unge træer er brede og buskagtige, mens ældre træer har en uregelmæssig opstigende vækst. Barken på træet er rødbrun på lyssiden og grøn på skyggesiden. Med tiden bliver barken mørk gråviolet og begynder at skalle af i smalle strimler. Ældre bark har rødbrune furer. Bladene er læderagtige, ægformede og fint savtakkede med fremadrettede tænder. De har ofte 15 utydelige sidestrenge og er skinnende mørkegrønne på oversiden og bleggrønne på undersiden. Træet blomstrer i maj-juni med hvide blomster, der sidder i en opret klase. Blomsterne udvikler sig til rødbrune stenfrugter på 8-10 mm.

Forvekslingsmuligheder

Det kan være svært at skelne glansbladet hæg fra almindelig hæg (Prunus padus), der er hjemmehørende i Danmark. Almindelig hæg har mere matte og rynkede blade end glansbladet hæg, og dens frugter er sorte i modsætning til glansbladets rødbrune frugter.

Voksested

Glansbladet hæg er en nøjsom træart, der trives på sandet jordbund og tåler stærk vind og tørke. Den kan findes i læhegn, lysåbne skovtyper, heder, overdrev, krat og fyrreplantager.

Forebyggelse og bekæmpelse af invasive plantearter

Fra og med den 1. januar 2022 er det forbudt at handle med glansbladet hæg i Danmark. Det er også forbudt at udveksle planterne. Eksisterende planter må dog gerne blive stående, hvis man sikrer, at de ikke spreder sig til naturen. Glansbladet hæg betragtes som et landskabsukrudt og en invasiv art, hvilket er grunden til forbuddet mod dens handel og anbefalingen om ikke at plante den i det åbne landskab eller andre steder.

Vidste du…?

Glansbladet hægs frugter er faktisk spiselige og kan anvendes til at lave marmelade. De har dog en let bitter smag og indeholder en cyanid-forbindelse, der lugter af mandler. Det er dog vigtigt at bemærke, at både blade og bark på træet er giftige.

Hvorfor er glansbladet hæg uønsket?

Glansbladet hæg har en tendens til at invadere heder, overdrev og plantager og truer dermed disse naturtyper samt skovbruget. Den kan let etablere sig i skyggen under andre træer og vegetere som en dværgform, indtil den får nok lys og skyder i vejret. Arten er også blevet en fast del af de moderne flerrækkede løvtræshegn. Fuglene elsker frugterne og spreder derved frøene videre.Som en invasiv art er det vigtigt at forhindre spredningen af glansbladet hæg i naturen og vælge alternative danske arter til udplantning.Respekter forbuddet mod handel med glansbladet hæg og beskyt det danske landskab ved at plante hjemmehørende arter i stedet.

Andre populære artikler: Armensk brombær – en tornet busk med stor udbredelse i DanmarkGuide til brushane: Udbredelse, levevis og beskyttelseBlåhals: En Fascinerende Ynglefugl i DanmarkStålorm – en fascinerende øgle i den danske naturTinksmed: En sjælden fugl i dansk naturKildevælds vindelsneglMajsild: En Stimefisk med Unikke EgenskaberMaj-Gøgeurt: En Robust Orkidé i DanmarkSignalkrebs: En omfattende guide til denne fascinerende artHavørn: Majestætisk fugl i dansk naturSølvgran: Et smukt og alsidigt træCanadisk bakkestjerne: En uønsket plante i DanmarkEremit – En sjælden og fascinerende skovinsektFisk: En omfattende guide til Danmarks dyrelivMuldvarpen: Et unikt dansk pattedyrBlegblå anemone: En sjælden og smuk blomst på NordbornholmHugormen: En Guide til Danmarks Giftige SlangePomeransfugl: En trækfugl, der besøger DanmarkØstrigsk fyr – Et stateligt træ med mange anvendelsesmulighederSalep-gøgeurt: En sjælden orkidé i Danmark