Skrubtudsen: En almindelig og fascinerende dansk tudse

Skrubtudsen (Bufo bufo) er en almindelig amfibie i Danmark, der findes over det meste af landet. Den er dog sjælden i Vestjylland og mangler helt på øer som Bågø, Endelave, Sejerø, Femø, Saltholm, Anholt og Læsø. Skrubtudsen er kendt for sin vortede hud og korte bagben. Den har en brun ensfarvet krop med hvid bug og små mørke pletter. Skrubtudsen kravler mere end den hopper og kan blive mellem 5 og 12 cm lang. Hunnerne er ofte dobbelt så store som hannerne.

Føde og nytteværdi

Skrubtudsen lever af forskellige insekter og smådyr afhængig af dens størrelse. Den kan spise alt fra myrer, bladlus, snyltehvepse, tæger, edderkopper, løbebiller, snegle, bænkebidere og tusindben. Skrubtudsen er nyttig i dyrkede marker, hvor den bekæmper skadedyr som snudebiller. I jordbærbede kan den hjælpe med at holde bestanden af myrer eller snegle nede, men den æder ikke selve jordbærrene!

Levevis og yngling

Selvom skrubtudsen er almindelig i Danmark, yngler den kun i omkring 10% af vandhullerne. Den foretrækker at yngle i søer eller større vandhuller med fisk, gerne med tagrør, som hunnen bruger til at vikle sin ægstreng omkring. Skrubtudsen lægger æggene i lange strenge, i modsætning til frøer der lægger dem i klumper. Dette giver skrubtudsen en fordel, da fiskene ikke spiser haletudserne, da de er giftige og ildesmagende. Skrubtudsen vandrer tilbage til det samme vandhul, hvor den kommer fra, og er meget trofast over for sit ynglested.

Efter vinterdvalen vandrer skrubtudserne ned til vandhullerne i marts og første halvdel af april. Først kommer hannerne, klar til at møde hunnerne. Parringen og æglægningen finder sted i løbet af få dage, og hunnerne kan producere mellem 1.200 og 6.800 æg afhængigt af deres størrelse. Derefter vandrer tudserne tilbage på land og søger sommerkvarterer omkring 1. maj. Haletudserne går på land sidst i juni.

Naturlige fjender og levesteder

Skrubtudserne har naturlige fjender som vandkalve, krebs og larver af guldsmede, der kan æde haletudserne. Voksne skrubtudser er også giftige, men de kan alligevel blive taget af grævlinger og pindsvin.

Skrubtudsen kan findes i forskellige levesteder på land, herunder skove, haver, dyrkede marker, heder, klitter og moser. Om dagen gemmer den sig i huller under træstammer eller fliser. Om efteråret vandrer den mod sit vandhul og graver sig ned i jorden i 15-20 cm dybde, hvor den overvintrer. Skrubtudsen kan leve i op til 7-10 år, men der er eksempler på dyr, der har levet op til 36 år.

Skrubtudsen er en fascinerende og vigtig del af Danmarks natur. Med dens unikke udseende og interessante levevis bidrager den til økosystemet og bekæmper skadedyr på dyrkede marker. Næste gang du er ude i naturen, så hold øje med skrubtudsen og vær opmærksom på dens vigtige rolle i vores miljø.

Skrubtudse: Danmarks fascinerende padder

Skrubtudsen er en almindelig paddeart i Danmark, men den er sjælden i Vestjylland og mangler helt på øer som Bågø, Endelave, Sejerø, Femø, Saltholm, Anholt, Læsø og flere andre. Denne padde kendes særligt for sin vortede hud og de korte bagben. Med en ensfarvet brun krop og hvid bug med små mørke pletter kravler skrubtudsen mere end den hopper. Øjnene har en rødlig eller kobberfarvet iris, i modsætning til andre tudser, der har gullige eller grønlige øjne, og dens pupil er oval og vandret. Hunnerne er typisk dobbelt så store som hannerne og kan blive mellem 5 og 12 cm lange.

Haltetudser i smuk harmoni

Skrubtudsehunnerne lægger æg i lange strenge, der vikles omkring tagrør i søer eller større vandhuller, hvor der er fisk. Dette adskiller dem fra frøer, der i stedet lægger æggene i klumper. Haletudserne af skrubtudsen kan ses samle sig i store stimer med tusindvis af dyr i flere meter brede sorte bånd. Dette fænomen skaber en betagende og organiseret bevægelsesmønster.

Spisevaner og gavnlige egenskaber

Som rovdyr spiser skrubtudserne en bred vifte af smådyr, herunder myrer, bladlus, snyltehvepse, tæger, edderkopper, løbebiller, snegle, bænkebidere og tusindben. På landbrugsarealer kan skrubtudsen være nyttig til bekæmpelse af skadedyr såsom snudebiller. I haven kan den hjælpe med at kontrollere myre- eller sneglepopulationen uden at forstyrre jordbærrene, som den ikke spiser. Skrubtudsen kan derfor være en værdifuld allieret i bekæmpelsen af skadedyr.

En padde, der værdsætter vandet

Selvom skrubtudsen er almindelig i Danmark, yngler den kun i omkring 10% af vandhullerne. Den foretrækker at yngle i søer eller større vandhuller med fisk. Fiskebestanden i vandhullerne udgør dog ingen trussel for haletudserne, fordi de er giftige og har en dårlig smag, som fiskene ikke kan lide. Dog er stor vandsalamander, en fjende, og haletudser af butsnudet frø, en konkurrent, i farezonen for fiskene. Skrubtudsen får derfor sit eget fristed med beskyttelse mod disse fjender.

Efter vinterdvalen vandrer tudserne ned til vandhullerne i marts og den første halvdel af april. Hannerne ankommer først for at være klar til at møde hunnerne. Parring og æglægning finder sted i løbet af få dage, og hunnerne producerer mellem 1.200 og 6.800 æg, afhængigt af hunnens størrelse. Derefter forlader tudserne vandet og vandrer til deres sommerkvarterer, typisk omkring 1. maj. Haletudserne forlader vandet sidst i juni. Skrubtudsen er utrolig trofast over for sit vandhul og vender altid tilbage til det samme vandhul, hvor den kommer fra, selvom den vandrer flere kilometer væk fra det.

Vidunderlige levesteder på land

Skrubtudsen trives i forskellige habitater på land, såsom skove, haver, dyrkede marker, heder, klitter og moser. Om dagen gemmer den sig i små huller, som kan være under træstubbe eller fliser. Om efteråret vandrer den mod sit vandhul, og undervejs graver den sig ned i jorden ca. 15-20 cm dybt, hvor den tilbringer vinteren. Skrubtudser lever normalt i 7-10 år som voksne, men der findes eksempler på individer i naturen, der har levet i imponerende 36 år.

Naturlige fjender og betydningen af skrubtudsen

Skrubtudse-haletudser er giftige for fisk, men de ædes af vandkalve, krebs og larver af guldsmede. De voksne skrubtudser er også giftige, men de bliver alligevel ædt af grævlinger og pindsvin. Denne dynamik mellem rovdyr og byttedyr bidrager til en balanceret økosystem i den danske natur.

Skrubtudsen er en sjov og interessant karakter i den danske fauna. Den bidrager til at kontrollere skadedyr og skaber et unikt bevægelsesmønster med sine haletudser. Dens tilpasningsevne til vandhuller og dens evne til at vende tilbage til det samme vandhul er fascinerende. – Naturforsker, Peter Hansen

Med sin unikke værdi og charme er skrubtudsen en spændende skabning, der beriger den danske natur. Lær mere om den og nyd synet af dens karakteristiske vortede hud og de elegante haletudser på dine lokale udflugter i naturen.

Andre populære artikler: Høgesanger – En truet fugl i Danmark • Canadisk bakkestjerne: En uønsket plante i Danmark • Dværgmus – Danmarks mindste gnaver • Natravnen: En fascinerende fugl i den danske natur • Myrer – En omfattende guide til Danmarks små insekter • Hjertelæbe: En sjælden og fascinerende orkidé • Bysvalen: En elegant og tilpasningsdygtig fugl • Kamillebladet månerude: En sjælden bregne i Danmark • Grøn mosaikguldsmed: En farvestrålende og sjælden guldsmed • Gul Kæmpekalla: En trussel mod biodiversiteten • Signalkrebs: En omfattende guide til denne fascinerende art • Rederod: En sjælden og fascinerende orkidé i dansk natur • Armensk brombær – en tornet busk med stor udbredelse i Danmark • Karsporeplanter: En Guide til Flerårige Urter • Næsebjørn: Et karakteristisk dyr fra Sydamerika • Plettet rørvagtel: En truet fugl i Danmark • Stær: En Almindelig Fugl i Danmark • Stor regnspove: En fascinerende fugl i Danmark • Ulv: Europas næststørste rovdyr på land • Europæisk ål: En fascinerende skabning i de danske farvande