Dværgmus – Danmarks mindste gnaver

Dværgmusen, også kendt som havremus, er en lille og fascinerende gnaver, der er udbredt i store dele af Danmark. I denne artikel vil vi udforske dværgmusens udseende, levevis, fødevalg og naturlige fjender.

Udseende

Dværgmusen er utrolig lille, målende mellem 5,5-7,5 cm fra snude til halerod. Med en vægt på kun 5-11 gram er den Danmarks mindste gnaver. Dværgmusens pels består af to lag; den inderste underuld og de ydre dækhår. Den underuld er hvid eller lys grå, mens dækhårene på oversiden af kroppen er gulbrune med spredte sorte hår. Dækhårene på undersiden er lyse. Om vinteren fælder dværgmusen sin sommerpels og får en tættere og længere orangebrun pels på oversiden og grålig på undersiden.

Dværgmusens hale er sparsomt behåret og fungerer som en balancestang og til at holde sig fast i vegetationen, når den klatrer rundt.

Levevis

Dværgmusen trives i områder med høj græs- og urtevegetation samt tilstedeværelsen af buske og træer. Derfor finder man den ofte i levende hegn, lysninger, enge, græs- og kornmarker. Selvom flere dværgmus kan findes i samme hvilerede om vinteren, ser det ud til, at de fleste dværgmus færdes alene det meste af året. Hanner og hunner ses kun sammen i parringstiden, og hannen deltager ikke i yngelplejen.

I sommerhalvåret bygger dværgmusen både yngle- og hvilereder i vegetationen. Om vinteren opholder den sig primært på jorden og bruger ofte gangsystemer, som andre små pattedyr har gravet, til at bygge sine hvilereder.

Dværgmusen lever hovedsageligt af planteføde såsom frø, grønne plantedele, friske skud, frugter og bær. Dog indgår insekter og insektlarver også i dens fødevalg.

Yngleperiode og naturlige fjender

Dværgmusens yngleperiode strækker sig fra maj til oktober, og en hun kan få flere kuld om året. Drægtighedsperioden varer 17-21 dage, og et kuld består normalt af 3-8 unger. Ungerne fødes i en rede, som dværgmusen bygger i græs eller korn et stykke over jorden. Reden er vævet sammen af græsblade og foret med strimler af blade og græs. Ungerne die i omkring 15 dage og bliver kønsmodne ved en alder af 35 dage.

Der er nogle naturlige fjender for dværgmusen, herunder ilder, musvåge, natugle og ræv. Disse rovdyr udgør dog kun en lille del af deres føde.

Beskyttelse og regulering

Dværgmus kan reguleres som skadevoldende vildt. Det er vigtigt at indberette dine fund af arter i den danske natur på artsportalen for at bidrage til vores viden om dyrelivet i Danmark.

Dværgmusen er en fascinerende lille gnaver, der trods sin størrelse har tilpasset sig til forskellige levesteder i Danmark. Ved at forstå dens udseende, levevis og fødevalg kan vi få et bedre indblik i denne spændende art.

Dværgmus: Danmarks mest fascinerende gnaver

Dværgmusen, også kendt som Micromys minutus, er en fascinerende lille gnaver, der lever i Danmark. Selvom den ikke er registreret på Bornholm, Læsø og Anholt samt en række mindre øer, kan dværgmusen findes overalt i landet. I dette artikel vil vi udforske dværgmusens udseende, levevis og andre sjove fakta.

Udseende

Dværgmusen er Danmarks mindste gnaver og måler kun 5,5-7,5 cm fra snude til halerod. Den vejer kun mellem 5-11 gram og har en hale, der er omkring fem centimeter lang. Dværgmusens pels består af to lag: den inderste underuld og de ydre dækhår. I sommerpelsen er størstedelen af oversiden gulbrun med spredte sorte hår, mens dækhårene er lyse på undersiden. I vinterpelsen er dværgmusen orangebrun på oversiden og grålig på undersiden. Dværgmusens sparsomt behårede hale fungerer som en balancestang, når den klatrer i vegetationen.

Føde

Dværgmusen har en varieret kost, der inkluderer planteføde som frø af græs og korn, grønne plantedele, friske skud, frugter og bær. Den spiser også insekter og insektlarver. Selvom planteføde er den primære kilde til føde, er dværgmusen ikke bange for at inkludere dyrisk føde i sit fødevalg.

Levevis

Dværgmusen trives i områder, hvor der er høj græs- og urtevegetation samt buske og træer. Derfor kan den ofte findes i levende hegn, lysninger og enge samt græs- og kornmarker. Selvom dværgmusen nogle gange kan findes flere individer i samme hvilerede i vinterhalvåret, foretrækker den generelt at færdes alene det meste af året. Hanner og hunner ses kun sammen i parringstiden, og hannen deltager ikke i yngelplejen.

I sommerhalvåret bygger dværgmusen sine nesreder i vegetationen til både yngle- og hvileformål. I vinterhalvåret opholder den sig primært på jorden og bruger gangsystemer, som andre små pattedyr har gravet, til sine hvilereder. Når den søger føde, bruger dværgmusen sine bagfødder og hale til at holde sig fast i stråene og sine forfødder til at gribe fat om andre strå.

Yngel og naturlige fjender

Dværgmusens yngleperiode strækker sig fra maj til oktober. En dværgmus kan få flere kuld om året, med en drægtighedsperiode på 17-21 dage. Et kuld består normalt af 3-8 unger, som fødes i en rede bygget af græs eller korn et stykke over jorden. Disse reder er mere solide end dværgmusenes hvilesteder. Ungerne die i omkring 15 dage og bliver kønsmodne ved en alder af 35 dage.

Der er flere naturlige fjender, der vil jage og tage dværgmus som bytte. Rovdyr som ilder, musvåge, natugle og ræv udgør en trussel for dværgmusen. Dog udgør de kun en lille del af rovdyrenes føde, da dværgmusen er i stand til at undgå disse fjender gennem sine tilpasninger og adfærdsmønstre.

Vidste du…?

Dværgmusen kaldes også havremus, da den ofte kan findes i havremarker. Den elsker at opholde sig i dette miljø på grund af fødemulighederne og vegetationens egenskaber.

Beskyttelse og regulering

Dværgmusen kan reguleres som skadevoldende vildt, da dens fødevalg kan påvirke afgrøder som græs og korn. Hvis du ser dværgmusen i den danske natur, kan du indberette dine fund af arter på artsportalen for at hjælpe med at indsamle data om dens udbredelse og forekomst.

Som Danmarks mindste gnaver er dværgmusen en fascinerende og vigtig del af vores økosystem. Selvom den er lille i størrelse, spiller den en stor rolle i naturen. Lad os beskytte og værdsætte denne unikke og skønne gnaver.

Danmarks dværgmus – Mikromys minutus

Dværgmusen er en lille gnaver, der er udbredt over en stor del af Danmark. Den findes dog ikke på øer som Bornholm, Læsø og Anholt samt flere mindre øer. Med et snude-halerod-mål på 5,5-7,5 cm og en vægt på kun 5-11 gram er dværgmusen faktisk Danmarks mindste gnaver. Den har en sparsomt behåret hale, som fungerer som balancestang og hjælper den med at navigere og klatre i vegetationen.

Udseende

Dværgmusens pels består af et inderste lag af underuld og ydre dækhår. Underulden er hvid eller lys grå, og i sommerpelsen er størstedelen af dækhårene gulbrune med spredte sorte hår. Dækhårene er lyse på undersiden. Om efteråret fælder dværgmusen sin sommerpels og får en tættere og længere vinterpels. I vinterpelsen er den orangebrun på oversiden og grålig på undersiden.

Føde

Dværgmusen lever primært af planteføde såsom frø af græs og korn, grønne plantedele, friske skud, frugter og bær. Dog indgår også insekter og insektlarver i dens fødevalg.

Levevis

Dværgmusen trives i områder med høj græs- og urtevegetation samt en blanding af buske og træer. Den findes derfor typisk i levende hegn, lysninger og enge samt græs- og kornmarker. Den foretrækker at færdes alene det meste af året, og hanner og hunner ses kun sammen i parringstiden. Dværgmusen bygger både yngle- og hvilereder i sommerhalvåret, primært i vegetationen. I vinterhalvåret opholder den sig ofte på jorden og bruger gangsystemer, som er gravet af andre små pattedyr, som hvilereder.

Dværgmusen bruger sine bagfødder og hale til at holde sig fast i stråene, mens den bruger forfødderne til at gribe fat om andre strå, når den søger føde.

Yngleperiode

Dværgmusen yngler fra maj til oktober og kan få flere kuld om året. Drægtighedsperioden er omkring 17-21 dage, og et kuld består normalt af 3-8 unger. Ungene fødes i en rede, som dværgmusen bygger i græs eller korn et stykke over jorden. Ynglereden er vævet sammen af græsblade og foret med strimler af blade og græs. Efter cirka 15 dage stopper ungerne med at die, og de er kønsmodne ved en alder af 35 dage.

Naturlige fjender

Rovdyr som ilder, musvåge, natugle og ræv kan lejlighedsvist jage og tage dværgmus som føde, dog udgør de kun en lille del af rovdyrenes kost.

Vidste du…?

Dværgmusen er også kendt som havremus, da den ofte foretrækker at leve i havremarker.

Beskyttelse og regulering

Dværgmus kan reguleres som skadevoldende vildt. Det er muligt at indberette fund af denne art i den danske natur på artsportalen.

Andre populære artikler: Lille fluesnapper: En sjælden gæst i Danmark • Karl Johan – spiselig rørhat • Pibeanden – En Mellemstor Svømmeand • Belugastør: En Fascinerende Fisk • Stilk-månerude: En sjælden og smuk bregne • Plettet rørvagtel: En truet fugl i Danmark • Dunet gedeblad: En robust og hårdfør plante til din have • Taks: Et sjældent nåletræ i Danmark • Lægeigle: En sjælden og fascinerende skabning • Krondyr – Det majestætiske dyr i de danske skove • Rød Kornel: En Guide til Denne Dekorative Busk • Mosegrisen: En guide til Danmarks almindelige gnaver • Ørred • Sumpbæver: En Akvatisk Gnaver med Fascinerende Levevis • Klokkefrø: En lille og sjælden frø i Danmark • Femhannet pil: En guide til denne fascinerende plante • Rådyr: Danmarks mindste hjorteart • Europæisk ål: En fascinerende skabning i de danske farvande • Islandsk ryle: En guide til denne fascinerende fugl • Skrubtudsen: En almindelig og fascinerende dansk tudse