livop.dk

Sydflagermus: En Almindeligt Forekommende Art i Danmark

Sydflagermus (Eptesicus serotinus) er en almindeligt forekommende flagermusart i Danmark. De findes i det meste af landet, undtagen Nordøstsjælland og Jylland nord for Limfjorden. Med deres imponerende vingefang på omkring 35 cm, en kropslængde på ca. 12 cm (inklusive halen) og en vægt på 15-35 gram hører de til de store flagermus i Danmark.

Udseende

Pelsen på sydflagermusens bug er gulbrun, mens den på ryggen er gråbrun. De har sorte snuder og brede, trekantede og afrundede ører. Den tynde flyvehud, der forbinder deres fingre, er sortbrun.

Føde

Sydflagermusens føde består primært af insekter som biller, myg, fluer og natsværmere. De jager deres bytte om natten i 5-20 meters højde over åbent terræn eller i skovkanten. Under kraftig vejbelysning udgør store insektmængder en vigtig del af deres føde i sensommeren og efteråret.

Levevis

Sydflagermusen er tilknyttet bebyggelse, og huse fungerer som både sommer- og vinterkvarterer for arten. Når de jager, flyver de tæt på træer og laver store sving og buer. Flagermus orienterer sig og fanger byttedyr ved hjælp af ekkolokalisering. De udsender ultralydsskrig, der kastes tilbage som et ekko, når de rammer et objekt. Ved at opfange ekkoet kan flagermusen danne sig et lydbillede af omgivelserne og finde sit bytte.

I maj måned samler hunnerne sig i små ynglekolonier, og efter en drægtighedsperiode på 10-11 uger føder de hver en enkelt unge. Parringen finder sted om efteråret, men sæden ligger i livmoderen indtil maj, hvor ægløsningen sker.

Naturlige fjender

Sydflagermusen trives i Danmark, og selvom de kan blive bytte for natugler og slørugler, påvirker det ikke bestanden betydeligt.

Hjælp Flagermusene

For at hjælpe flagermusene kan man sikre, at deres vinterkvarterer har uhindret adgang ved at holde indgangene fri for bevoksning og kunstigt lys.

Hvis du har set en flagermus eller har oplysninger om flagermus opholdskvarterer, kan du kontakte Zoologisk Museum, der overvåger flagermusbestandene i Danmark og indsamler viden om flagermus.

Hvis du finder en død flagermus, kan du sende den til Zoologisk Museum til artsbestemmelse. Emballér den omhyggeligt i en tæt plasticpose og angiv dit navn, adresse og hvor du har fundet flagermusen.

Flagermus er fascinerende væsner, der spiller en vigtig rolle i vores økosystem. Lad os alle gøre vores bedste for at beskytte og bevare disse fantastiske dyr.

Sydflagermus: En guide til en almindelig flagermusart i Danmark

Sydflagermus (Eptesicus serotinus) er en almindelig flagermusart, der findes i det meste af Danmark, med undtagelse af Nordøstsjælland og Jylland nord for Limfjorden. Disse flagermus tilhører de større flagermusarter i Danmark, med et vingefang på omkring 35 cm og en kropslængde, inklusive halen, på cirka 12 cm. De vejer typisk mellem 15 og 35 gram.

Udseende

Sydflagermusen har en gulbrun pels på bugen og en gråbrun pels på ryggen. Deres snude og bredde, trekantede og afrundede ører er sorte. Den tynde flyvehud, som gør det muligt for dem at flyve, er sortbrun.

Føde

Sydflagermusens hovedkilde til føde er insekter. De spiser biller, myg, fluer og natsværmere.

Levevis

Sydflagermusen er tilknyttet bebyggelse, og de bruger både huse som sommerkvarterer og vinterkvarterer. På jagt efter føde flyver de i 5-20 meters højde over åbent terræn eller i skovkanten. Under jagtflugten flyver sydflagermusen tæt på træer og laver store sving og buer. Senere på året udgør store insektmængder, der stimler sammen under kraftig vejbelysning, en stor del af deres føde.

Flagermus orienterer sig og fanger byttedyr ved hjælp af ekkolokalisering. De udsender ultralydsskrig, der kastes tilbage som ekko, når de rammer byttedyr, grene eller bygninger. Når ekkoet opfanges af flagermusens ører, kan de danne sig et lydbillede af omgivelserne og afgøre, hvor byttet befinder sig.

I maj måned danner hunnerne små ynglekolonier, og efter en drægtighedsperiode på 10-11 uger føder hver hun en enkelt unge. Parringen finder sted i efteråret, men sæden ligger i livmoderen indtil maj, hvor ægløsningen sker.

Naturlige fjender

Den danske bestand af sydflagermus trives, og de påvirkes ikke meget af natugler og slørugler, der kan angribe dem som bytte.

Vidste du…? Flagermus har fem tæer med veludviklede kløer på deres bagfødder, som de bruger til at hænge i, når de er i hvilestilling.

Hjælp flagermusene

Zoologisk Museum overvåger flagermusbestanden i Danmark og indsamler viden om flagermus. Hvis du har oplysninger om flagermus opholdskvarterer, f.eks. i hule træer eller kældre, vil museet gerne kontaktes. Du kan også indberette dine fund af flagermus til Artsportalen.

Hvis du finder en død flagermus eller dele af en flagermus, kan du sende den ind til Zoologisk Museum for artsbestemmelse. Du kan emballere flagermusen omhyggeligt i en tæt plastikpose, inkludere dit navn, adresse og hvor du har fundet flagermusen. Send flagermusen til: Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø.

For at hjælpe flagermusene er det vigtigt at give dem uhindret adgang til deres vinterkvarterer ved at holde indgangen fri for bevoksning og kunstigt lys.

Sydflagermus er fascinerende væsener og en vigtig del af vores natur. Lad os gøre vores bedste for at beskytte og bevare dem.

Danske dyr lignende sydflagermus

Den sydflagermus (Eptesicus serotinus) er en almindelig flagermusart i Danmark. Den findes i det meste af landet undtagen Nordøstsjælland og Jylland nord for Limfjorden. Hvis du er fascineret af sydflagermusen og gerne vil lære om andre danske dyr, der ligner den, så læs videre.

Lersvale

En af de dyr, der minder om sydflagermusen, er lersvalen (Hirundo rustica). Lersvalen er en fugl, der tilhører sine familie. Den er kendt for sin karakteristiske kileformede hale og lange, smalle vinger. På samme måde som sydflagermusen jager lersvalen også insekter som føde. Den fanger fluer, myg og andre flyvende insekter i luften.

Skovflåten

En anden art, der kan minde om sydflagermusen, er skovflåten (Ixodes ricinus). Skovflåten er en lille parasitisk mide, der lever i skovområder. Den er kendt for at bide sig fast i pattedyr, herunder flagermus, for at få blod til sin overlevelse. Selvom skovflåten ikke er en flagermusart, har den et nært forhold til flagermusen og kan findes i de samme habitater.

Katteugle

En anden fugl, der er lig sydflagermusen, er katteuglen (Tyto alba). Katteuglen, også kendt som sløruglen, er en natlig ugleart, der er kendt for sin karakteristiske hjerteformede ansigtsskive. Ligesom flagermusen er katteuglen også et rovdyr, der jager om natten. Den spiser små gnavere og andre smådyr, der lever i sine habitat.

Skovschimpansen

Et noget mere eksotisk dyr, der minder om sydflagermusen, er skovschimpansen (Pan troglodytes). Denne menneskeabe er tæt beslægtet med mennesker og lever i de tropiske regnskove i Afrika. Skovschimpansen deler nogle træk med flagermusen, herunder jagt på føde om natten og anvender komplekse kommunikationssystemer.

Konklusion

Sydflagermusen er en spændende og almindelig dyreart i Danmark. Selvom der ikke findes nogen nøjagtige lignende dyr, kan du finde andre skabninger, der deler nogle træk og levevis med sydflagermusen. Gennem at lære om disse dyr kan du udvide din viden om den danske fauna og forståelse af de forskellige arter, der lever i landet.

Andre populære artikler: Rødhøne: En smuk og farverig hønsefuglLandsvalen: En smuk og elegant fugl, der varsler sommerens kommeMarkmus: En almindelig og talrig art i DanmarkEngsnarre: En truet fugl i DanmarkSortspætte – En fascinerende fugl i DanmarkAlken: En Fascinerende HavfuglTårnfalken – Danmarks Almindelige RovfuglGrønbroget tudse: En fascinerende dansk paddeEngriflet tjørn: Et værdifuldt træ til landskabsplantningJava mangust – En guide til dette fascinerende dyrStorplettet PerlemorsommerfuglNordmannsgran – Et populært juletræ i DanmarkDobbeltbekkasin: En fascinerende vadefugl i DanmarkSort svane: en smuk og mystisk fuglMarkmus: En almindelig og talrig art i DanmarkHestetunge: En sjælden nordisk havstrandsplanteMark-champignon: En almindelig svamp på græsmarker og græsplænerTyndakset gøgeurt: En sjælden og duftende orkidéMuntjak: En lille hjort fra AsienStenbideren: En fascinerende havfisk med en unik reproduktionscyklus

mail@tobiasehlig.dk