Rød Hestehov: En omfattende guide til denne danske plante
Rød Hestehov (Petasites hybridus) er en plante, der stammer fra Syd- og Centraleuropa. Den blev introduceret i Danmark som en lægeplante i middelalderen, hvor de knuste blade blev anvendt mod pestbylder og sår. I dag er Rød Hestehov uhyre almindelig på Sjælland, Fyn, Lolland, Falster og Møn og er også temmelig almindelig i morænelerslandskabet i det østlige Jylland. I de seneste årtier er planten blevet hyppigere i hele landet, især i Jylland.
Udseende
Rød Hestehov tilhører kurvblomstfamilien (Asteraceae). Den blomstrer som en af de allerførste blomster, allerede i marts-april måned. Blomsterstanden består af 15-50 lyserøde kurveblomster. I starten ligner blomsterstandene små tykke raketter på 10 cm længde, men de vokser sig senere mere ranglede og bliver ca. 20-40 cm høje. Stænglen er hul og har rødbrune, skællignende blade. Grundbladene begynder at spire frem, inden blomstringen er slut. Unge blade er hvidfiltede på undersiden. Bladene, der er mere eller mindre hjerteformede, bliver 50-70 cm i diameter og sidder på en meter lang stilk på et underjordisk rodnet. Hvor planten gror fugtigt og i læ, kan bladstilken blive op mod 2 m.
Forvekslingsmuligheder
Grundbladene af Følfod (Tussilago farfara) og Rød Hestehov kan forveksles. Følfods blade er dog mindre (10-30 cm brede), nyreformet og har en kantet, takket rand. Følfod blomstrer længe før dens grundblade kommer frem, og dens blomst er en tydelig forskel på de to arter. Følfod har en stor, gul, endestillet blomst.
Filtet Hestehov (Petasites spurius) er sjælden i Danmark og opfattes som en naturligt indvandret art fra Østeuropa. Den kan forveksles med Rød Hestehov. Grundbladene hos filtet hestehov ser dog anderledes ud, idet de er spydformede og hvidfiltede på oversiden. Blomsterstanden er bleggul og består af færre kurve (10-40 stk.).
Beskyttelse og regulering
Rød Hestehov anses for at være invasiv og kan bekæmpes ved slåning og græsning.
Hvorfor er den uønsket?
Når Rød Hestehov visner ned om efteråret, bliver jorden fritlagt. Når planten vokser langs vandløb, kan denne blotlægning af jorden skabe erosion langs vandløbene om vinteren. Dette skyldes, at der ikke er nogen planter til at beskytte brinkerne og holde på jorden. Rød Hestehov kan optræde meget domineret, hvor den vokser, og derved udkonkurrere hjemmehørende plantearter.
Status for bekæmpelse
Det er endnu få steder, at Rød Hestehov anses for at være alvorligt landskabsukrudt, men planten har spredt sig meget i Danmark i de seneste årtier. I de tidligere Storstrøms og Vestsjællands Amter har man bekæmpet Rød Hestehov ved slåning. Rød Hestehov kan også bekæmpes ved græsning.
Vidste du…?
At der i Danmark findes 5 arter af hestehov, hvoraf de fleste vurderes at være indslæbte arter. Det er især Rød Hestehov, der volder problemer, blandt andet langs vandløb. Lokalt kan japansk hestehov (Petasites japonicus) også være meget udbredt, mens hvid hestehov (Petasites albus) er mindre almindelig.
Formering
Rød Hestehov formerer sig ved hjælp af frø og ved at sprede sig med underjordiske rødder.
Som du kan se, er Rød Hestehov en interessant plante med en fascinerende historie. Hvis du støder på den, kan det være en god idé at bekæmpe den for at beskytte det lokale økosystem. Ved at slå eller græsse kan du hjælpe med at holde denne invasive art i skak.
Rød Hestehov: En Fascinerende Plante med Rødder i Middelalderen
Rød Hestehov, også kendt som Petasites hybridus, er en blomstrende plante, der stammer fra Syd- og Centraleuropa. Den blev introduceret i Danmark som en lægeplante i middelalderen, hvor dens knuste blade blev anvendt til at behandle pestbylder og sår. I dag er Rød Hestehov uhyre almindelig på Sjælland, Fyn, Lolland, Falster og Møn og er også temmelig udbredt i det østlige Jylland. I de seneste årtier er planten blevet endnu mere udbredt i hele landet, især i Jylland.
Udseende og Egenskaber
Rød Hestehov tilhører kurvblomstfamilien (Asteraceae) og er en af de allerførste blomster, der springer ud i marts-april måned. Den har 15-50 lyserøde kurveblomster, der sidder side om side i en karakteristisk blomsterstand. I begyndelsen ligner blomsterstanden små tykke raketter, men den vokser sig senere mere ranglede og kan blive op til 20-40 cm høj.
Plantens stængel er hul og har rødbrune, skællignende blade. Inden blomstringen begynder, spirer de karakteristiske hjerteformede blade, der kan blive mellem 50-70 cm i diameter. Disse blade sidder på en meter lang stilk og har et underjordisk rodnet. Hvis planten vokser fugtigt og i læ, kan bladstilken endda vokse sig op mod 2 meter lang.
Forvekslingsmuligheder
Grundbladene af Følfod (Tussilago farfara) og Rød Hestehov kan forveksles. Følfods blade er dog mindre, nyreformede og har en kantet, takket rand. Følfod blomstrer også længe før dens grundblade kommer frem, og dens blomst er en tydelig forskel på de to arter – en stor, gul, endestillet blomst.
Filtet Hestehov (Petasites spurius) er en sjælden art i Danmark og menes at være naturligt indvandret fra Østeuropa. Den kan også forveksles med Rød Hestehov, men adskiller sig ved at have spydformede, hvidfiltede blade og en bleggul blomsterstand med færre kurve.
Bekæmpelse og Uønsket Effekt
Rød Hestehov er betragtet som en invasiv art og kan bekæmpes ved slåning og græsning. Når planten visner om efteråret, bliver jorden fritlagt og kan føre til erosion langs vandløb. Dette kan være et problem, især når Rød Hestehov vokser tæt på vandløb, da der ikke er andre planter til at beskytte brinkerne og holde på jorden. Planten kan også dominere i sine vækstområder og udkonkurrere hjemmehørende plantearter.
Der er endnu få steder i Danmark, hvor Rød Hestehov anses for at være alvorligt landskabsukrudt, men den har spredt sig markant i de seneste årtier. Tidligere er der forsøgt at bekæmpe Rød Hestehov ved slåning i Storstrøms og Vestsjællands Amter. Græsning kan også være en effektiv metode til bekæmpelse af planten.
Vidste du…?
I Danmark findes der 5 arter af hestehov, hvoraf de fleste vurderes at være indførte arter. Rød Hestehov er den mest problematiske art, især langs vandløb. Den japanske hestehov (Petasites japonicus) kan også være meget udbredt lokalt, mens den hvide hestehov (Petasites albus) er mindre almindelig.
Formering
Rød Hestehov formeres ved hjælp af frø og også gennem rodskud. Frøene spredes med vinden, mens rodskuddene kan give anledning til nye planter, hvis de ikke kontrolleres. Dette er en af årsagerne til plantens succesfulde spredning i Danmark.
Der er meget ved Rød Hestehov, der gør den til en fascinerende plante. Fra dens historiske anvendelse som lægeplante til dens invasive natur, er Rød Hestehov et eksempel på, hvordan planter kan have både gavnlige og uønskede effekter i naturen.
Dansk guide: Dyr der minder om rød hestehov
Rød hestehov (Petasites hybridus) er en plante, der stammer fra Syd- og Centraleuropa. Den blev indført til Danmark som en lægeplante i middelalderen, hvor dens knuste blade blev brugt til behandling af pestbylder og sår. I dag er rød hestehov meget udbredt på Sjælland, Fyn, Lolland, Falster og Møn og er også ret almindelig i det østlige Jyllands morænelandskab. I de seneste årtier er planten blevet mere udbredt i hele landet, især i Jylland.
Udseende
Rød hestehov tilhører kurvblomstfamilien (Asteraceae). Den blomstrer som en af de allerførste blomster allerede i marts-april med 15-50 lyserøde kurveblomster i en blomsterstand. Blomsterstandene ligner i starten små tykke raketter på 10 cm i længden, men de vokser sig senere mere ranglede og bliver ca. 20-40 cm høje. Stænglen er hul med rødbrune, skællignende stængelblade. Grundbladene begynder at spire frem inden blomstringen er slut. Unge blade er hvidfiltede på undersiden. Bladene, der er mere eller mindre hjerteformede, bliver 50-70 cm i diameter og sidder på en meter lang stilk på et underjordisk rodnet. Hvor planten vokser fugtigt og i læ, kan bladstilken blive op mod 2 meter.
Forvekslingsmuligheder
Grundbladene af følfod (Tussilago farfara) og rød hestehov kan forveksles. Følfods blade er dog mindre (10-30 cm brede), nyreformet og har en kantet, takket rand. Følfod blomstrer længe før dens grundblade kommer frem, og blomsten udgør en tydelig forskel mellem de to arter. Følfod har en stor, gul, endestillet blomst.
Filtet hestehov (Petasites spurius) er sjælden i Danmark og opfattes som en naturligt indvandret art fra Østeuropa. Den kan forveksles med rød hestehov. Grundbladene hos filtet hestehov ser dog anderledes ud og er spydformede samt hvidfiltede på oversiden. Blomsterstanden er bleggul og består af færre kurve (10-40 stk.).
Beskyttelse og regulering
Rød hestehov anses for at være invasiv og kan bekæmpes ved slåning og græsning.
Hvorfor er den uønsket?
Når rød hestehov visner ned om efteråret, bliver jorden fritlagt. Når planten vokser langs vandløb, kan denne blotlægning af jorden føre til erosion langs bredderne om vinteren. Dette skyldes, at der ikke er nogen planter til at beskytte bredderne og holde på jorden. Rød hestehov kan dominere i områder, hvor den vokser, og dermed udkonkurrere hjemmehørende plantearter.
Status for bekæmpelse
Endnu er der kun få steder, hvor rød hestehov betragtes som alvorligt ukrudt, men planten har spredt sig meget i Danmark i de seneste årtier. I de tidligere Storstrøms og Vestsjællands amter har man bekæmpet rød hestehov ved at slå den. Rød hestehov kan også bekæmpes ved græsning.
Vidste du…? Der findes fem arter af hestehov i Danmark, hvoraf de fleste menes at være indslæbte arter. Rød hestehov er især et problem, især langs vandløb. Lokalt kan japansk hestehov (Petasites japonicus) også være meget udbredt, mens hvid hestehov (Petasites albus) er mindre almindelig.
Formering
Rød hestehov formerer sig ved hjælp af frø.
Andre populære artikler: Muldvarpen: Et unikt dansk pattedyr • Lille regnspove: En fascinerende trækfugl • Nældens takvinge: En smuk og almindelig sommerfugl i Danmark • Eremit – En sjælden og fascinerende skovinsekt • Laks: En guide til denne fascinerende fisk • Hvidnæse: En omfattende guide til denne fascinerende havdyr • Landsvalen: En smuk og elegant fugl, der varsler sommerens komme • Blåbær: En Guide til Dette Lille Dværgbuskdyr • Rødeg: Et smukt træ med en rig historie • Smalbladet vandpest: En omfattende guide • Slank klomos: En sjælden mosart i Danmark • Markfirben: Et kraftigt og kortbenet firben • Sommerfuglebusk: En smuk og invasiv prydplante • Tidsel-gyvelkvæler: En sjælden plante i den danske natur • Storblomstret hjerteranke: En smuk og klatrende plante • Ræven: En vidt udbredt og fascinerende dansk dyreart • Violsmælder: En sjælden bille i Danmark • Guldsjakal: En sjælden gæst i den danske natur • Myrer – En omfattende guide til Danmarks små insekter • Rørdrum – En fascinerende fugl