Fjordterne: En guide til Danmarks yndige fugl

Fjordterne (Sterna hirundo) er en smuk og fascinerende fugl, der er hjemmehørende i Danmark. Den danske bestand af ynglende fjordterner udgjorde i 1990erne omkring 1000 par, med de største kolonier i Vestjylland. Desværre er bestanden siden da halveret. Fjordterne er en trækfugl, der ankommer til Danmark sidst i april og forlader landet igen i august-september for at trække tilbage til vinterkvartererne i Vestafrika.

Levevis

Fjordterne adskiller sig fra andre terner ved at yngle både ved saltvand og ferskvand. Fuglene foretrækker at holde til i et lavt vegetationsdække på småøer og holme i fjord- og havområder samt ved søer og moser. Kolonierne findes ofte i havterne- og hættemågekolonier. Fjordterne lever hovedsageligt af fisk, som de fanger ved dykning, men de spiser også større vandinsekter.

Det er vigtigt, at fjordternekolonierne forbliver uforstyrrede i yngleperioden. For at hjælpe arten er det derfor vigtigt at undlade at færdes inden for en afstand af ca. 300 meter fra kolonien fra maj til midten af juli. Desuden kan man bidrage til artens bevarelse ved at lade egnede yngleområder afgræsse uden for yngleperioden, så de ikke gror til i vedplanter og anden høj vegetation, som gør dem uegnede som ynglesteder for fjordterne.

Beskyttelse af fjordterne

Fjordterne er en beskyttet art i Danmark og er omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet, Bonn-konventionens liste II og Bern-konventionens liste II. Dette betyder, at der er lovgivning, der sikrer artens beskyttelse og bevarelse.

Vidste du?

Både havternen og fjordterne er meget aggressive fugle, der styrtdykker mod indtrængende fjender i kolonien. Dette er en imponerende adfærd, der viser deres beskyttende instinkter over for deres yngleområder.

For mere information om fjordterne, herunder aktuel bestandsudvikling, kan du besøge Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside.

Indberet dine fund af arter i den danske natur på artsportalen.

Så næste gang du er ved kysten eller en sø, så kig efter den majestætiske fjordterne. Den er en værdifuld del af Danmarks naturlige arv og fortjener vores opmærksomhed og beskyttelse.

Fjordterner: En unik fugleart med spændende egenskaber

Hvis du er interesseret i Danmarks unikke dyreliv, er fjordterner et fascinerende dyr at studere. Disse fugle, kendt videnskabeligt som Sterna hirundo, er en del af den danske fauna, og de har nogle helt specielle karakteristika.

Udbredelse og bestandsudvikling

I 1990erne udgjorde den danske ynglebestand af fjordterner ca. 1000 par, med de største kolonier i Vestjylland. Dog er bestanden siden da halveret. Fjordterner ankommer til Danmark sidst i april og forlader landet igen i august-september for at trække tilbage til vinterkvartererne i Vestafrika.

Levevis

Fjordterner adskiller sig fra andre terner, da de yngler både ved saltvand og ferskvand. De holder til i lavt vegetationsdække på småøer og holme i fjord- og havområder samt ved søer og moser. Kolonierne findes ofte blandt havterner og hættemåger.

Fjordterner lever hovedsageligt af fisk, som de fanger ved dykning. De spiser dog også større vandinsekter. Det er vigtigt, at fjordternekolonierne er uforstyrrede i yngleperioden for at sikre deres trivsel.

Fjordterner – en aggressiv fugl

Både havterner og fjordterner er kendt for deres aggressive adfærd. De styrtdykker mod indtrængende fjender i kolonien, og det er imponerende at se fuglene handle med så stor beslutsomhed.

Beskyttelse af fjordterner

Fjordterner er beskyttet i Danmark, og de er også opført på forskellige internationale konventioners lister over beskyttede arter. For at hjælpe fjordterner kan man undlade at færdes inden for 300 meter fra kolonierne fra maj til midten af juli. Desuden er det vigtigt at lade egnede yngleområder afgræsse uden for yngleperioden, så vegetationen ikke gør dem uegnede som ynglesteder.

Aktuel bestandsudvikling og yderligere information

Hvis du er interesseret i at følge med i den aktuelle bestandsudvikling af fjordterner eller ønsker mere information om arten, kan du besøge Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside.

Vidste du?

Fjordterner er både almindelige i Danmark og eksotiske på samme tid, da de trækker hele vejen til Vestafrika om vinteren.
Fjordterner bidrager til at opretholde en naturlig balance ved at spise fisk og vandinsekter, der ellers kan formere sig for meget.
Du kan hjælpe fjordterner ved at respektere deres levesteder og undgå forstyrrelse under yngleperioden.

Indberet dine fund og hjælp med at bevare fjordternerne

Hvis du har set fjordterner eller andre dyr i den danske natur, kan du indberette dine fund på artsportalen. Ved at dele dine observationer hjælper du med at bidrage til vores viden om fjordterner og deres levesteder.

Som en del af Danmarks unikke dyreliv fortjener fjordterner vores opmærksomhed og respekt. Lad os alle gøre vores del for at bevare denne fascinerende fugleart og dens levesteder.

Danske dyr, der minder om fjordterner

Fjordterner (Sterna hirundo) er en speciel og fascinerende fugl, der lever og yngler i Danmark. Men der er også andre dyr i naturen, som minder om fjordternerne. I denne artikel vil vi se nærmere på nogle af disse dyr, der kan opleves i vores smukke danske natur.

Havterne

En af de fugle, der minder meget om fjordterner, er havterne (Sterna paradisaea). Havternerne har en lignende størrelse og kropsform som fjordternerne og er kendt for deres hvide fjerdragt og spidse næb. De findes også mange steder i Danmark og er ofte at finde i nærheden af fjordternekolonierne.

Havternerne er ligesom fjordternerne meget aggressive og beskytter deres territorium og ynglepladser energisk. Man kan opleve dem styrtdykke mod fjender i kolonierne på samme måde som fjordternerne gør.

Hættemåge

En anden fugl, der minder om fjordterner, er hættemågen (Larus ridibundus). Hættemågerne er måske ikke så slanke som fjordternerne, men de har også en karakteristisk sort hætte på hovedet og hvide fjerdragter.

Hættemågerne yngler også i Danmark og kan ofte ses sammen med fjordternerne og havternerne i kolonier ved fjorde, søer og moser. Selvom hættemågerne ikke styrtdykker mod fjender, er de stadig i stand til at forsvare deres territorium, hvis det er nødvendigt.

Små vadefugle

Der er også nogle små vadefugle, der deler visse ligheder med fjordternerne. Et eksempel er rødben (Tringa totanus), som har en lignende størrelse og kropsform. Rødben findes i mange forskellige vådområder i Danmark og er kendt for sin røde farve på benene.

En anden lille vadefugl er strandskade (Haematopus ostralegus), som også kan opleves i nærheden af fjordternekolonierne. Strandskaden har en karakteristisk sort og hvid fjerdragt og en lang nok næb til at fange små fisk og insekter.

Opsummering

I denne artikel har vi set på nogle af de dyr, der minder om fjordternerne i den danske natur. Havternen, hættemågen og små vadefugle som rødben og strandskade er alle sammen fascinerende dyr, der kan opleves i vores smukke natur.

Hvis du er interesseret i at lære mere om fjordternerne og deres aktuelle bestandsudvikling, kan du besøge Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside.

Husk, at det er vigtigt at respektere og beskytte alle dyrearter i vores natur. Undlad derfor at forstyrre ynglekolonierne og lad egnede yngleområder være uforstyrrede uden for yngleperioden.

Ved at tage hensyn til dyrearter som fjordternerne og deres levesteder kan vi alle bidrage til at bevare den danske natur og dens mangfoldige dyreliv.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Fjordterne?

Fjordterne (Sterna hirundo) er en fugleart, der tilhører familien af terner og er en lille til mellemstor fugl. Den danske bestand af ynglende fjordterner udgjorde i 1990erne omkring 1000 par med de største kolonier i Vestjylland, men bestanden er siden blevet halveret. Fjordterner yngler både ved saltvand og ferskvand og findes i hele Danmark.

Hvad er fjordternens udbredelse?

Fjordterner yngler i hele Danmark, men de største kolonier findes i Vestjylland. Arten har dog oplevet en halvering af bestanden siden århundredeskiftet. Fjordterner ankommer til Danmark sidst i april og forlader landet igen i august-september for at trække tilbage til vinterkvartererne i Vestafrika.

Hvordan lever fjordterner?

Fjordterner holder til i lavt vegetationsdække på småøer og holme i fjord- og havområder såvel som ved søer og moser. Kolonierne findes ofte i havterne- og hættemågekolonier. Fjordterner lever hovedsageligt af fisk, som de fanger ved dykning, men de spiser også større vandinsekter. Det er vigtigt at undgå forstyrrelse af kolonien under yngleperioden.

Hvordan kan man hjælpe fjordterner?

For at hjælpe fjordterner kan man undlade at færdes inden for en afstand af ca. 300 meter fra kolonien fra maj til midten af juli. Desuden er det vigtigt at lade egnede yngleområder afgræsse uden for yngleperioden, for at sikre, at lokaliteterne ikke gror til i vedplanter og anden høj vegetation, som gør dem uegnede som ynglesteder for fjordterner.

Hvad er fjordternens beskyttelsesstatus?

Fjordterner er beskyttet af flere internationale konventioner og direktiver. De er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, Bonn-konventionens liste II og Bern-konventionens liste II. Dette betyder, at de er omfattet af forskellige beskyttelsesforanstaltninger og deres leveområder og ynglesteder skal bevares.

Hvorfor er både havterne og fjordterne aggressive fugle?

Havterner og fjordterner er kendt for deres aggressive adfærd. De styrtdykker mod indtrængende fjender i kolonien for at forsvare sig selv og deres yngel. Dette er en naturlig reaktion for at beskytte deres territorium og afkom.

Hvilke andre arter er fjordterner beslægtet med?

Fjordterner tilhører familien af terner, der også inkluderer andre arter som havterner, fjordterne og kystterner. Disse arter deler mange fællestræk og har lignende levevis og adfærdsmønstre.

Hvad spiser fjordterner?

Fjordterner lever hovedsageligt af fisk, som de fanger ved at dykke ned i vandet. De spiser også større vandinsekter. Disse fødekilder udgør hovedbestanddelen af deres kost.

Hvor kan man læse mere om fjordterner?

Man kan læse mere om fjordterner, herunder aktuel bestandsudvikling, på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside. Her findes der yderligere information om arten, dens levevis, udbredelse og truslerne den står over for.

Hvad er konsekvenserne af den halvering af fjordternerbestanden, der er sket siden århundredeskiftet?

Halveringen af fjordternerbestanden siden århundredeskiftet er en alvorlig udvikling. Det kan have negative konsekvenser for økosystemet, da fjordterner spiller en vigtig rolle som predatorer af fisk og større vandinsekter. Desuden kan det være et tegn på trusler mod arten og dens levesteder, der kræver yderligere beskyttelse og bevarelsestiltag.

Andre populære artikler: Kæmpepileurt: En invasiv art, der kræver bekæmpelse • Mose-post: En sjælden og duftende plante i Nordjylland • Avnbøg: En hårdfør træart med mange anvendelsesmuligheder • Dværgterne: En lille fugl med stor betydning for naturen • Krebsdyr: En omfattende guide • Natlyssværmer – En fascinerende aftenflyver • Stor gøgeurt: Danmarks største orkidé • Karsporeplanter: En Guide til Flerårige Urter • Spættet sæl – Danmarks mest almindelige sælart • Kinesisk sovekutling: En indført art i Europa • Kamillebladet månerude: En sjælden bregne i Danmark • Pelikanfodssnegl – En Fascinerende Skabning fra Dybhavet • Gravand: En fascinerende fugl i Danmark • Vildsvin: Et fascinerende dyr i den danske natur • Femhannet pil: En guide til denne fascinerende plante • Skjoldbregne – En sjælden og beskyttet plante i Danmark • Bisamrotte: En introduktion til denne invasive art • Gobler – En Fascinerende Havskabning • Kildevælds vindelsnegl • Det Hvide C: En Fascinerende Sommerfugl i Danmark